Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Agurk

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Fine hjerteformede agurker frister

Da niece Karen og jeg for en uges tid siden hyggede os med at peppe drivhusbelægningen lidt op og få styr på melonerne, som det ses her, satte vi også gang i et eksperiment. Nu må man jo normalt ikke lege med maden, men i dette tilfælde må det være ok. Dels giver agurkplanterne ufatteligt mange agurker, dels er formålet ædelt – nemlig at gøre dem endnu mere appetitlige.Det er de her helt enkle forme, der skal kunne gøre tricket. At forvandle agurkformede agurker til hjerteformede agurker – eller stjerneformede. Shapyfruit hedder konceptet, der sælges i havecentre i Home & Garden kæden. De består af en form i to dele, der spændes sammen om agurken med strips, mens agurken er lille. Og jeg ved nu, at det ikke betaler sig at spare på strips’ene. Agurker har forbløffende kræfter, og når de vil vokse, så vil de vokse. Så eksperimentet krævede lige en gentagelse…Til gengæld er konklusionen helt klar. Formene virker absolut efter hensigten, og det er ganske nemt at producere sine egne hjerteformede agurker, der gør det lidt sjovere at spise agurk 🙂

Forresten har vi også gang i at frembringe hjerteformede tomater efter samme princip. Det tager lidt længere tid, så tomaterne er ikke klar endnu, men jeg er nu ret sikker på, at det også nok skal lykkes.

Agurk alarm i drivhuset

Det er fuldstændig forbløffende, hvor meget en agurkplante kan nå at vokse på ingen tid. Det er lige før, man kan høre det, og vender man ryggen til, har den sat en stribe nye sideskud, der bare venter på at kunne se deres snit til at filtre sig ind i hinanden og skabe jungleagtige tilstande i drivhuset.

Men sådan leger vi ikke. Jeg klipper sideskuddene af over første agurk og blad efter bedste evne, så ikke lysforholdene i drivhuset bliver helt umulige på grund af kæmpe agurkblade.

Dagens høst på de to planter løb igen op i syv styk, så agurketvangen er genindført på matriklen. Jeg har desuden indført begrebet køreagurker – okay med vekslende held – men det er faktisk ikke så ringe at guffe en skoleagurk i sig, når man er på langfart.

Melonplanten er lige så vital som agurkplanten, så den skal også klippes og begrænses i en uendelighed og samtidig dirigeres tilbage på klatrestativet, som skal sørge for, at melonerne kommer op i lyset. Glad blev jeg, da jeg under soigneringsarbejdet opdagede et par tydeligvis bestøvede frugter.

Og endnu gladere blev jeg, da jeg løftede et sideskud og opdagede, at der gemte sig en pænt stor melon nedenunder. Den kan i hvert fald sagtens nå at modne, så der er noget at glæde sig til 🙂 Nu gælder det bare om at holde skarpt øje med, hvornår melonen begynder at dufte, for så er den moden til høst.

 

Årets sidste skoleagurk er høstet

cucumis-sativus-321Hele sommeren har vi arbejdet med agurketvang her i haven, men den er hermed afblæst. Den enlige skoleagurk plante har produceret vildt mange agurker, og de skulle jo nødig gå til spilde. Jeg har været tosset nok til at tælle dem, og det er faktisk løbet op i 167 agurker siden Skt. Hans aften, da jeg høstede den første. Rekord i forhold til sidste års optælling, der landede på 115 styk.cucumis-sativus-59Rekorden hænger utvivlsomt sammen med det fantastiske septembervejr, vi har haft i år. Desværre lever oktobervejret jo mildt sagt ikke op til det, så nu er det endegyldigt slut med høsten af årets sidste tre agurker. Det er simpelthen blevet for koldt til de sarte agurkrødder, og gråskimmelen har for alvor lagt sin klamme, pelsede hånd ikke bare på bladene med også på de umodne frugter.cucumis-sativus-60Så selv om planten stadig blomstrer og ser ganske optimistisk ud længst væk fra roden, er der nu ryddet op efter agurkefesten. Rankerne er blevet klippet ned stykke for stykke og overført til komposten i de fortsatte bestræbelser på at holde luftfugtigheden i drivhuset nede og dermed gøre det så svært for gråskimmelen som  muligt at få tag i de resterende planter. Tiltag, der for alvor blev sat i værk for nogle uger siden, da de første tegn på gråskimmel dukkede op. Med lidt held (og lidt solskin) kan der høstes tomater et par uger endnu. Der er i hvert fald mange på vej, og tomatplanterne er jo knapt så kuldefølsomme som agurkplanterne.

Rovmider på jagt i drivhuset

Cucumis sativus-28Agurksæsonen er officielt i gang med høsten af de to første skoleagurker.Cucumis sativus-31Den hurtigtvoksende agurkplante skal holdes i kort snor, så den ikke tager magten i drivhuset. Derfor klipper jeg nådesløst alle sideskud over et par agurker. Ellers bliver det et stort vildnis.Cucumis sativus-33Høst og beskæring er samtidig en oplagt anledning til at gå planten efter i sømmene. Sidste år havde jeg en større krise i drivhuset, fordi jeg ikke opdagede et accelererende angreb af spindemider. Jeg har været i gang med luppen men har ikke fundet spor af de skumle skadedyr endnu.Rovmider-6Men efter det hæderkronede engelske princip “better safe than sorry” har jeg nu alligevel besluttet mig for at sætte en hær af rovmider ind i håbet om, at de kan tage et eventuelt angreb i opløbet. Risikoen er jo stor, når nu de var der sidste år, selv om en afvaskning med insektsæbe og efterfølgende udsætning af rovmider virkede perfekt. Rovmiderne var tydeligt vis ivrige efter at komme i gang med opgaven. De myldrede ud af flasken, så snart låget kom af.Rovmider-11Flasken blev holdt vandret og trillet mellem fingrene nogle gange, så rovmiderne fordelte sig pænt i det savsmuldsgranulat, de bliver leveret i. Derefter blev der drysset små bunker savsmuld ud på de nederste blade af planterne i drivhuset. Rovmiderne finder selv opad i planten og afsøger samtidig deres territorium for spindemider, de kan gøre kål på. Hvis der er føde til dem, opformerer de sig, så de er nok til at holde angrebet nede. Hvis der ingen spindemider er, går de til, uden at forvolde skade på hverken planter eller andre dyr.

Årets sidste agurk er høstet

Oktober1517-96Der kan stadig høstes mange tomater i drivhuset, men nu har agurkplanten endegyldigt givet op. Det er simpelthen blevet for koldt.Cucumis sativus-45Gråskimmelen er begyndt at spinde sin pels ud over ikke bare bladene men også de sidste, umodne agurker. Et absolut utvetydigt tegn på, at nu er det slut. For at undgå alt for meget sporespredning blev den lange agurkplante klippet i passende stykker ned i en spand og fragtet ud af drivhuset. Tomatplanterne ser forbløffende nok stadig ret sunde ud, så der er ingen grund til at spille hasard med deres helbred.Cucumis sativus-46De sidste tre skoleagurker fik den totale høst op på 115 fra den enlige agurkplante, så der er ikke grund til andet end at være godt tilfreds og sende en venlig tanke til planten, der nu er på vej til de evige agurkmarker.

Fra drivhus til dybfryser

Lycopersicon San Marzano-4Produktionen fortsætter ufortrødent i drivhuset, selv om tempoet er gået noget ned i det kølige vejr. Der kan høstes betydeligt flere tomater, end der kan spises. Overskuddet bliver vasket, tørret, skåret i mindre stykker og nedfrosset portionsvis. Det er lækkert at have til gryderetter og simremad, når drivhuset er lukket ned for i år.Cucumis sativus-27Den enlige agurkplante i hjørnet af drivhuset har heller ikke fundet ud af, at sommeren er ved at være forbi. Foreløbig har den præsteret 87 skoleagurker, og det selv om det lykkes nogle af dem at putte sig bag bladene, så de er absolut bedst egnede til elever på de ældste klassetrin, når de endelig bliver plukket.

Agurkesalat-1Jeg har ikke før prøvet at fryse agurkeskiver til agurkesalat, men det har en god haveven lige fortalt mig, at man kan, så nu ligger der portionsposer med tynde agurkeskiver i fryseren.

De forskellige chilier ryger samme vej. Ganske tyndt skåret, indfrosset i et lag i flade bakker og derefter overført til bøtter, der kan drysses fra, når der opstår behov for mad, der giver varmen i den kolde tid.

 

 

Der er hermed indført agurk tvang

Cucumis sativus-15Den enlige skoleagurk plante i hjørnet af drivhuset har nydt den seneste uges varme og tonser bare derudaf. Der ligger en lille blok i drivhuset. I den bliver der sat en streg for hver høstet agurk. Foreløbig er der 50 streger. Det er da godt, der kun er en plante…

Cucumis sativus-16Ud over agurkerne på hovedstammen, skyder et hav af sideskud frem, og de begynder straks at danne flere agurker. Sideskuddene bliver knebet over 2-3 agurker, så det hele ikke ender i et virvar.

Cucumis sativus-18Agurkplanten har for længst nået drivhustaget, så nu fik jeg lige den ide, at det kunne se sejt ud, hvis jeg kan få topskuddet til at vandre rundt langs wiren, så agurkerne kommer til at hænge dinglende under taget.

Cucumis sativus-17For ikke at komme i karambolage med den nærmeste tomatplante, har den fået klippet toppen af. Det varer ikke længe, før tiden er inde til topning af tomaterne, så nu er den plante kommet et skridt foran og kan i ro og mag modne de tomater, den allerede har sat. Det bliver spændende at se, om agurkprojektet lykkes.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén