Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Sandrørhvene

Convenience planter til blomsterbedet

Som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke meget for bar jord i blomsterbedene. Det giver plads til alt for meget ukrudt. Derfor er det en plantekrævende udfordring at anlægge nye bede her i haven. For selv om de mange sommerblomster, der var forspiret til forårets nye bedprojekter, er kommet upåklageligt, er der stadig lidt for meget af den brune jord at se nogle steder efter min smag.Det er der heldigvis en løsning på, for man kan jo få stauder i store potter, der er lige til at plante ud og fylde huller med. Det svarer nærmest til butikkernes færdigretter – convenience for havefolket – en lynhurtig genvej til at få bedet til at se fint og frodigt ud i en håndevending. Allerede når man sætter potterne ud på jorden for at vurdere, hvordan de nye planter skal placeres, fornemmer man, hvor meget det hjælper på helhedsindtrykket. Takket være sommerblomsterne er staudeplantningen ellers udskudt til efteråret, men hermed er jeg så allerede i gang.Der ser måske ikke lige ud til at mangle noget det nyfusionerede bed, hvor der er fuld fart på både sommerblomster og forspirede dahlia’er. Men der var nu lige plads til at skrue en lækker prydgræs ned i midten. Jeg holder meget af at have prydgræsser i blomsterbedene til at give lidt lethed.Valget faldt på sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora ‘Overdam’, der simpelthen har det fineste farvespil i de smalle blade. Som det fremgår er det en stor og livskraftig plante, der nok skal blive til noget i en fart og indhente bedets andre planter. Nu er den på plads og ser ud som om, den altid har været der.

Prydgræssernes storhedstid

Calamagrostis acutiflora Overdam-6Jeg er ret vild med at bruge prydgræsser i havens bede. Den lethed de mestrer, og de linjer, de tegner, er sådan et fint supplement til både stauder og buske. Som nu fx sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora ‘Overdam’, der for så vidt er færdig og afblomstret for i år, men ikke på nogen måde tager sig af det. De høje aks farves gyldne i efterårssolen og er et helt igennem dejligt syn.Miscanthus sinensis Morning Light-6I det gule bed, der faktisk er mere gult end nogensinde med sydbøgens gule høstfarver og gul frøstjernes ditto, lyser den finstråede elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Morning Light’ smukt og sølvfarvet op endnu næsten uberørt af det fremadskridende efterår.Miscanthus sinensis Kleine Silberspinne-27Den nære slægtning Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ er til gengæld alt andet en uberørt. Den er ved at køre det helt store show af. Sådan så den ud i mandags…Miscanthus sinensis Kleine Silberspinne-28… og sådan ser den ud i dag. Jeg ved af erfaring, at showet fortsætter langt ud på vinteren. Næste nummer er, at aksene kommer til at stå som sølvfarvede støvekoste, når vinteren sænker sig over haven. Så ja, jeg er rigtig glad for græsserne og synes, de burde være meget mere udbredt i de danske haver.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén