Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Den hvide have

Hvidt og sølv til krukkerne

Det går tit sådan, at krukkegruppen på den ene side af bænken, nærmest fordøren, får det meste af opmærksomheden, mens den på den anden side mere bliver brugt til krukker med planter, der af den ene eller anden grund er i venteposition. Men nu  fik jeg simpelthen taget mig sammen. Der er stadig en del planter i gruppen, der lige skal vokse til, men der begynder at tegne sig et billede, hvor hvide, grønne og sølvgrå nuancer dominerer. Det går fint i spænd med den anden gruppe, hvor der også er lyserøde blomster.En af de planter, der nok skal blive til en hel masse mere i løbet af sommeren, er også en af mine absolutte krukkefavoritter. Euphorbia ‘Diamond Frost’ er simpelthen garant for ynde og lethed i en hver krukkegruppering. Den kan jeg slet ikke undvære, og den plejer at holde helt til frosten tager den.Valsk bønne, Vicia faba, hører måske nok mest naturligt hjemme i køkkenhaven, men jeg er fuldstændig solgt til de sort-hvide blomster. Jeg havde den sidste år i min krukkekøkkenhave, og den artede sig helt fint som krukkeplante og gav oven i købet lækre bønner. Så selvfølgelig skal den være med i den hvide krukkehave.Australsk viol, Viola hederacea, er endnu en af mine krukkefavoritter, der trods det lilla anstrøg passer fint ind i gruppen her. Jeg købte en lille plante i det tidlige forår, og den har nu bredt sig til hele krukken. Det er virkelig en plante, der trods sit sarte ydre, bare vil frem.Således afklaret, når det gælder form og farve, glæder jeg mig allerede over, at der nu ser hyggeligt ud på begge sider af bænken, og at det nok skal blive endnu bedre, når de hvide blomster for alvor folder sig ud. Her er det ingen sag at være bænkevarmer.

 

Hvide blomster lyser op i aftenhaven

Da der var åben have her i haven i august sidste år, stod mispel, Mespilus germanica, fyldt med sære frugter, der affødte rigtig mange spørgsmål. Det ville det nok også gøre i dag, da det smukke træ lige er begyndt at springe ud med de dejligste, store hvide blomster. Der er i øvrigt ikke så længe til  årets udgave af Haveselskabets Havefestival og dermed endnu en omgang Åben have. I år er det 8.-9. juli.  Mispeltræet er ikke alene om at divertere med smukke, hvide blomster, der lyser op i haven både i dagslys og i skumringen, hvor de ser næsten selvlysende ud. Japansk snebolle, Viburnum plicatum, er en af mine favoritter med lette skærme med store, sterile blomster i kanten og små fertile blomster i midten. En sjov men elegant konstruktion, der leder tanken hen på hortensia. Japansk snebolle er en skulpturel busk med en særpræget, flad vækstform, der giver den sit helt eget udtryk.Nu vi er ved Viburnum, så er alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ også sprunget helt ud. Den scorede titlen som ugens yndlingsplante i forrige uge, da blomsterboldene endnu var små og limegrønne. Nu ligner de for alvor snebolde.Den fine azalea, Rhododendron ‘Persil’, står også i fuldt flor og spreder den lækreste blomsterduft omkring sig. Den er placeret skyggefuldt ved stien, der fører ind til den vilde del af haven. En placering der virkelig lader dens evne til nærmest at lyse i mørket komme til sin ret. Den vej er man simpelthen nødt til at gå på en aftentur, for da er duften også endnu mere markant.

Vintagekasse med lækre planter

Nu er det en måned siden, jeg var til en herlig inspirationsdag med indlagt workshop arrangeret af Gartneriet Pedersen og B-Green, hvor deltagerne fik til opgave at tilplante en lækker vintage jernkasse fra B-Green med ditto planter fra gartneriet. Siden har jeg nærmest dagligt glædet mig over min kasse, der bare er blevet flottere og flottere, efterhånden som blomsterne er sprunget ud og utraditionelle fyldplanter som palmekål og valsk bønne har strakt sig. Dengang lagde man næsten ikke mærke til de fine, hvide narcisser, der nu nærmest svæver som lette skyer over de andre blomster og i øvrigt dufter helt skønt. Og de smukke akelejer, Aquilegia ‘Winky’ stod med lysende limegrønne knopper. Nu har de foldet sig ud i al deres skønhed og charme. Er de ikke bare fantastiske, de stærkt fyldte, opadvendte akelejeblomster i det velkomponerede farvespil af hvide og limegrønne toner.Den kønne allemandsstenbræk, Saxifraga ‘Touron’, der blev brugt som bunddække i min lille, mobile have, markerer sig også noget stærkere nu, hvor de limegrønne knopper har foldet sig ud i et betagende flor af hvide blomster. Lige nu nyder jeg blomsterkassen i fulde drag, men når floret falder, er der heldigvis også noget at glæde til, for de fleste af planterne i kassen er gode genbrugsplanter, der helt sikkert skal plantes ud i haven. Se her, hvordan det hele begyndte.

Succes for hvide sommerblomster

img_2493De hvide sommerblomster i krukkerne på fortrappen har gjort det ualmindelig godt i år. Ja, det gør de faktisk endnu. Med en enkelt undtagelse er der absolut ingen grund til udskiftning i geledderne.nicotiana-alata-white-38Det er lidt vildt at tænke på, at de smukke og oven i købet duftende vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, blev sået en kold dag, længe før de første strejf af forår for alvor lod sig mærke. Nu har de blomstret hele sommeren og gør det, som det fremgår, stadig takket være en delvis tilbageklipning på et tidspunkt, da de var ved at blive ranglede.begonia-semperflorens-1Jeg er også nødt til at fremhæve den dobbeltblomstrede isbegonie, Begonia semperflorens, der også har blomstret non-stop, siden jeg købte den i juni. Den kom i indkøbsvognen, fordi den stod i en forsamling af spiselige blomster i et tysk havecenter. Jeg havde ikke før tænkt på begonie som spiselig, men det kan man altså godt, hvis man nænner det. De er så fine som bittesmå roser, blomsterne, og de smager friskt og syrligt.september1609-48Krukkejorden fik tilsat langtidsvirkende gødning, dengang der blev plantet, men ellers er der ikke gjort andet end at vande og lejlighedsvist pille visne blomster af vingetobakken. De øvrige planter har selv skilt sig af med deres visne blomster eller er vokset ud over dem. Alt i alt har der virkelig været god valuta for pengene i år.

Hvide blomster lyser op

Image-1Jeg har en stor svaghed for hvide blomster, så dem er der i sagens natur rigtig mange af her i haven. Det gode ved hvide blomster er jo, at de passer til det meste. Lige nu byder bedene på et bredt udvalg af stauder og sommerblomster med hvide blomster, der lyser dejligt op på en lidt smågrumset dag som i dag. Og når aftenen falder på de dage, hvor vejrguderne har lidt mere at byde på, er det en stor nydelse at slentre rundt mellem bedene i skumringstimen og opleve, hvordan de hvide blomster ser ud som om, de lyser, mens fx røde og blå blomster næsten ikke er til at få øje på.Hvidt bed 16-5Det hvide bed er i topform nu, da staudesæsonen er godt i gang. Hvide blomster klæder hinanden, når man husker at tænke planternes forskellige strukturer ind i bedet. Jeg synes fx, at staudesalviens lodrette hvide blomsteraks og stjerneskærmens vandrette skærme er et perfekt par.Bedet på kanten 16-1Men det er langt fra kun i det hvide bed, der er plantet hvide blomster. I de to år gamle bede på kanten af skrænten dominerer hvide og lysegule farver netop nu. Lidt sjovt, for det er egentlig slet ikke meningen. Det må være min forkærlighed for hvide blomster, der slår igennem. Men inden længe kommer der nu ganske anderledes knald på farverne, når næste hold stauder springer ud.

Det hvide bed er grønt

Hvidt bed 16-26Egentlig er det noget sludder at tale om det hvide bed. Lige meget hvor mange hvide blomster, der springer ud, er bedet altid mere grønt end hvidt. Desuden er farvevalget ikke konsekvens hvidt. Lime, creme og endda sart lyslilla nuancer sniger sig ind, så det hele ikke bliver alt for ensformigt.Alchemilla mollis-26En af de rigtig gode ind-i-mellem planter er lodden løvefod, Alchemilla mollis. Den har sådan et fint løv og er tilmed lige begyndt at blomstre med diskrete blomsterstande i en lækker limegrøn farve.Lamium Beacon Silver-26En spændende løvplante, der er god til at understrege, at det hvide bed er hvidt 🙂 er plettet tvetand, Lamium maculatum ‘Beacon Silver’. En effektivt bunddækkende staude med de smukkeste sølvhvide blade. Den er effektiv til det ukrudtsbetonede men rigtig fin der, hvor lysforholdene er utilstrækkelige for bedets andre planter.Astrantia major-26Blandt årstidens hvide blomster i bedet er den sælsomme stjerneskærm, Astrantia major, med de kniplingsfine grønligt hvide blomster.Orlaya grandiflora-26Og her, som i mange af havens bede, står den skønne blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, i fuldt og dejligt flor. Den er selvfølgelig udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven.

Det hvide bed er i gang igen

Det hvide bed 1605-152Nu begynder man så småt at kunne skelne de forskellige staudebede, der ligger som øer i græsset, fra hinanden. De har hver deres farveholdning, men det lægger man i sagens natur kun for alvor mærke til, når stauderne blomstrer. Det hvide bed er kommet rigtig godt fra start, selv om det stadig er mere grønt end hvidt.Geranium phaeum Album-7En af de absolutte stjerner i det hvide bed netop nu er den hvide udgave af bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’. Sjovt nok vender den alle blomsterne mod syd, men de er heldigvis mindst lige så fine bagfra som forfra.Aquilegia vulgaris-37De storblomstrede, hvide akelejer, hjælper også godt til med at tegne farveholdningen i bedet lige nu. Tulipa Evergreen-1Årets sidste tulipaner, blomstrer stadig i det hvide bed. De er godt nok ikke hvide men helt grønne. Tulipa ‘Evergreen’ hedder den meget specielle sort, jeg kom til at købe en pose løg af på en tur til Holland. Blomsterne virker utroligt solide og har allerede stået længe i al deres grønhed, mens de øvrige tulipaner en efter en har smidt blomsterbladene. Gad vide, om de kommer igen til næste år. Det håber jeg.

Helt hen i haven