Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Skovhave (Side 1 af 2)

Rhododendron i skoven

For nogle år siden var jeg en tur i England i Rhododendronsæsonen og oplevede, hvordan et hvert engelsk herresæde med respekt for sig selv har en woodland garden – en skovhave – hvor Rhododendron indgår som et helt naturligt element. Ikke på sædvanlig vis i tjekkede surbundsbede med passende naboplanter men simpelthen plantet mellem skovhavens træer og buske, så det ligner naturlig beplantning. Det blev jeg ret inspireret af, ikke fordi, der er meget herresæde over matriklen her, men fordi haven ud mod vejen ligger som naturgrund som et lille, vildt stykke skov. Det lukker jo ikke meget af om vinteren, så derfor opstod ideen om at plante Rhododendron, der jo er stedsegrønne, mellem de mere eller mindre selvbestaltede vækster i skovbunden.Valget faldt fortrinsvist på den hvidblomstrede Rhododendron ‘Cunningham’s White’, der ikke crasher alt for meget med skovhavens naturlige udtryk. Og det begynder at virke. Det er vel en tre-fire år siden buskene blev plantet, og de er vokset pænt til. Nu blomstrer de nok så fint og lyser dejligt op mellem træerne.En enkelt undtagelse fra princippet om hvide blomster er denne efterhånden temmelig store busk med ukendt sortsnavn. Den flyttede vi for nogle år siden fra mine forældres have, hvor den var alt for voldsom. Som det fremgår, tog den flytningen pænt og er faktisk blevet rigtig glad for sit nye job som skovplante.

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Erantis som bunddække

Jeg er helt vildt glad for mine fine små klynger af erantis og vintergæk, der lyser op hist og pist i haven netop nu. Men jeg må erkende, at de blegner lidt, når man sammenligner dem med genboens overflod. Der er skovbunden simpelthen dækket af et smukt, gult tæppe af tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis.Det ser nærmest ud som om, der bevidst er plantet erantis som bunddække, men de små fine blomsterfrøkener i grønne strutskørter har utvivlsomt klaret opgaven selv. År efter år har de kastet frø i skovbunden og er blevet til flere og flere. Et dejligt syn, som jeg heldigvis bare skal over vejen for at nyde. En daglig fornøjelse i øjeblikket.Det gule bunddække er nu ikke kun gult, som man lige kan tro ved første øjekast. Genboen fører også alvorligt på vintergæk, Galanthus nivalis. Store, smukke klynger af hvide vintergækker er vævet ind i det gule tæppe og giver farvespil og variation. Også vintergækkerne må have sået sig selv og ad den vej spredt sig gennem årtier. Det ser bare så dejligt ud, at man slet ikke kan undgå at blive glad i låget af synet 🙂

 

Sære strukturer i haven

stensaetning-1Nu da bladene er faldet af træerne, og sommerens frodige vildskab har trukket sig lidt tilbage, træder havens spøjse, spændende og mystiske strukturer frem og kalder på tankespind og fantasigalop under en stille havevandring. Det gælder både de helt naturlige og de menneskeskabte strukturer. I den sidste kategori er dette mystiske bygningsværk af sten bag køkkenhaven ved indgangen til den vilde del af haven. En slags kar med en piedestal i midten. Ingen ved for alvor, hvad det har været tænkt som, men der har været mange fantasifulde gæt, og flere er selvfølgelig velkomne. Rygterne vil vide, at der engang for længe siden har boet en særling på egnen – måske ligefrem her på grunden – der elskede at skabe de stenkonstruktioner, der stadig findes  i skovene her omkring. En dejlig mystisk historie…skovhaven-18Eventyrstemningen fortsætter i skovhaven, som man kan kigge ud i inde fra det bagerste hjørne af stuen. Der blev ryddet grundigt op i et tæt kraft af kristtjørn, da vi rykkede ind i haven for at skabe lys i stuen, men forsøg på at etablere spændende skovbundsvækster er kikset. Der er simpelthen for mørkt og for tørt under kronerne af de gigantiske ædelcypresser, der sammen med fyr dominerer den lille skovhave helt med deres markante, buede stammer med store klumpfødder. Det eneste, der vil gro i skovbunden er vedbend, Hedera helix, der omsider er ved at skabe et grønt tæppe i skovbunden.wisteria-sinensis-36Blandt naturens små mirakler er det også nemt at få øje på blåregn, Wisteria sinensis, nu, da de lysende gule efterårsblade er dalet til jorden. Det er vildt fascinerende, som stænglerne kan tage kvælertag på hinanden og deres klatrestativ, så der nærmest opstår fletninger. Det er ikke svært at tro på, at blåregn kan kvase et nedløbsrør, når man mærker efter, hvor stålsat snoningen er.hegn-36Hegnet langs kanten af afgrunden er konstrueret af egegrene fra skovhaven, der er bundet sammen med ståltråd a la de kastanjehegn, man kan købe sig til. Nu, da stauderne er blevet gennemsigtige, er det næsten som om det svæver langs kanten og passer på, at ingen eller intet falder ned, og når eftermiddagssolen står lavt, tegner det fantastiske skyggebilleder på græsset.

Skyer af blomster

Prunus avium-30Himlen over haven er blå. Men den er ikke skyfri. Lette, hvide blomsterskyer fylder luftrummet.Prunus avium-33Det er skovhavens umådelig mange fuglekirsebær, der er i gang med at fyre den årlige charmeoffensiv af. Blomsterfloret er slet ikke til at stå for, så selv om de ranglede, gamle træer får en del knubbede ord med på vejen resten af året, er alt dem tilgivet lige nu. Det er deres store evne til at så sig selv alle vegne og blive til temmelig besværligt ukrudt, der ikke er voldsomt populær.Prunus avium-37Men lige i dag er alt besværet glemt. De tusindvis at smukke, snehvide blomster skal bare nydes.

Intet er så blødt som mos

Mos-6Her i haven er plænen tit og ofte til grin og må lægge græstæppe til mange jokes. Det hænger sammen med, at der mange steder er betydeligt mere mos end græs i plænen. Det er ikke noget, jeg bruger mange tanker på i det daglige, for der er så mange planter, der er mere interessante end plænegræs, synes jeg.Mos-7Men på den her årstid er jeg faktisk rigtig glad for mosset. Det holder “græsgangene”, der forbinder havens rum, grønne, frodige og lækkert bløde. Og det skal ikke klippes 🙂 Når det en sjælden gang kniber med tolerancen, eller vittighederne bliver for trættende, minder jeg mig selv om, at moshaven jo ligefrem er en kunstart i Japan.Mos-4Her er det naturen selv, der står for moskunsten. Mosset beklæder stubbe, stammer og trærødder, der bugter sig op over jorden, gør dem fint grønne og giver dem bløde former. Mos-18Mosset kan ligefrem klatre i træer. Her er det en egestamme, der får farve og struktur af mos i samarbejde med vedbend, Hedera helix. Det giver en hyggelig, eventyrstemning i den vilde del af haven, så her i haven bliver der ikke ført krig mod mosset.

Flere Hosta’er til skovbedet

Hosta-200Hen over sommeren har jeg været rigtig glad for det skovbed, der blev sat i verden i det tidlige forår. Rododendron og klematis har fået godt fat, så bedet adskiller sig fra den rigtige, vilde skovbund uden at være for friseret. Kanten af Hosta har sørget for at markere grænsen mellem skovstien og bedet.

Hosta-202Nu har Hosta kanten fået en forlænger i form af lidt flere planter, der følger skovstiens bueforløb.

Hosta-201Planterne ser lidt trætte ud, men jeg kan forsikre, at det kun er de overjordiske dele, der er ved at visne ned for vinteren, som Hosta jo gør. Rodsystemet i potterne var så kraftigt, at planterne faktísk var svære at få ud. Vejret er jo perfekt til plantning, så jeg er mere end almindelig sikker på, at de nye planter nok skal komme stærkt til næste forår.Narcissus Thalia-34Nu jeg var i gang, blev der også lagt en stak løg af en af mine ydlingsnarcisser, Nacissus ‘Thalia’ i Hosta kanten. Det bliver fint, når den lille, rent hvide narcis lyser op langs skovstien, før Hosta bladene for alvor folder sig ud af kræmmerhusene.

Forsøg med klematis gardiner 2.0

Klematis gardin-8

Det ser ud til, at forsøget med at skabe klematis gardiner i det nye skovbed ved hjælp af klatrestativer i form af hampereb med hulsten i giver det resultat, jeg håbede på, da forsøget blev sat i søen sidst i marts. I hvert fald har klematisrankerne med lidt hjælp fundet vej til rebene og blomstrer nu nok så fint. Desuden er der nogle ranker, der lister rundt i skovbunden som bunddække og også blomstrer der.

