Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Selvsåning (Side 1 af 4)

Skærehave og køkkenhave på en gang

Køkkenhaven har udviklet sig til lidt af et blomsterorgie i år. Det er der flere forklaringer på. Dels sår jeg altid blomster til havebuketter mellem grønsagerne. Det ser så fint ud, synes jeg. Men blomsterfloret er også hjulpet på vej af selvsåede sommerblomster, der har fået lov at blive stående. Og jo, der er faktisk stadig grønsager at høste af – det er bare svært at se fra denne vinkel 🙂 Så nu er køkkenhaven både køkkenhave og velforsynet skærehave. Måske lidt kaotisk, men jeg synes, den er dejlig 🙂En af de sommerblomster, der har en høj stjerne i køkkenhaven, er den etårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’. Det er nemt at se slægtskabet med den velkendte staudelupin, Lupinus polyphyllus, men den etårige model er meget mere spinkel og fin i det, og jeg synes simpelthen de lette, ret åbne blomsterstande er super søde.Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, er også fast inventar i køkkenhaven. Så fast faktisk, at det er år tilbage, siden den blev sået. Nu sår den sig selv med stor effektivitet. Det er kun en brøkdel af planterne, der undgår hakken, for de kan erobre det hele, hvis de får lov. Men i kanten af køkkenhaven fylder de fint ud efter løg og glaskål er høstet.Dild, Anethum graveolens, skal jo sådan set ikke blomstre, for jeg dyrker primært dild, fordi hele husstanden elsker smagen af bladene. Men når den nu blomstrer så smukt, får den selvfølgelig lov til det. De gule skærme tiltrækker svirrefluer i massevis, der forhåbentlig får konsumeret nogle bladlus, og så er de super gode i buketter.Jeg kommer heller ikke uden om den skjønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ som en yndet sommerblomst i køkkenhaven. Egentlig troede jeg, det var sket for i år, da planterne blev grundigt lagt ned af regn og blæst. Men de har hurtigt fortsat den oprette vækst fra de nedliggende stængler og dækker nu et endnu større område, end de gjorde, før regnen.

Kål og gulerødder i blomsterbedene

Inspireret af oplevelser i Park der Gärten i Tyskland, hvor gartnerne er ekvilibrister udi fantastiske beplantninger med sommerblomster, har jeg i år plantet grønkål i et af mine blomsterbede. Det har jeg ikke fortrudt 🙂 Det er ikke en hvilken som helst grønkål, men den rødbladede sort, Brassica oleracea ‘Redbor’, der har matchet perfekt til de lilla opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’, mens de blomstrede og stadig gør det, nu da det er de blågrønne frøstande, der fanger øjet.Kålplanterne har simpelthen et helt fantastisk farvespil at byde på og skaber samtidig lidt ro i den lette og flagrende beplantning med deres tyngde.Gulerodblomst, Daucus carota ‘Dara’ har jeg faktisk ikke sået i år, men de er alligevel dukket op til et dejligt gensyn. Jeg er bare så vild med de smukke, lette skærme, der varierer i farverne fra creme til rosa og alle kombinationer der imellem. Det er jeg ikke alene om. De er helt vildt omsværmede af insekter deriblandt mange af de bladluselskende svirrefluer.En anden skærmplante, jeg er ret vild med – og som jeg forøvrigt også “opdagede” i Park der Gärten – er tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’, der er en slægtning til kommen. Den har jeg forspiret i vindueskarmen og plantet ud, og nu er den endelig begyndt at blomstre med sine store, kniplingsagtige skærme, der lægger ud som limegrønne og gradvist bliver hvide. En virkelig lækker plante efter min smag 🙂

Køkkenhave med indbygget skærehave

Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.

Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 

Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.

En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.

Sommerblomster redder staudebedet

De nyopståede staudebede er som planlagt ved at lukke sig om sig selv. Det skyldes ikke så meget stauder, som det skyldes det mylder af sommerblomster, der – i mangel af stauder – blev forspiret og udplantet, så de to store bede også bliver værd at se på her i deres første år. Sommerblomsterne redder simpelthen staudebedene fra en kedelig sæson.Sommerblomsterne er ved hjælp af flittig vanding kommet super godt fra start, og nu begynder de også lige så roligt at blomstre, så det hele bliver ikke ved med at være grønt i grønt. De første blomster har virkelig sparket gang i min fantasi, så jeg ser allerede bedene som overdådigt smukke 🙂 Det bliver dejligt, når andre – forhåbentlig – også kan se det.En af dem, der kommer mange af, er den ganske sart lysegule stolt kvaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’. Det vil sige helt rigtige ‘Xanthos’ er det ikke, for planterne stammer fra frø, jeg tog af den enlige plante, der sidste år kom ud af en hel pose frø… Heldigvis har frøene vist sig vældig levedygtige og stabile. Jeg er ret pjattet med den fine, sarte farve.Voksurt, Cerinthe major, har jeg ikke prøvet at dyrke før, men også her er forspiringen gået fint og helt problemfrit. Det ene bed bliver holdt i blå, lilla, lysegule og sølvgrå nuancer, og her passer voksurt som fod i hose. Den er også lige begyndt at blomstre med helt specielle, nikkende, blålilla blomster mellem de lige så specielle blågrønne blade.Mens jeg er blevet holdt godt til ilden af fremspirende græs, der ikke hører hjemme i bedet, etableringsfasen igennem, har jeg paradoksalt nok også plantet græs ud imellem de andre planter. Det er den smukke stor hjertegræs, Briza maxima, der allerede nu er begyndt at blomstre med de fineste, hjerteformede aks, der dingler sødt fra tynde stængler.Med til koret af sommerblomster lige nu hører en af mine absolutte favoritter, den kniplingsagtige skærmplante blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Den behøver jeg ikke længere at forspire, for efter at jeg såede den for nogle år siden, har den troligt sået sig selv og popper nok så fint op både her og der og spreder sit stjernestøv over bedene som en rigtig primadonna.

Det kører for køkkenhaven

Sol og varme – og en hel del vanding – har for alvor sparket gang i køkkenhaven, der endelig er begyndt at se hyggelig ud igen. Spinat, asparges, purløg og persille ender flittigt på menuen, mens resten af de grønne sager vokser til. Det er simpelthen en fryd at høste årets første grønsager af egen avl. Alene tanken får dem til at smage, så englene synger 🙂Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’ med de smukke ærteblomster vokser, så man næsten kan høre det og har lidt svært ved at finde klatrestativet i farten, så rankerne på lige have lidt vejledende assistance. Valsk bønne, Vicia faba, er der også fart på, så nu har de høje planter fået en pind at støtte sig til for ikke at risikere noget. Ukrudtet har også travlt og ironisk nok er det vist morgenfruer, der myldrer mest talrigt frem. Ironisk, fordi der også er sået en række morgenfruer. De uautoriserede morgenfruer bliver luget væk med hård hånd, men en del af de selvsåede blomsterkarse, Tropaeolum majus, der også dukker op, får lov at blive stående. Jeg synes jo, at planter der udviser selvstændigt initiativ – med måde – fortjener lidt plads, og desuden kommer de lige tilpas, når løghøsten skaber tom plads i køkkenhaven om ikke så lang tid.Det gælder om at være over det fremmyldrende ukrudt nu, for det pønser på at tage magten, og det er nu engang nemmere at luge, mens det er småt. Så det er blevet lidt en rutinesag at gå rækkerne efter i sømmene ugentligt og hive de nytilkomne ukrudtsplanter op. Så længe det er så tørt, og ukrudtet ikke er begyndt at blomstre, får det lov at kompostere på jorden mellem rækkerne – ingen grund til at bære rundt på det.

Tak til alle deltagerne i konkurrencen om billetter til CPH Garden. Min datter Anne har givet den som lykkens gudinde og har udtrukket vinderen. Det er hermed en fornøjelse at meddele, at de to VIP billetter går til Gitte Calov. Haveselskabet sender billetterne, når Gitte har sendt mig sin adresse på post@lottebjarke.dk Tillykke til Gitte – håber, vi ses til CPH Garden.

Påskeklokketid

Påskeklokkernes tid er for alvor begyndt. Det er utroligt at tænke på, at det kun er tre uger siden, de blev befriet for de gamle blade, mens knopperne stod og skuttede sig i kulden. Nu er blomsterne begyndt at folde sig ud i al deres dejlighed, og det er herligt at tænke på, at man nu kan have fornøjelse af dem i månedsvis. Der er ikke mange stauder, man kan glæde sig over i så lang en periode som påskeklokke, Helleborus x orientalis. Se forvandlingen her.Påskeklokkerne her i haven stammer oprindeligt fra Gartneriet Spiren ved Skælskør, der i øvrigt holder Helleborusfestival i næste weekend. Læs mere her. Det er omkring 10 år siden, de blev plantet, og siden har de krydset sig indbyrdes og skabt nye hybrider, der dukker op som frøplanter hist og pist. Der er stor forskel på, hvornår de enkelte planter springer ud.Der er også stor forskel på blomsternes farvetegninger fra plante til plante. Nogle er rent hvide som nyfalden sne, mens andre har mere cremegule blomster med fantastiske violette farvestænk.Oprindeligt blev der også plantet en gruppe planter med næsten sorte blomster. De er knapt så ihærdige som de hvide, men der dukker dog stadig enkelte blomster med den magiske, sortlilla farve op hvert år.

Klar til næste runde i køkkenhaven

oktober1628Bladene rasler af træerne og giver hele haven et nyt gulvtæppe i smukke høstfarver, men køkkenhaven er ærlig talt noget rod nu. Det dur jo ikke, for foråret begynder lige om lidt, når jeg skal sætte vinterløg og hvidløg. Der blæses hermed til oprydning.phaseolus-blauhilde-25Nu skal man selvfølgelig ikke overdrive det der med oprydning, så i første omgang bliver det til bladsellerierne og ikke længere. De står nemlig fint endnu, og det samme gælder kålen bagerst i køkkenhaven. Hokkaido og malabarspinat har forfrossent givet op for i år, men sandelig om ikke den blå bønne, Phasaeolus ‘Blauhilde’, på det tredje klatrestativ har nået at sætte nogle få af sine fine blålilla bælge, selv om den i princippet blev sået for sent.daucus-carota-25Så oprydningen rammer i første omgang den forreste del af køkkenhaven. Derfor er de sidste gulerødder nu høstet og lagt på lager.tropaeolum-majus-milkmaid-25Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ har gjort det fantastisk hele sommeren og gør det sporadisk endnu. Men nu måtte de altså lade livet for at give den nødvendige plads. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er det sidste, jeg har set til den. Der ligger tusindvis af frø på jorden og en del af dem er faktisk allerede begyndt at spire.champost-25Med et passende bånd befriet for gamle grønsager og tilhørende ukrudt fik jorden et tiltrængt skud jordforbedring i form af Champost. Nu skal det bare lige fræses ned i det øverste jordlag, så er køkkenhaven klar til næste runde.

Forårsstemning i oktober

primula-blarina-pink-champagne-15Det er godt nok blevet oktober og dermed officielt efterår. Men der er nu alligevel lidt forårsstemning i luften i haven. Der er nemlig adskillige Primula’er, der er begyndt at tage forskud på foråret med masser af fine blomster. Det gælder fx den søde, dobbelte Primula Belarina ‘Pink Champagne’, der efter en karriere som krukkeplante i det tidlige forår blev plantet ud i haven.primula-belarina-cream-15På samme måde er Primula Belarina ‘Cream’ en vaskeægte genbrugsplante, der er blevet plantet ud i haven efter at have gjort det godt som krukkeplante først.viola-cornuta-52Midt i nedfaldsblade og gule fyrrenåle står der er lille hornviol, Viola cornuta, og blomstrer lystigt. Den må være et barn af forårets krukkeplanter, der har sået sig selv lige ved trappen op til huset. Det er da ret hyggeligt 🙂cyclamen-hederifolium-10De lille sarte alpeviol, Cyclamen hederifolium, hører til gengæld efteråret til, selv om den ser ret forårsagtig ud. Den er heller ikke så sart, som den ser ud til. I hvert fald har den lille klynge overlevet en total renovering af bedet, hvor den står. Jeg troede egentlig, de var gået til undervejs, så det var en rigtig god overraskelse at genfinde dem.

Stålsat solsikke

helianthus-annuus-29Jeg sår ikke solsikker i haven. Det er simpelthen fuldstændig overflødigt, for det klarer mus, egern og hvad vi ellers har, ganske udmærket. De deponerer frø fra fuglebrættet de underligste steder og glemmer dem tilsyneladende. I hvert fald dukker der frøplanter op hist og pist, som kan flyttes rundt efter behov. Men den her slår nu alligevel rekorderne. Der er en stribe jord på et par cm, hvor carport og anneks mødes. Fyldt med grus fra fliselægning og inde under et bredt udhæng. At det er lykkedes frøet at spire og gro der, er lidt af et mirakel.helianthus-annuus-28Men miraklernes tid er som bekendt ikke forbi. Så nu står der den fineste solsikke, Helianthus annuus, og blomstrer ved døråbningen. Både plante og blomst er i miniformat under de sølle vækstbetingelser, men ellers er der ikke noget at udsætte på den, så den har selvfølgelig fået lov at blive stående som en hyggelig velkomst til annekset.helianthus-salicifolius-5En anden solsikke, der sætter kulør på haven netop nu, blev plantet for nogle uger siden. Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, hedder arten, der er en staude med smukke, lysegule blomster på tårnhøje, stive stilke. En graciøs sag, som jeg er meget spændt på at følge, når den forhåbentlig får godt fat i bedet.

Frøsamling til gratis planter

tagetes-patula-ildkongen-17Det er efterhånden svært at få klippet visne blomster af sommerblomster og stauder lige så hurtigt, som de dukker op. Det er signal til at slippe en ny hobby løs i haven. Frøsamling sikrer, at der også kan blive et vildt blomsterflor til næste år, uden at det koster en krone. Derfor får i hvert fald nogle af blomsterne lov at visne uden saksens indgriben, så frøene kan nå at modne ordentligt. Den skønne utæmmede fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ er en af de planter, der absolut skal høstes frø på.froesamling-calendula-officinalis-1Den smukke, sart ferskenfarvede morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ blomstrer heldigvis endnu, men den sætter også frø i rå mængder, der så vidt muligt bliver samlet ind. Ellers erobrer de hele køkkenhaven næste år, for de kan virkelig det der med selvsåning.froesamling-scabiosa-ochroleucra-1Sådan en tør, solbeskinnet og lidt blæsende dag er eldorado for frøsamleren. De modne frø er lige til at nulre eller ryste af planterne, og det gælder jo om kun at høste de frø, der er ordentligt modne. Ellers spirer de sandsynligvis ikke, så slipper de ikke frøstanden frivilligt, får de lov at sidde lidt endnu.img_2527 De indsamlede frø bliver i første omgang lagt til tørre et lunt og tørt sted inden døre. Fugtighed omkring frø, der skal gemmes, er noget skidt, for det kan få det hele til at rådne op. Når jeg er sikker på, at frøene er helt tørre om et par uger, kommer de i mærkede papirposer og bliver opbevaret tørt, mørkt og køligt, til det bliver forår igen.

Side 1 af 4

Helt hen i haven