Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Bedudvidelse

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Sommerblomster flytter hjemmefra

Dagen begyndte mild, vindstille og med et let gardin trukket for solen. Så jeg besluttede, at i dag skulle det være. De forspirede sommerblomster er blevet lidt for besværlige at styre i børnehaven. Nu må de ud at stå på egne ben under åben himmel. De er flyttet så meget ind og ud på det seneste, at de må være rimeligt afhærdede, og de er efterhånden helt umulige at holde med vand i de små potter. Nu må det briste eller bære.Samtidig, et andet sted i haven… De tre ovale bede, der er blevet lagt sammen til et stort, der smyger sig ned gennem haven, mangler planter. Der er alt for meget bar jord i de partier, der var græsplæne før fusionen. Jeg bryder mig ikke om bar jord… Med tiden er det planen, at der skal masser af stauder i dem, men for nu lige at få styr på mulighederne i det nye bed og for komme i gang på en prisbillig måde, har jeg været meget flittig med forspiringen i år.Planterne blev sat ud på jorden i deres potter og der blev flyttet rundt og byttet plads til kabalen gik op – og så der stadig er plads til lidt stauder og de dahlia’er, der også er blevet forspiret, men endnu må vente lidt med at komme ud.De fleste blev plantet i små grupper af tre eller fem planter for at opnå lidt ro og fylde i helheden. Men enkelte, som her stor hjertegræs, Briza maxima, samt opiumsvalmue og kæmpeverbena blev med tilstræbt tilfældighed plantet enkeltvis ind gennem bedet i håbet om, at det hele kommer til at se lidt vildt og naturligt ud.Forrige år havde jeg den smukke rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der kastede temmelig voldsomt om sig med frø, der fortsat spirer lystigt. Fine små planter, der er lige til at grave op og flytte. Så nu er der også flyttet sådan nogle ind i et af de nye bede. Drømmebilledet af hvor lækkert, det bliver, står klart og tydeligt inde i mit hoved. Forhåbentlig kommer virkeligheden til at leve op til det. Nu gælder det bare om at være på stikkerne med vandslangen, for der er nogen, der har trukket gardinet fra, og det tørrer voldsomt derude.

Det nye bed tager form

Det verserende drivhusbyggeri har forårsaget en større transformation af staudehaven. De tre tidligere små ovale bede – det hvide bed, det gule bed og påskeklokkebedet – er blevet fusioneret til et stort, centralt bed med organisk form, mens plænen efterhånden nærmest er reduceret til græsstier.Jeg tror, bedet har fundet sin rigtige form nu. Den passer ind i det skrånende terræn, og græsstierne, suppleret med trædesten af træ gennem bedet, giver naturlige ganglinjer. Tanken er, at bedets farver også skal være en fusion af de hidtidige tre bede og altså domineret af hvide, cremefarvede, lysegule og limegrønne nuancer.Der er blevet plads til en del nye planter i de jomfruelige bedarealer, der er indvundet af den hidtidige plæne. Og de første er allerede begyndt at flytte ind. Dels genbrugsplanter fra vinterens krukker, dels fra andre steder i haven, hvor der også er gang i nye projekter. Det gælder ikke mindst i pilebedet, hvor piletræet desværre er ved at dø, og ukrudtet er ved at tage magten. Det kommer jeg tilbage til 🙂Foreløbig er pilebedets stauder blevet gravet op. Det gav en hel trillebør fuld, der kunne befris for kvikgræs og andre ubehageligheder i en god arbejdshøjde. Det er jo heldigvis et godt tidspunkt til at flytte rundt på sagesløse stauder, så her i haven er der fuld gang i pladsbytteriet.

Mere plads til planter

Drivhusbyggeriet er ramt af vejrlig. Det er hårdt for tålmodigheden, men til gengæld frigiver det kræfter til diverse affødte projekter 🙂 Et af de bedre er den projekterede fusion af det hvide og det gule bed. Fusionen skal først og fremmest skabe en smuk adgangsvej til drivhuset, men samtidig giver den en populær sidegevinst i form af mere plads til planter og nytænkning af farvesammensætning.Igen måtte vandslangen på arbejde for at markere forløbet, og så blev der ellers skrællet græstørv af. Tørvene bliver genbrugt til at etablere græs rundt om drivhuset, så der går ikke noget til spilde.

Dermed har jeg fået nogle jomfruelige kvadratmetre jord, der bare venter på smukke planter. Planerne rumsterer vildt i mit hoved … det er godt, der allerede er spirer på vej i vindueskarmen.Sikkert er det i hvert tilfælde, at der skal plantes nogle stedsegrønne buske i bedet, så det ikke tager sig alt for trist ud i vinterhalvåret. Det gælder det om at huske sig selv på netop nu, hvor man virkelig kan se, hvad de stedsegrønne betyder for haven. Heldigvis har jeg flere krukker med oplagte genbrugsplanter, der passer perfekte i den farveholdning, der er på tegnebrættet efter fusionen af det gule og det hvide bed. Den skønne Skimmia japonica ‘Finchy’ er selvskrevet til formålet.

Nyt drivhus på vej 3.0

drivhusbyggeri-18Projekt nyt drivhus er på vej ind i en ny fase. Nu er soklen nemlig støbt og ved at blive pudset, så den passer til huset. De forskellige højder skyldes dels terrænet, dels at der skal være lidt murværk bag den brændeovn (!!!), der skal være i det bagerste hjørne.nyt-bed-18Faktisk sker der en hel masse i haven på en gang lige nu, for drivhusbyggeret har udløst en kædereaktion af andre projekter. Lidt ligesom når man tror, man kan nøjes med at male køkkenet… Det er nødvendigt at indskrænke det blå bed for at sikre passage til drivhuset. Og da mispel og troldnød selvfølgelig skal bevares og bedet ikke skal blive alt for latterligt lille, er det besluttet at fusionere det med trappebedet. Frem kom vandslangen, så konturerne af det nye fusionsbed kunne vurderes. Ideen er at etablere en bred gang med klippet græs mellem bedene fra huset og ned til drivhuset. graestoerv-18Derfor er græstørven mellem de to bede nu blevet gravet af, og jorden fræset, hvorefter de stauder, der stod forkert, er blevet flyttet ind i den nye, jomfruelige bedzone. Så begyndte et større patchworkarbejde med de afgravede græslapper, der har gode muligheder for at etablere sig og blive til et nyt stykke sammenhængende plæne i det her milde vejr.graestoerv-19Konturerne af dels det nye, større bed, dels græsgangen begyndte hurtigt at tegne sig. Jeg synes, det ser meget lovende ud og bobler af begejstring over de nye stauder, der bliver plads til. Det gule og det hvide bed skal nok også fusioneres, for at skabe et smukt forløb. Det kommer vi tilbage til.

En helt nødvendig bedudvidelse

november1627-2Mens drivhusbyggeriet skrider fremad, er det ved at udløse en længere kædereaktion, der kommer til at forandre haven en del. Den skyldes, at det blå bed kommer til at ligge alt for tæt på det nye drivhus, der er rykket lidt frem i haven i forhold til det gamle.bedudvidelse-16-50Samtidig et andet sted i haven … Det har længe stået klart, at bedet på kanten måtte udvides. Buskene, der blev plantet på kanten for at genskabe et hyggeligt morgenterrasserum, har fået så godt fat, at der næsten ikke er plads til stauder længere. Det går i sagens natur ikke.bedudvidelse-16-51Altså måtte der gang i en bedudvidelse. Det passer perfekt med, at stauderne fra det blå bed skal flyttes, og at der bliver behov for lappegrej til plænen, der hvor bedet er i dag. Nu har jeg skrællet en stak fine græstørv af og fået både jomfruelig jord og græslapper ud af det.bedudvidelse-16-52Dermed kom de løvefod, Alchemilla mollis, der er så fine som kantplanter, til at stå inde midt i bedet. Det er noget rod, så de måtte flyttes ud til kanten. Heldigvis er det jo perfekt vejr til at flytte rundt på stauder.pratia-angulata-5Den søde blåkryb, Pratia angulata, med de små, sart lyseblå stjerneblomster overvintrede sidste år i krukken inde i drivhuset. Men nu er drivhuset der jo ikke, så i stedet er den blevet plantet ud som bunddække under buskene. Den ser da livskraftig ud.bedudvidelse-16-54Desuden kom der så gang i udflytningen af stauderne i det blå bed og i løbet af ikke ret lang tid, kom bedet til at se ud som om, det hele tiden har været der – altså bortset fra, at der ikke er noget ukrudt i den nyindvundne del. Flere bedfusioner venter, så der bliver plads til alle stauderne, og så adgangen til det nye drivhus får et naturligt forløb.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén