Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Forspiring (Side 1 af 4)

Sommerblomster redder staudebedet

De nyopståede staudebede er som planlagt ved at lukke sig om sig selv. Det skyldes ikke så meget stauder, som det skyldes det mylder af sommerblomster, der – i mangel af stauder – blev forspiret og udplantet, så de to store bede også bliver værd at se på her i deres første år. Sommerblomsterne redder simpelthen staudebedene fra en kedelig sæson.Sommerblomsterne er ved hjælp af flittig vanding kommet super godt fra start, og nu begynder de også lige så roligt at blomstre, så det hele bliver ikke ved med at være grønt i grønt. De første blomster har virkelig sparket gang i min fantasi, så jeg ser allerede bedene som overdådigt smukke 🙂 Det bliver dejligt, når andre – forhåbentlig – også kan se det.En af dem, der kommer mange af, er den ganske sart lysegule stolt kvaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’. Det vil sige helt rigtige ‘Xanthos’ er det ikke, for planterne stammer fra frø, jeg tog af den enlige plante, der sidste år kom ud af en hel pose frø… Heldigvis har frøene vist sig vældig levedygtige og stabile. Jeg er ret pjattet med den fine, sarte farve.Voksurt, Cerinthe major, har jeg ikke prøvet at dyrke før, men også her er forspiringen gået fint og helt problemfrit. Det ene bed bliver holdt i blå, lilla, lysegule og sølvgrå nuancer, og her passer voksurt som fod i hose. Den er også lige begyndt at blomstre med helt specielle, nikkende, blålilla blomster mellem de lige så specielle blågrønne blade.Mens jeg er blevet holdt godt til ilden af fremspirende græs, der ikke hører hjemme i bedet, etableringsfasen igennem, har jeg paradoksalt nok også plantet græs ud imellem de andre planter. Det er den smukke stor hjertegræs, Briza maxima, der allerede nu er begyndt at blomstre med de fineste, hjerteformede aks, der dingler sødt fra tynde stængler.Med til koret af sommerblomster lige nu hører en af mine absolutte favoritter, den kniplingsagtige skærmplante blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Den behøver jeg ikke længere at forspire, for efter at jeg såede den for nogle år siden, har den troligt sået sig selv og popper nok så fint op både her og der og spreder sit stjernestøv over bedene som en rigtig primadonna.

Convenience planter til blomsterbedet

Som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke meget for bar jord i blomsterbedene. Det giver plads til alt for meget ukrudt. Derfor er det en plantekrævende udfordring at anlægge nye bede her i haven. For selv om de mange sommerblomster, der var forspiret til forårets nye bedprojekter, er kommet upåklageligt, er der stadig lidt for meget af den brune jord at se nogle steder efter min smag.Det er der heldigvis en løsning på, for man kan jo få stauder i store potter, der er lige til at plante ud og fylde huller med. Det svarer nærmest til butikkernes færdigretter – convenience for havefolket – en lynhurtig genvej til at få bedet til at se fint og frodigt ud i en håndevending. Allerede når man sætter potterne ud på jorden for at vurdere, hvordan de nye planter skal placeres, fornemmer man, hvor meget det hjælper på helhedsindtrykket. Takket være sommerblomsterne er staudeplantningen ellers udskudt til efteråret, men hermed er jeg så allerede i gang.Der ser måske ikke lige ud til at mangle noget det nyfusionerede bed, hvor der er fuld fart på både sommerblomster og forspirede dahlia’er. Men der var nu lige plads til at skrue en lækker prydgræs ned i midten. Jeg holder meget af at have prydgræsser i blomsterbedene til at give lidt lethed.Valget faldt på sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora ‘Overdam’, der simpelthen har det fineste farvespil i de smalle blade. Som det fremgår er det en stor og livskraftig plante, der nok skal blive til noget i en fart og indhente bedets andre planter. Nu er den på plads og ser ud som om, den altid har været der.

Sommerblomster flytter hjemmefra

Dagen begyndte mild, vindstille og med et let gardin trukket for solen. Så jeg besluttede, at i dag skulle det være. De forspirede sommerblomster er blevet lidt for besværlige at styre i børnehaven. Nu må de ud at stå på egne ben under åben himmel. De er flyttet så meget ind og ud på det seneste, at de må være rimeligt afhærdede, og de er efterhånden helt umulige at holde med vand i de små potter. Nu må det briste eller bære.Samtidig, et andet sted i haven… De tre ovale bede, der er blevet lagt sammen til et stort, der smyger sig ned gennem haven, mangler planter. Der er alt for meget bar jord i de partier, der var græsplæne før fusionen. Jeg bryder mig ikke om bar jord… Med tiden er det planen, at der skal masser af stauder i dem, men for nu lige at få styr på mulighederne i det nye bed og for komme i gang på en prisbillig måde, har jeg været meget flittig med forspiringen i år.Planterne blev sat ud på jorden i deres potter og der blev flyttet rundt og byttet plads til kabalen gik op – og så der stadig er plads til lidt stauder og de dahlia’er, der også er blevet forspiret, men endnu må vente lidt med at komme ud.De fleste blev plantet i små grupper af tre eller fem planter for at opnå lidt ro og fylde i helheden. Men enkelte, som her stor hjertegræs, Briza maxima, samt opiumsvalmue og kæmpeverbena blev med tilstræbt tilfældighed plantet enkeltvis ind gennem bedet i håbet om, at det hele kommer til at se lidt vildt og naturligt ud.Forrige år havde jeg den smukke rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der kastede temmelig voldsomt om sig med frø, der fortsat spirer lystigt. Fine små planter, der er lige til at grave op og flytte. Så nu er der også flyttet sådan nogle ind i et af de nye bede. Drømmebilledet af hvor lækkert, det bliver, står klart og tydeligt inde i mit hoved. Forhåbentlig kommer virkeligheden til at leve op til det. Nu gælder det bare om at være på stikkerne med vandslangen, for der er nogen, der har trukket gardinet fra, og det tørrer voldsomt derude.

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grønsager har ikke haft nogen nem barndom i år. De blev sået og siden priklet om i hjemmelavede papirpotter. Så blev det dejligt martsvejr, og de blev flyttet ud i drivhuset. Men derefter fulgte knapt så dejligt aprilvejr, og planterne gik helt i stå. De måtte pottes op i lidt større potter, og til sidste blev hele molevitten flyttet ind i annekset for at få bare en lille smule varme til vækst. Hold nu op, der var trængsel. Nu er det heldigvis blevet mildere, og der er ikke mere frost på vejrudsigten, så nu flytter planterne igen. Midt på dagen får de lige lidt ekstra modstand under åben himmel, så de kan vænne sig til tanken om deres fremtidige friluftsliv. Der er lunt, læ og skyggefuldt på bænken og dermed perfekt klima til begyndende afhærdning.Men så varmt er det jo heller ikke, og blæsten er ret bister, så hen på eftermiddagen flytter de ind i drivhuset, så overgangen fra det lune indeklima til livets realitetter i det fri ikke bliver for brat.Den første nat – og hvis der bliver udsigt til meget kolde nætter – får de lige en fnuglet dyne af fiberdug på, der holder godt på varmen fra jorden gennem natten. Men dynen kommer af i dagtimerne, hvor der ikke skal meget sol til, før der er lunt og rart i drivhuset.En del af de små har fået knebet toppen af, og det giver allerede resultater. Hvilende knopper i de nederste bladhjørnet er blevet vækket og er begyndt at skyde, så planterne får en god forgrening fra bunden. Her er det den smukke fløjlsblomst Tagetes patula ‘Ildkongen’ fra frø af egen høst, det er gået ud over.

Krisehjælp med fiberdug til småplanter

Jeg synes, det er træls, det bliver ved med at være så koldt … Og det er jeg ikke alene om her på matriklen. I mangel af tilstrækkeligt med vindueskarme er en del af  de forspirede sommerblomster i papirpotter nødt til at stå i drivhuset, og nu er de ærlig talt ved at se ret forkølede ud. De ligner nogle, der mangler næring. Væksten er nærmest gået i stå, og mange af dem er blevet blege og let rødlige. Spørgsmålet er så, om de allerede har spist den gødning, der er i de små potter, eller om de simpelthen fryser, så deres maskineri kører på nedsat blus, og det derfor kniber med næringsoptagelsen.Noget må der gøres, for festen skulle jo meget nødigt stoppe her. Ergo har jeg valgt at potte de små planter op i lidt større potter, så det i hvert fald ikke kan være mangel på adgang til næring, der er problemet.Desuden har planterne, der er placeret i store zinkbakker, så det er nemt at vande, fået en tynd men lun dyne af fiberdug, der forhåbentlig kan hjælpe dem med at holde varmen, indtil det bliver lidt lunere igen.

Time-out for ærteblomster

Der er vildt meget knald på de forspirede ærteblomster, Lathyrus odoratus, i den solbeskinnede vindueskarm. Faktisk er de ved at blive lige, lovligt langstrakte, så nu er det vist nu, det gælder om at få lagt en dæmper på længdevæksten og i stedet få planterne til at forgrene sig.Det er en nem men ret hærværksbetonet øvelse at klippe toppen af de optimistiske, lysegrønne planter over blad nummer to, lige da de nu var kommet så godt i gang. Men på længere sigt er det super godt for dem, og de reagerer lynhurtigt på klippet ved at bryde fra sovende knopper i de nederste bladhjørner. Jeg gentager indgrebet flere gange, for jo flere skud, den enkelte plante har at blomstre på jo bedre.I det gode vejr får ærteblomsterne lov at komme ud under åben himmel midt på dagen, så de ikke får hedeslag i vindueskarmen. De står behageligt i let skygge og læ på bænken udenfor hoveddøren. Dermed er afhærdningen allerede så småt i gang, for planterne bliver stivet af, når de mærker lidt vindbevægelse, og det gør dem stærkere, når de til sin tid kan plantes ud. Der er to slags ærteblomst i bakkerne, den tofarvede, skønt duftende gamle sort Lathyrus ‘Matucana’ og den næsten sorte Lathyrus ‘Black Knight’, der ligner ‘Almost Black’, som prydede indgangspartiet sidste sommer, som det ses her.

Småplanter flytter i papirpotter

Der er efterhånden seriøs trængsel under plantelyset i vindueskarmen. En del af de spirende sommerblomster har fået deres første blade efter kimbladene, så nu må de vist hellere få lidt mere plads til både rødder og blade. Ellers bliver de bare ranglede af deres indbyrdes kamp om at komme først til lyset.Derfor startede dagen med at producere en stak papirpotter. Det går rimeligt tjept med det lille stykke værktøj, bare man ikke ruller papiret for stramt. Jeg har god erfaring med de hjemmelavede papirpotter. Når de står tæt i en bakke, der kan vandes i, hjælper de hinanden med at holde på fugtigheden. Papirpotter er fine til de forspirede sommerblomster, der nyder at komme fri af trængslen i spirepotten og få rødderne i egen jord. Jeg bruger spiremuld til priklingen, så de små planter ikke får et gødningschok, og for at forkæle dem lidt ekstra, bliver jorden – der har stået i carporten – vandet op med varmt vand, så der heller ikke bliver tale om kuldechok.Nu er de nypriklede småplanter blevet vandet til og er kommet tilbage i vindueskarmen, hvor de nok kommer til at skiftes lidt til at nyde godt af tilskudslyset, for plads til dem alle sammen under lampen, er der desværre ikke.

