Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Slyngplanter (Page 1 of 2)

Ukuelig slyngende hjerteblomst i sydbøgen

Den smukke sydbøg, Nothofagus antartica, er så småt ved at lægge an til gule høstfarver på de bittesmå blade, der gør den til sådan et dejligt træ at have i haven, fordi det ikke skygger ret meget.Men høstfarver er ikke de eneste gule nuancer, der lyser op i træets krone netop nu. Den sjove slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens, blomstrer vildt og ukueligt i trætoppen, som den har gjort det siden sidst i juli. Jeg har rykket adskillige ranker ned, for at den ikke helt skal kvæle sydbøgen med sine smukke og umådeligt frodige blade, men den blomstrer lystigt videre, som om intet var hændt.Slyngplanten med de aflange, citrongule hjerteblomster visner ned hvert år men kommer igen med raketfart, når det bliver forår. De første år, jeg havde den, gik det nogenlunde adstadigt for sig, men jeg skal da love for, at den har fået godt fat og tydeligvis holder meget af sit voksested.Nu er den oven i købet begyndt at sætte frø. Det er ikke noget, jeg har lagt mærke til før, og det er nok også tvivlsomt, om de når at modne. Faktisk har jeg selv formeret planten fra frø, jeg fik fra det engelske haveselskabs have, Wisley Gardens, for mange år siden, da de havde en ordning med, at medlemmer kunne få tilsendt overskudsfrø fra haven.

Orkideer i skovbunden og gule hjerter i sydbøgen

Jeg sad lige og kiggede ud i skovbunden fra min plads i det nye drivhus, da mit øje fangede noget, der krævede en nærmere undersøgelse. Der blev ryddet en del buskads for at få plads til byggearbejdet, så der ser lidt afpillet ud endnu. Til gengæld er der dukket en hel flok af de her op. Det er vaskeægte vilde orkideer, skov-hullæbe med det latinske navn Epipactis helleborine. Ret almindelig, men det er da sjovt alligevel 🙂 Historien om hvepsen i blomsten er også ret sjov. Blomsterne indeholder nemlig nektar med procenter. Forskere har fundet frem til, at alkoholen dannes, når hvepse, der har mæsket sig i gærende nedfaldsfrugter, overfører gærsvampe til blomstens hule læbe, så den søde nektar omdannes til alkohol. Alkoholen gør hvepsene berusede, så de ikke sanser at fjerne de støvkøller, de får klæbet til hovedet, når de besøger blomsterne. Når de fortsætter pubcrawlen til næste blomst, afsætter de pollen og fikser dermed bestøvningen. Jeg har fundet den fascinerende historie på hjemmesiden dk-orkideer.dk.En anden spændende plante, der springer i øjnene i haven netop nu, er den citrongule hjerteblomst, Dicentra scandens, der temmelig uhæmmet klatrer rundt i sydbøgen, Nothofagus antarctica, og hvad den ellers kan komme i nærheden af.Det ser nærmest ud som om, træets krone er fyldt med fejlfarvet julepynt, sådan som de fine, gule hjerter hænger og dingler fra alle grenene i deres tynde stængler. Det er nemt at se, at planten er nært beslægtet med forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis, og den lille småhjerte, Dicentra formosa, for der er vist ikke andre planteslægter, der kan præstere så perfekt hjerteformede blomster.

Slyngplanter skaber frodighed i drivhuset

Inde i mit hoved er det nye drivhus allerede en lækker grøn oase. Men når jeg kigger nærmere efter, kan jeg godt se, at der nok skal lidt mere plantevækst til, før der for alvor bliver junglestemning 🙂 Det skal nu nok komme og for at sætte lidt fart i tingene allerede i år, har jeg investeret i et par hurtigtvoksende slyngplanter, der skal ramme hyggehjørnet ind med blomster og blade.

I stedet for klatrestativer har jeg hængt hulsten op i kraftig snor, som planterne kan klatre i. Det har de hurtigt fundet ud af. Den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, snører sine klatretråde stramt om snoren og er allerede næsten nået til tops.Det er sådan en dejlig plante, der altid har fuld fart frem, og det ser fantastisk ud, når de ganske tynde stængler er fyldt med bittesmå blomster, der gradsvist vokser sig større, så planten er fyldt med blomster i alle mulige størrelser på en gang. Desværre er den ikke vinterhårdfør, men den kan nå rigtig langt omkring på en sommer, siger min erfaring.

Den smukke Pandorea jasminoides har også hurtigt forstået konceptet og er nået op til drivhusets afstivningssystem, hvor den nu er klar til at klatre på tværs. Jeg håber, hele luftrummet bliver fyldt med de lette, lyserøde blomster. Det vil se fantastisk ud. Slyngplanten, der stammer fra Australien, har vist desværre ikke noget dansk navn. Den vokser, så man næsten kan høre det, og den skulle ifølge etiketten kunne klare et par frostgrader, så med lidt held er den kommet for at blive i drivhuset.

Vinplanten, Vitis vinifera ‘Marechal Foch’, stod simpelthen og råbte ad mig, da jeg planteshoppede til drivhuset. Jeg har aldrig før set sorten, der bærer de sødeste bittesmå, kompakte vindrueklaser. De er desværre mest søde at se på – smagsoplevelsen er primært surt skind og stor kerne, men vældig dekorative er de små drueklaser. Jeg har læst til at sorten er både sund og hårdfør, så den er forhåbentlig også flyttet rigtigt ind i det nye drivhus. Plantetorvet har den , hvis nogen er blevet misundelige 🙂 Klik her.

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Kristtorn med klematisblomster

Hvert år på denne tid føles det som lidt af et mirakel, når den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium,pludselig springer ud med store, hvide klematisblomster. Den har ellers lige afsluttet sin egen blomstring og fælder temmelig meget, da de ældste blade åbenbart skal skiftes ud, men den ser ikke desto mindre dejlig ud i sine lånte fjer. Det er en bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der er plantet ved kristtornens fod og gennem årene har sneget sig hele vejen til tops i kronen.Der fylder den lige nu kronen med de smukkeste, rent hvide klematisblomster. Uden for blomstringstiden lægger man overhovedet ikke mærke til, at den er der, men lige nu er det et vældigt show, den fyrer af.Der er sagt og skrevet så meget om beskæring af klematis, at man nærmest får præstationsangst ved tanken, men den her bjergskovranke har aldrig set en saks. Den hører til de nemme, tidligt blomstrende klematis, der kun skal beskæres, hvis de bliver for voldsomme. Bliver det nødvendigt, skal det ske umiddelbart efter blomstring – men det tror jeg nu ikke, det bliver her i haven, hvor den rigtig gerne må klatre rundt i trækronerne, bare jeg får billetter på første parket til det årlige show.

Malabarspinat med fart på

basella-alba-var-rubra-6Da jeg i foråret såede malabarspinat, Basella alba var. Rubra, til senere udplantning, var det med forestillingen om, at planterne ville være leveringsdygtige i spinatblade hele sommeren, mens dagene var for lange til at få noget ud af almindelig spinat. Sådan gik det ikke helt. Planterne kom og blev plantet ud men stod i en lang periode nærmest i stampe i det kølige sommervejr.basella-alba-var-rubra-5Men den seneste måneds tid er der sket noget. De slyngende ranker vokser, så man næsten kan høre det og snor sig elegant op ad klatrestativet. Jeg håber, de også når at blomstre, for det kunne se rigtig fint ud. Næste år tror jeg, jeg vil prøve at dyrke malabarspinat i drivhuset for at få lidt mere fornøjelse af den.koekkenhave1609-1Malabarspinatens frodige vækst og hokkaido græskarrenes nærmest overvældende frodighed betyder, at det her på falderebet begynder at se rigtigt ud med de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven. Bønnerne på det sidste stativ er efter en del startvanskeligheder også kommet i gang. Det blev så ikke rødmarmorerede ‘Barlotto’ bønner, der nægtede at spire i flere omgange, men i stedet blå bønner af sorten ‘Blauhilde’, der nu nok desværre kom så sent i gang, at de ikke når at levere bønner i år.

Klokkeranke skaber farveforvirring

Cobaea scandens-29I foråret prøvede jeg for første gang at så klokkeranke, Cobaea scandens, selv. Det gik over al forventning, og planterne, der blev plantet ved et klatrestativ og placeret på ærespladsen ved fordøren, er vokset voldsomt. De er faktisk ved at score den sorte ærteblomsts klatrestativ også, nu hvor den er ved at være færdig. Søndag kom så den længe ventede dag, da den første af de sære, vingede blomsterknopper foldede sig ud.Cobaea scandens-31Den var så fin, at det næsten kaldte på klapsalver. Sikke en ynde, sikke farver. Det mystiske er, at jeg havde bestilt den hvide sort, Cobaea scandens ‘Alba’. Det ser ikke umiddelbart ud til, at det var frø af den, der var i posen. I hvert fald ikke at dømme efter den første blomst. Der er flere planter i krukken, så det bliver opklaret, når de næste knopper folder sig ud.Cobaea scandens-28Historien udviklede sig i løbet af dagen. Stille og roligt skiftede blomsten nemlig farve og blev mere og mere rosa.Cobaea scandens-27Næste morgen var forvirringen ved at være total. Da var den blomst, der burde være hvid, men som viste sig at være lyserød ikke længere lyserød men lilla. Farven passer fint i krukkegruppen, men jeg er godt nok spændt på, hvordan de næste blomster ser ud. Forhåbentlig kommer der mange af dem i nogenlunde samme farve. Ellers bliver det da noget rod.

Klatrelilje og chili i driverthuset

Drivhus 1607-15Der er fint og frodigt i hjørnet af det gamle drivhus, der primært bruges som planteværksted og til almindelig hygge – deraf tilnavnet Driverthuset. Det skyldes blandt andet vinplanterne, som efter et par år er begyndt at søge ordentligt til vejrs, og laurbærbusken, der med en ihærdig indsats med neglene er blevet nogenlunde befriet for skjoldlus.Gloriosa-1Men der er også et nyt bekendtskab i hjørnet. I foråret fik jeg nogle mystiske knolde af klatrelilje, Gloriosa superba, forærende af en kollega, som jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle forvente mig af. (Altså knoldene – ikke kollegaen) Men hold da op! Jeg blev helt glad, da jeg lige opdagede, at den første blomst er sprunget ud. Den er da helt fantastisk. Og sikke nogle skønne farver 🙂 Klatrelilje klatrer med helt spinkle men determinerede klatretråde i spidsen af bladene. Jeg har hængt snore, der holdes strakt af hulsten op, så planten har noget at komme til vejrs i. Dem benytter den sig flittigt af – og der er heldigvis mange knopper.Chili krukker-1På gulvet står en flok hjemmelavede chili planter i krukker. Normalt og som regel dyrker jeg grønsager direkte i jorden i drivhuset i køkkenhaven, men i år har jeg valgt at forsøge med krukkerne, for chili’erne har det med at drukne mellem tomater og så videre. Det er lidt synd, når de nu også er så flotte med frugter.Capsicum Habanero Sondrup-18De første frugter er på vej, og det er faktisk ret spændende, for planterne stammer på andet år fra frø fra egne planter. Så på et eller andet niveau er der tale om chili-sorten ‘Helthenihaven’. Det bliver spændende, hvordan frugterne udvikler sig.

Ærteblomst og storkenæb med fart på

Geranium Rozanne-67Der er stauder, der er så ekspansive, at de næsten ikke er til at styre. Men der er også stauder, der bare kan det der med at fylde en hel masse på den gode måde. Lidt af en ener i den sammenhæng er den smukke, blå storkenæb, Geranium ‘Rozanne’. Her i haven vokser de mange steder, for de er eminent gode til at give fylde og til at væve sig elegant sammen med nabostauderne. En enkelt plante kan dække mere end en kvadratmeter, men trækker sig pænt tilbage til sit udgangspunkt, når vinteren kommer, og starter forfra næste år.Geranium Rozanne-66‘Rozanne’ har de fineste blålillla blomster med lyst center og rødlige tegninger. Og den har masser af dem og blomstrer i månedsvis. Ikke så underligt, at ‘Rozanne’ er blevet udnævnt til århundredets staude af det legendariske Chelsea Flower Show.Lathyrus latifolius-43En anden staude, der virkelig udfylder sin rolle godt, er den smukke, snehvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius. Den fylder ikke alverden ved jorden men klatrer hurtigt til vejrs i sit klatrestativ i det hvide bed og leverer en spektakulær blomstring, der topper lige nu men heldigvis varer længe.Lathyrus latifolius-42Flerårig ærteblomst ligner almindelig ærteblomst, Lathyrus odoratus, temmelig meget, men væksten er kraftigere og blomsterne dufter desværre ikke. Til gengæld er den, som navnet siger, en staude, så man kan have ærteblomster i haven uden at skulle så nye hvert år.

Lysegule lækkerier i staudebedet

Laucanthemum Banana Cream-12Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for cremefarvede blomster. Den der sart lysegule nuance, der kan opfattes som både hvid og gul afhængigt af humør og belysning. Jeg har faktisk et helt staudebed, hvor netop den farve er den dominerende. Den let fyldte, margerit, Leucanthemum ‘Banana Cream’ har den helt rigtige nuance og et lækkert farvespil mellem knopper og fuldt udsprungne blomster.Coreopsis verticillata Moonbeam-12En anden favorit, der står i fuldt flor lige nu, er den fnuglette staude med det meget sigende navn, kransskønhedsøje. Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’ hedder sorten med blomster, der virkelig har samme farve som måneskin. De spiller sjovt sammen med fine, kuglerunde knopper i hundredevis, der lover en dejlig lang blomstringsperiode.Dicentra scandens-12Sydbøgen, der står som overstander i det gule bed, har også fået lysegule blomster. Det er den klatrende hjerteblomst, Dicentra scandens, der vist ikke har noget dansk navn, der har sneget sig op i trækronen, så de citrongule blomsterhjerter nu dingler nok så sødt fra grenene.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén