Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Træer og buske (Page 2 of 13)

Trængsel i det pink bed

Der er ved at være temmelig meget trængsel i det pink bed ikke mindst på grund af den løsslupne slangeurt, Polygonum bistorta, der truer med at fortrænge alt andet. I øvrigt uden at den nogensinde har blomstret… Det taler for en tiltrængt overhaling, men det må vente til efteråret. For lige nu begynder bedets højsæson. Det markerer den gamle hortensiabusk, Hydrangea macrophylla, men endnu engang at springe ud, selv om levevilkårene i det tørre bed absolut ikke egner sig til hortensia.

Det skal den have stor tak for, for den er nu engang så fin med sine lyserøde skærme. Jeg kan aldrig helt beslutte mig for, om den er bedst nu, hvor blomsterstandene er limegrønne med de første strejf af lyserødt, eller om det er, når høstfarverne begynder at give busken et lækkert vintagepræg… Sikkert er det i hvert tilfælde, at her er en busk med flere højsæsoner.

Lige nu står fjerkløver, Trifolium rubens, også i blomst med smukke, dunbløde kløverblomster i en helt skøn farve. En dejlig staude, bare den får lidt støtte, for ellers falder den fra hinanden, når regnvejr gør blomsterhovederne for tunge til stænglerne.

En anden yndlingsstaude gør sit til at give den frodige bevoksning lidt lethed og ynde trods alt. Det er den yndefulde sort af lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der blomstrer med et mylder af små, lyserøde aks, der svajer på de tynde stængler.

De væver sig ud og ind mellem de andre planter i bedet. Her har de indgået en dekorativ alliance med en rosa stjernskærm, Astantia major.

Duften af midsommer

Duften af uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, rammer næsen som en smuk dames fineste parfume på vejen fra terrassen til køkkenhaven. Det er en overraskelse hver gang, jeg går ind i duftsfæren omkring busken, der er plantet lige uden for terrasserummet, så det er umuligt at undgå at blive ramt. Det var nu også hele planen med den placering.Nogen burde give uægte jasmin et langt mere poetisk navn… Det er da ikke rimeligt, at den utroligt smukke busk med den helt fantastiske blomstringsperiode skal nøjes med at være uægte, selv om duften minder om den ægte jasmins.På kanten af skrænten foran morgenterrassen blev der for nogle år siden plantet forskellige buske som afløser for den tidligere vildsomme hæk af rynket rose, Rosa rugosa, der var ude af kontrol. En af de buske, der har fået bedst fat under de mildt sagt barske vækstbetingelser, er en nær slægtning til den uægte jasmin nemlig velduftende pibeved, Philadelphus coronarius.

Den ligner egentlig sin fætter meget, bortset fra at blomsterne ikke er fyldte. Altså også en smuk, dejlig og duftende busk, der oven i købet er nem at have med at gøre og finder sig i det meste. For mig står de to buske simpelthen for duften af midsommer sammen med hylden. Dem vil jeg ikke undvære.

Sæsonens særlige buske

Nu er det nu 🙂 Hvert år går jeg og glæder mig som et lille barn, til den dag småbladet buddleja, Buddleja alterernifolia, springer ud. Og nu er den lige begyndt. Jeg købte den lidt i trods i Holland for nogle år siden. Jeg var faldet pladask for den på en rejse sammesteds men fik fra eksperthold at vide, at den ikke dur under danske klimabetingelser. Det var da en udfordring, der var til at forstå.Problemet er, at småbladet buddleja danner blomster i sensommeren, der blomstrer det følgende forår. Derfor risikerer blomsterknopperne at fryse væk lige som for eksempel blomster på mindre hårdføre hortensia sorter. Men nu har jeg haft mine to buske i vel 7-8 år, og de har endnu aldrig snydt mig. Løvet er smukt sølvgråt, væksten er lidt til den strittende side og blomsterne, de er bare helt fantastiske.Ny i haven er til gengæld den fine koreakornel, Cornus kousa ‘Satomi’. Den blev plantet sidste år, og jeg var spændt på, om den ville klare dels jordbundsforholdene, der kan være lidt udfordrende, dels vinteren. Men begge dele er gået fint, og nu står busken med de fine blomster, der sidder så sjovt på lodrette blomsterstængler, der stritter lige op i vejret fra de mere eller mindre vandrette grene. Ikke nogen ringe investering.Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’, er også en et år gammel investering. Jeg købte den på grund af det lækre limegrønne løv og havde egentlig slet ikke tænkt på, at den også ville blomstre. Men det gør den altså nok så fint lige nu, så også her er der valuta for pengene og en sidegevinst oven i 🙂

 

Rundbarbering af buksbomkugler

Det er ikke meget, der skal klippes her i haven, men buksbomkuglerne er undtagelsen, der bekræfter reglen. De gør et eller andet for den ellers ret vilde helhed, når de står der, stille og roligt med deres helt veldefinerede form. Men lige nu er de ærlig talt ved at se ret langhårede ud.Der var engang, jeg havde sådan en smart og autentisk buksbomsaks, men den rustede fuldstændig sammen. Til gengæld fandt jeg ud af, at græskantklipperen er helt eminent til formålet. Jeg klipper helt efter gehør og vender saksen omvendt, når den nederste del af kuglen skal klippes. Det er noget, der virker – et ret terapeutisk arbejde 🙂  Sidste år iværksatte jeg en afprøvning af to nye buksbomsorter på foranledning af Nygaards Planteskole. Den forreste hedder Buxus x Wilson ‘Northern Charm’ og den bagerste Buxus x Glencoe ‘Chicagoland Green’. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se forskel, men de har begge klaret vinteren med glans og er helt klar til en klipning, ligesom de ældre buksbomkugler i haven. Jeg er egentlig forbløffet over, hvor godt de klarer sig her på den tørre sandjord, men de ser alle ud til at kunne li’ at være her. Nogle af dem er endda blevet flyttet flere gange uden at lade sig mærke med det.Den her lille buksbom er slet ikke en buksbom men en småbladet kristtorn, Ilex crenata, der ligner en hel del. I Holland, hvor en have bare ikke er en have uden buksbom, hærger en ondartet svampesygdom de mange buksbomhække, og det har fået hollænderne til at se sig om efter et alternativ. Ilex crenata markedsføres som en løsning, så jeg kom til at købe en på en Hollandstur for at finde ud af, hvad den dur til.Og det går faktisk helt fint for wannabe buksbom’en. Den har haft lidt mere fart på væksten end de rigtige buksbom og burde nok have været klippet tidligere, men jeg er sikker på, at den hurtigt vokser sig fra det lidt pindsvineagtige udseende. Man skal helt tæt på de små blade for at opdage, at noget ikke er rigtigt fat. Ilex crenata er vist knapt så hårdfør som buksbom her til lands, men her i haven klarer den sig foreløbigt på andet år – det første i en krukke og det andet udplantet i haven.

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne – eller the walled garden – lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Kristtorn med klematisblomster

Hvert år på denne tid føles det som lidt af et mirakel, når den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium,pludselig springer ud med store, hvide klematisblomster. Den har ellers lige afsluttet sin egen blomstring og fælder temmelig meget, da de ældste blade åbenbart skal skiftes ud, men den ser ikke desto mindre dejlig ud i sine lånte fjer. Det er en bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der er plantet ved kristtornens fod og gennem årene har sneget sig hele vejen til tops i kronen.Der fylder den lige nu kronen med de smukkeste, rent hvide klematisblomster. Uden for blomstringstiden lægger man overhovedet ikke mærke til, at den er der, men lige nu er det et vældigt show, den fyrer af.Der er sagt og skrevet så meget om beskæring af klematis, at man nærmest får præstationsangst ved tanken, men den her bjergskovranke har aldrig set en saks. Den hører til de nemme, tidligt blomstrende klematis, der kun skal beskæres, hvis de bliver for voldsomme. Bliver det nødvendigt, skal det ske umiddelbart efter blomstring – men det tror jeg nu ikke, det bliver her i haven, hvor den rigtig gerne må klatre rundt i trækronerne, bare jeg får billetter på første parket til det årlige show.

Magisk hortensia

 Jeg har fået fingre i nogle hortensia planter, der er en hel del ud over det sædvanlige. Serien hedder Magical Four Seasons. De produceres her til lands af Gartneriet Møllerhøj, og de sælges i butikker i hele Skandinavien. Det helt specielle ved Magical Four Seasons hortensia’erne er, at de i takt med, at sommeren skrider frem, skifter farve. Den oplevelse, glæder jeg mig til at få, og nu er jeg i fuld gang med at tjekke, hvad planterne i øvrigt kan. Her er det Hydrangea ‘Greenfire’, der har afløst hornviolerne i den store krukke i velkomstkomiteen i indkørslen. ‘Greenfire’ er lysende limegrøn og lækker i knopstadiet og de nyudsprungne blomsterstande.Men langsomt bliver blomsterne mere og mere rosa. Det skifte er allerede i gang og giver et flot farvespil i planten. Jeg kan af gode grunde ikke vise de følgende stadier, men gradvist vil blomsterstanden blive mere og mere mørkerød for siden at runde sæsonen af med en lækker grøn nuance. Det trækker med andre ord op til en dejlig lang hortensia sæson, som jeg helt sikkert nok skal følge op på.I den anden store betonkrukke på trappen, er det Hydrangea ‘Coral’, der ruller sig ud med en farvesymfoni, der foreløbig spiller i limegrønne og lyserøde toner. Så fint 🙂For nu lige at få styr på, hvad Magical Four Seasons sorterne kan, har jeg ikke bare plantet dem i de store krukker. Jeg har også plantet nogle stykker ud i haven i håbet om, at de vil overvintre. De er plantet i kanten af skyggeterrassen, hvor lyset flimrer, som hortensia godt kan li’, og hvor risikoen for udtørring ikke er så akut som i resten af haven. Hydrangea ‘Amethyst’ er efter min mening helt i særklasse. Forvandlingen er i gang. Limegrønt bliver til syrenfarvet og efterhånden lilla for at slutte af som grønt. Ih, hvor jeg glæder mig til at følge udviklingen, mens jeg glæder mig over, hvordan de nye planter gør haverummet med skyggeterrassen lidt mere frodigt og hyggeligt.

Hvide blomster lyser op i aftenhaven

Da der var åben have her i haven i august sidste år, stod mispel, Mespilus germanica, fyldt med sære frugter, der affødte rigtig mange spørgsmål. Det ville det nok også gøre i dag, da det smukke træ lige er begyndt at springe ud med de dejligste, store hvide blomster. Der er i øvrigt ikke så længe til  årets udgave af Haveselskabets Havefestival og dermed endnu en omgang Åben have. I år er det 8.-9. juli.  Mispeltræet er ikke alene om at divertere med smukke, hvide blomster, der lyser op i haven både i dagslys og i skumringen, hvor de ser næsten selvlysende ud. Japansk snebolle, Viburnum plicatum, er en af mine favoritter med lette skærme med store, sterile blomster i kanten og små fertile blomster i midten. En sjov men elegant konstruktion, der leder tanken hen på hortensia. Japansk snebolle er en skulpturel busk med en særpræget, flad vækstform, der giver den sit helt eget udtryk.Nu vi er ved Viburnum, så er alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ også sprunget helt ud. Den scorede titlen som ugens yndlingsplante i forrige uge, da blomsterboldene endnu var små og limegrønne. Nu ligner de for alvor snebolde.Den fine azalea, Rhododendron ‘Persil’, står også i fuldt flor og spreder den lækreste blomsterduft omkring sig. Den er placeret skyggefuldt ved stien, der fører ind til den vilde del af haven. En placering der virkelig lader dens evne til nærmest at lyse i mørket komme til sin ret. Den vej er man simpelthen nødt til at gå på en aftentur, for da er duften også endnu mere markant.

Skønheder i skyggebedet

Skyggebedet har taget hul på en ny sæson efter en lang og dejlig periode med masser af løgvækster. Den er nu ikke mindre dejlig end den første 🙂 Det er faktisk først nu, skyggebedet for alvor bliver til skyggebed, for det er først nu, egetræerne er sprunget helt ud og skaber tyst og flimrende skovstemning under løvtaget.Stjernen i bedet lige nu er den sart lyserøde azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’. Blomsterne ser helt eksotiske ud og lyser virkelig op under egens krone. Og så spreder de en fuldstændig fantastisk duft, der kilder næsen behageligt i hele det hjørne af haven.Den støvet røde japansk primula, Primula japonica, står også i fuldt flor. Et dejligt bekendtskab, der tydeligvis trives fint med de skyggefulde forhold, der samtidig betyder, at jorden i skyggebedet er lige knapt så udsat for udtørring som resten af haven.Der er en del skvalderkål på fremmarch i skyggebedet lige nu, men jeg har simpelthen ikke vovet mig ind i bedet for at luge. Jeg har nemlig plantet forskellige stauder med kæmpe store blade i håbet om at skabe lidt ekstra junglestemning, og jeg har været bange for at komme til at træde i dem. Nu er de heldigvis dukket op af jorden, så det er til at komme til uden at lave ulykker. Jeg er ret spændt på effekten, når de vokser til. Her er det skjoldblad, Darmera peltata ‘Nana’, der er stærkt på vej. Den er bare så flot med de store, runde parasolblade, der ligner noget fra Hobitten.Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, holder også til i skyggebedet, hvor den lige nu blomstrer med sine særprægede mørkt lilla blomster. Nogen synes, den er svær at styre, men i skygge og på sandjord er det absolut ikke noget problem, kan jeg konstatere, så jeg nøjes med at synes, at blomsterne er så smukke på deres helt personlige måde.

Husk at du kan vinde billetter til sommerens store haveudstilling, CPH Garden. Se hvordan her.

Vintage Rhododendron

Et af haveårets højdepunkter er når de to Rhododendron buske i haven springer ud. Sortsnavnet fortaber sig i historien, men jeg tænker altid på dem som vintage Rhododendron. Det er noget med det farvespil, der er netop nu, når buskene står med både knopper og fuldt udsprungne blomster.Knopperne har den der støvede rosa farvenuance, der sammen med de hvide blomsters nærmest karrygule farvetegninger får mig til at tænke på gamle møbelstoffer til fine mahognimøbler … men det er nok bare mig 🙂Når blomsterne er sprunget helt ud, går vintage stilen fløjten. Men de store, hvide blomsterkugler, der helt dækker busken en overgang, er nu også ret lette at blive begejstret over. Gode bud på et sortsnavn modtages gerne, for det er ret irriterende at have forlist planteskiltet.

Page 2 of 13

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén