Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Blærespiræa

Sæsonens særlige buske

Nu er det nu 🙂 Hvert år går jeg og glæder mig som et lille barn, til den dag småbladet buddleja, Buddleja alterernifolia, springer ud. Og nu er den lige begyndt. Jeg købte den lidt i trods i Holland for nogle år siden. Jeg var faldet pladask for den på en rejse sammesteds men fik fra eksperthold at vide, at den ikke dur under danske klimabetingelser. Det var da en udfordring, der var til at forstå.Problemet er, at småbladet buddleja danner blomster i sensommeren, der blomstrer det følgende forår. Derfor risikerer blomsterknopperne at fryse væk lige som for eksempel blomster på mindre hårdføre hortensia sorter. Men nu har jeg haft mine to buske i vel 7-8 år, og de har endnu aldrig snydt mig. Løvet er smukt sølvgråt, væksten er lidt til den strittende side og blomsterne, de er bare helt fantastiske.Ny i haven er til gengæld den fine koreakornel, Cornus kousa ‘Satomi’. Den blev plantet sidste år, og jeg var spændt på, om den ville klare dels jordbundsforholdene, der kan være lidt udfordrende, dels vinteren. Men begge dele er gået fint, og nu står busken med de fine blomster, der sidder så sjovt på lodrette blomsterstængler, der stritter lige op i vejret fra de mere eller mindre vandrette grene. Ikke nogen ringe investering.Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’, er også en et år gammel investering. Jeg købte den på grund af det lækre limegrønne løv og havde egentlig slet ikke tænkt på, at den også ville blomstre. Men det gør den altså nok så fint lige nu, så også her er der valuta for pengene og en sidegevinst oven i 🙂

 

Make-over til det blå bed

August1628-21Det blå bed har tabt pusten. Det har faktisk været en kilde til irritation hele sommeren, fordi det ikke rigtig spillede mere. Så da jeg nu kom hjem fra et besøg i Park der Gärten ved Oldenburg med hovedet fuld af inspiration (og bilen fuld af souvenirs fra parkens lækre planteshop), var tiden inde til at puste lidt tiltrængt nyt liv i beplantningen.Physocarpus opulifolius Angel Gold-1Den rødlilla kattehale, Lythrum salicaria, blev gravet op og genplantet i det pink bed, der blev ryddet op og luget ud. Jeg begyndte allerede sidste år forsøgsvis at plante et par stauder med limegrønt løv i bedet. Kombinationen af de blå blomster og det gulgrønne løv blev jeg så glad for, at den nu får fuld gas. Det blå bed er ikke længere blåt og rødlilla men blåt, limegrønt og lysegult. Forrest er det busken blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’ med næsten selvlysende løv.Leucanthemum Broadway Lights-21En anden kilde til fornyelse i bedet er min yndlingsmargerit, Leucanthemum ‘Broadway Lights’ der har de lækreste, sart lysegule blomster.Salvia nemorosa-24Bedet er selvfølgelig stadig overvejende blåt, men jeg synes, det har fået meget mere liv takket være de nye kontrastfarver, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan det tager sig ud til næste sommer, når planterne forhåbentlig har fundet sig godt til rette mellem hinanden. Jeg har opdateret plantelisten i menuen Planterne/Det blå bed, hvis nogen skulle være nysgerrige.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén