Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Biologisk bekæmpelse

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Bladlusene fører, men nu kommer hjælpen

Tidligere på sommeren udsatte jeg snyltehveps i drivhuset, for at de skulle gøre det af med de bladlus, der især havde udset sig aubergine planten som spisekammer. De har i samarbejde med svirrefluer og andre insekter så nogenlunde kunnet holde bladlusene i skak, og planterne er nu så kraftige, at de formentlig nok skal klare sig trods bladlusenelusene. For de er der endnu – og igen i lidt større antal, end jeg synes er sjovt. Selv auberginens fine blomster, sidder de og suger på.Derfor tog jeg imod med kyshånd, da jeg fik mulighed for at arve en såkaldt bankerplante fra Økologihaven. Økologihaven er et stort gartneri, der producerer økologiske krydderurter i rå mængder. De har også sat en hær af snyltehveps ind til bekæmpelse af bladlus.En bankerplante består af kornplanter, der så at sige indeholder en bank af snyltehveps, der lever af og på de bladlus, de bliver fodret med. Bladlusene er ikke noget problem i drivhuset, for de lever kun af græsarter. Til gengæld er snyltehvepsene ikke så kræsne. De parasiterer bladlusene på kornbladene, og frigives siden i drivhuset, hvor næste generation kan angribe skadevolderne der. Ret smart faktisk. Den lille kugle på bladet er en parasiteret bladlus.I gartneriet har de deres bankerplanter stående i potter, men nu har jeg plantet min i drivhuset lige ved auberginen, for den lille potte tørrer nemt ud. Så nu kan snyltehvepsene bare se at komme de øvrige til hjælp, så vi kan få genoprettet en fornuftig balance og auberginen kan få lidt ro.

 

 

Vandingscomputer til drivhuset

Da jeg forleden – endnu engang – glemte at få slukket for vandet i drivhuset, så det blev vandet mere end almindeligt godt op, tog jeg en rask beslutning og gik på shopping på nettet med den tanke, at der må være hjælp at få, for glemsomme sjæle med gang i for mange ting på en gang. Med til historien hører, at jeg dyrker direkte i drivhusjorden og har lagt siveslanger ud til vanding, som det ses her mellem de helt nyplantede basilikumplanter. Det har den fordel, at vandet lander der, hvor det skal, nemlig i rodzonen, mens knapt så meget når at fordampe og dermed bidrager til luftfugtigheden i drivhuset. Men der skal jo altså tændes og efter et stykke tid slukkes for vandet…Hos Plantetorvet fandt jeg den her fætter, der lyder navnet vandingscomputer. Det er en megasmart dims, der monteres på vandhanen. Med enkel indkodning kan man få den til at både tænde og slukke for vandet. Jeg vil nok mest bruge den til at slukke for vandet med, for vandingsfrekvensen afhænger jo i høj grad af vejret, men det er da også super smart, at man kan tage på ferie uden at skulle aktivere naboen for at få vandet drivhuset. Jeg er allerede meget glad for min vandingscomputer og glæder mig til at blive helt dus med den. Læs mere om den her.Mens jeg gik og eksperimenterede med den nye vandingscomputer, gav jeg den lige som bi. Melonplanterne blomstrer, så det er en fryd, og de kan godt lide at få lidt assistance til bestøvningsarbejdet. Det er nemt at se, hvad der er hun-, og hvad der er hanblomster. Hunblomsterne har allerede en minimelon siddende under blomsten. Så øvelsen går i al sin enkelhed ud på at dyppe en lille pensel i hanblomsten, så der kommer lidt støv på penselhårene, og så flytte det over i hunblomsten. Man behøver ikke at kunne flyve.Bestøvningshjælpen er ikke 100 procent nødvendig, erfarede jeg sidste år, men det er rart at være på den sikre side. Den her melon kunne næsten se ud til at være blevet bestøvet ad anden vej, men måske aborterer den. Det vil tiden vise. Dejligt, hvis der allerede skulle være en melon på vej.Måske har blomsterne fået hjælp til kærlighedslivet af nogle af de insekter, der tiltrækkes af den blomstrende dild i drivhuset. Dild tiltrækker blandt andet svirrefluer, så det er med velberåd hu, at dilden får lov at blomstre løs. Svirrefluer kan nemlig godt lide bladlus, så håbet er, at de kan hjælpe de udsatte galmyg og snyltehveps med at holde bladlusbestanden i drivhuset i ave.

Biologisk bekæmpelse sat ind mod bladlus i drivhuset

Det går i princippet rigtig godt i drivhuset, hvor de første agurker kan høstes, og tomatplanterne gror, så man næsten kan høre det. Men der er et men…Jeg er ved at få svip af bladlus. Lige meget hvor meget jeg sæber, maser og spuler, bliver bæsterne ved med at dukke op igen, og vender jeg ryggen til et øjeblik, formerer de sig helt uhæmmet og får planterne til at se hængeørede ud. Det begyndte i auberginen og bredte sig til de nærtstående chiliplanter og nu har de også slået sig på tomaterne. Det er simpelthen ikke i orden, og det truer med at spolere drivhussæsonen. Så nu sætter jeg hårdt mod hårdt. Posten er lige kommet med en bakke galmyg og snyltehveps af den slags, der æder og parasiterer bladlus og ad den vej forhåbentlig eliminerer eller i hvert fald begrænser problemet til et tåleligt niveau. Det giver rigtig god mening, at der står på låget, at man først skal åbne bakken i drivhuset – den er helt fuld af de småbitte flyvende insekter, der skal sættes ind som biologisk bekæmpelse af bladlusene.Bakken placeres skyggefuldt under planterne og åbnes så, hvorefter galmyg og snyltehveps flakser ud, så man nærmest kommer til at nyse. Forhåbentlig finder de med lynets hast frem til bladlusene, så de biologiske processer går i gang og de ubudne gæster får kamp til stregen. Meningen er, at galmyggene skal lægge æg i bladluskolonierne. Ud af æggene kommer små larver, der har bladlus som livret. Snyltehvepsene skal lægge æg i bladlusene og ad den vej dels opformere sig dels tage livet af bladlusene. Det bliver spændende at følge effekten. Andre år har jeg haft problemer med spindemider og har haft stor succes med at sætte rovmider ind, men bladlus har jeg ikke tidligere prøvet at bekæmpe ad biologisk vej.

Nyt layout for drivhusbelægning

Tiden er inde til at få drivhuset i køkkenhaven gjort klar til en ny sæson. Glasset har fået den årlige overhaling med vand og sæbe, og jeg har fået designet årets layout til belægningen i huset. Kombinationen af fliser og flade strandsten er som sædvanligt bare lagt oven på jorden, så de er nemme at fjerne, når der skal jordforbedres og fræses efter sæsonen. Jeg har bestræbt mig på at skabe en platform uden planter i midten af huset og så til gengæld få lidt bredere dyrkningsarealer langs kanten. Det skulle gerne holde mig fra at plante midt i huset, så det hele ender som en total jungle ligesom sidste år…Hvor godt det så lige går, vil vise sig. For med belægningen på plads meldte lysten sig jo til at komme i gang med det samme. Og da jeg havde de fineste små salatplanter i de hjemmelavede papirpotter, kom jeg straks til at plante salat i jordstriben mellem de to rækker fliser … salat er jo nemt nok at træde over og er spist, før junglestemningen indfinder sig, lyder rationalet.Det smarte ved papirpotterne er – udover at de er gratis – at de kan plantes med ned i jorden, så man ikke behøver forstyrre rødderne. Det gik super fint med tidlig udplantning af salat sidste år, så det projekt taler for en gentagelse.Samtidig fik jeg lige sået lidt dild i drivhuset. Der er stor kærlighed til smagen af dild her i familien, og samtidig ser det så fint ud, når de lette, gule blomsterskærme springer ud, oven i købet med den sidegevinst, at de tiltrækker svirrefluer i massevis, der fouragerer på eventuelle bladlus i drivhuset. Så er jeg i gang – det føles godt 🙂

 

Rovmider vs. spindemider

Rovmider-7

Efter sidste uges afsløring af en hær af spindemider i mine stakkels chiliplanter har jeg været meget bekymret på agurk- og tomatplanternes vegne. Spindemider er jo kendt for at elske især agurkplanter. Derfor er der nu skaffet en fjendtlig hær til huse i form af glubske rovmider, der forhåbentlig vil fortære tilbageværende spindemider.

Rovmider-3

Jeg har ikke før prøvet at sætte rovmider ud, så det bliver spændende at følge hærens fremmarch. At de var ivrige efter at komme i gang, var man i hvert fald ikke i tvivl om, da låget kom af. De myldrede nærmest rundt på flasken. Ret utroligt, at så små dyr kan gøre så stor nytte, at de systematisk bruges i de professionelle gartnerier i stedet for sprøjtemidler.

Rovmider-22

Rovmiderne bliver leveret i et savsmuldslignende granulat, der drysses ud på bladene nederst i planterne. Derfra søger rovmiderne selv mod toppen, hvor spindemiderne typisk hærger. Også jorden omkring de angrebne planter fik et lille drys for det tilfælde, at der skulle være faldet spindemider af, som var på jagt efter nye planter. Go’ arbejdslyst til rovmiderne 🙂

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén