Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Side 2 af 81

Havebuket til påskebordet

Nu er vi heldigvis nået til den årstid, hvor haven til hver en tid kan klare behovet for en buket. I dag gælder det påskebordet, så hvad er mere oplagt end påskeklokke,vibeæg og søde narcisser krydret med tulipaner og forskellige grene til at fylde ud. De afklippede stængler ryger direkte i en skål vand, så de ikke taber saftspændingen. Det er især vigtigt for at få påskeklokkerne til at holde i vasen.Der er gennem årene lagt en del tulipanløg rundt om køkkenhaven netop med henblik på at kunne høste til buketter. De små tulipaner, de efterhånden har udviklet sig til, er super fine til formålet.Det gav våde, iskolde fingre, men det er glemt, når buketten kommer på bordet. Nu gælder det vist madlavningen 🙂 God påske derude.

 

Mmmm rabarber

Tiden er inde – årets første rabarber kan høstes – det er bare skønt. Der er flere af de majestætlige planter rundt om i haven. Dette er ikke den største, men den mest fotogene. Jeg holder umådelig meget af rabarber, og det er der mange grunde til. Først og fremmest leverer de nogle af årets første c-vitaminer af egen avl, og så hører de til havens nemmeste planter, der trofast kommer igen og igen, selv om de stort set er overladt til sig selv.Jeg synes, det er lidt af et mirakel, man kan følge på nærmeste hold, når de nye skud som knytnæver maser sig op gennem jorden i det tidligste forår.Langsomt folder bladene sig ud. Først er de rynkede som en oldgammel, vis troldmand, men gradvist udvikler de sig og bliver til havens største blade, som børn og barnlige sjæle kan gemme sig under. Det er da fascinerende…Dertil kommer selvfølgelig, at rabarber af noget af det tidligste fra haven, man kan bruge til noget virkelig fornuftigt. På den her årstid er der da ikke noget, der er meget mere fornuftigt, end rabarbertærte 🙂Rabarber smager simpelthen skønt, og på vej til tærten er de oven i købet smukke med en vovet farvekombination i lækre røde og grønne nuancer.

Startfløjt for tulipansæsonen

Jeg tror, det var en solsort, der gjorde det. Sikkert er det i hvert fald, at tulipansæsonen er fløjtet i gang. Det blev blandingen af sorterne Tulipa ‘Purissima’ og den lidt lavere Tulipa ‘Vanilla Cream’, der åbnende ballet i år. Jeg er vild med den sarte cremegule farve i knopstadiet, der ændrer sig til mere og mere flødefarvet i takt med at blomsterne springer ud. Frontløberne stammer oven i købet fra løg, der blev lagt i 2014 og 2015 og også blomstrede smukt sidste år. De får lige et plus i karakterbogen, for det er desværre ikke så tit, man oplever det.Mens jeg venter på de næste tulipaner, der står på spring, glæder jeg mig over påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, der i år topper præcist til påske efter et dejligt langt tilløb, der begyndte, mens det stadig var virkelig vinter.Påskeklokkerne er så yndefulde netop nu, da de lange stængler løfter de dinglende klokker højt til vejrs, før årets nye løvblade begynder at titte frem for senere nærmest at fungere som bunddække i bedet.Lige nu er der god plads til forskellige løgvækster, der er stærkt på vej. Balkananemone, Anemone blanda, blomstrer lystigt i små klynger, der faktisk har bredt sig helt ud i græsplænen omkring bedet. Det ser super sødt ud og volder ikke problemer for plænen, for de visner hurtigt ned efter afblomstring.

Krisehjælp med fiberdug til småplanter

Jeg synes, det er træls, det bliver ved med at være så koldt … Og det er jeg ikke alene om her på matriklen. I mangel af tilstrækkeligt med vindueskarme er en del af  de forspirede sommerblomster i papirpotter nødt til at stå i drivhuset, og nu er de ærlig talt ved at se ret forkølede ud. De ligner nogle, der mangler næring. Væksten er nærmest gået i stå, og mange af dem er blevet blege og let rødlige. Spørgsmålet er så, om de allerede har spist den gødning, der er i de små potter, eller om de simpelthen fryser, så deres maskineri kører på nedsat blus, og det derfor kniber med næringsoptagelsen.Noget må der gøres, for festen skulle jo meget nødigt stoppe her. Ergo har jeg valgt at potte de små planter op i lidt større potter, så det i hvert fald ikke kan være mangel på adgang til næring, der er problemet.Desuden har planterne, der er placeret i store zinkbakker, så det er nemt at vande, fået en tynd men lun dyne af fiberdug, der forhåbentlig kan hjælpe dem med at holde varmen, indtil det bliver lidt lunere igen.

Lang sæson for vibeæg

Det er snart længe siden, jeg snød og plantede vibeæg, Fritillaria meleagris, fra potter om i krukker. De første er ved at være færdige nu, men til gengæld er der virkelig gang i tidligere års “snydeplanter” ude i haven. Efter afblomstring bliver løgene plantet ud, og da jeg jo er meget glad for vibeæg, betyder det, at de efterhånden dukker op mange steder i haven, med deres fine, småternede blomster. Vibeæg er super gode genbrugsplanter.

Da krukkerne med vibeæg og samtidig en række Primula, der havde set bedre dage, blev fjernet fra krukkegruppen ved fordøren, måtte den lige have en overhaling og suppleres med nye planter. De små træer, jeg er ved at teste, har det fortsat fint, og den lækre, næsten sortbladede hvidkløver, Trifolium repens ‘Dark Debbie’ vokser ihærdigt og hænger nu smukt ud over bakkens kant.De har nu fået selskab af et par smukke, hvide opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris.Inspireret af farverne i vibeæg – de støvet rødlilla, grågrønne og hvide nuancer – har jeg valgt at fortsætte med den farveholdning i hele krukkegruppen ved fordøren. Jeg synes, den klæder det pudsede hus og den grånede teaktræsbænk.Ny i gruppen er den her helt fantastiske plante, der er en prøveplante, jeg har fået lov at teste i år. Senecio candicens ‘Angel Wings’ hedder sorten, der har fløjlsbløde, næsten hvide blade. Jeg er enormt spændt på, hvordan den vokser til hen over sommeren og håber, den bliver super flot, så den kommer i produktion for alvor næste år. Den vil da være et kærkomment supplement til sortimentet af udplantningsplanter.Ny er også endnu en sort af den lækre, dobbelte akeleje med oprette blomster, Aquilegia ‘Winky’. Denne gang i en farvekombination af vinrødt, limegrønt og cremefarvet. Wow, siger jeg bare.

Startfløjt i kartoffelrækkerne

Læggekartoflerne, der har stået til forspiring i æggebakker i en lys og kølig vindueskarm i soveværelset siden begyndelsen af februar, er klar til lægning. Så hvis det passer, når det står i bøgerne, at der går 70-100 dage fra knoldene lægges, til de første kartofler kan høstes, burde der kunne stå nye kartofler af egen avl på skt. hans-menuen.Læggekartoflerne, der i år er af den middeltidlige sort ‘Gala’, har dannet de fineste, fede grønlilla spirer præcist som planlagt. Spirer, der kan tåle at komme i jorden uden at lide overlast, så forspiringen får vist sin værdi.I år bliver kartoffelrækkerne bueformede – bare for sjov. Først blev der revet dybe render…… og så blev læggekartoflerne gravet ned i bunden af renderne. Renderne gør det nemmere at hyppe jord op om kartoflerne i takt med, at de vokser, og dermed sikre, at der ikke ligger kartofler i jordoverfladen. Hvis kartoflerne ligger øverligt og derfor får sollys, bliver de grønne og giftige, og det vil vi jo nødig ha’. Nu gælder det bare om at skrue op for tålmodigheden og vente, til kartoffelplanterne begynder at blomstre som signal til, at høsten kan begynde.

Vellykkede løgkrukker

I begyndelsen af februar snuppede jeg en genvej til at få en stribe krukker fyldt med spirende blomsterløg. Lige siden har jeg nærmest dagligt glædet mig over spirerne, der har sørget for forår på forskud i de forløbne måneder. Krokus og våriris er for længst afblomstret, men lige nu er der virkelig gang i narcisser og perlehyacinter. Her er det den søde Narcissus ‘Minnow’ med bittesmå blomster og den hvide druehyacint, Muscari botryoides. Løgkrukkerne har hen ad vejen fået selskab af flere forårsblomster, så krukkegruppen i indkørslen byder nu pænt velkommen med hvide og sart gule forårsfarver.Ny i gruppen er en krukke med de her helt skønne akelejer. Aquilegia Winky hedder serien, der fås i fire farvenuancer med smukke fyldte blomster, der kigger opad og har lækre limegrønne nuancer i knopstadiet.Ny er også en krukke med marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, som jeg er blevet utrolig glad for de seneste par år. En elegant sag med margeritblomster med mørkt center på lange stængler, der løfter dem over det smukke, sølvgrå løv. Dertil kommer, at de er mere kuldetolerante end de gængse margeritter og holder hele sommeren. Ja, det er faktisk endda lykkedes mig at overvintre dem i en krukke, så her var der ingen tvivl om genvalg. Marokkansk margerit fås også i en sød, lyserød model, som det ses her.

Narcisser med perfekt timing

 Det er langt fra hvert år, påskeliljerne blomstrer i haven præcist, når påskeferien begynder. Men det gør de i år. I det hele taget kører sæsonen for narcisser i højeste gear. Narcisser er dejligt nemme at have med at gøre. For flere år siden blev der lagt en blandet landhandel af narcis løg bagerst i køkkenhaven med henblik på at have lidt guf til buketter, og de kommer troligt igen hvert år i skøn forvirring.De narcisser, jeg er mest oppe at køre over i år, er den fine, lille krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, som jeg indtil nu kun har prøvet at have i krukker. De er simpelthen helt uimodståelige med blomster som elegante, gammeldags kjoler i en lækker cremet farve. Godt jeg fik lagt løgene i kanten af det hvide bed, for de er ikke mere end 10 cm høje og giver med de smalle, græsagtige blade den fineste overgang mellem plæne og bed.Narcissus ‘Minnow’ er en anden af mine favoritter blandt narcisserne. Den har bittesmå blomster med lange tynde kronrør og en helt flad trompet. Endnu blomstrer den kun i krukkerne, men der er lagt en del løg af den også. De er stærkt på vej mellem påskeklokkerne, der også er helt på toppen til påske i år, så der er noget at glæde sig til.

Mikro-dræbersnegle i salatbedet

Jeg var lige helt klar til at gå i gang med at plante salat i salatbedet, for jeg har fået den her smarte bakke med de fineste salatplanter. Bedet skulle bare lige gøres klart, det vil sige befris for velvoksent ukrudt – især fuglegræs – der tydeligvis sætter pris på de fine forhold. Desuden har bedet fået tilført en ureproducerbar blanding af Champost og kommunal kompost for at peppe det lidt op, så det skulle lige blandes ordentligt og indarbejdes i jorden.NemSalat er en ny ide fra Gartneriet Rousing, der i forvejen er gartneriet bag en stor del af de grønsagsplanter i bakker, der rammer butikkerne her i forårsmånederne. Ideen med NemSalat er, at hver plante vokser i sin egen lille potte og dermed ikke får blandet rodsystemet sammen med naboen. Det gør udplantningen nemmere og chancen for succes større. Det endte desværre med, at planteprojektet måtte udsættes, og planterne sættes på forlænget ophold i drivhuset. Under oprydningen opdagede jeg nemlig, at der var oprettet vuggestue for mikro-dræbersnegle under en række overvintret rucola. Det kan man da kalde et vink med en vognstang om, at det er på høje tid at sætte gang i sneglebekæmpelsen, hvis haven plejer at blive invaderet af de fæle bæster.Jeg skyndte mig ind efter en øl … ikke så meget fordi jeg var nødt til at drukne sorgen over opdagelsen, men mere fordi, jeg ville give de små dræbersnegle en salig død ved at drukne dem i øl. To syltetøjsglas er nu gravet ned i hver sin ende af salatbedet med håbet om, at mikro-dræbersnegle er lige så glade for øl som ældre modeller, så de lader sig lokke og falder i fælden. Efterfølgende dryssede jeg også lidt ferromol i bedet, hvis der nu skulle være snegle, der er mere sultne en tørstige.

Det myldrer med Primula

Primula sæsonen tager fart i her i haven, hvor der vokser et hav af forskellige Primula. De fleste er tidligere krukkeplanter, der efterhånden er blevet til stauder i haven, der tilsyneladende er begunstiget af perfekte forhold til Primula dyrkning. Her er det den hvide, dobbelte Primula Belarina ‘Cream’, der står i fuldt flor.Jeg er i det hele taget ret pjattet med Belarina typerne, der har fyldte blomster, der minder om miniature rosenknopper i massevis. Tuerne bliver bare større og tættere for hvert år der går. Her er det Primula Belarina ‘Pink Ice’.Der er også godt gang i de dejlige kugleprimula, Primula denticulata, der diverterer med perfekte blomsterbolde, når de er fuldt udsprungne.Her er det den syrenfarvede sort, der heldigvis har overlevet omlægning og omrokering af det blå bed.

Side 2 af 81

Helt hen i haven