Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Klatreplanter

Kristtorn med klematisblomster

Hvert år på denne tid føles det som lidt af et mirakel, når den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium,pludselig springer ud med store, hvide klematisblomster. Den har ellers lige afsluttet sin egen blomstring og fælder temmelig meget, da de ældste blade åbenbart skal skiftes ud, men den ser ikke desto mindre dejlig ud i sine lånte fjer. Det er en bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der er plantet ved kristtornens fod og gennem årene har sneget sig hele vejen til tops i kronen.Der fylder den lige nu kronen med de smukkeste, rent hvide klematisblomster. Uden for blomstringstiden lægger man overhovedet ikke mærke til, at den er der, men lige nu er det et vældigt show, den fyrer af.Der er sagt og skrevet så meget om beskæring af klematis, at man nærmest får præstationsangst ved tanken, men den her bjergskovranke har aldrig set en saks. Den hører til de nemme, tidligt blomstrende klematis, der kun skal beskæres, hvis de bliver for voldsomme. Bliver det nødvendigt, skal det ske umiddelbart efter blomstring – men det tror jeg nu ikke, det bliver her i haven, hvor den rigtig gerne må klatre rundt i trækronerne, bare jeg får billetter på første parket til det årlige show.

Vedbend i feststemning

Det trækker op til fest i familien, så nu er der indløbet en bestilling på vedbend-ranker til pyntning af festlokalet. Altså på med gummistøvler og havehandsker og ud i skovhaven, der byder på et stort lager af den smukke klatreplante. Nu bliver det spændende at se, hvad fødselaren kan få ud af rankerne.Jeg holder meget af vedbend, der gør skovhaven grøn året rundt. Selv i den dybeste skygge kryber rankerne rundt i skovbunden og danner et fint mørkegrønt tæppe. De mest løsslupne giver sig også til at klatre i træer. De evner det mest utrolige og kan komme meget højt og lodret til vejrs takket være deres effektive klatrerødder, der nærmest får rankerne til at smelte sammen med stammen.Vedbend er på mange måder en fascinerende plante, der fuldstændig ændrer karakter, når skuddene bliver voksne. Så er de pludselig ikke længere klatrende men nærmest buskformede, bladene er ikke længere lappede men hele, og sandelig om ikke de også giver sig til at blomstre med fine, runde gul-grønne skærme. Her i haven foregår blomstringen højt til vejrs, så den er svær rigtig at nyde, men sjovt ser det ud, når planterne højt oppe i de gamle fyrretræer begynder at buske sig og nærmest danner trækroner i trækronerne.

Forsøg med klematis gardiner

Clematis045

 

Så er der søsat et muligvis skørt og umuligt projekt i den lille, nyetablerede skovhave. Inspirationen er hentet blandt andet fra den hollandske besøgshave Boomkamp Gardens, hvor Clematis op og ned af haverummenes vægge spiller en stor rolle. Desuden fra sidste sommers succes med at få en bjerg-skovranke, Clematis montana, til at klatre højt til vejrs i en gammel kristtorn og fylde kronen med hvide blomster. Det så bare dejligt ud.

Klematis gardiner-6

Nu er der plantet en flok Clematis tre forskellige steder i skovbunden. Tanken er, at de dels skal brede sig som bunddække, dels skal klatre op i trækronerne og fylde dem med blomster. Der er træer nok i skovhaven, men der er temmelig langt op til de nederste grene. Derfor er der på helt lavpraktisk vis etableret tre klatrestativer i form af et antal tynde hampereb, der hænger fra grenene og holdes nogenlunde på plads af hulsten bundet i enderne.

Klematis gardiner-11

 

Jeg forestiller mig, at Clematis rankerne kan fastgøres til rebene, når de får lidt længde, og derefter vil danne klematis gardiner på deres vej op i trækronerne. Nu må vi se, om det lykkes. Indtil videre hænger stenene der som hyggelige mobiler i de nye skovhave, hvor der foreløbig bare er plantet nogle få rododendron, Rhododendron ‘Cunninghams White’, til at danne en rolig baggrund i vildnisset.

Bunddække i trækronerne

Januar1502

Det fjerneste hjørne af skovhaven er et eventyrligt sted, hvor naturen passer sig selv. Et fint og praktisk bunddække af vedbend, Hedera helix, løber rundt i skovbunden. Men ikke nok med det, når vedbend rankerne finder frem til et af de gamle fyrretræer, bliver de nysgerrige og vil til vejrs. Derfor ser stammerne grønne og frodige ud, selv om der efterhånden er langt op til træernes nåle.

Hedera helix-40

Vedbend er en fascinerende plante, når rankerne kliner sig til træstammerne med deres klatrerødder, og kravler ubesværet til tops. Når man lægger nakken tilbage, kan man se, at der sker noget mystisk. Højere oppe breder det grønne sig væk fra stammerne, og man kan ane, at bladene ser anderledes ud. Blomsterstande er der også deroppe. Vedbend optræder både i en klatrende og vegetativ ungdomsform og i en voksenform med helrandende blade, ingen klatrerødder og gullige blomster i små skærme. En to i en plante…

Hedera406

Vedbend hører naturligt hjemme her i haven og er så nem at få flere af, at det er oplagt at bruge den som bunddække også i de besværlige hjørner af den mere havede del af grunden for at binde helheden sammen. For nogle år siden stak jeg en masse stiklinger for at få bunddækkeplanter nok til at dække en knapt så køn stenhøj. De blev til fine planter, der nu nok syntes, at vækstbetingelserne på stenhøjen var til den barske side. Men i 2014 blev der tyndet lidt ud i træerne, så der kom mere lys til, og de små planter, der længe havde stået i stampe, gav sig til at gro. Så mon ikke det længe ventede resultat kommer i år?

 

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén