Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Liden singrøn

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Skovhaven blomstrer

Fritillaria meleagris-37

Der, hvor haven og naturen mødes her på matriklen, har skovbedene til huse. Grænseflader, hvor der nok er plantet forskelligt til at supplere det, der kommer af sig selv, men hvor plejeniveauet er forholdsvist lavt. Netop nu er skovbedene de skønneste pletter i haven, når de halvvilde blomster dukker frem, mens der endnu er lys under trækronerne før løvspring. Der er lagt masser af løg af vibeæg, Fritillaria meleagris, der passer godt til den naturnære beplantning med de diskrete men ualmindeligt skønne, ternede blomster.

Primula veris-37

Hulkravet kodriver, Primula veris, er for mig en “rigtig” Primula. Nok er den plantet her i haven, men den findes også vildtvoksende i de danske skove. Sød og forårsagtig med de små, nikkende, solskinsgule blomster. Dejligt blikfang i skovbedet, hvor den er godt i gang med at brede sig, helt efter planen 🙂

Vinca minor-37

Overalt i skovhaven kryber liden singrøn, Vinca minor, rundt af sig selv og danner et super bunddække med sine blanke, mørkegrønne blade. Lige nu er bunddækket ekstra fint, for det er fyldt med himmelblå blomster.

Anemone nemorosa-37

Det er svært ikke at blive lige en tand ekstra glad, når man opdager, at skovhaven har fået sin egen koloni af hvid anemone, Anemone nemorosa, der hører enhver rigtig skov til. Der er så mange, at de må have været der før, men det er først nu, jeg opdager dem i et hjørne af det lille, uberørte skovstykke. Det løftede sig pludselig et par niveauer på skovskalaen.

Fifty shades of green

Prunus laurocerasus-38

Stedsegrønne… Det har af en eller anden grund fået en helt forkert klang. På den her årstid vil jeg da nødigt undvære de stedsegrønne, der – som navnet meget præcist påpeger – sikrer, at haven altid er i hvert fald lidt grøn. Laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, er nok den mest uundværlige stedsegrønne busk her i haven. Altid klar til at bidrage til havestemningen med et forårsgrønt look og effektiv til at skærme haven af fra vejen, når nu de barbenede fyrretræer ikke er til meget i den henseende.

Galanthus nivalis-38

 

Under laurbærkirsebær buskene og de allestedsnærværende kristtorn, Ilex aquifolium, der er mere mørkegrønne i løden, nærmest racing green efter engelsk målestok, er der året rundt et tæt, mørkegrønt tæppe af liden singrøn, Vinca minor, der er så effektivt som bunddække, at brombærrankerne kun lejlighedsvist finder fodfæste. Lidt senere på foråret kommer der lilla blomster på tæppet, men lige nu er det hvide blomster, der pynter det. For heldigvis kan vintergækkerne, Galanthus nivalis, godt finde vej op igennem bunddækket. Jeg har aldrig sat løg af vintergækker, men de breder sig lystigt i skovbunden. Hvert år kommer der flere til. Der er ren foræring.

Pieris japonica-38

Det er også lykkedes at få indplantet stedsegrønne buske i de fleste af staudebedene, så de ikke bliver til totale brakmarker om vinteren. Her er det fx en brogetbladet Pieris japonica med en elegant, støvet grøn farve, der danner vinterpar med den efterhånden gamle friskgrønne Hebe, der engang for længe siden kom til haven som krukkeplante til jul. Om sommeren danner buskene pæn baggrund for stauderne og skaber ro i blomstermylderet.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén