Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bunddække (Side 1 af 2)

Storkenæb som bunddække med blomster

Bar jord i bedene er ikke lige min kop te. Det gør det alt for nemt for ukrudtet at komme til. Derfor er bunddækkende planter i høj kurs her i haven. Og da ikke mindst, når de er så fine som storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizumLige nu står den fyldt med masser af blegrøde knopper, der folder sig ud til hvide blomster med rødlige støvdrager. Så fint. Det er en ret enerådig staude, der vandrer lidt rundt. Her under sydbøgen er den for eksempel ikke plantet, men den har selv fundet frem til den flimrende skygge under sydbøgens lette krone, som den så godt kan li’. Nu dækker den nok så praktisk jorden i midten af det bed.Sidste år fik jeg nogle prøveplanter af en ny serie af hvidgrå storkenæb, Geranium cinereum Jolly Jewel. De har klaret vinteren med glans og er faktisk supersøde. Spinkle og lette sammenlignet med de fleste storkenæb og med lækre farvetegninger på kronbladene. En fin lille bundplante, der dog er så åben i væksten, at den næppe kan holde ukrudt på afstand.Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’, er så langbenet, at man vel dårligt kan kalde den en bunddækkeplante. Men så alligevel. De store blade og den kraftige vækst lukker nemlig så meget af for lyset i jordhøjde, at den ligefrem har ry for at kunne kvæle skvalderkål. Det har den nu ikke den store succes med her i haven, men den byder jo også på ret barske vækstbetingelser med den knastørre sandjord.Bølgekronet storkenæb har almindeligvis blomster i en helt speciel og ret lækker, mørk rødlilla farve, men den hvide sort er nu heller ikke til at stå for.

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Fire bly violer

Det er et velendt faktum, at violer er blå. Men violer er også hvide, lysegule, pink og ligefrem fregnede. Det er højsæson for violer her i haven, hvor der gennem årene er udplantet mange forskellige, der først har været brugt i forårskrukkerne. Mange af dem har, som det fremgår, vist sig at være super gode genbrugsplanter.Det gælder i høj grad den pink martsviol, Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’, der har en rigtig lækker farve og dufter helt vidunderligt, som martsvioler skal.I samme serie findes den cremefarvede sort, Viola odorata Miracle ‘Vanilla White’, der også har bredt sig pænt i bunden af bedet, hvor den blev plantet ud for et par år siden og nu fungerer som fin bunddækkeplante. I år er jeg faldet pladask for pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’, som jeg ikke har prøvet før. Er den ikke fantastisk med de fregnede blomster, der nærmest ser ud som om, der er nogen, der er kommet til at sprøjte blålilla maling på de hvide kronblade. Den står så fint i en krukke nu, men planen er selvfølgelig, at den skal plantes ud i haven senere. Forhåbentlig vil den også vise sig at være god som genbrugsplante, for den må helt sikkert gerne både komme igen og brede sig her i haven.Labradorviol, Viola labradorica, blomstrer i en krukke nu og inden længe også i haven, for den er plantet flere forskellige steder, hvor den stille og roligt breder sig. Den er så dejlig med det meget mørke løv, der også er fint bunddække uden for blomstringsperioden.

Erantis som bunddække

Jeg er helt vildt glad for mine fine små klynger af erantis og vintergæk, der lyser op hist og pist i haven netop nu. Men jeg må erkende, at de blegner lidt, når man sammenligner dem med genboens overflod. Der er skovbunden simpelthen dækket af et smukt, gult tæppe af tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis.Det ser nærmest ud som om, der bevidst er plantet erantis som bunddække, men de små fine blomsterfrøkener i grønne strutskørter har utvivlsomt klaret opgaven selv. År efter år har de kastet frø i skovbunden og er blevet til flere og flere. Et dejligt syn, som jeg heldigvis bare skal over vejen for at nyde. En daglig fornøjelse i øjeblikket.Det gule bunddække er nu ikke kun gult, som man lige kan tro ved første øjekast. Genboen fører også alvorligt på vintergæk, Galanthus nivalis. Store, smukke klynger af hvide vintergækker er vævet ind i det gule tæppe og giver farvespil og variation. Også vintergækkerne må have sået sig selv og ad den vej spredt sig gennem årtier. Det ser bare så dejligt ud, at man slet ikke kan undgå at blive glad i låget af synet 🙂

 

Vedbend i feststemning

Det trækker op til fest i familien, så nu er der indløbet en bestilling på vedbend-ranker til pyntning af festlokalet. Altså på med gummistøvler og havehandsker og ud i skovhaven, der byder på et stort lager af den smukke klatreplante. Nu bliver det spændende at se, hvad fødselaren kan få ud af rankerne.Jeg holder meget af vedbend, der gør skovhaven grøn året rundt. Selv i den dybeste skygge kryber rankerne rundt i skovbunden og danner et fint mørkegrønt tæppe. De mest løsslupne giver sig også til at klatre i træer. De evner det mest utrolige og kan komme meget højt og lodret til vejrs takket være deres effektive klatrerødder, der nærmest får rankerne til at smelte sammen med stammen.Vedbend er på mange måder en fascinerende plante, der fuldstændig ændrer karakter, når skuddene bliver voksne. Så er de pludselig ikke længere klatrende men nærmest buskformede, bladene er ikke længere lappede men hele, og sandelig om ikke de også giver sig til at blomstre med fine, runde gul-grønne skærme. Her i haven foregår blomstringen højt til vejrs, så den er svær rigtig at nyde, men sjovt ser det ud, når planterne højt oppe i de gamle fyrretræer begynder at buske sig og nærmest danner trækroner i trækronerne.

En helt nødvendig bedudvidelse

november1627-2Mens drivhusbyggeriet skrider fremad, er det ved at udløse en længere kædereaktion, der kommer til at forandre haven en del. Den skyldes, at det blå bed kommer til at ligge alt for tæt på det nye drivhus, der er rykket lidt frem i haven i forhold til det gamle.bedudvidelse-16-50Samtidig et andet sted i haven … Det har længe stået klart, at bedet på kanten måtte udvides. Buskene, der blev plantet på kanten for at genskabe et hyggeligt morgenterrasserum, har fået så godt fat, at der næsten ikke er plads til stauder længere. Det går i sagens natur ikke.bedudvidelse-16-51Altså måtte der gang i en bedudvidelse. Det passer perfekt med, at stauderne fra det blå bed skal flyttes, og at der bliver behov for lappegrej til plænen, der hvor bedet er i dag. Nu har jeg skrællet en stak fine græstørv af og fået både jomfruelig jord og græslapper ud af det.bedudvidelse-16-52Dermed kom de løvefod, Alchemilla mollis, der er så fine som kantplanter, til at stå inde midt i bedet. Det er noget rod, så de måtte flyttes ud til kanten. Heldigvis er det jo perfekt vejr til at flytte rundt på stauder.pratia-angulata-5Den søde blåkryb, Pratia angulata, med de små, sart lyseblå stjerneblomster overvintrede sidste år i krukken inde i drivhuset. Men nu er drivhuset der jo ikke, så i stedet er den blevet plantet ud som bunddække under buskene. Den ser da livskraftig ud.bedudvidelse-16-54Desuden kom der så gang i udflytningen af stauderne i det blå bed og i løbet af ikke ret lang tid, kom bedet til at se ud som om, det hele tiden har været der – altså bortset fra, at der ikke er noget ukrudt i den nyindvundne del. Flere bedfusioner venter, så der bliver plads til alle stauderne, og så adgangen til det nye drivhus får et naturligt forløb.

Storkenæb som bunddække

Geranium macrorrhizum Album-15

Nogle arter af storkenæb, Geranium, kan mere, end deres blide blomster, der lige er sprunget ud, lader skinne igennem. Faktisk er de temmelig effektive bunddækkeplanter, der kan skygge rigtig meget ukrudt væk, fordi deres tætte bladtuer lukker fuldstændig af for lyset. En af dem, der gør det rigtig godt her i haven, er storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum ’Album’, der danner et tæt bunddække i halvskyggen under en opstammet kristtorn sammen med påskeklokker i massevis.

Geranium macrorrhizum Album-6

Lige nu blomstrer bunddækket med sarte hvide blomster med blegrøde støvdragere, der sammen med de ligeledes blegrøde blomsterknopper giver et fint farvespil. Det hele begyndte med en enkelt lille plante i en 10 cm potte for vel fire-fem år siden, så man må sige, at den har formået at blive til noget.

Geranium phaeum-16

I det skyggefulde skovbed på den anden side af græsbæltet blev kollegaen bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, sidste år sat ind i kampen mod den stærkt ekspansive skvalderkål. Jeg tror nu ikke, at den ligefrem kan kvæle skvalderkål – så skal der i hvert fald lidt mere fart på – men med lejlighedsvis hjælp fra hakkejernet, kan den nu nok holde skvalderkålen nogenlunde stangen og ser i hvert fald ikke ud til at blive kvalt selv. De dybt violette blomster med tilbagebøjede kronblade er i øvrigt ret fantastiske, så det kan i sig selv være en grund til at plante den.

Geranium phaeum Album-5

Bølgekronet storkenæb findes også i en snehvid version, Geranium phaeum ‘Album’,  som også kom til haven sidste år. Den er foreløbig ikke blevet til alverden men har også hårde – især tørre – vilkår at vokse under. Alligevel blomstrer den lidt men fint sammen med de vilde planter under piletræet lige nu.

Hundredevis af liljekonvaller

Convallaria majalis-23

Havens nye skovbed er jo nyt, så det er begrænset, hvad der er plantet i det. Det er bare ikke nemt at se lige nu, da liljekonval, Convallaria majalis, i hundredevis dækker skovbunden. De dukker op som raketter i løbet af april-maj og ruller deres kræmmerhuslignende skud ud til et tæt bunddække.

Convallaria majalis-27

Liljekonval breder sig så effektivt, at nogen nok vil kalde den ukrudt. Det synes jeg nu ikke er rimeligt og slet ikke lige nu, hvor de smukke, hvide blomsterklokker dingler og dufter skønt i skovbunden.

Polygonatum multiflorum-1

I det hvide bed, er liljekonvallens nære slægtning, stor konval, Polygonatum multiflorum, ved at springe ud. Det er mange år siden, den blev købt og plantet i mit første forsøgs-skovbed, hvor der var alt for mørkt og tørt. Men den hutlede sig igennem, indtil den fik medlidenhed og blev flyttet sidste år. Den ser ud til at synes noget bedre om de nye omgivelser, så det var en god beslutning 🙂 Forhåbentlig får den lidt fylde i løbet af de næste år, for stor konval kan blive en utrolig smuk og elegant tilføjelse til det hvide bed i forsommeren.

Pop up staudeshop

PS: Her er åben have lørdag og søndag 10-17 på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. Jeg glæder mig 🙂

AB Assistances pop up staude shop er lige ved at være poppet up og klar til at åbne kl. 10 lørdag formiddag.

 

En hjælpende hånd til trædebregnerne

Leptinella squalida-1

Som udgangspunkt lignede det en rigtig god ide at plante trædebregner, Leptinella squalida, mellem naturstenene ved bålstedet i køkkenhaven. Det synes jeg for så vidt stadig, det er, men det hører med til historien, at det ikke er en løsning, man skal vælge, fordi det er nemt at holde. Jeg havde set for mig, at trædebregnerne nok ville gro lidt ud i det omgivende græs, og at det ville være fint nok. Det gør de også, men trafikken går samtidig den anden vej, så græs og andet ukrudt må trækkes op mellem bregnerne.

Leptinella squalida-3

Men alligevel holder jeg altså meget af trædebregnerne, der vist retteligt hedder almindelig trædepude. De ligner fuldstændig dukkeudgaver af de bregner, der vokser vildt i skovhaven, og fylder fugerne fint, når bare de får en hjælpende hånd til ukrudtet i ny og næ. Forårsrengøringen blev klaret på en times tid, så værre er det heller ikke.

Leptinella squalida-5

Det er lidt vildt at tænke på, at alle bregnerne stammer fra en enkelt lille potte, der blev købt for mange haver siden som bunddække til en krukke med et eller andet opstammet. Og der bliver bare flere og flere af dem. De vokser ind over stenene, så der kan skrælles puder af nye planter af, der nemt kan transplanteres der hen, hvor tæppet er blevet lidt tyndt efter forårslugningen.

Frygtløse frugttræer

 

Pyrus communis-14

Hvert år på denne tid tænker jeg på, at det er imponerende at nogen tør være frugtavler her til lands. Frugttræerne blomstrer så smukt og lover godt for årets høst af både det ene og det andet, men man kan få helt krampe i fingrene af at krydse dem for, at der ikke skal komme nattefrost og ødelægge blomsterne. Her er det pæretræet, der står frygtløst med fine hvide blomster og er lige så meget pryd- som frugttræ.Prunus persica Frost-13

Ferskentræet har også vovet pelsen og er sprunget i blomst med fine rosa blomster på de nøgne grene. Træet har kun to år på bagen her i haven og har ikke båret endnu. Tænk, hvis det bliver i år…

Fragaria vesca-13

Under ferskentræet er bunden dækket af vildtvoksende skovjordbær, Fragaria vesca, der lige nu udgør et sødt, blomstret bunddække. De er ikke sarte, og bierne er godt i gang, så det varer nok ikke længe, før skovjordbærhøsten markerer, at sommeren er i fuld gang med at afløse foråret. Skovjordbær er fantastiske bunddækkeplanter, hvis det godt må være lidt vildt. Må det ikke det, vil man nok ret hurtigt komme til at betegne dem som ukrudt.

 

 

 

Side 1 af 2

Helt hen i haven