Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Biplante

Træpæon som arvestykke

Da min kusine for efterhånden en del år siden skulle flytte fra hus og have, nænnede hun ikke helt at flytte helt fra sin meget specielle træpæon, Paeonia potaninii, så der blev gravet nogle rodklumper op, og jeg var så heldig at en af dem havnede hos mig. Jeg gentog så øvelsen, sidst vi flyttede, så træpæonen er efterhånden temmelig berejst. Det skal siges, at den breder sig – omend i adstadigt tempo – med underjordiske udløbere, så det efterlader ikke ligefrem huller i beplantningen at tage lidt af den med sig.Her i haven har den været længe om at udvikle sig til den virkelig smukke busk, den er nu. Faktisk er den udnævnt til denne uges yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på bloggen, for den er simpelthen helt uimodståelig, når de  teglfarvede blomster folder sig ud. Hvad de mangler i størrelse sammenlignet med gængse træpæoners blomster, kompenserer de for med ynde og beskeden elegance. Og så den farve… Desuden har træpæonen et meget smukt løv, der gør, at den er en masse værd for helheden i bedet hele sommerhalvåret.Jeg er i øvrigt ikke den eneste, der er vild med de lækre blomster. Der opstår nærmest tumultagtige tilstande, når bierne kæmper om at komme til nektaren nede under de utallige støvdragere. Træpæon har aldrig strejfet mig som en god biplante, men alt tyder på, at i hvert fald Paeonia potaninii er kvalificeret som sådan.

Blomsterparade på en solskinsdag

Tulipa turkestanica-14Hold da op, hvor det hjalp, at det blev maj. Som ved et trylleslag er en hel stribe af de rigtig lækre løg- og knoldvækster sprunget ud. En af dem, der længe har stået på spring, er den ualmindeligt fine botaniske tulipan, Tulipa turkestanica. De smukke stjerneblomster åbner sig helt, men kun når solen skinner på dem. I morges var de helt lukkede, men efter frokost var der stjernevrimmel i staudebedet.Tulipa turkestanica-13Det er ikke kun haveejeren, der er vild med dagens nye blomster. Bierne sværmer glædesstrålende om dem og boltrer sig i frisk nektar.Anemone blanda-17Den dejlige hvide balkananemone, Anemone blanda, er på samme måde en dynamisk blomst, der først folder sig ud, når vejret er tilpas, og folder sig sammen igen, når det ikke er. Det er ret charmerende og temmelig fascinerende, synes jeg. Af samme grund er den denne uges yndlingsplante på helthenihaven.dk.Erythronium toulumnense Pagoda-6Det blev også dagen, hvor den første hundetand med det halsbrækkende latinske navn Erythronium toulumnense ‘Pagoda’ sprang ud. Heldigvis er der mange flere på vej, for den er da skøn med de sart gule blomster med fikst tilbagebøjede kronblade. Navnet hundetand kommer sig i øvrigt af, at knolden ligner en krum hundetand, forlyder det.Leucojum aestivum-18Den smukke sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, er også kommet i gang. Den er så fin, når de snehvide klokker med grønne spidser danser let i vinden. Også den er kun lige begyndt, og erfaringen siger, at den kan blive ved i utrolig dejlig lang tid.

Bær til mere end husbehov

Ribes rubrum-357

Jeg nåede lige at få plukket en ekstra skålfuld ribs til fryseren i går eftermiddags, inden den liftlige regn, der nu siler ned over den trængende have, satte ind.

Ribes rubrum-326

Der er helt vildt mange ribs i år. Mange flere end vi kan bruge, så nu er der frit slag for fuglene. Jeg ved ikke, om det skyldes den radikale foryngelsesbeskæring, buskene blev udsat for i januar, eller det simpelthen bare er et godt ribs år. I hvert fald er der både virkelig mange og virkelig store bær, der ligefrem tynger grenene mod jorden.

Vaccinium corymbosum-11

Sidste år blev der plantet flere sorter af amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, i det nye bed. Det er jeg rigtig glad for i dag, for buskene har allerede vist sig at have mange kvaliteter. De er super søde, når de blomstrer, vanvittig flotte, når de står med lysende røde høstfarver, og nu tegner det også til en fornuftig blåbærhøst. Sidste år kom solsorten først. Forhåbentlig vil den nøjes med flotte, modne ribs i år…

Rubus plicatus-14

Vilde brombær, Rubus plicatus, er noget arrigt ukrudt her på matriklen, men blomsterne er nu smukke, som miniature udgaver af de roser, de er beslægtet med. Lige nu er det en sanseoplevelse af de gode at stå helt stille ved brombærkrattet, der har fået lydspor af summende honningbier i hundredevis. Bestøvningen skulle altså være på plads, så der forhåbentlig kommer masser af brombær til efteråret.

Helt hen i haven