Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Naturhave (Side 1 af 2)

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Erantis som bunddække

Jeg er helt vildt glad for mine fine små klynger af erantis og vintergæk, der lyser op hist og pist i haven netop nu. Men jeg må erkende, at de blegner lidt, når man sammenligner dem med genboens overflod. Der er skovbunden simpelthen dækket af et smukt, gult tæppe af tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis.Det ser nærmest ud som om, der bevidst er plantet erantis som bunddække, men de små fine blomsterfrøkener i grønne strutskørter har utvivlsomt klaret opgaven selv. År efter år har de kastet frø i skovbunden og er blevet til flere og flere. Et dejligt syn, som jeg heldigvis bare skal over vejen for at nyde. En daglig fornøjelse i øjeblikket.Det gule bunddække er nu ikke kun gult, som man lige kan tro ved første øjekast. Genboen fører også alvorligt på vintergæk, Galanthus nivalis. Store, smukke klynger af hvide vintergækker er vævet ind i det gule tæppe og giver farvespil og variation. Også vintergækkerne må have sået sig selv og ad den vej spredt sig gennem årtier. Det ser bare så dejligt ud, at man slet ikke kan undgå at blive glad i låget af synet 🙂

 

Skabiose og Co.

Scabiosa caucasica-19Nu blomstrer den yndefulde skabiose, Scabiosa caucasica. Den hvide sort, der vist hedder ‘Alba’, dukker op hist og pist mellem de andre stauder i det hvide bed. Den mænger sig med stjerneskærm, Astrantia major, og det er der kommet et smukt makkerpar ud af, synes jeg.Cephalaria gigantea-18Skabiose tilhører botanisk set kartebollefamilien. Og den er ikke det eneste familiemedlem, der er på banen lige nu. Den meterhøje, sart lysegule, smukke staude med det lidt træls navn skælhoved, Cephalaria gigantea, er også sprunget ud.  Når man sammenligner blomsterne forekommer det helt mærkeligt, at skælhoved og skabiose ikke tilhører samme slægt men er lidt fjernere i familie med hinanden. De ligner da hinanden utroligt meget. Svirrefluerne er helt vilde med skælhoved.Knautia macedonica-18Det samme gælder det tredje familiemedlem, der blomstrer det meste af sommeren her i haven. Den blev plantet engang og dukker nu op på må og få, hvor det passer den. Knautia macedonica har de skønneste lette, mørkerøde blomster som er helt uimodståelige – også for svirrefluer og sommerfugle. En super god egenskab når man tænker på, at svirrefluer – og især deres larver – holder meget af bladlus på menuen.Knautia arvensis-18Blåhat, Knautia arvensis, er ikke plantet i haven men findes vildtvoksende mange steder rundt omkring på grunden. Den kunne nu ligeså godt have betegnelsen staude, hvis man spørger mig, for den er da lige så fin som sin kultiverede røde fætter.

Vild med Viburnum

Viburnum plicatum tomentosum-7Endnu en Viburnum er sprunget ud. Det er japansk snebolle, Viburnum plicatum tomentosum, der med de fine, hvide blomsterstande med store, sterile randblomster og små fertile blomster inderst i skærmen kan minde lidt om hortensia. Det er nu kun blomsterstandene, der ligner. Busken har sit helt eget, særprægede look med flade etager af grene, der gør den noget bredere, end den er høj – og ret charmerende.Viburnum opulus Roseum-17På skrænten ud mod bakken står almindelig snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ nu i fuldt flor med sine kuglerunde snebolde af store sterile blomster.Viburnum opulus Roseum-18 Siden busken blev udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven i mandags, har de første blomster skiftet farve fra grønlig til cremehvid. Men dejlige er de stadig.Cytisus scoparius-2Den gule baggrund skyldes en række absolut selvbestaltede gyvel buske, Cytisus scoparia, der ikke blev luget langs hegnet om frugthaven sidste år. Hold op, hvor kan de gro. De er mere end vildtvoksende her i området. Haven ville hurtigt blive forvandlet til en gyvelskov, hvis ikke de bliver holdt i kort snor. Men lige nu ser det nu vildt og dejligt ud og skjuler den knapt så kønne rådyrssikring af frugthaven lidt.

Skyer af blomster

Prunus avium-30Himlen over haven er blå. Men den er ikke skyfri. Lette, hvide blomsterskyer fylder luftrummet.Prunus avium-33Det er skovhavens umådelig mange fuglekirsebær, der er i gang med at fyre den årlige charmeoffensiv af. Blomsterfloret er slet ikke til at stå for, så selv om de ranglede, gamle træer får en del knubbede ord med på vejen resten af året, er alt dem tilgivet lige nu. Det er deres store evne til at så sig selv alle vegne og blive til temmelig besværligt ukrudt, der ikke er voldsomt populær.Prunus avium-37Men lige i dag er alt besværet glemt. De tusindvis at smukke, snehvide blomster skal bare nydes.

Intet er så blødt som mos

Mos-6Her i haven er plænen tit og ofte til grin og må lægge græstæppe til mange jokes. Det hænger sammen med, at der mange steder er betydeligt mere mos end græs i plænen. Det er ikke noget, jeg bruger mange tanker på i det daglige, for der er så mange planter, der er mere interessante end plænegræs, synes jeg.Mos-7Men på den her årstid er jeg faktisk rigtig glad for mosset. Det holder “græsgangene”, der forbinder havens rum, grønne, frodige og lækkert bløde. Og det skal ikke klippes 🙂 Når det en sjælden gang kniber med tolerancen, eller vittighederne bliver for trættende, minder jeg mig selv om, at moshaven jo ligefrem er en kunstart i Japan.Mos-4Her er det naturen selv, der står for moskunsten. Mosset beklæder stubbe, stammer og trærødder, der bugter sig op over jorden, gør dem fint grønne og giver dem bløde former. Mos-18Mosset kan ligefrem klatre i træer. Her er det en egestamme, der får farve og struktur af mos i samarbejde med vedbend, Hedera helix. Det giver en hyggelig, eventyrstemning i den vilde del af haven, så her i haven bliver der ikke ført krig mod mosset.

Mystiske svampe slår til

Svampe-25

Køkkenhaven er omkranset af træstammer for at holde styr på, hvor  der er krudt, og hvor der er ukrudt og for at dæmme op for det skrånende teræn. De er fældet rundt om i den vilde del af haven og er kommet til efter den forhåndenværende stammes princip. Ind imellem må de jo skiftes ud, for det slår aldrig fejl, at de med årene bliver besat med mystiske svampe, der i ro og mag nedbryder træet.Svampe-27Det er selvfølgelig lidt træls men også ret fedt at følge naturen arbejde på den måde. Og så er det spændende at opleve, hvordan forskellige svampe går løs på de forskellige træarter. Den her stamme var engang et fyrretræ, mens den forrige i levende live vist var et fuglekirsebærtræ. Svampene er virkelig specifikke i deres valg af vært, men der går ikke noget til spilde, når naturen arbejder.Svampe-28Der vokser mange sære svampe i den vilde del af haven. Desvære har jeg ikke en pind forstand på svampe. Det må jeg lære engang, når jeg får tid, for det kunne da som minimum være fantastisk at kunne genkende de spiselige modeller.Svampe-29Dog er jeg ret sikker på, at de her er en form for støvbolde 🙂 Og nok ikke specielt delikate på middagsbordet.

Flere Hosta’er til skovbedet

Hosta-200Hen over sommeren har jeg været rigtig glad for det skovbed, der blev sat i verden i det tidlige forår. Rododendron og klematis har fået godt fat, så bedet adskiller sig fra den rigtige, vilde skovbund uden at være for friseret. Kanten af Hosta har sørget for at markere grænsen mellem skovstien og bedet.

Hosta-202Nu har Hosta kanten fået en forlænger i form af lidt flere planter, der følger skovstiens bueforløb.

Hosta-201Planterne ser lidt trætte ud, men jeg kan forsikre, at det kun er de overjordiske dele, der er ved at visne ned for vinteren, som Hosta jo gør. Rodsystemet i potterne var så kraftigt, at planterne faktísk var svære at få ud. Vejret er jo perfekt til plantning, så jeg er mere end almindelig sikker på, at de nye planter nok skal komme stærkt til næste forår.Narcissus Thalia-34Nu jeg var i gang, blev der også lagt en stak løg af en af mine ydlingsnarcisser, Nacissus ‘Thalia’ i Hosta kanten. Det bliver fint, når den lille, rent hvide narcis lyser op langs skovstien, før Hosta bladene for alvor folder sig ud af kræmmerhusene.

Brombær i store mængder

Rubus plicatus-28Brombærhøsten tegner til at nå hidtil usete højder i år. Vejret må simpelthen have været perfekt for de vilde brombær, Rubus plicatus, der vokser overalt her på matriklen. Det er om ikke med livet så i hvert fald huden som indsats, at bærrene plukkes, men i sylteglassene det skal de altså – i hvert fald nogen af dem.Rubus plicatus-31Det meste af året er jeg ellers ret træt af at slås med de vildtvoksende brombærranker. De kan tilsyneladende vokse en meter på en nat og slå rod i begge ender. De stikker helt vildt og filtrer sig sammen med alt, de kommer i nærheden af. Det er desværre vilde roser og brændenælder i brombærkrattet, hvor rankerne er klatret så højt til vejrs, at det virker som om klaserne hænger ned fra træerne.Rubus plicatus-33Men lige nu er de trods alt ret populære og ikke så lidt dekorative. Der er bær i alle udviklingsstadier i de store klaser, og de blomstrer også nok så optimistisk endnu med smukke, rosa blomster. De sidste blomster når nok ikke at udvikle bær i år, men der er nu også så rigeligt at tage af, før kampen mod det voldsomme ukrudt igen sættes ind i den mere kontrollerede del af haven.

Den dejlige Digitalis tid er i gang

Digitalis purpurea-39

Digitalis tiden er begyndt. Rundt om i haven dukker de smukke blomsterspir op, både hvor man regner med det, og hvor man absolut ikke regner med det. Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea, vokser naturligt i den vilde del af haven. Der er blevet plantet en del i andre farver gennem årene. Og de forelsker sig på kryds og tværs og sår sig lystigt, så bestanden er stor, og Digitalis tiden heldigvis langvarig.

Digitalis purpurea-37

Den enkelte blomsts plettede indre er et fascinerende syn. Det er ikke svært at forstå, hvordan plantens danske navn er opstået.

Digitalis purpurea-38

Her en af de spontane, som forældrene har givet sin helt egen, meget søde farve.

Digitalis grandiflorum-16

Storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflora, er en nær slægtning til almindelig fingerbøl. Den bliver knapt så høj og er mere staudebed egnet. Dels på grund af højden men også fordi den faktisk er en staude, der kommer stabilt igen og igen i modsætning til almindelig fingerbøl, der er ret utilregnelig. Blomsterne har lige den der sart lysegule, måneskinsfarve, der er så lækker.

Side 1 af 2

Helt hen i haven