Klematis gardiner-15

klematis klatrer ved hjælp af bladstilkene, der snor sig rundt om det, de vil op ad. De vil heldigvis gerne op ad rebene og skal med tiden nok finde vej til trækronerne. Bekymringerne over de seneste dages blæst er afblæst. Der er i hvert fald ikke sket skader, selv om reb og ranker har dinglet lidt i vinden.

Skovbed-9

I det hele taget er jeg ret tilfreds med projekt skovbed, der blev sat i værk i vinter. De nyplantede hostaer langs kanten af bedet og de selvbestaltede bregner er et fint match, synes jeg.

Digitalis purpurea-31

En flok selvsåede fingerbøl, Digitalis purpurea, der blev flyttet ind i det nye skovbed, har også været tilfredse med omgivelserne og blomstrer fornemt nu. Forhåbentlig vil de også så sig selv i skovbedet, hvor en stor bestand vil være ret flot.

Hundredevis af liljekonvaller

Convallaria majalis-23

Havens nye skovbed er jo nyt, så det er begrænset, hvad der er plantet i det. Det er bare ikke nemt at se lige nu, da liljekonval, Convallaria majalis, i hundredevis dækker skovbunden. De dukker op som raketter i løbet af april-maj og ruller deres kræmmerhuslignende skud ud til et tæt bunddække.

Convallaria majalis-27

Liljekonval breder sig så effektivt, at nogen nok vil kalde den ukrudt. Det synes jeg nu ikke er rimeligt og slet ikke lige nu, hvor de smukke, hvide blomsterklokker dingler og dufter skønt i skovbunden.

Polygonatum multiflorum-1

I det hvide bed, er liljekonvallens nære slægtning, stor konval, Polygonatum multiflorum, ved at springe ud. Det er mange år siden, den blev købt og plantet i mit første forsøgs-skovbed, hvor der var alt for mørkt og tørt. Men den hutlede sig igennem, indtil den fik medlidenhed og blev flyttet sidste år. Den ser ud til at synes noget bedre om de nye omgivelser, så det var en god beslutning 🙂 Forhåbentlig får den lidt fylde i løbet af de næste år, for stor konval kan blive en utrolig smuk og elegant tilføjelse til det hvide bed i forsommeren.

Pop up staudeshop

PS: Her er åben have lørdag og søndag 10-17 på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. Jeg glæder mig 🙂

AB Assistances pop up staude shop er lige ved at være poppet up og klar til at åbne kl. 10 lørdag formiddag.

 

Duftende æbleblomster her og der

Malus-59

Det er ikke så underligt, at duften af æbleblomst dukker op som salgsargument for diverse rengørings- og hygiejne produkter. Men der er nu ikke nogen af dem, der kommer bare i nærheden af den ægte vare. Duften af æbleblomster hører til havens allerbedste. I den vilde del af haven står der et oldgammelt æbletræ og lider voldsomt under de skyggefulde forhold. Haven må have set helt anderledes ud, dengang det blev plantet. Det giver ikke æbler af betydning derinde i skoven, men blomstringen… wow. Lange tynde grene hænger ned fra det gamle træ, og lige nu er de fyldt med duftende blomster. Det ligner guirlander eller julepynt. Et dejligt syn.

Malus-57

Et af mine absolutte yndlingstræer i haven er det æbletræ, der står bag køkkenhaven på grænsen til skoven. Det er heller ikke for æblernes skyld, for de er nærmest uspiselige, hvis man ikke er en solsort. Men her i blomstringstiden er det fyldt med duftende blomster og ligner et motiv for en guldaldermaler.

Malus sargentii-15

Sargentsæble, Malus sargentii, har jeg selv plantet i et af staudebedene. En dejlig og robust busk, der blomstrer med en sky af hvide æbleblomster lige nu.

Malus sargentii-16

Duften af æbleblomst rammer, når man går forbi, og busken er bare så sød både nu og senere på sin egen lidt vilde måde, der passer godt ind i omgivelserne her. Den får ikke egentlige æbler men små røde bæræbler, der er vældig dekorative i sensommeren.

 

Side 1 af 2

Helt hen i haven