Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Capsicum annuum

Efterårsmad fra haven simrer i køkkenet

Selv om køkkenhaven efterhånden ser ret miserabel ud, er der stadig gode grønsager at høste. Det er heldigt, for den besøgende datter var på ferie i Budapest i sidste uge, og forelskede sig totalt i ungarsk gullaschsuppe. Hun havde ligefrem paprika med hjem til formålet. Så nu er hun gået i gang med at fremtrylle sådan en med alt godt fra haven med inspiration fra den lækre madblog Valdemarsro og freestyling for resten.Det bliver således til efterårsmad med gulerødder, porre, selleri, hvidløg og snackpeber. Det simrer allerede lystigt i køkkenet, så hele huset dufter.Men suppen er ikke det eneste, der tegner lovende. Der er nemlig også gang i dessertkøkkenet. Så nu er jeg endnu mere glad for mine efterårsbærende hindbær af sorten ‘Autumn Bliss’, der stadig er leveringsdygtige i lækre bær. Det trækker op til en klassisk jordbærkage med hindbær og brombær – hvilket ikke gør den ringere – og selvfølgelig creme, mazarin og alt det gode, der hører til.De gule efterårshindbær af sorten ‘Fall Gold’ har aldrig ydet noget særligt, men bærrene modner da sporadisk, så dem kommer der også lidt af på dagens kage. De gule hindbær har en utrolig aromatisk næsten parfumeret smag, så det er fint at blande dem med de almindelige hindbær.

 

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Krukke med kål og masser af peber til pynt

Jeg holder meget af at bruge prydpeber, Capsicum annuum, i sensommerens krukker. De holder sig smukke utroligt længe, og de sjove frugter i mange forskellige farver passer perfekt til årstiden, synes jeg. Så da jeg var så heldig at få nogle helt nye sorter af Capsicum Maya forærende, og regnen samtidig har været hård ved plantekassen med sommerblomster på terrassebænken, var det oplagt at få tilplantet en ny sensommerkrukke. Peberplanterne er garneret med to slags kål, nemlig rød grønkål og rød spidskål, samt et friskt eksemplar af den fantastiske Senecio ‘Angel Wings’, der også er en plantenyhed fra Gartneriet Pedersen. En sælsom men ret lækker farvekombination, synes jeg, hvor lilla, sølvfarvede og grågrønne toner dominerer.Capsicum Maya ‘Black Prince’ har meget mørkt løv og fine lilla blomster, der udvikler sig til små, dråbeformede chilifrugter. De er ikke udviklet til spiselige formål, men er super dekorative i krukkerne. Efterhånden som de modner, bliver de lakrøde.Capsicum Maya ‘Calico’ hedder den anden nyhed, der  set med mine øjne byder på et fuldstændig fantastisk farvespil og en lækker, lidt vildsom vækst. Blomsterne er lilla, og de aflange frugter så mørkt lilla, at de næsten er sorte.Og bladene – de er grågrønne og lilla og hvide og meget mere. De lyser virkelig op og giver helt nye muligheder i krukkerne. Wow, siger jeg bare 🙂

Tilplantning af drivhuset

De tidligt udplantede salathoveder i drivhuset er klar til høst. En ret perfekt timing, for nu er det jo omsider blevet tid til anden runde under glastaget. Endelig er det blevet lunt nok til at tomatplanter og andet godt kan plantes ud.Efter mange års erfaringer med at forspire tomater med videre i vindueskarmen, er jeg nået til den konklusion, at jeg er bedre tjent med færdige udplantningsplanter, der ikke er alt for lange og ranglede, som mine hjemmelavede eksemplarer har det med at blive.

De store, flotte planter, jeg har fået fat i, er allerede godt på vej. Tomatplanterne har allerede sideskud, der skal knibes af. Jeg har plantet tre slags cherrytomater – den røde ‘Gardeners Delight’, som jeg plejer at ha’ og desuden en gul ‘Maribel’ og en sort ‘Black Cherry’. Dem glæder jeg mig til at prøve. Jeg synes, der er mest valuta for pengene i cherrytomater både udbytte- og smagsmæssigt

Snackpeberplanterne blomstrer allerede lystigt, men jeg kniber nu lige de første blomster af, så planterne kan koncentrere sig om at vokse lidt til og etablere et ordentligt rodnet, før de også skal danne frugter. Lidt ondsindet, men det er for planternes egen skyld 🙂I modsætning til sidste år, hvor melonens ranker var ved at forvandle drivhuset til det rene vildnis, må den i år forsøge sig som klatreplante med eget klatrestativ. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men det gik så fint med hokkaidoerne ude i køkkenhaven sidste år, at det må prøves af. Forhåbentlig bliver den lidt nemmere at holde styr på, og forhåbentlig får frugterne mere lys og varme, så de bedre kan nå at modne. Det må komme an på en prøve.Både tomat, agurk og aubergine har fået spiraler at støtte sig til. Et system, jeg har brugt gennem mange år og som fungerer super godt. Planterne er allerede så store, at de kan vikles ind i spiralernes første snoning, så de er på ret kurs fra starten.

Det er en rar fornemmelse, at drivhuset nu er tilplantet. Så er sæsonen for alvor gået i gang. Jeg mangler kun lige at få sat fittings på siveslangen, der er blevet lagt ud på jorden hele vejen rundt i drivhuset, så det ikke er nødvendigt at gå og pjaske med vand.

Fra drivhus til dybfryser

Lycopersicon San Marzano-4Produktionen fortsætter ufortrødent i drivhuset, selv om tempoet er gået noget ned i det kølige vejr. Der kan høstes betydeligt flere tomater, end der kan spises. Overskuddet bliver vasket, tørret, skåret i mindre stykker og nedfrosset portionsvis. Det er lækkert at have til gryderetter og simremad, når drivhuset er lukket ned for i år.Cucumis sativus-27Den enlige agurkplante i hjørnet af drivhuset har heller ikke fundet ud af, at sommeren er ved at være forbi. Foreløbig har den præsteret 87 skoleagurker, og det selv om det lykkes nogle af dem at putte sig bag bladene, så de er absolut bedst egnede til elever på de ældste klassetrin, når de endelig bliver plukket.

Agurkesalat-1Jeg har ikke før prøvet at fryse agurkeskiver til agurkesalat, men det har en god haveven lige fortalt mig, at man kan, så nu ligger der portionsposer med tynde agurkeskiver i fryseren.

De forskellige chilier ryger samme vej. Ganske tyndt skåret, indfrosset i et lag i flade bakker og derefter overført til bøtter, der kan drysses fra, når der opstår behov for mad, der giver varmen i den kolde tid.

 

 

Drivhuset kalder på chili og peber

Capsicum-26

Nu går den ikke længere. Chili- og snackpeber planterne i vindueskarmen i mit kontor, er blevet så store, at der nærmest er mørkt i lokalet, og de begynder at skygge alvorligt for hinanden, så der er risiko for, at de bliver ranglede. De må fluks plantes ud i drivhuset.

Capsicum-24

Der er snackpeber og flere forskellige chili sorter. Nogle af dem er endda begyndt at sætte frugter, så meget fart har de på.

Capsicum-25

I drivhuset får planterne en tomatspiral at støtte sig til i stedet for den lille blomsterpind, de for længst er vokset fra.

Capsicum-105

Der er også godt gang i sideskudsdannelsen, så der er lige lidt knibeøvelser, der skal udføres. Jeg kniber sideskuddene i bladhjørnerne, akkurat som jeg kniber tomatplanterne, for at undgå at få tætte, buskede planter med flere frugter, end de kan nå at udvikle.

Mere plads til chiliplanterne

Capsicum forspiring

Der er godt gang i chili- og snackpeberplanterne, der blev sået for en måneds tid siden. De er spiret meget uens, men de langsomste har nu hurtigt indhentet hinanden, og spiringsprocenten har været pæn. Der er dybest set mange flere planter, end der er plads til i drivhuset, når den tid kommer.

Capsicum forspiring-11

Men foreløbig er det i såbakkerne, der er pladsmangel. De små planter stjæler lys fra hinanden, og det går jo ikke. Så bliver de bare lange og ranglede. Altså ingen vej uden om en omplantning, så hver plante kan få sin egen, lidt større potte.

Capsicum forspiring-17

De små planter bliver plantet i spiremuld, der bliver opvandet med varmt vand, så rødderne ikke risikerer et kuldechok. De bliver plantet i plasticpotter, for selv om det ser pænere og mere autentisk ud med lerpotter, er vandhusholdningen altså lettere at styre i plasticpotterne. Jeg gemmer altid kulørte potter, der meget praktisk kan bruges til farvekodning af småplanterne, så der ikke behøver være en stiketiket til hver eneste plante.

Gulvvarme til peber og chili

Capsicum-412

Peberfrugt og chili hører til de planter, der er uundværlige i drivhuset. De har en temmelig lang udviklingstid, så for at få et fornuftigt udbytte, er jeg allerede nu gået i gang med at så. Frøene bliver sået 2-3 stykker sammen i spiremuld i små sekshuls bakker i forventning om, at der så nok spirer i hvert fald et frø i hvert rum.

Capsicum-414

Frøene bliver presset let ned i den fugtige jord og dækket med et ganske tyndt lag ekstra spiremuld. Det er sådan set det. Så er frøene klar til at spire. Hele molevitten bliver puttet i en frysepose og placeret på gulvet i badeværelset, hvor der er dejlig gulvvarme. Peber- og chilifrø spirer nemlig bedst ved cirka 24 grader, så der er for koldt i vindueskarmen. Nu gælder det bare om at huske at få dem frem i lyset, så snart de er spiret.

September1420-15

Jeg har gennem årene haft størst succes med snackpeber, der både giver et hurtigere og større udbytte end traditionelle peberfrugter, så i år nøjes jeg med dem. Valget er faldet på sorten ’Marconi Rosso’, for det gik rigtig godt med sidste år.

Capsicum-413

Desuden fandt jeg en pose med seks forskellige peber og chili sorter i forskellige styrkegrader. En perfekt mulighed for at få flere forskellige planter uden at skulle købe store poser af det hele. Der er jo trods alt grænser for, hvad der er plads til i drivhuset.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén