Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Side 2 af 78

Små træer på havebordet

I mine fortsatte bestræbelser på at peppe haven op i anledning af foråret er det blevet til et nyt plantestilleben. Min udelte begejstring for spøgelsestræ eller sølvtræ, Corokia cotoneaster, har givet lyst til mere af samme slags. Fnuglette træer, der giver højde, lethed og modspil til naboplanterne. Mit første sølvtræ er vel tre år gammelt og har tilbragt vintrene udendørs i en krukke tæt ved huset. Nu vil jeg prøve, om eukalyptus, Eucalyptus gunnii, med de sølvpenge-lignende blade er lige så nem at have med at gøre. Det forlyder, at den skulle kunne klare ned til -14 grader. Nu må vi se. Træet til højre er en Sophora prostrata ‘Little Baby’, der udmærker sig ved en sjov zik-zak formet vækst og fine bittesmå blade.Træerne har fået følgeskab af søde forårsblomster og forrest den mystiske, næsten sortbladede kløver, Trifolium Repens ‘Dark Debbie’, der giver kontrast og skaber ro i flokken. Bag den står den fineste, sart syrenfarvede martsviol, Viola odorata, der oven i købet dufter præcist så dejligt, som martsvioler skal.Primula Primarosa Pink er en Primula i en kategori for sig med ganske sart lyserøde, let fyldte blomster. Meget svær at stå for 🙂 Jeg har før haft stor succes med at plante lignende Primula’er ud i haven, når deres krukkekarriere er slut, som det ses her. Så jeg regner også med, at bekendtskabet med denne bliver af længere varighed.

 

Genstart til prydgræsser

Hvis der er noget, prydgræsser kan, så er det at være en kæmpe gevinst for haven en stor del af året. Finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ er en af mine favoritter, for ikke nok med at den tilfører sommerhaven lethed og ynde og sætter ekstra kulør på efterårshaven. Den har også stået nok så smukt med de visne aks hele vinteren. Og så bliver den ikke uoverskueligt voldsom, som elefantgræs ellers kan blive, men egner sig perfekt til staudebedene.Her i den skarpe forårssol ser aksene ud som om, de er besat med tusindvis af små sølvstjerner. Det er bare så fint 🙂 Men det skal det jo gerne blive igen, og da tuen er begyndt at falde fra hinanden og fordele de visne blade over det meste af haven, er tiden inde til at genstarte de lækre prydgræsser.Det gør lidt ondt at iværksætte det helt store stjernedrys, men der er ingen vej uden om. De gamle strå skal klippes ned til sokkeholderne, så nye kan komme til.Operationen efterlader et indtryk af stubmark, men den gode nyhed er, at de nye, lysegrønne skud allerede er stærkt på vej. Dermed var det på høje tid at komme igang for at undgå at lave for meget ravage. Og så varer det heldigvis ikke så længe, før tuen er fin og frisk igen.

 

Køkkenhaven er i gang

Det er med ikke ubetydelig fryd, jeg kan meddele, at det trækker alvorligt op til æggekage har på matriklen. Årets første høst af purløg blev andægtigt bragt i hus i weekenden. De friske grønne skud er ikke ret lange, men hvad de mangler i længden, har de så absolut i smagen. Det smager af forår!Purløgene er ikke alene om at være i gang. Buen af vinterløg, Allium ‘Radar’ står som soldater i fin og forårsgrøn uniform. Stikløgene blev sat i oktober og har tydeligvis klaret sig fint igennem vinteren, så forhåbentlig bliver det en lige så god og frem for alt tidlig høst som sidste år.Jeg satte hvidløg samtidig med vinterløgene, og de var meget ivrige efter at komme ud af starthullerne. Det har givet dem lidt frostsvidninger i kanten, men jeg er nu ikke bekymret for, at det går ud over udbyttet. Vinterærterne, Pisum ‘Winterkefe’, der blev sået midt i december har også – om man så må sige – klaret ærterne og er nu begyndt at spire lystigt ved foden af deres klatrestativ. Så nu er jeg begyndt at glæde mig ikke bare til sprøde, grønne ærter men også til den meget smukke blomstring, der ses herDet varer heller ikke længe, før køkkenet kan tilbyde rabarbertærte som dessert efter æggekagen. De friske skud er dukket op med deres næsten psykedeliske farver med løfter om snarlige forårsfornøjelser. Herligt med så praktisk en plante som rabarber, der er leveringsdygtig i nogle af årets første vitaminer fra egen have år efter år, uden at man behøver at gøre noget som helst.

Påskeklokketid

Påskeklokkernes tid er for alvor begyndt. Det er utroligt at tænke på, at det kun er tre uger siden, de blev befriet for de gamle blade, mens knopperne stod og skuttede sig i kulden. Nu er blomsterne begyndt at folde sig ud i al deres dejlighed, og det er herligt at tænke på, at man nu kan have fornøjelse af dem i månedsvis. Der er ikke mange stauder, man kan glæde sig over i så lang en periode som påskeklokke, Helleborus x orientalis. Se forvandlingen her.Påskeklokkerne her i haven stammer oprindeligt fra Gartneriet Spiren ved Skælskør, der i øvrigt holder Helleborusfestival i næste weekend. Læs mere her. Det er omkring 10 år siden, de blev plantet, og siden har de krydset sig indbyrdes og skabt nye hybrider, der dukker op som frøplanter hist og pist. Der er stor forskel på, hvornår de enkelte planter springer ud.Der er også stor forskel på blomsternes farvetegninger fra plante til plante. Nogle er rent hvide som nyfalden sne, mens andre har mere cremegule blomster med fantastiske violette farvestænk.Oprindeligt blev der også plantet en gruppe planter med næsten sorte blomster. De er knapt så ihærdige som de hvide, men der dukker dog stadig enkelte blomster med den magiske, sortlilla farve op hvert år.

Oprydning i staudebedet

Kaos hersker i staudebedet efter en lang vinter. De sidste vinterstandere står oprejst endnu, men de fleste er kæntret, som om de vil give signal til, at nu må det være nok. Nye kræfter skal til. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de mest standhaftige vinterstandere, der har pyntet så fint i haven gennem de kolde måneder.Heldigvis myldrer staudernes friske skud frem i jordoverfladen, så der er al mulig grund til at få klippet de visne toppe ned. Det føles næsten som at trylle foråret frem i staudebedet, og gensynsglæden er stor. En dejlig opgave, som det er smart at få udført nu, før de nye skud bliver for store, så det er svært at komme til. Sandjorden her i haven har godt af alt det organiske materiale, den kan få, så de fleste af staudetoppene bliver findelt lidt på stedet og får lov at falde til jorden. Så kan de kompostere i bedet, hvor næringen fra de nedbrudte plantedele kan komme nye generationer til gavn.Oprydningsarbejdet blev samtidig anledning til at hyggeluge lidt, for ukrudtet er i hvert fald i forårshumør. Fuglegræs, der er noget nær verdensmester i at smide om sig med frø, står allerede og blomstrer nok så sødt og påtaget uskyldigt… De planter, der bliver luget nu, bliver i det mindste ikke til hundredevis af nye planter, før man får set sig om.Der er lidt brakmark over sådan et nyklippet staudebed, men kun lidt, og det varer ikke længe. Stauderne er jo stærkt på vej, og det samme gælder selvsåede sommerblomster og et hav af spirende blomsterløg, som man skal passe på ikke at træde på. Og så er der jo de små opmuntrende klynger af den sart lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katharin Hodgkin’ som lidt ekstra krydderi til forårsstemningen.

Mere plads til chiliplanter

Der er sket en masse i vindueskarmen i ugens løb. Især mine chiliplanter er kommet op i gear, siden de siden sidste fredag er blevet forkælet med både undervarme og plantelys, som det ses her. De har rettet sig, de er blevet mere grønne, og så er de endelig begyndt at vokse for alvor. Faktisk så meget, at tiden pludselig var inde til at prikle dem, så de enkelte planter kan få lidt mere plads til rødderne.Altså måtte der gang i planteværkstedet igen. Det var lidt spændende, for chilifrøene blev sået i et nyt, kokosbaseret voksemedie, HomeOGarden, som jeg har fået lov til at prøve af. Det har fungeret helt fint til spiring, og det har en rar struktur, der gør det dejligt nemt at skille småplanterne fra hinanden uden at øve vold mod rødderne. Læs mere om kokosspirejorden her.

Småplanterne er nu priklet over i hver deres potte med frisk spiremuld. Spiremulden har stået i den  kolde carport, så jeg brugte lige det velafprøvede trick med at vande den op med varmt vand, så de varmeelskende chiliplanter ikke skulle få et kuldesjok under omplantningen. Det bryder de sig bare ikke om, og væksten skal jo nødig gå i stå, nu den lige er kommet i gang.Jeg bruger genbrugsplasticpotter til formålet. Hver sort sin farve potte. Så er det til at finde rundt i, uden at hver potte behøver at udstyres med et skilt. Nu er de tilbage   på deres varmemåtte under plantelyset, der supplerer sollyset i vindueskarmen om dagen, så de kan vokse sig til store, stærke chiliplanter til drivhuset.

Forår i hjørner og kroge

Foråret sniger sig lige så stille ind i haven ved hjælp af krukker med grønt og spirende løg tilsat lidt fine friske forårsblomster i glade farver. Det er utroligt så stor en forskel, sådan en omgruppering kan gøre. Nu er det hyggehjørnet på terrassen, der er blevet møbleret med krukker, og straks får man lyst til at sætte sig og indsnuse foråret. Der er altid læ i den krog, og det er også der, forårssolens stråler rammer allerede fra om formiddagen.

Jeg er faldet helt for farverne i Primula elatior serien med det meget beskrivende navn, Peach Melba. Blomsterne på de forskellige planter i serien spiller virkelig i et farvespektrum, der når fra sukkerkogte ferskner til liflig hindbærpure.Med i gruppen er naturligvis også en af mine absolutte forårskæledægger, den på så forunderligt vis ternede blomst vibeæg, Fritillaria meleagris. Også her er navnet i høj grad beskrivende, for blomsterne minder faktisk om fine fugleæg. Det danske navn til den dejlige løgvækst er heldigvis meget mere romantisk end det engelske snake’s head fritillary, der utvivlsomt knytter sig mere til blomsternes udseende i det sene knopstadie. Jeg foretrækker klart vibeæg 🙂

Nu skal der produceres sommerblomster

Gennem de seneste uger har glittede frøposer med lovende billeder hobet sig en anelse op, for det kan godt være svært at styre sit – eller i hvert fald mit – frøshoppergen. Undskyldningen er, at der skal være masser af sommerblomster til at fylde de udvidede bede, der er blevet til i løbet af vinteren. Nu er det tid til at så – så må jeg løse problemet med vindueskarmskapaciteten hen ad vejen.Et must her i haven er ærteblomster, Lathyrus odoratus. De store, kuglerunde frø skal lidt ned i jorden, og planterne kan godt lide at have god plads til rødderne, så jeg er ret glad for de her bakker med celler til hver plante. De passer lige til formålet. En blomsterpind er fin til at prikke huller til frøene, så de kommer sådan cirka en centimeter ned i jorden. I år har jeg sået den næsten sorte sort Lathyrus ‘Black Knight’ som jeg var så heldig at få en masse frø forærende af sidste år, og så den gamle sort Lathyrus ‘Matucana’, der har små to-farvede blomster og en helt eventyrlig duft.De øvrige frø fik ikke helt samme VIP behandling men blev bredsået i små genbrugspotter af pladsmæssige årsager. Så må de blive priklet om i individuelle papirpotter i et tidligt stadium, for at der ikke skal opstå trængselsproblemer. Jeg drysser frøene ud oven på den gennemfugtede spiremuld i potterne, trykker dem let til med en finger og fylder et ganske tyndt lag spiremuld oven på. Nu er de kommet ind i vindueskarmen, hvor der bliver kamp til stregen om det nyinstallerede plantelys i vindueskarmen, der ses her, når frøene spirer og kimplanterne får brug for masser af lys.

Jeg har arvet en blå anemone

I min familie har vi altid haft en svaghed for anemoner og måske især for blå anemone, Hepatica nobilis, der jo faktisk botanisk set ikke for alvor er en anemone. Min far husker fra drengeårene, hvordan hans mor, moster og mormor hvert forår glade og forårskåde valfartede fra byen til Boserup Skov ved Roskilde for at plukke anemone, kodriver – og selvfølgelig – blå anemone. Det sidste ord, min far hørte min farmor sige på dødslejet, var ligefrem anemone.Den blå anemone har selvfølgelig haft en fast plads i mine forældres have. Men nu vil de flytte i lejlighed, så planten er blevet gravet op og er nu flyttet ind her i haven, hvor den forhåbentlig får det lige så godt og breder sig lystigt. (Jeg har læst mig til, at frøene spredes vidt omkring af myrer, så den forudsætning er i hvert fald på plads her på matriklen). Den får lidt ekstra kærlighed til at begynde med, for det er jo ikke ligefrem optimalt at flytte rundt på planter i fuldt flor. Men hvor er de fine og skønne i farven, de blå anemoneblomster. Jeg melder mig gerne som fjerde generation af anemoneelskere.

Forår på fad

Så er det serveret: Forår på fad. Når nu det gamle havebord står der alligevel og ser trist ud i det tunge vejr, er det oplagt at shine det lidt op, så forårsstemningen kan indfinde sig. Blomsterne står på et fad, så det er nemt at bringe dem i ly, hvis vejret ikke arter sig. Men de står nu lunt og tørt under husets brede udhæng, så det går nok. Og det virker i hvert fald på mit forårshumør.Det hele kom sig af, at jeg fik nogle prøveplanter af de her helt skønne krinolinenarcisser. Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’ er det korrekte, botaniske navn. Jeg er helt forgabt og håber i høj grad, de kommer igennem testen, så de kommer i produktion til næste år. Forgabt er jeg også i den fine, hvide vibeæg, Fritillaria meleagris. Man kan lige ane den ternede struktur, men den er ikke nær så udtalt som på den almindelige – lige så dejlige – rødlilla vibeæg.Primula elatior ‘Veristar Lemon’ minder mig om den vilde fladkravet kodriver, som jeg føler mig utroligt heldig, når jeg finder i skovbunden. Så er det bare forår. Det er det også på terrassen nu – lidt i hvert fald 🙂

 

Side 2 af 78

Helt hen i haven