Nu skal der produceres sommerblomster

Gennem de seneste uger har glittede frøposer med lovende billeder hobet sig en anelse op, for det kan godt være svært at styre sit – eller i hvert fald mit – frøshoppergen. Undskyldningen er, at der skal være masser af sommerblomster til at fylde de udvidede bede, der er blevet til i løbet af vinteren. Nu er det tid til at så – så må jeg løse problemet med vindueskarmskapaciteten hen ad vejen.Et must her i haven er ærteblomster, Lathyrus odoratus. De store, kuglerunde frø skal lidt ned i jorden, og planterne kan godt lide at have god plads til rødderne, så jeg er ret glad for de her bakker med celler til hver plante. De passer lige til formålet. En blomsterpind er fin til at prikke huller til frøene, så de kommer sådan cirka en centimeter ned i jorden. I år har jeg sået den næsten sorte sort Lathyrus ‘Black Knight’ som jeg var så heldig at få en masse frø forærende af sidste år, og så den gamle sort Lathyrus ‘Matucana’, der har små to-farvede blomster og en helt eventyrlig duft.De øvrige frø fik ikke helt samme VIP behandling men blev bredsået i små genbrugspotter af pladsmæssige årsager. Så må de blive priklet om i individuelle papirpotter i et tidligt stadium, for at der ikke skal opstå trængselsproblemer. Jeg drysser frøene ud oven på den gennemfugtede spiremuld i potterne, trykker dem let til med en finger og fylder et ganske tyndt lag spiremuld oven på. Nu er de kommet ind i vindueskarmen, hvor der bliver kamp til stregen om det nyinstallerede plantelys i vindueskarmen, der ses her, når frøene spirer og kimplanterne får brug for masser af lys.

Plantelys til vindueskarmen

Jeg har gået og været lidt bekymret for mine spirer i vindueskarmen i det grå forårsvejr. De ligner nogen, der savner solskin, og er begyndt at strække sig lige rigeligt i deres søgen efter lys. Øv, jeg gider ikke tyndbenede, ranglede småplanter.Derfor var jeg ikke længe om at taste “læg i kurv”, da jeg faldt over denne smarte indretning i netbutikken Plantetorvet under kategorien Havetilbehør og derefter Forspiring af frø. Det er et sæt, der består af en vækstlyslampe, en varmemåtte og et stativ til at hænge lampen op i. Og det bedste er, at hele molevitten kan placeres i vindueskarmen. Plantetorvet har meget andet end planter. Det er nemt sat blive fristet 🙂 Besøg Plantetorvet her. (Jeg bestilte torsdag og fik pakken leveret fredag, så jeg nåede næsten ikke at blive utålmodig). Lyset blev tændt i går, slukket i nat, så de små planter fik deres nattesøvn, og tændt igen her til morgen. Og de er faktisk allerede ved at rette sig, nu de får vækstlys direkte fra oven i tilgift til det sparsomme lys udefra. Især chiliplanterne ser virkelig ud som om, de nyder de nye forhold incl. varmemåtten. Det skal siges, at de nok også har haft lige lovligt kolde fødder indtil nu, for chili er varmeelskende planter. Ellers er det nok mest under fremspiringen, varmemåtten skal bruges.Selv om jeg har tyndet ud i chiliplanterne fra de hjemmelavede frø én gang, er der stadig alt for mange planter i bakkerne, så nu har jeg luget lidt flere af de planter, der står alt for tæt.

Spirer med fart på

Da jeg for en uges tid siden såede chili frø af egen avl, såede jeg rigeligt, fordi jeg ikke var stensikker på frøenes spiredygtighed. Såbakkerne har stået og hygget sig på det lune badeværelsegulv siden, og jeg skal da lige love for, at frøene har syntes om det luksusophold. De har gjort enhver bekymring til skamme og er spiret i stort antal.Faktisk er der spiret alt for mange, så nu har jeg haft fat i pincetten og luget nogle af de spæde kimplanter væk for at give bedre plads til de resterende. Samtidig er bakkerne kommet helt frem i forreste række i vindueskarmen, så planterne forhåbentlig ikke bliver alt for ranglede.De tre forskellige slags tobaksplanter, Nicotiana, der blev sået for et par uger siden er også spiret pænt og er nu kommet ud af plasticposerne og frem i lyset. Fascinerende, at så bittesmå frø, der spirer som så bittesmå kimplanter, kan nå at vokse sig til meterhøje sommerblomster i løbet af et halvt års tid. Det er nye sorter, jeg har prøvet i år, men de plejer at være både driftssikre og langtidsholdbare, som det blandt andet ses her.

Side 1 af 4

Helt hen i haven