Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Selvsåning (Side 1 af 4)

Sommerblomster redder staudebedet

De nyopståede staudebede er som planlagt ved at lukke sig om sig selv. Det skyldes ikke så meget stauder, som det skyldes det mylder af sommerblomster, der – i mangel af stauder – blev forspiret og udplantet, så de to store bede også bliver værd at se på her i deres første år. Sommerblomsterne redder simpelthen staudebedene fra en kedelig sæson.Sommerblomsterne er ved hjælp af flittig vanding kommet super godt fra start, og nu begynder de også lige så roligt at blomstre, så det hele bliver ikke ved med at være grønt i grønt. De første blomster har virkelig sparket gang i min fantasi, så jeg ser allerede bedene som overdådigt smukke 🙂 Det bliver dejligt, når andre – forhåbentlig – også kan se det.En af dem, der kommer mange af, er den ganske sart lysegule stolt kvaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’. Det vil sige helt rigtige ‘Xanthos’ er det ikke, for planterne stammer fra frø, jeg tog af den enlige plante, der sidste år kom ud af en hel pose frø… Heldigvis har frøene vist sig vældig levedygtige og stabile. Jeg er ret pjattet med den fine, sarte farve.Voksurt, Cerinthe major, har jeg ikke prøvet at dyrke før, men også her er forspiringen gået fint og helt problemfrit. Det ene bed bliver holdt i blå, lilla, lysegule og sølvgrå nuancer, og her passer voksurt som fod i hose. Den er også lige begyndt at blomstre med helt specielle, nikkende, blålilla blomster mellem de lige så specielle blågrønne blade.Mens jeg er blevet holdt godt til ilden af fremspirende græs, der ikke hører hjemme i bedet, etableringsfasen igennem, har jeg paradoksalt nok også plantet græs ud imellem de andre planter. Det er den smukke stor hjertegræs, Briza maxima, der allerede nu er begyndt at blomstre med de fineste, hjerteformede aks, der dingler sødt fra tynde stængler.Med til koret af sommerblomster lige nu hører en af mine absolutte favoritter, den kniplingsagtige skærmplante blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Den behøver jeg ikke længere at forspire, for efter at jeg såede den for nogle år siden, har den troligt sået sig selv og popper nok så fint op både her og der og spreder sit stjernestøv over bedene som en rigtig primadonna.

Det kører for køkkenhaven

Sol og varme – og en hel del vanding – har for alvor sparket gang i køkkenhaven, der endelig er begyndt at se hyggelig ud igen. Spinat, asparges, purløg og persille ender flittigt på menuen, mens resten af de grønne sager vokser til. Det er simpelthen en fryd at høste årets første grønsager af egen avl. Alene tanken får dem til at smage, så englene synger 🙂Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’ med de smukke ærteblomster vokser, så man næsten kan høre det og har lidt svært ved at finde klatrestativet i farten, så rankerne på lige have lidt vejledende assistance. Valsk bønne, Vicia faba, er der også fart på, så nu har de høje planter fået en pind at støtte sig til for ikke at risikere noget. Ukrudtet har også travlt og ironisk nok er det vist morgenfruer, der myldrer mest talrigt frem. Ironisk, fordi der også er sået en række morgenfruer. De uautoriserede morgenfruer bliver luget væk med hård hånd, men en del af de selvsåede blomsterkarse, Tropaeolum majus, der også dukker op, får lov at blive stående. Jeg synes jo, at planter der udviser selvstændigt initiativ – med måde – fortjener lidt plads, og desuden kommer de lige tilpas, når løghøsten skaber tom plads i køkkenhaven om ikke så lang tid.Det gælder om at være over det fremmyldrende ukrudt nu, for det pønser på at tage magten, og det er nu engang nemmere at luge, mens det er småt. Så det er blevet lidt en rutinesag at gå rækkerne efter i sømmene ugentligt og hive de nytilkomne ukrudtsplanter op. Så længe det er så tørt, og ukrudtet ikke er begyndt at blomstre, får det lov at kompostere på jorden mellem rækkerne – ingen grund til at bære rundt på det.

Tak til alle deltagerne i konkurrencen om billetter til CPH Garden. Min datter Anne har givet den som lykkens gudinde og har udtrukket vinderen. Det er hermed en fornøjelse at meddele, at de to VIP billetter går til Gitte Calov. Haveselskabet sender billetterne, når Gitte har sendt mig sin adresse på post@lottebjarke.dk Tillykke til Gitte – håber, vi ses til CPH Garden.

Påskeklokketid

Påskeklokkernes tid er for alvor begyndt. Det er utroligt at tænke på, at det kun er tre uger siden, de blev befriet for de gamle blade, mens knopperne stod og skuttede sig i kulden. Nu er blomsterne begyndt at folde sig ud i al deres dejlighed, og det er herligt at tænke på, at man nu kan have fornøjelse af dem i månedsvis. Der er ikke mange stauder, man kan glæde sig over i så lang en periode som påskeklokke, Helleborus x orientalis. Se forvandlingen her.Påskeklokkerne her i haven stammer oprindeligt fra Gartneriet Spiren ved Skælskør, der i øvrigt holder Helleborusfestival i næste weekend. Læs mere her. Det er omkring 10 år siden, de blev plantet, og siden har de krydset sig indbyrdes og skabt nye hybrider, der dukker op som frøplanter hist og pist. Der er stor forskel på, hvornår de enkelte planter springer ud.Der er også stor forskel på blomsternes farvetegninger fra plante til plante. Nogle er rent hvide som nyfalden sne, mens andre har mere cremegule blomster med fantastiske violette farvestænk.Oprindeligt blev der også plantet en gruppe planter med næsten sorte blomster. De er knapt så ihærdige som de hvide, men der dukker dog stadig enkelte blomster med den magiske, sortlilla farve op hvert år.

Klar til næste runde i køkkenhaven

oktober1628Bladene rasler af træerne og giver hele haven et nyt gulvtæppe i smukke høstfarver, men køkkenhaven er ærlig talt noget rod nu. Det dur jo ikke, for foråret begynder lige om lidt, når jeg skal sætte vinterløg og hvidløg. Der blæses hermed til oprydning.phaseolus-blauhilde-25Nu skal man selvfølgelig ikke overdrive det der med oprydning, så i første omgang bliver det til bladsellerierne og ikke længere. De står nemlig fint endnu, og det samme gælder kålen bagerst i køkkenhaven. Hokkaido og malabarspinat har forfrossent givet op for i år, men sandelig om ikke den blå bønne, Phasaeolus ‘Blauhilde’, på det tredje klatrestativ har nået at sætte nogle få af sine fine blålilla bælge, selv om den i princippet blev sået for sent.daucus-carota-25Så oprydningen rammer i første omgang den forreste del af køkkenhaven. Derfor er de sidste gulerødder nu høstet og lagt på lager.tropaeolum-majus-milkmaid-25Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ har gjort det fantastisk hele sommeren og gør det sporadisk endnu. Men nu måtte de altså lade livet for at give den nødvendige plads. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er det sidste, jeg har set til den. Der ligger tusindvis af frø på jorden og en del af dem er faktisk allerede begyndt at spire.champost-25Med et passende bånd befriet for gamle grønsager og tilhørende ukrudt fik jorden et tiltrængt skud jordforbedring i form af Champost. Nu skal det bare lige fræses ned i det øverste jordlag, så er køkkenhaven klar til næste runde.

Forårsstemning i oktober

primula-blarina-pink-champagne-15Det er godt nok blevet oktober og dermed officielt efterår. Men der er nu alligevel lidt forårsstemning i luften i haven. Der er nemlig adskillige Primula’er, der er begyndt at tage forskud på foråret med masser af fine blomster. Det gælder fx den søde, dobbelte Primula Belarina ‘Pink Champagne’, der efter en karriere som krukkeplante i det tidlige forår blev plantet ud i haven.primula-belarina-cream-15På samme måde er Primula Belarina ‘Cream’ en vaskeægte genbrugsplante, der er blevet plantet ud i haven efter at have gjort det godt som krukkeplante først.viola-cornuta-52Midt i nedfaldsblade og gule fyrrenåle står der er lille hornviol, Viola cornuta, og blomstrer lystigt. Den må være et barn af forårets krukkeplanter, der har sået sig selv lige ved trappen op til huset. Det er da ret hyggeligt 🙂cyclamen-hederifolium-10De lille sarte alpeviol, Cyclamen hederifolium, hører til gengæld efteråret til, selv om den ser ret forårsagtig ud. Den er heller ikke så sart, som den ser ud til. I hvert fald har den lille klynge overlevet en total renovering af bedet, hvor den står. Jeg troede egentlig, de var gået til undervejs, så det var en rigtig god overraskelse at genfinde dem.

Stålsat solsikke

helianthus-annuus-29Jeg sår ikke solsikker i haven. Det er simpelthen fuldstændig overflødigt, for det klarer mus, egern og hvad vi ellers har, ganske udmærket. De deponerer frø fra fuglebrættet de underligste steder og glemmer dem tilsyneladende. I hvert fald dukker der frøplanter op hist og pist, som kan flyttes rundt efter behov. Men den her slår nu alligevel rekorderne. Der er en stribe jord på et par cm, hvor carport og anneks mødes. Fyldt med grus fra fliselægning og inde under et bredt udhæng. At det er lykkedes frøet at spire og gro der, er lidt af et mirakel.helianthus-annuus-28Men miraklernes tid er som bekendt ikke forbi. Så nu står der den fineste solsikke, Helianthus annuus, og blomstrer ved døråbningen. Både plante og blomst er i miniformat under de sølle vækstbetingelser, men ellers er der ikke noget at udsætte på den, så den har selvfølgelig fået lov at blive stående som en hyggelig velkomst til annekset.helianthus-salicifolius-5En anden solsikke, der sætter kulør på haven netop nu, blev plantet for nogle uger siden. Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, hedder arten, der er en staude med smukke, lysegule blomster på tårnhøje, stive stilke. En graciøs sag, som jeg er meget spændt på at følge, når den forhåbentlig får godt fat i bedet.

Frøsamling til gratis planter

tagetes-patula-ildkongen-17Det er efterhånden svært at få klippet visne blomster af sommerblomster og stauder lige så hurtigt, som de dukker op. Det er signal til at slippe en ny hobby løs i haven. Frøsamling sikrer, at der også kan blive et vildt blomsterflor til næste år, uden at det koster en krone. Derfor får i hvert fald nogle af blomsterne lov at visne uden saksens indgriben, så frøene kan nå at modne ordentligt. Den skønne utæmmede fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ er en af de planter, der absolut skal høstes frø på.froesamling-calendula-officinalis-1Den smukke, sart ferskenfarvede morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ blomstrer heldigvis endnu, men den sætter også frø i rå mængder, der så vidt muligt bliver samlet ind. Ellers erobrer de hele køkkenhaven næste år, for de kan virkelig det der med selvsåning.froesamling-scabiosa-ochroleucra-1Sådan en tør, solbeskinnet og lidt blæsende dag er eldorado for frøsamleren. De modne frø er lige til at nulre eller ryste af planterne, og det gælder jo om kun at høste de frø, der er ordentligt modne. Ellers spirer de sandsynligvis ikke, så slipper de ikke frøstanden frivilligt, får de lov at sidde lidt endnu.img_2527 De indsamlede frø bliver i første omgang lagt til tørre et lunt og tørt sted inden døre. Fugtighed omkring frø, der skal gemmes, er noget skidt, for det kan få det hele til at rådne op. Når jeg er sikker på, at frøene er helt tørre om et par uger, kommer de i mærkede papirposer og bliver opbevaret tørt, mørkt og køligt, til det bliver forår igen.

Skønne sensommerstauder

chelone-obliqua-28Hvor er det bare skønt, at der er stauder, der tålmodigt venter med at springe ud, til sensommeren for alvor har indfundet sig. Der er ikke noget bedre en de nye forsyninger af friske blomster i lækre farver nu, hvor sommerstauderne for alvor er begyndt at se slidte og trætte ud. Duehoved, Chelone obliqua, der indledte sin blomstring ved indgangen til september, står i fuldt og dejligt flor netop nu.anemone-japonica-38En klassiker blandt sensommerstauderne er høstanemone, Anemone japonica, der også blomstrer så smukt netop nu. Den er meget populær her i haven, hvor lidt vildskab ikke er af vejen. Nogen synes, at høstanemone er lidt for selvstændig og vandrer for meget rundt i bedene. Det passer fint til den naturnære havestil her på matriklen og især, når blomsterne er så smukke, som høstanemonens er.linaria-purpurea-15Knapt så almindelig er den søde purpurtorskemund, Linaria purpurea, der trods sit uskyldige udseende også har en sund og naturlig vildskab i sig. Den selvsår lystigt og dukker op her og der og alle vegne. Det får den for det meste lov til, for den blomstrer så fint ikke bare nu men en stor del af sommeren. Får den fejlplaceret sig, er den nem at rykke op.scabiosa-pink-mist-8Den sart pink skabiose, Scabiosa ‘Pink Mist’ skal også lige have en anbefaling med på vejen. Den er plantet i år, så bekendtskabet er ikke så indgående, men den har blomstret lige siden. Jeg klipper de afblomstrede blomster af efterhånden, så knopperne, der myldrer frem, kan få plads.

Fnuglette kæmpestauder

Scabiosa ochroleucra-49Her i haven må blomsterbedene gerne se lidt vilde ud. Med naturen som inspirationskilde foretrækker jeg, at stauderne væver sig ind mellem hinanden, og bar jord er bandlyst. En staude, der udfylder den rolle til perfektion, er den cremegule skabiose, Scabiosa ochroleucra.Scabiosa ochroleucra-26Den er en dygtig selvsåer, så den har selv placeret sig i kanten af det smalle bed langs terrassen, hvor jeg nok ikke lige havde fundet på at plante en så høj staude. Men det virker, fordi den er så fnuglet og gennemsigtig. Makkerskabet med den omkringfarende storkenæb, Geranium ‘Rozanne’, er også et af de rigtig gode.Scabiosa ochroleucra-27Skabiosen blomstrer i månedsvis, og bliver ved med at se godt ud, selv når blomsterne efterhånden bliver til frøstande. De afblomstrede blomster er nemlig også smukke og blender fint ind mellem de nyudsprungne.Thalictrum delavayi Hewitts Double-12Ved siden af svæver den lyslilla sky af violfrøstjernens blomster. Den er flere meter høj, men blomsterskyen er så let og gennemsigtig, at det ikke gør noget i det smalle bed. Det ser umådeligt sødt ud, når de små mejsefugle bruger blomsterstænglerne som landingsplads på vej mod foderbrættet.Thalictrum delavayi Hewitts Double-10Violfrøstjerne, Thalictrum delavayi ‘Hewitts Double’ blev udnævnt til ugens yndlingsplante i sidste uge, da den sprang ud, med sine utroligt fine, dobbelte blomster.

Rød kvan i godt selskab

Angelica gigas 16-1Sidste års kæmpe eksemplarer af rød kvan eller angelik, Angelica sylvestris ‘Purpurea’, gik som ventet til efter afblomstring, som de to-årige planter, de jo er. Derfor sørgede jeg for at få plantet nogle nye førsteårsplanter sidste år, så jeg ikke skulle undvære blomster i år.Angelica gigas 16-3De er da svære at stå for, de bløde, pudderfarvede skærme på smukke, stive violette stængler. Sidste år blev planterne så store, at det næsten var i overkanten, så i år har de fået mere modstand. De blev simpelthen plantet, hvor de skulle kæmpe lidt mere med vind og tør jord, og det har haft markant effekt. I år er de kun omkring 1 m høje og mere spinkle i bygningen. For nu at være besværlig, synes jeg at en mellemting ville være perfekt.Angelica gigas 16-4Derfor fortsætter eksperimenterne med at finde det helt rigtige voksested til rød kvan, for den skal i hvert fald være i haven. Det kan jeg også lige så godt bestemme mig til, for det kommer den vist til at være, hvad enten jeg vil ha’ det eller ej. Planten er meget effektiv, når det gælder selvsåning, så der er nok af  efterkommere af sidste års planter at flytte rundt med.

Side 1 af 4

Helt hen i haven