Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Clematis montana Grandiflora

Kristtorn med klematisblomster

Hvert år på denne tid føles det som lidt af et mirakel, når den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium,pludselig springer ud med store, hvide klematisblomster. Den har ellers lige afsluttet sin egen blomstring og fælder temmelig meget, da de ældste blade åbenbart skal skiftes ud, men den ser ikke desto mindre dejlig ud i sine lånte fjer. Det er en bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der er plantet ved kristtornens fod og gennem årene har sneget sig hele vejen til tops i kronen.Der fylder den lige nu kronen med de smukkeste, rent hvide klematisblomster. Uden for blomstringstiden lægger man overhovedet ikke mærke til, at den er der, men lige nu er det et vældigt show, den fyrer af.Der er sagt og skrevet så meget om beskæring af klematis, at man nærmest får præstationsangst ved tanken, men den her bjergskovranke har aldrig set en saks. Den hører til de nemme, tidligt blomstrende klematis, der kun skal beskæres, hvis de bliver for voldsomme. Bliver det nødvendigt, skal det ske umiddelbart efter blomstring – men det tror jeg nu ikke, det bliver her i haven, hvor den rigtig gerne må klatre rundt i trækronerne, bare jeg får billetter på første parket til det årlige show.

Klematis blomster i kristtornens krone

Sommerhaven 1606-2I princippet er den opstammede kristtorn afblomstret for i år og har faktisk ikke sin bedste periode. De gamle blade daler gule (og stikkende) til jorden, og de nye har ikke fået fylde, så trækronen ser i sig selv lidt tyndbenet ud. Det gør den bare ikke alligevel…Clematis montana Grandiflora-24… Trækronen står nemlig i fuldt flor med store, smukke, hvide klematis blomster. Et fantastisk syn mod den blå sommerhimmel.Clematis montana Grandiflora-23Der er plantet en enkelt bjerg-skovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’ ved kristtornens fod for nogle år siden, og efter lidt starthjælp til at nå op til kronen har den spredt sig nok så fint mellem træets grene og når helt til tops. Man lægger ikke mærke til den på andre årstider, men lige nu gør den en kæmpe forskel i haven.

Hvide blomster i trækronerne

Mespilus germanica-37

Så er det nu, som i lige nu, at mispel træet, Mespilus germanica, blomstrer. Det er et af årets højdepunkter her i haven, for det ser simpelthen så fint og meget lidt træagtigt ud, når det lille træs krone fyldes med store, snehvide blomster. Det er mig en gåde, hvorfor mispel ikke er mere udbredt i danske haver…

Crataegus laevigata-1

Inde fra køkkenvinduet fik jeg også lige øje på et mylder af hvide blomster i trækronerne i den vilde del af haven. Det viser sig at være et par selvbestaltede hvidtjørn, Crataegus laevigata, der er sprunget ud i al ubemærkethed. Jeg tror, der skal ryddes lidt op i vildnisset omkring dem til vinter, så de får lys og luft til at udvikle sig til smukke træer i skoven.

Clematis montana Grandiflora-27

Og apropos hvide blomster i trækronerne, så kan jeg simpelthen ikke dy mig for at vise endnu et billede af den skønne bjerg-skovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der lige nu fylder kronen af en opstammet kristtorn. Det ser bare så dejligt ud 🙂

 

Helt hen i haven