Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Træer og buske (Side 1 af 11)

Vintage Rhododendron

Et af haveårets højdepunkter er når de to Rhododendron buske i haven springer ud. Sortsnavnet fortaber sig i historien, men jeg tænker altid på dem som vintage Rhododendron. Det er noget med det farvespil, der er netop nu, når buskene står med både knopper og fuldt udsprungne blomster.Knopperne har den der støvede rosa farvenuance, der sammen med de hvide blomsters nærmest karrygule farvetegninger får mig til at tænke på gamle møbelstoffer til fine mahognimøbler … men det er nok bare mig 🙂Når blomsterne er sprunget helt ud, går vintage stilen fløjten. Men de store, hvide blomsterkugler, der helt dækker busken en overgang, er nu også ret lette at blive begejstret over. Gode bud på et sortsnavn modtages gerne, for det er ret irriterende at have forlist planteskiltet.

Havens bedste blomsterbuske

Der er for alvor kommet gang i sæsonens blomsterbuske. Det er lige til at blive helt høj af, når der pludselig er blomster i flere etager, fordi buskene supplerer de første stauder og de sidste tulipaner. Her er det storbladet surbær, Aronia melanocarpa i forgrunden og den rosa sargentæble, Malus sargentii ‘Spellbound’ i baggrunden.Jeg plantede et par Aronia buske på den lidt vildsomme skrænt som en del af en slags levende hegn for et par år siden, da en ustyrlig rosenhæk måtte lade livet. Valget faldt på netop Aronia, fordi bærrene siges at være super sunde og samtidig rigtig gode for havens fugle. Jeg har nu endnu aldrig plukket et bær – måske fordi fuglene er for hurtige – men blomstringen er helt betagende med skærme af hvide blomster, der lige er pyntet med pink støvknapper.En anden af årstidens bedste buske her i haven er almindelig snebolle, Viburnum opulus ‘Rosea’, der også er plantet i det levende hegn, der skal give læ til morgenterrassen. Faktisk er den så dejlig, at den er blevet udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på bloggen. Lige nu står den med de skønneste, limegrønne blomsterkugler, der gradvist vokser sig større og bliver hvide som snebolde. Syrenen, Syringa vulgaris, blev plantet nærmest morgenterrassen, så mindst muligt af blomsternes bedøvende dejlige duft skal gå til spilde. Busken har ikke ligefrem overpræsteret på det unægteligt ret barske voksested, hvor der kan blive enormt tørt, men fat har den da fået, og heldigvis er den også begyndt at blomstre med smukke lyslilla blomster, der dufter præcist, som de skal i henhold til haveplanen.

Duften af æbleblomst

Der, hvor køkkenhaven bliver til skovhaven, står der et aldrende, vildt æbletræ, der udmærker sig ved at have fuldstændig uspiselige æbler. Men det er lige meget, for en anden af træets kvaliteter er, at det er ualmindelig smukt og malerisk.Og lige nu er det helt fyldt af de smukkeste hvide æbleblomster med et strejf af lyserødt. Og en duft, som ingen parfume nogensinde kommer på højde med.Stemningen fra hjørnet af køkkenhaven, har jeg forsøgt at overføre til et andet sted i haven ved at plante sargentæble, Malus sargentii. Ret vellykket, når jeg selv skal sige det, for busken har udviklet sig smukt under de barske, tørre betingelser, og lige nu er den dækket af de dejligste blomster, der dufter sødt som æbleblomst skal.På den anden side af græsgangen, der fører hen til trappen mod frugthaven, blev der sidste år plantet endnu en sargentæble. Jeg fik nemlig en prøveplante fra Nygaards Planteskole af den mørkbladede og lyserødt blomstrende sort, Malus sargentii ‘Spellbound’.En hurtig eksamen til den giver rigtig fine karakterer. Den har klaret vinteren uden problemer og står lige nu fyldt med de lækreste pink æbleblomster. Der kom vist lige en ny yndlingsplante på listen. Læs mere om den her.Æbletræerne i frugthaven er fortsat lidt til den ynkelige side. Jeg er simpelthen nødt til at få fremskaffet nogle æbletræer på kraftigere grundstammer til den her sandjord. Træet her er 5-6 år gammelt…Hvad de små træer mangler i vækstkraft kompenserer de for med en helt overdådig og dejligt duftende blomstring. Der er nu intet som æbleblomster.

Sæsonens særlige planter

Her i haven er der rigtig mange af planterne, der har en særlig historie bag sig af den ene eller den anden grund. Men den her magnolies vej til haven hører nu alligevel til de mere specielle. Jeg så Magnolia ‘Genie’ med de ubeskriveligt lækre, dybt røde, næsten sorte blomster på plantemessen Green is Life i Polen for fem-seks år siden. Og jeg var helt solgt. Det var jeg i øvrigt ikke alene om, for sorten vandt en af messens nyhedspriser. Da den så oven i købet var til salg for små penge i messens plantesalg, var der ingen vej tilbage. Den måtte med hjem. Det kom den, og siden har den stået der og er vokset yderst behersket. Men i år skete miraklet så alligevel. Den første blomst sprang ud, og den er lige så smuk, som jeg huskede den. jeg er ret højt oppe… Der er et par stykker mere på vej, så nu har jeg store forventninger til de kommende års blomsterflor 🙂Den her nellikerod, Geum coccineum ‘Mai Tai’ er også en plante i særklasse for mig. En plantenyhed fra sidste år, som jeg fik lov at prøve. Noget af en succes – den bare blomstrede og blomstrede.Vel at mærke blomstrede med de her helt utroligt fine miniatureroser i delikate farver. Det er ikke svært at se, at nellikerod botanisk set tilhører rosenfamilien.

Den her vortemælk, Euphorbia x martinii tror jeg, den hedder på latin, er også en plante i særklasse. Sådan en, der er rigtig god til at give ro og struktur med gode farver og former, og så, når man lige kigger ordentligt efter, faktisk har en ganske betagende blomsterstand.

Rhododendron i skoven

For nogle år siden var jeg en tur i England i Rhododendronsæsonen og oplevede, hvordan et hvert engelsk herresæde med respekt for sig selv har en woodland garden – en skovhave – hvor Rhododendron indgår som et helt naturligt element. Ikke på sædvanlig vis i tjekkede surbundsbede med passende naboplanter men simpelthen plantet mellem skovhavens træer og buske, så det ligner naturlig beplantning. Det blev jeg ret inspireret af, ikke fordi, der er meget herresæde over matriklen her, men fordi haven ud mod vejen ligger som naturgrund som et lille, vildt stykke skov. Det lukker jo ikke meget af om vinteren, så derfor opstod ideen om at plante Rhododendron, der jo er stedsegrønne, mellem de mere eller mindre selvbestaltede vækster i skovbunden.Valget faldt fortrinsvist på den hvidblomstrede Rhododendron ‘Cunningham’s White’, der ikke crasher alt for meget med skovhavens naturlige udtryk. Og det begynder at virke. Det er vel en tre-fire år siden buskene blev plantet, og de er vokset pænt til. Nu blomstrer de nok så fint og lyser dejligt op mellem træerne.En enkelt undtagelse fra princippet om hvide blomster er denne efterhånden temmelig store busk med ukendt sortsnavn. Den flyttede vi for nogle år siden fra mine forældres have, hvor den var alt for voldsom. Som det fremgår, tog den flytningen pænt og er faktisk blevet rigtig glad for sit nye job som skovplante.

Hække, hygge og haveglæde

Nu er hække jo almindeligvis ikke et tema her i haven af den simple grund, at der ganske enkelt ikke er skyggen af en hæk. Der arbejdes mere med skov og krat som ramme om haven 🙂 Men dagen i dag har budt på en dejlig ud-af-haven oplevelse på Egeskov slot, der nok burde kåres som Danmarksmester i mange kilometer hæk.Slotsparken rummer 7,3 km hække plus et par kilometer i den berømte labyrint. Og her taler vi altså ikke gennemsnits parcelhushække. Hækkene er ubegribeligt nok 287 år gamle og, som det fremgår, still going very strong. Det kalder på næsegrus beundring. Hækkene giver nogle fantastiske kig gennem parken… Godt, det ikke er mig, der skal klippe dem.Ind imellem er der åbninger i hækkene, så man kan komme fra rum til rum i parken. Inde midt i hækken kan man virkelig fornemme skelettets høje alder. Troldeskovsagtigt og magisk. Tænk, hvad de hække har oplevet og overlevet…Baggrunden for besøget på Egeskov var en invitation fra Haveselskabet, der præsenterede det fyldige program for sommerens største havefest, CPH Garden i Valbyparken 21.-25. juni. Otte showhaver, 12 udstillingshaver og mere end 200 udstillere af alt godt til haven. Det bliver vildt og skal nok få danskernes haveglæde til at blomstre i by og på land. (Og så er det jo også der, det afsløres, hvem der løber med priserne i CPH Garden Awards fem kategorier. Læs lige mere her :-))Lige nu byder Egeskovs slot på en slikbutik af et tulipan showroom, hvor der med garanti bliver skrevet mange ønskesedler til haverne derhjemme. Her er det sorterne Tulipa ‘Ad Rem’, T. ‘Prinsesse Irene’, T. ‘Brownie’ og T. ‘Sunset Miami’. Den dobbelte, bronze-orange-gyldne T. ‘Brownie’ har i hvert fald ramt min ønskeseddel 🙂 Tak for en herlig dag til Haveselskabet, Egeskov og Hillebro.com. Glæder mig til CPH Garden 🙂

 

Farveskift i det rosa bed

Det rosa bed er tilplantet med massevis af stauder med sådan lidt skarpe rosa og røde nuancer, der klæder hinanden og den grønne bag- og undergrund i bedet sommeren igennem. Men lige nu er det faktisk meget lidt rosa. Det er til gengæld ikke spor planlagt, men farvespillet i bronze, messing og dybt rød er nu alligevel ret lækkert, synes jeg. Her er det en forårskåd træpæon, Paeonia suffroticosa, der har foldet bladene ud. Bag den står den smukke allegheny-bærmispel, Amelanchier laevis, der netop er blevet udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven, som det fremgår af sidepanelet på bloggen. Hvorfor i alverden de dejlige busk hedder noget så besværligt, fortaber sig i botanikken, men i hvert fald er den absolut anbefalelsesværdig, for det er en af de buske, der byder på flere årlige oplevelser. Smuk lige nu fyldt med en sky af hvide blomster, der spiller fint sammen med de bronzefarvede løv. Bladene bliver snart grønne, og så følger en periode, hvor mat-røde bær fylder kronen, der slår over i fantastiske høstfarver som afrunding på sæsonen. Den her rødbladede japansk løn, Acer palmatum, som jeg med skam at melde har forlist sortsnavnet på, er super god som let baggrund for de rosa stauder senere på sommeren, men også ret lækker i samspil med de mere bløde forårsfarver i bedet. Bladene, der er ved at folde sig ud, ligner små, krogede troldefingre, der er ude på ballade, synes jeg, men jeg har nok bare en lidt for livlig fantasi…Apropos trolderi og fantasi, så er jeg nødt til at fremhæve den her magiske skønhed, der til min store og udelte glæde lige er sprunget ud i det rosa bed. Persisk fritillaria, Fritillaria persica, hedder den. Er den ikke bare smuk, med de mørkt violette – næsten sorte – blomsterklokker. Nært beslægtet med vibeæg, Fritillaria meleagris, og kejserkrone, Fritillaria imperialis, men alligevel helt sin egen på den rigtig gode måde. Jeg lagde løg i efteråret og håbede på at kunne nyde dette syn, for jeg har prøvet før og kun fået blade ud af det. Men i år lykkedes det  heldigvis 🙂 Det bliver forhåbentlig ikke en engangsforestilling.

 

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Skimmia er en dejlig helårsplante

Skimmia japonica, der bare hedder skimmia på dansk, er en af havens absolut bedste helårsplanter, sådan at forstå, at den stedsegrønne busk er en af de få planter, der virkelig præsterer at have noget at byde på uanset årstiden. Hele vinteren står den med fine, kuglerunde blomsterknopper i fin kontrast til det mørkegrønne løv. Det her eksemplar er havens største. Det er nok syv-otte år siden, den blev plantet ud efter en karriere som julekrukkeplante, og siden har den udviklet sig til en pænt stor busk, der er smuk uanset årstiden. Alletiders genbrugsplante.Netop nu er de overvintrede blomsterknopper sprunget ud til stor glæde for både bier og haveejer. De dufter som en drøm, og blomsterstandene er utroligt smukke med deres elegant afstemte farver.Den hvidblomstrede Skimmia japonica ‘Finchy’, der netop er blevet plantet ud i det store, nye bed, ser allerede veltilpas ud med placeringen. I hvert fald har den også foldet sine limegrønne blomsterknopper ud efter en lang vinter på spring.Også her er farvesymfonien skabt af cremefarvede knopper, hvide kronblade, gule støvdragere og lysegrønne blomsterstilke nærmest sublim set med mine øjne. Ja, her i haven er skimmia et absolut hit, og det vel at mærke uden at de får nogen særlig opmærksomhed, når det gælder pasning. Jeg er vild med stauder, og den cyklus af årstidernes skiften, der følger med et staudebed, men det er nu også dejligt, at der er stedsegrønne som skimmia i staudebedet, så der er noget at glæde sig over, når stauderne går under jorden.

Tre træer i blomst

For et par år siden plantede jeg en kirsebærkornel, Cornus mas, som en af de buske og træer, der skulle danne rygstød for den nyanlagte morgenterrasse, så man kan sidde i morgensol og læ og nyde sin morgenmad. Den lever under barske forhold på den tørre skrænt men har alligevel formået at finde fodfæste. I år blomstrer den for første gang med mere end en enkelt forkølet blomst. Det ser så fint, når de små, gule blomsterbolde pepper de nøgne grene op.Ved siden af har den gamle pil foldet gæslingerne ud til sart gule blomster. Et eventyrligt syn, der må nydes i fulde drag, for måske bliver det sidste gang. Pilen er angrebet af en skummel svampesygdommen, purpur lædersvamp, som det ses her, og halvdelen af den er allerede død, så det bliver nok nødvendigt at gøre kort proces 🙁

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ blev plantet sidste år og har trods nogen kalenderforvirring allerede formået at indfri drømmene om et virkelig vinterblomstrende træ. Her på kanten af april er blomstringen smukkere end nogensinde med masser af sart lyserøde blomster og knopper på de nøgne grene.

 

Side 1 af 11

Helt hen i haven