Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Snyltehveps

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Bladlusene fører, men nu kommer hjælpen

Tidligere på sommeren udsatte jeg snyltehveps i drivhuset, for at de skulle gøre det af med de bladlus, der især havde udset sig aubergine planten som spisekammer. De har i samarbejde med svirrefluer og andre insekter så nogenlunde kunnet holde bladlusene i skak, og planterne er nu så kraftige, at de formentlig nok skal klare sig trods bladlusenelusene. For de er der endnu – og igen i lidt større antal, end jeg synes er sjovt. Selv auberginens fine blomster, sidder de og suger på.Derfor tog jeg imod med kyshånd, da jeg fik mulighed for at arve en såkaldt bankerplante fra Økologihaven. Økologihaven er et stort gartneri, der producerer økologiske krydderurter i rå mængder. De har også sat en hær af snyltehveps ind til bekæmpelse af bladlus.En bankerplante består af kornplanter, der så at sige indeholder en bank af snyltehveps, der lever af og på de bladlus, de bliver fodret med. Bladlusene er ikke noget problem i drivhuset, for de lever kun af græsarter. Til gengæld er snyltehvepsene ikke så kræsne. De parasiterer bladlusene på kornbladene, og frigives siden i drivhuset, hvor næste generation kan angribe skadevolderne der. Ret smart faktisk. Den lille kugle på bladet er en parasiteret bladlus.I gartneriet har de deres bankerplanter stående i potter, men nu har jeg plantet min i drivhuset lige ved auberginen, for den lille potte tørrer nemt ud. Så nu kan snyltehvepsene bare se at komme de øvrige til hjælp, så vi kan få genoprettet en fornuftig balance og auberginen kan få lidt ro.

 

 

Biologisk bekæmpelse sat ind mod bladlus i drivhuset

Det går i princippet rigtig godt i drivhuset, hvor de første agurker kan høstes, og tomatplanterne gror, så man næsten kan høre det. Men der er et men…Jeg er ved at få svip af bladlus. Lige meget hvor meget jeg sæber, maser og spuler, bliver bæsterne ved med at dukke op igen, og vender jeg ryggen til et øjeblik, formerer de sig helt uhæmmet og får planterne til at se hængeørede ud. Det begyndte i auberginen og bredte sig til de nærtstående chiliplanter og nu har de også slået sig på tomaterne. Det er simpelthen ikke i orden, og det truer med at spolere drivhussæsonen. Så nu sætter jeg hårdt mod hårdt. Posten er lige kommet med en bakke galmyg og snyltehveps af den slags, der æder og parasiterer bladlus og ad den vej forhåbentlig eliminerer eller i hvert fald begrænser problemet til et tåleligt niveau. Det giver rigtig god mening, at der står på låget, at man først skal åbne bakken i drivhuset – den er helt fuld af de småbitte flyvende insekter, der skal sættes ind som biologisk bekæmpelse af bladlusene.Bakken placeres skyggefuldt under planterne og åbnes så, hvorefter galmyg og snyltehveps flakser ud, så man nærmest kommer til at nyse. Forhåbentlig finder de med lynets hast frem til bladlusene, så de biologiske processer går i gang og de ubudne gæster får kamp til stregen. Meningen er, at galmyggene skal lægge æg i bladluskolonierne. Ud af æggene kommer små larver, der har bladlus som livret. Snyltehvepsene skal lægge æg i bladlusene og ad den vej dels opformere sig dels tage livet af bladlusene. Det bliver spændende at følge effekten. Andre år har jeg haft problemer med spindemider og har haft stor succes med at sætte rovmider ind, men bladlus har jeg ikke tidligere prøvet at bekæmpe ad biologisk vej.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén