Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Side 2 af 92

Fine hjerteformede agurker frister

Da niece Karen og jeg for en uges tid siden hyggede os med at peppe drivhusbelægningen lidt op og få styr på melonerne, som det ses her, satte vi også gang i et eksperiment. Nu må man jo normalt ikke lege med maden, men i dette tilfælde må det være ok. Dels giver agurkplanterne ufatteligt mange agurker, dels er formålet ædelt – nemlig at gøre dem endnu mere appetitlige.Det er de her helt enkle forme, der skal kunne gøre tricket. At forvandle agurkformede agurker til hjerteformede agurker – eller stjerneformede. Shapyfruit hedder konceptet, der sælges i havecentre i Home & Garden kæden. De består af en form i to dele, der spændes sammen om agurken med strips, mens agurken er lille. Og jeg ved nu, at det ikke betaler sig at spare på strips’ene. Agurker har forbløffende kræfter, og når de vil vokse, så vil de vokse. Så eksperimentet krævede lige en gentagelse…Til gengæld er konklusionen helt klar. Formene virker absolut efter hensigten, og det er ganske nemt at producere sine egne hjerteformede agurker, der gør det lidt sjovere at spise agurk 🙂

Forresten har vi også gang i at frembringe hjerteformede tomater efter samme princip. Det tager lidt længere tid, så tomaterne er ikke klar endnu, men jeg er nu ret sikker på, at det også nok skal lykkes.

Havebuket af regnvejrskvæstede blomster

Her i haven går vi ikke ind for blomsterspild. Så da skaderne efter umådeligt meget regnvejr og efterfølgende blæsevejr skulle gøres op, stod det klart, at der måtte en redningsaktion til. En del planter med store blomsterstande eller høje stængler har simpelthen lagt sig ned. Hårdt er det fx gået ud over den ellers så smukke træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’. En del af blomsterstænglerne er simpelthen knækket under de regnvåde blomsterstandes vægt. Heldigvis kan blomsterne stadig bruges til en vælte-buket.I blomsterbedene er det især planterne langs bedenes kant der i flere tilfælde har lagt sig graciøst ud over græsplanen. De selvsåede lysegule skabioser, Scabiosa ochroleucra, lader fx nogle af stænglerne kæntre, men de fleste holder sig heldigvis oprejste. Nu ved jeg, at græsslåmaskinechaufføren har meget svært ved at se det graciøse i nedliggende planter, så de ryger også med i vælte-buketten. I køkkenhaven er det morgenfruerne, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, til netop havebuketter, der vælter. Her er så den lille finesse, at de hurtigt skyder i vejret fra den nedliggende position, så stænglen får en vinkel på op mod 90 grader. Det gør dem lidt besværlige i buketsammenhæng. men fine er de stadig.De røde spir af kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, vælter til gengæld aldrig. Men der er så mange af dem, og de passer så fint i vælte-buketten, at der blev klippet nogle stilke alligevel. Dahlia’erne har også lidt svært ved at holde hovederne oprejste efter alt det vand, men det gælder jo heldigvis, at jo flere blomster man klipper, jo mere blomstrer planterne, så de får selvfølgelig også en rolle i dagens vælte-buket.

Nu blomstrer edderkoppeplante og narcistobak

En ny omgang af de sommerblomster, der startede deres liv i vindueskarmen i foråret, er begyndt at blomstre. Forbløffende nok, vejret taget i betragtning. De blander sig med de øvrige planter blandt andet her i det overvejende hvide bed, så helheden stadig ser fin og frisk ud. Heldigvis er den tårnhøje narcistobak, Nicotiana sylvestris, ikke væltet trods det ret voldsomme vejr, vi har været nødt til at finde os i på det seneste.Narcistobak er en super god plante, når man har lidt rigeligt med bar jord i et nyt bed. De store blade dækker godt, og blomsterne er bare så smukke. Og så dufter de tilmed helt skønt – ikke mindst i aftentimerne. Det er utroligt, at der kan nå at komme sådan en kæmpeplante ud af de bitte-bittesmå frø, men det kan der altså, og jeg har aldrig oplevet, at det er slået fejl.Om morgenen kan blomsterstanden godt se lidt morgensur ud, fordi de enkelte blomster visner ret hurtigt. Men det er nemt at give den en hurtig make-over ved at trække de anløbne blomster af. Der kommer hele tiden friske blomster, så den bevarer sit smukke udseende over en virkelig lang periode.Den hvide edderkoppeplante, Cleome spinosa ‘Helen Campbell’, har også været længe undervejs, siden den blev sået i en bakke i det tidlige forår. Men nu er den første sprunget ud, og flere er på vej. Her mingler den fint med tandstikkerurt, Amni visnage ‘Green Mist’ og den hvide indianermynte, Agastache anisata ‘Alba’. Det bliver så godt 🙂

Nu kommer sommerfuglene

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, er sprunget ud, og som ved et trylleslag er luften fuld af smukke, flaksende sommerfugle. Jeg synes godt nok, der mangler nogen endnu. Jeg har næsten ikke set de almindelige orange sommerfugle som nældens takvinge og påfugleøje i år. Det er formentlig vejrets skyld, men jeg håber, at de også dukker op snart, for det er nu, der er gang i de blomster, de holder så meget af. Ikke bare sommerfuglebusk men også fx purpursolhat, fløjlsblomst og alle krydderstauderne i det spiselige staudebed.

Jeg har ikke styr på, hvad den her art hedder, men fin er den i al sin enkle elegance, som den sidder der og tager for sig af retterne i fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Jeg er i det hele taget meget glad for sommerfuglene, der giver haven en ekstra dimension i sensommeren. Og langt de fleste laver jo ikke det, der ligner ulykker i haven, fordi deres glubske larver lever af fx brændenælder og tidsler.

En enkelt undtagelse er kålsommerfuglene, der dog som regel bliver tilgivet, fordi de er så smukke.Men når man har kålplanter eller for den sags skyld blomsterkarse, Tropaeolum majus, i haven, er det nu, man skal være opmærksom, hvis ikke de hvide kålsommerfugles sultne larver skal gøre et alt for stort indhug i høsten. Sommerfuglene placerer deres orangegule æg i små klynger på bagsiden af bladene. De er nemme at opdage, hvis man kigger efter.Det er en ret god ide at fjerne æggene, før de klækker med bittesmå, meget sultne larver, der hurtigt vokser sig store – alt for store – og nemt kan ribbe kålplanterne fuldstændigt.

Himmelstræbende stauder med fine spir

Aks- og spirformede blomsterstande er en stor gevinst for helheden i blomsterbedene efter min mening. En af de stauder, jeg har stor glæde af i den sammenhæng er kærte-pileurt, Polygonum amplexicaule, der lige er begyndt at blomstre med sine fine, blegrøde lys, der klæder den rødbladede japansk ahorn, Acer palmatum, superbt. Kærte-pileurt er simpelthen en fantastisk staude, når man som jeg må leve med ultra sandet undergrund, der skaber barske betingelser for planterne med ekstremt, tør jord (ja, ikke lige nu selvfølgelig … men ellers). Jeg ved ikke, om den kan blive for voldsom på bedre jord, men her brillerer den ved at klare hvad som helst, så den bliver brugt mange steder. Selv helt her ude på det yderste af haven vokser den og giver det indtrængende græs kamp til stregen, og samtidig skaber sådan en overgangszone, hvor staudebed og vilde vækster fusionerer, så haven bliver til natur og omvendt.En anden staude, der klarer sig eminent på kanten af afgrunden er virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum. Nu har den blomstret i mere end en måned uden at de tårnhøje stængler har ladet sig anfægte af vind og vejr. Der er altid en lystig summen omkring planterne, for humlebierne er helt vilde med blomsterne. De beruser sig i dem fra morgen til aften, og som regel bliver en hel del hængende natten over – det ser simpelthen ud som om, de sover rusen ud.I dagens trilogi af himmelstræbende stauder, må spydverbena, Verbena hastata, være nummer tre. Det er endnu en god plante til den tørre jord her i haven, selv om man aldrig rigtig ved, hvor man har den. Den enkelte plante lever sjældent i årevis, men til gengæld sår den sig selv og dukker op rundt omkring, hvor den har lyst. Den  er høj, robust og længeblomstrende og så har den de sødeste små blomsterspyd, der slet ikke er til at stå for. Den findes i øvrigt både i rosa, blå og hvid. Verbena hastata ‘Pink Spires’ hed den oprindeligt plantede forældreplante til denne her.

Sæson for solhat trods manglende somervejr

Mon ikke vi er mange, der er ret pjattede med purpursolhat, Echinacea purpurea? Og det næsten uanset hvilken farve i det enorme udvalg af sorter, vi taler om. Jeg er i hvert tilfælde, og mit kamera er også. Det kan næsten ikke lade være med at tage billeder af de smukke og meget fotogene planter. Dejligt, at det endelig er blevet sæson for solhat – måske et tegn på at sommeren er på vej 🙂 Man har da lov at håbe. Den her mørkt orangefarvede sort kommer fra et mix af sorter med primært brændte farver. Echinacea Cheyenne Spirit hedder serien, der er ret lækker.Lækker er også den gule sort i samme serie, når den står der og lyser op midt i alt det grønne.Jeg har faktisk udnævnt purpursolhat til ugens yndlingsplante her på bloggen, nu da de dejlige stauder endelig er begyndt at blomstre. Jeg holder af dem i alle afskygninger, men den originale model er og bliver nu alligevel favoritten og er også den nemmeste og mest stabile sort at dyrke ifølge min erfaring. Den har sådan en original farvekombination, der bare virker, selv om den aldrig var gået i andre sammenhænge. De purpurfarvede randkroner spiller perfekt mod de mørkt orange skivekroner, der ligner et pindsvin, som de sidder der midt i blomsten. Det latinske navn Echinacea kommer i øvrigt af det græske ord for pindsvin.Som nogen  vil vide, har jeg også plantet purpursolhat i krukkerne i år, fordi de rødorange sorter passede perfekt i den nye krukkegruppe ved fordøren, der er portrætteret her.

Krukkegruppe med teglfarver ved fordøren

Det begyndte med, at jeg fik et par helt fantastiske Heuchera planter… Heuchera ‘Rex Dark Ember’ og Heuchera ‘Rex Red’ er en del af en hel serie af Heuchera i størrelse XL og med et super lækkert farvespil i løvet. Det kaldte simpelthen på en krukkegruppe med teglfarver. Det er Gunnar Christensens Planteskole, der har fundet sorterne i USA og sat dem i produktion. En plantenyhed af de rigtig gode, når man kan lide Heuchera lige så godt, som jeg kan. De kommer ud i butikkerne i løbet af sensommeren. De to flotte planter skal selvfølgelig have en æresplads, hvor jeg rigtig kan glæde mig over dem. Samtidig var krukkegruppen ved fordøren begyndt at se lidt anløben ud, så det var oplagt med en opdatering, hvor nyt og gammelt mødes. Det våde og kolde sommervejr har været lidt hårdt ved sommerblomsterne. Især den sorte Petunia i midten, er mærket af alt det vand, der har klasket blomsterne sammen den ene gang efter den anden. Men den skal nu nok komme efter det, hvis bare vi får lidt lunt og tørt vejr, så den får lov at blive stående. Chokoladeblomst, Cosmos atrosanguineus, tager sig en velfortjent blomstringspause lige nu, men den er helt fuld af knopper, så den er også oplagt til en krukkegruppe med teglfaver.Den fine elatior begonie, Begonia Betulia, lader sig til gengæld ikke gå på af sommervejret eller manglen på samme. Den blomstrer bare videre, som den har gjort siden midt i maj, da den blev plantet. Se hvordan den så ud dengang her.Der er også et par stauder, der har sneget sig til at være med i gruppearbejdet. Den blødt lyserøde astilbe, Astilbe x arendsii, og den teglfavede purpursolhat, Echinacea purpurea, passer simpelthen så fint ind i gruppen, at de nærmest er uundværlige 🙂 Jeg kan godt lide at plante stauder i krukkerne, for de er jo perfekte genbrugsplanter, der kan udplantes i bedene, når krukkekarrieren slutter.

Farvekoordineret blomstersmør

Der er masser af blomster i det spiselige staudebed lige nu. Det er selvfølgelig også præcis det, der var ideen med at plante et bed, der skulle være smukt som et staudebed og samtidig kun rumme spiselige planter. Blomstringen går dog i nogen grad ud over krydderstaudernes anvendelsesmuligheder som krydderurter, men det betyder ikke, at der ikke er noget at hente til lidt lækkerier. For eksempel er de sælsomme blomster af hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrümpf’ absolut spiselige og oven i købet ganske aromatiske.Køkkenhaven har også spiselige blomster at byde på lige nu. For selv om den skønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er sået som afskæringsblomst, har kronbladene også en mission i køkkenet.Med tanken på eftermiddagste med lune boller i drivhuset i ly for oktobervejret fik det mig til at gå på jagt haven rundt efter spiselige blomster. Jeg går efter de helt friske, nyudsprungne blomster.Ideen var at fabrikere smukt og aromatisk blomstersmør til bollerne, men det blev faktisk til to forskellige modeller af farvekoordineret blomstersmør, da jeg først kom i gang. Blomstersmør bliver til på præcis samme måde som kryddersmør. Kronbladene hakkes helt fint og røres med blødt rørt smør. Efter afkøling kan det skæres i skiver, og skal man ikke bruge det hele, kan det sagtens fryses. Det rosa og abrikosfarvede smør med rosenblade, hestemynte, blomsterkarse og morgenfrue passer perfekt til en gang lune boller. Det blå og lilla smør med lavendel, timian, merian, storkenæb, hestemynte og kinapurløg er til gengæld så krydret, at det er bedre til stegeretter eller grønsager, ligesom persille- og hvidløgssmør.

Opgradering af drivhusbelægning

Jeg har haft besøg af min meget kreative og meget haveglæde niece Karen i et par dage. Det førte ud over masser af dejligt havearbejde til introduktion af et helt nyt begreb her på matriklen. Posca-tuscher. Penne, man kan male og tegne på alt muligt med – incl. glatte sten. Nu er flade, glatte strandsten jo lige nøjagtigt et væsentligt element i drivhusbelægningen i drivhuset i køkkenhaven. Så der var ikke langt fra tanke til handling. Det kaldte simpelthen på opgradering af drivhusbelægning. De glatteste sten blev pillet op, vasket omhyggeligt og dekoreret med mønstre, fabeldyr og blomster, og hvad vi ellers kunne finde på. Bagefter blev de lagt tilbage på plads, så der nu er stenbelægning med overraskelser i drivhuset. Det ser ret hyggeligt ud, og det var mega hyggeligt at sidde i det nye hygge-drivhus og male. Karen og jeg er ret enige om, at vi har seriøst brug for nogle flere farver. Hamm, faktisk har jeg allerede bestilt dem her.De dekorerede sten blev så ikke den eneste nyskabelse i drivhuset i dag. Frodigheden er på sit højeste. Agurkerne giver agurker, så vi næsten ikke kan følge med, og tomaterne er begyndt at rødme. Og så er der melonerne… Rankerne er jo udset til at klatre op i et klatrestativ i år, så melonerne kan komme op i lyset, men nu er jeg ærlig talt bekymret for, om stænglerne kan holde til den tunge vægt af de mange meloner, der på mirakuløs vis er under udvikling. I mangel af fine hæklede melonnet (eller en opskrift, hvis nogen skulle have en…) må udtjente bh’er holde for. Det fungerer vist ganske udmærket, selv om det ser lidt aparte ud 🙂

Kål og gulerødder i blomsterbedene

Inspireret af oplevelser i Park der Gärten i Tyskland, hvor gartnerne er ekvilibrister udi fantastiske beplantninger med sommerblomster, har jeg i år plantet grønkål i et af mine blomsterbede. Det har jeg ikke fortrudt 🙂 Det er ikke en hvilken som helst grønkål, men den rødbladede sort, Brassica oleracea ‘Redbor’, der har matchet perfekt til de lilla opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’, mens de blomstrede og stadig gør det, nu da det er de blågrønne frøstande, der fanger øjet.Kålplanterne har simpelthen et helt fantastisk farvespil at byde på og skaber samtidig lidt ro i den lette og flagrende beplantning med deres tyngde.Gulerodblomst, Daucus carota ‘Dara’ har jeg faktisk ikke sået i år, men de er alligevel dukket op til et dejligt gensyn. Jeg er bare så vild med de smukke, lette skærme, der varierer i farverne fra creme til rosa og alle kombinationer der imellem. Det er jeg ikke alene om. De er helt vildt omsværmede af insekter deriblandt mange af de bladluselskende svirrefluer.En anden skærmplante, jeg er ret vild med – og som jeg forøvrigt også “opdagede” i Park der Gärten – er tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’, der er en slægtning til kommen. Den har jeg forspiret i vindueskarmen og plantet ud, og nu er den endelig begyndt at blomstre med sine store, kniplingsagtige skærme, der lægger ud som limegrønne og gradvist bliver hvide. En virkelig lækker plante efter min smag 🙂

Side 2 af 92

Helt hen i haven