Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Yndlingsplanter (Side 1 af 6)

Tusind tak for besøgene

En fantastisk weekend er ved at være forbi, og familien her er ved at være en anelse mat i sokkerne. Men hold op hvor har det været dejligt at have haven fyldt med så mange så glade havefolk. Tusind tak for alle besøgene, alle de pæne ord og alle de gode spørgsmål.

Der er nogle af havens planter, som rigtig mange har spurgt til. En af dem er voksurt, Cerinthe major, der lige nu lyser vældigt op med sin sære, blågrønne højblade, som de små, rørformede, lilla blomster putter sig i. Det er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud. Nogle af gæsterne har fortalt mig, at den gerne sår sig selv. Det krydser jeg fingre for 🙂

En anden plante, der virkelig har fanget opmærksomheden, er ikke uventet Senecio candicens ‘Angel Wings’. De smukke krukkeplanter med blade så hvide og bløde som englevinger, er prøveplanter fra Gartneriet Pedersen, der blev plantet i krukkerne i april og siden har udviklet sig både smukt og elegant. Mon ikke de har bestået prøven, så gartneren tager dem i produktion til næste år. Jeg er sikker på, at vi er mange, der håber på det.

Sidst men ikke mindst er der mange, der har spurgt til den høje graciøse staude, virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum. En høj og graciøs staude, der lige er sprunget ud og i øvrigt er utroligt nem at have med at gøre, selv her på et vindomsust hjørne på sandjorden. Den vælter ikke, trods højden, og den blomstrer i månedsvis. En af mine absolutte yndlingsstauder.

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Sæsonens særlige buske

Nu er det nu 🙂 Hvert år går jeg og glæder mig som et lille barn, til den dag småbladet buddleja, Buddleja alterernifolia, springer ud. Og nu er den lige begyndt. Jeg købte den lidt i trods i Holland for nogle år siden. Jeg var faldet pladask for den på en rejse sammesteds men fik fra eksperthold at vide, at den ikke dur under danske klimabetingelser. Det var da en udfordring, der var til at forstå.Problemet er, at småbladet buddleja danner blomster i sensommeren, der blomstrer det følgende forår. Derfor risikerer blomsterknopperne at fryse væk lige som for eksempel blomster på mindre hårdføre hortensia sorter. Men nu har jeg haft mine to buske i vel 7-8 år, og de har endnu aldrig snydt mig. Løvet er smukt sølvgråt, væksten er lidt til den strittende side og blomsterne, de er bare helt fantastiske.Ny i haven er til gengæld den fine koreakornel, Cornus kousa ‘Satomi’. Den blev plantet sidste år, og jeg var spændt på, om den ville klare dels jordbundsforholdene, der kan være lidt udfordrende, dels vinteren. Men begge dele er gået fint, og nu står busken med de fine blomster, der sidder så sjovt på lodrette blomsterstængler, der stritter lige op i vejret fra de mere eller mindre vandrette grene. Ikke nogen ringe investering.Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’, er også en et år gammel investering. Jeg købte den på grund af det lækre limegrønne løv og havde egentlig slet ikke tænkt på, at den også ville blomstre. Men det gør den altså nok så fint lige nu, så også her er der valuta for pengene og en sidegevinst oven i 🙂

 

Hvide blomster lyser op i aftenhaven

Da der var åben have her i haven i august sidste år, stod mispel, Mespilus germanica, fyldt med sære frugter, der affødte rigtig mange spørgsmål. Det ville det nok også gøre i dag, da det smukke træ lige er begyndt at springe ud med de dejligste, store hvide blomster. Der er i øvrigt ikke så længe til  årets udgave af Haveselskabets Havefestival og dermed endnu en omgang Åben have. I år er det 8.-9. juli.  Mispeltræet er ikke alene om at divertere med smukke, hvide blomster, der lyser op i haven både i dagslys og i skumringen, hvor de ser næsten selvlysende ud. Japansk snebolle, Viburnum plicatum, er en af mine favoritter med lette skærme med store, sterile blomster i kanten og små fertile blomster i midten. En sjov men elegant konstruktion, der leder tanken hen på hortensia. Japansk snebolle er en skulpturel busk med en særpræget, flad vækstform, der giver den sit helt eget udtryk.Nu vi er ved Viburnum, så er alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ også sprunget helt ud. Den scorede titlen som ugens yndlingsplante i forrige uge, da blomsterboldene endnu var små og limegrønne. Nu ligner de for alvor snebolde.Den fine azalea, Rhododendron ‘Persil’, står også i fuldt flor og spreder den lækreste blomsterduft omkring sig. Den er placeret skyggefuldt ved stien, der fører ind til den vilde del af haven. En placering der virkelig lader dens evne til nærmest at lyse i mørket komme til sin ret. Den vej er man simpelthen nødt til at gå på en aftentur, for da er duften også endnu mere markant.

Opdaterede plantelister

Mit “fodboldmål” mellem to af havens rum har været til grin i årevis, men nu begynder det endelig at ligne det, der var tanken. En frodig portal, der leder fra det ene rum til det næste. Lige nu blomstrer blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’ nærmest amok, og det ser bare så dejligt ud. Jeg var lige nødt til at tjekke plantelisterne for de enkelte bede for at finde frem til sortsnavnet. Jeg er en nød til at huske sortsnavne, så når jeg planter nyt, opdaterer jeg listerne – mest for min egen skyld – men alle er velkomne til at kigge med i listerne, der ligger under Planterne i menuerne øverst på bloggen. Nogen har efterspurgt billeder på plantelisterne, men så bliver de meterlange og helt uoverskuelige. Til gengæld er langt de fleste planter på et eller andet tidspunkt omtalt på bloggen, så hvis man taster plantenavnet i søgefeltet i sidepanelet til højre, dukker der tit et foto op. Jeg har lige opdateret plantelisterne efter bedste evne oven på sammenlægning af bede, flytning af planter osv. Der er en nyskabelse i den menu, der hedder Bogreolen. Her er der en ny undermenu med titlen nyt i bogreolen, hvor de seneste anskaffelser omtales kort. Lige nu bader jeg øjnene i Claus Dalbys nye, smukke moppedreng af en bog med titlen Nordiske haver.I sidepanelet kåres hver uge ugens yndlingsplante, der er en topaktuel plante, der tiltrækker sig særlig opmærksomhed og nærer haveglæden lige en ekstra tand. I denne uge er den fantastiske vinterært, Pisum sativum ‘Winterkefe’ udnævnt til ugens plante. Det er også i sidepanelet, man kan tilmelde sig nyhedsbrevet fra helthenihaven.dk Det foregår helt enkelt ved, at man skriver sin e-mail adresse i Følg-med feltet. Så går det helt automatisk. Og der er selvfølgelig ikke andre, der kan se de indtastede e-mail adresser. Jeg er super glad og taknemmelig for alle, der har lyst til at følge med i årets gang her i haven på kanten af naturen i de skønne Sondrup Bakker i Østjylland.

Jeg kan heller ikke lige dy mig for at henlede opmærksomheden for nye læsere på mærkaten øverst i sidepanelet. Jeg er nemlig så stolt, rørt og beæret over at være nomineret til en CPH Garden Award i kategorien Årets Haveblogger for helthenihaven.dk. Det er læserene, der afgør, hvem blandt fem nominerede, der i sidste ende får prisen. Man deltager i afstemningen på Haveselskabets hjemmeside, der findes her. Hvem, der løber med priserne i fem kategorier afsløres, når Haveselskabets store haveudstilling, CPH Garden, løber af stablen 21.-25. juni 2017 i Valbyparken.

Krukkegruppe i pang farver

Krukkerokaden, der begyndte fredag, har bredt sig hele vejen rundt om huset. Det har frisket farveholdningen i krukkeforsamlingen i indkørslen op med pang farver i den røde del af farveskalaen i symfoni med bladplanter med grønne, lime og næsten sorter toner.En af dem der virkelig lyser op, er den meget pink elatiorbegonie, Begonia Betulia, der lige som den mere sart ferskenfarvede ved fordøren, hører til en af sommerens mest solide og konstant blomstrende krukkeplanter ifølge mine erfaringer. Den spiller fint sammen med den lige så pink men noget lettere allemandsstenbræk, Saxifraga Touron ‘Scarlet’, der allerede har blomstret længe i sin krukke.Ny er en af mine absolutte yndlingssommerblomster tvillingeblomst, Diascia barberae, der har de sødeste blomster, der bare bliver ved og ved med at komme. Her blander den sig lige lidt med en af krukkehavens overlevere, den grønbladende hvidkløver, Trifolium repens. Den har stået i sin krukke under åben himmel hele vinteren, så lidt trist ud en overgang, men fik fuld fart på igen, da foråret meldte sig.

Forårsbed i sarte farver

Der er ved at udvikle sig trængselslignende tilstande i bedet under den opstammede kristtjørn, hvor påskeklokkerne ellers længe har haft scenen nogenlunde for sig selv. Påskeklokke, Helleborus x orientalis, er stadig lidt af en diva, der bare bliver ved med at se godt ud, selv om blomsterne modner og begynder at gå i frø. Men nu er den kommet i godt selskab.Den i mine øjne perfekte selskabsplante til påskeklokke, sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, er lige begyndt at blomstre med sine utroligt dejlige blomster, der dingler som små, hvide klokker med grøn blondekant fra de høje stængler. Ugens yndlingsplante er fundet! Sommer hvidblomme blomstrer i ugevis, så showet er kun lige begyndt.I efteråret lagde jeg en masse løg af den super søde narcis, Narcissus ‘Minnow’, der også lige er begyndt at blomstre som en af de seneste narcisser. Den er så sød med de bittesmå narcisblomster i en sart lysegul nuance. Jeg er sikker på, at den hvide balkananemone, Anemone blanda, der fortsat blomstrer lystigt, nyder det gode selskab.Hundetand, Erythronium toulumnense ‘Pagoda’ har også taget hul på en blomstringsperiode, der forhåbentlig varer længe i det kølige forår. De sart gule blomster, der bøjer deres lysegule kronblade koket bagud, når de springer helt ud, er slet ikke til at stå for.

Solhat i september

echinacea-purpurea-47Purpursolhat er simpelthen en super plante, der bare blomster og blomstrer. Uanset farven 🙂 Planteforædlerne har haft travlt, så der er jo et hav af smukke sorter med forskellige farver at vælge imellem. Dermed er navnet egentlig ret misvisende. Både det danske purpursolhat og det latinske Echinacea purpurea. Men det gør jo ikke blomsten ringere.echinacea-purpurea-48Endnu en grund til, at man får så meget glæde ud af purpursolhat, er, at blomsterne bevarer deres charme, selv når de begynder at visne. De har en misundelsesværdig evne til at ældes med ynde.echinacea-purpurea-49Den “rigtige” purpursolhat med purpurfarvede randkroner og rødbrune skivekroner, der danner det markante pindsvin i midten, har sådan en lækker farvekombination, der ikke ses mange steder i planteverdenen.echinacea-purpurea-50Navnet Echinacea er afledt af det græske ord for pindsvin, så det botaniske slægtsnavn giver til gengæld god mening. Det samme ord går igen i det latinske navn for tidselkugle, Echinops.

Make-over til det blå bed

August1628-21Det blå bed har tabt pusten. Det har faktisk været en kilde til irritation hele sommeren, fordi det ikke rigtig spillede mere. Så da jeg nu kom hjem fra et besøg i Park der Gärten ved Oldenburg med hovedet fuld af inspiration (og bilen fuld af souvenirs fra parkens lækre planteshop), var tiden inde til at puste lidt tiltrængt nyt liv i beplantningen.Physocarpus opulifolius Angel Gold-1Den rødlilla kattehale, Lythrum salicaria, blev gravet op og genplantet i det pink bed, der blev ryddet op og luget ud. Jeg begyndte allerede sidste år forsøgsvis at plante et par stauder med limegrønt løv i bedet. Kombinationen af de blå blomster og det gulgrønne løv blev jeg så glad for, at den nu får fuld gas. Det blå bed er ikke længere blåt og rødlilla men blåt, limegrønt og lysegult. Forrest er det busken blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’ med næsten selvlysende løv.Leucanthemum Broadway Lights-21En anden kilde til fornyelse i bedet er min yndlingsmargerit, Leucanthemum ‘Broadway Lights’ der har de lækreste, sart lysegule blomster.Salvia nemorosa-24Bedet er selvfølgelig stadig overvejende blåt, men jeg synes, det har fået meget mere liv takket være de nye kontrastfarver, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan det tager sig ud til næste sommer, når planterne forhåbentlig har fundet sig godt til rette mellem hinanden. Jeg har opdateret plantelisten i menuen Planterne/Det blå bed, hvis nogen skulle være nysgerrige.

Fnuglette kæmpestauder

Scabiosa ochroleucra-49Her i haven må blomsterbedene gerne se lidt vilde ud. Med naturen som inspirationskilde foretrækker jeg, at stauderne væver sig ind mellem hinanden, og bar jord er bandlyst. En staude, der udfylder den rolle til perfektion, er den cremegule skabiose, Scabiosa ochroleucra.Scabiosa ochroleucra-26Den er en dygtig selvsåer, så den har selv placeret sig i kanten af det smalle bed langs terrassen, hvor jeg nok ikke lige havde fundet på at plante en så høj staude. Men det virker, fordi den er så fnuglet og gennemsigtig. Makkerskabet med den omkringfarende storkenæb, Geranium ‘Rozanne’, er også et af de rigtig gode.Scabiosa ochroleucra-27Skabiosen blomstrer i månedsvis, og bliver ved med at se godt ud, selv når blomsterne efterhånden bliver til frøstande. De afblomstrede blomster er nemlig også smukke og blender fint ind mellem de nyudsprungne.Thalictrum delavayi Hewitts Double-12Ved siden af svæver den lyslilla sky af violfrøstjernens blomster. Den er flere meter høj, men blomsterskyen er så let og gennemsigtig, at det ikke gør noget i det smalle bed. Det ser umådeligt sødt ud, når de små mejsefugle bruger blomsterstænglerne som landingsplads på vej mod foderbrættet.Thalictrum delavayi Hewitts Double-10Violfrøstjerne, Thalictrum delavayi ‘Hewitts Double’ blev udnævnt til ugens yndlingsplante i sidste uge, da den sprang ud, med sine utroligt fine, dobbelte blomster.

Side 1 af 6

Helt hen i haven