Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Briza maxima

Sommerblomster redder staudebedet

De nyopståede staudebede er som planlagt ved at lukke sig om sig selv. Det skyldes ikke så meget stauder, som det skyldes det mylder af sommerblomster, der – i mangel af stauder – blev forspiret og udplantet, så de to store bede også bliver værd at se på her i deres første år. Sommerblomsterne redder simpelthen staudebedene fra en kedelig sæson.Sommerblomsterne er ved hjælp af flittig vanding kommet super godt fra start, og nu begynder de også lige så roligt at blomstre, så det hele bliver ikke ved med at være grønt i grønt. De første blomster har virkelig sparket gang i min fantasi, så jeg ser allerede bedene som overdådigt smukke 🙂 Det bliver dejligt, når andre – forhåbentlig – også kan se det.En af dem, der kommer mange af, er den ganske sart lysegule stolt kvaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’. Det vil sige helt rigtige ‘Xanthos’ er det ikke, for planterne stammer fra frø, jeg tog af den enlige plante, der sidste år kom ud af en hel pose frø… Heldigvis har frøene vist sig vældig levedygtige og stabile. Jeg er ret pjattet med den fine, sarte farve.Voksurt, Cerinthe major, har jeg ikke prøvet at dyrke før, men også her er forspiringen gået fint og helt problemfrit. Det ene bed bliver holdt i blå, lilla, lysegule og sølvgrå nuancer, og her passer voksurt som fod i hose. Den er også lige begyndt at blomstre med helt specielle, nikkende, blålilla blomster mellem de lige så specielle blågrønne blade.Mens jeg er blevet holdt godt til ilden af fremspirende græs, der ikke hører hjemme i bedet, etableringsfasen igennem, har jeg paradoksalt nok også plantet græs ud imellem de andre planter. Det er den smukke stor hjertegræs, Briza maxima, der allerede nu er begyndt at blomstre med de fineste, hjerteformede aks, der dingler sødt fra tynde stængler.Med til koret af sommerblomster lige nu hører en af mine absolutte favoritter, den kniplingsagtige skærmplante blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Den behøver jeg ikke længere at forspire, for efter at jeg såede den for nogle år siden, har den troligt sået sig selv og popper nok så fint op både her og der og spreder sit stjernestøv over bedene som en rigtig primadonna.

Sommerblomster flytter hjemmefra

Dagen begyndte mild, vindstille og med et let gardin trukket for solen. Så jeg besluttede, at i dag skulle det være. De forspirede sommerblomster er blevet lidt for besværlige at styre i børnehaven. Nu må de ud at stå på egne ben under åben himmel. De er flyttet så meget ind og ud på det seneste, at de må være rimeligt afhærdede, og de er efterhånden helt umulige at holde med vand i de små potter. Nu må det briste eller bære.Samtidig, et andet sted i haven… De tre ovale bede, der er blevet lagt sammen til et stort, der smyger sig ned gennem haven, mangler planter. Der er alt for meget bar jord i de partier, der var græsplæne før fusionen. Jeg bryder mig ikke om bar jord… Med tiden er det planen, at der skal masser af stauder i dem, men for nu lige at få styr på mulighederne i det nye bed og for komme i gang på en prisbillig måde, har jeg været meget flittig med forspiringen i år.Planterne blev sat ud på jorden i deres potter og der blev flyttet rundt og byttet plads til kabalen gik op – og så der stadig er plads til lidt stauder og de dahlia’er, der også er blevet forspiret, men endnu må vente lidt med at komme ud.De fleste blev plantet i små grupper af tre eller fem planter for at opnå lidt ro og fylde i helheden. Men enkelte, som her stor hjertegræs, Briza maxima, samt opiumsvalmue og kæmpeverbena blev med tilstræbt tilfældighed plantet enkeltvis ind gennem bedet i håbet om, at det hele kommer til at se lidt vildt og naturligt ud.Forrige år havde jeg den smukke rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der kastede temmelig voldsomt om sig med frø, der fortsat spirer lystigt. Fine små planter, der er lige til at grave op og flytte. Så nu er der også flyttet sådan nogle ind i et af de nye bede. Drømmebilledet af hvor lækkert, det bliver, står klart og tydeligt inde i mit hoved. Forhåbentlig kommer virkeligheden til at leve op til det. Nu gælder det bare om at være på stikkerne med vandslangen, for der er nogen, der har trukket gardinet fra, og det tørrer voldsomt derude.

Helt hen i haven