Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Mahonia aquifolium

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Stedsegrønne glæder

image-1Sådan en dag som i dag, hvor det helt har glemt at blive lyst, kan man godt gå og blive lidt småforelsket i havens stedsegrønne træer og buske, når man går sin runde i haven. Det er jo dem, der gør, at det hele ikke bare bliver gråt og trist. Dem der sørger for, at haven byder på hyggelig, grøn havestemning, selvom det er december. Det er også langt hen ad vejen takket være stedsegrønne planter, der er muligt at pynte haven med julekrukker hvert år – sidste års velkomstkrukker ses her. 🙂prunus-laurocerasus-46Her i haven hører laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, til en af favoritterne. De smukke stedsegrønne buske ser friske, frodige og næsten forårsagtige ud året rundt. Her står de og markerer overgangen fra haven og ind i den vilde, uregerlige skovhave.prunus-laurocerasus-45Inde i skovhaven er det også laurbærkirsebær, der sammen med en bundbevoksming af lige så stedsegrønne mahonia, Mahonia aquifolium, gør skovhaven til skovhave og ikke bare skov. Der vokser nemlig flere, gamle eksemplarer, der er blevet kæmpestore med alderen, så også skovhaven er grøn, selvom det er vinter. Laurbærkirsebær har jo hverken noget med laurbær eller kirsebær at gøre, men arten tilhører Prunus familien ligesom kirsebær, og bladene ligner laurbærblade, omend man skal vare sig for at komme dem i kødgryderne.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén