Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Træer og buske (Page 1 of 13)

Grøn magi på skyggeterrassen med hortensia

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at skyggeterrassen har været et temmelig overflødigt element i haveplanen i år. Jeg tror ikke, jeg har siddet der en eneste gang for at lige svalet af i det flimrende lys mellem træerne. Og det er  der vist heller ikke andre der har.Dermed er skyggeterrassen nok også blevet temmelig forsømt gennem sommermånederne, men den er der jo stadig, og jeg går faktisk og nyder synet, når jeg passerer den. Den er grøn og hyggelig med stor frodighed og duften af mos og jord. Frodigheden skyldes ikke mindst de flotte Magical Four Seasons hortensiaer, der blev plantet ud i begyndelsen af juni for at slutte kredsen omkring skyggeterrrassen, nu da flere af de oprindelige træer i cirklen er væk, fordi de blev for store.Da de blev plantet, var blomsterne fint og sart syrenfarvede, men hen over sommeren har de skiftet farve flere gange, og nu er de helt grønne. Det er seriens helt særlige kendetegn. Den syrenfarvede sort hedder Hydrangea Magical Four Seasons ‘Amethyst’. Jeg synes, den er helt fantastisk, og den viser ingen tegn på, at den har tænkt sig at visne. Det er da en langtidsholdbar blomst. Se her, hvordan den så ud på plantetidspunktet.Skyggeterrassens krukker er selvfølgelig plantet til med skyggetålende planter som bregner og astilbe. De har stort set passet sig selv hele sommeren – om man så må sige – takket være vejret. Nogle af dem er kommet lidt til vejrs, fordi de står på de palisader af træstammestykker, der hjælper til med at skabe det lille haverum.For at understrege rumvirkningen lidt ekstra, er skyggeterrassen forsynet med et grønt plantegardin. Det er den rankende plante korsknap, Glechoma hederacea, der hænger ned fra en gren ved indgangegen til det svale haverum. Planterne overvintrede faktisk på stedet og kom fint igen, da de blev forkælet med lidt frisk jord i foråret.

Sensommerbed i pink nuancer i topform

En stor del af haven er for alvor gået i sensommermode med brune frøstande og kæntrede planter oven på regn og blæst i mere end rigelige mængder. Men det pink bed – der har været en del udfordringer med i år – ser faktisk bedre ud, end det længe har gjort. Det hænger selvfølgelig sammen med, at mange af planterne i bedet netop er sensommerblomstrende. De giver lige et plus på haveglædekontoen mellem bygerne. Et dejligt sensommerbed.Duehoved, Chelone obliqua, er en af de stauder, der brillerer nu, hvor de fleste kolleger er begyndt at falme. Lækker farve, god stabil struktur, der aldrig kræver støtte eller opbinding, og sjove blomster, der vitterligt ligner duehoveder. En klar sensommerfavorit her i haven.

Kattehale, Lythrum salicaria, har stået model til en del rusketure på det seneste, men har rejst sig fint igen. Også en dejlig, pålidelig sensommerstaude, der aldrig er noget ballade med 🙂

Den helt skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, der blev forspiret fra egne frø i det tidlige forår, har været urimeligt længe om at komme i gang i år. Men nu kører det for den. Lette blomsterstande med små blomster i alle nuancer af pink, lyserødt og hvidt. Den er slet ikke til at stå for.Endelig er der jo bedets ubestridte mirakel. Ja ikke fordi almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, almindeligvis er noget mirakel, men i lyset af, at busken trives  bedst på fugtig jord i halvskygge og dybest set ikke tåler udtørring, klarer den sig fantastisk her i haven år efter år. Jeg har garanteret sagt det før, men jeg elsker den måde, blomsterstandene blegner på, når sensommeren sætter ind. Gradvist kommer de lysende pink blomster til at se ud som om de er lavet af vintage gavepapir fundet i et fjernt hjørne på et glemt loft. De er virkelig lækre.

Aberøve, mikroæbler og kristtorn med gule bær

Det er høsttid for saftige frugter og søde bær, men det er nu ikke kun de spiselige sager, der er værd at glæde sig over netop nu. Træer og buske i skov og hegn, park og have,  står med de fineste og flotteste frugter og bær, der pynter lige så godt som forårets og sommerens blomster bare på en anden måde. Her i haven er mispel træet, Mespilus germanica, et af dem, man slet ikke kan undgå at lægge mærke til lige nu.Man kan godt nok ikke ligefrem kalde træets frugter for fine eller flotte – sælsomme og eventyragtige er mere beskrivende. Og iøjnefaldende, det er de i hvert tilfælde. Frugterne bliver kaldt aberøve – ikke svært at forstå, når man kigger nærmere efter. Det er nogetganske andet, end de store, smukke snehvide blomster, der fyldte kronen i foråret. Frugterne skulle være spiselige, men det er ikke nemt at finde nogen, der ligefrem anbefaler det. Og så dog – læs lige det her amerikanske blogindlæg 🙂Lige som mispel er sargentæble, Malus sargentii, leveringsdygtig i flere årlige højdepunkter. Sådan nogle planter er jeg fan af. I dette tilfælde dog alle berettiget til prædikatet smuk. I foråret er busken fyldt med de dejligste æbleblomster, og lige nu er det tusindvis af bittesmå, røde mikroæbler, der tiltrækker sig opmærksomheden. Selv i regnvejr er busken fin, når dråberne glitrer som diamanter på frugterne. Sargentsæble er da også kåret til ugens yndlingsplante her i haven.Det gælder om at nyde synet af sargentæbles frugter, før fuglene får øje på dem. Det samme gælder bærrene på havens utallige kristtorn, Ilex aquifolium, der dog ikke er i farezonen endnu. først når de bliver modne og julerøde, får især solsorten travlt. Lige nu har bærrene en totalt lækker grøn-gul-orange farve, som passer helt perfekt til årstidens stil og stemning.

Stadig sæson for solhat og sommerfuglebusk

Det er mere end en måned siden, purpursolhat, Echinacea purpurea, begyndte at springe ud her i haven i diverse farver, som det ses her, men de blomstrer endnu. Farverne er måske blevet lidt blegede, og randkronerne er begyndt at at bøje sig lidt mere ydmygt, men det, synes jeg nu ikke, de er blevet mindre dejlige af. Mange har nævnt, at de har svært ved at få purpursolhat til at komme igen. Jeg vil gerne melde mig i koret, når det gælder de nye, stærkt forædlede sorter med vilde farver og former, men den gode gamle “rigtige” purpursolhat med den fantastiske farvekombination af støvet pink og rødbrun, volder ikke problemer her i havenJeg har oven i købet lige opdaget, at der er flere på vej. En ny generation af selvsåede småplanter dukker op hist og pist i bedet. De skal være så velkomne.Sidste år plantede jeg en spændende ny sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Flower Power’ med en ualmindelig sød blomsterfarve i trappebedet, hvor purpursolhat også står. De matcher ret fint, synes jeg. Og nu hvor de øvrige sommerfuglebuske i haven er ved at se lidt slidte ud, er den lige begyndt at blomstre. Det er vi mange, der er glade for.Højt til vejrs over samme bed, er der også kommet godt gang i sensommerblomstringen takket være de mange kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der blev plantet ud i foråret efter forspiring i vindueskarmen. En herlig plante med så stive stængler, at den holder sig oprejst uanset vind og vejr. Også den er sommerfuglene i øvrigt helt pjattede med.

Tapre hortensia på alt for tør jord

Egentlig er det tude-tosset at plante hortensia, når man har en have med knastør, sandet jord. Men man kan jo blive grebet af et øjebliks overmod og begejstring, mens man tænker, “jeg kan jo bare vande”… På trods af alle odds har den her lysende pink hortensia, Hydrangea macrophylla, nu klaret de urimelige forhold stort set lige så længe, som jeg har haft have her på matriklen. Den fortjener en tapperhedsmedalje. For selv om den ikke er blevet til en kæmpe busk, kommer den trofast igen og igen, og blomstringen har aldrig svigtet.Sidste år kom jeg så til det igen. Jeg købte ikke bare en med to hortensia’er – til krukkedyrkning, forstås. De overvintrede begge to i deres krukker og i foråret forbarmede jeg mig over dem og plantede dem ud i haven der, hvor der er mest fugtighed i jorden takket være skyggegivende træer.Det er ærlig talt gået over al forventning. Her er det træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’, der har de smukkeste, lette blomsterbolde af sart lyserøde blomster. Busken har været ret plaget af alt for meget regn og blæst men har heldigvis klaret sig igennem med æren i behold.Den anden tapre overlever er den smukke havehortensia, Hydrangea paniculata, med store, pyramideformede blomsterstande.Jeg er helt solgt til farvespillet i de nyudsprungne blomsterstande, hvor lime bliver til flødefarvet i takt med udspringet. Den busk er jeg bare så glad for at have fået etableret i haven, og jeg ved, at der venter flere fine farveoplevelser, når høstfarverne melder sig.

Magisk hortensia 2.0

Nu er det knapt et par måneder siden, jeg satte gang i afprøvningen af nogle af de nye sorter af hortensia i Magical Four Seasons serien fra Gartneriet Møllerhøj.  Jeg kan kun sige, at det har været en rigtig god oplevelse indtil nu, og der er ingen tegn på, at glæden over de smukke planter ikke varer ved længe endnu. Det spændende ved sorterne i serien er, at de skifter farve i løbet af sommeren. Her er det Hydrangea Magical Four Seasons ‘Coral’, der havde limegrønne og lyserøde blomsterstande, da den blev plantet. Prøv at se her, hvordan de så ud i begyndelsen af juni.

I den anden store krukke er det sorten ‘Greenfire’, der fyrer den af. Nu med intenst rosa farver, der langsomt går over i mørkere rød og smaragdgrøn.

Ikke så ringe endda 🙂 Og blomsterstandene ser ualmindeligt solide ud. De er nærmest blevet helt læderagtige at føle på.

Jeg plantede også nogle planter ud omkring skyggeterrassen for at finde ud af, hvordan Magical Four Seasons sorterne begår sig som buske i haven. Hortensia har det jo bedst, hvis de ikke står i alt for meget sol, så det forekom at være et oplagt sted. Og planterne ser da også ud til at trives.

Også her er metamorfosen i fuld gang. Her er det sorten ‘Amthyst’, der var så fin og sart syrenfarvet, da den blev plantet. Siden blev den mere lilla, og nu er blomsterstandene blevet helt  grønne og har fået den karakteristiske Magical Four Seasons tekstur, der giver fornemmelsen af, at de holder evigt. Smukke, synes jeg – de må da siges at ældes med ynde. Det bliver spændende at følge, hvor længe de i virkeligheden holder – og ikke mindst, hvor godt de overvintrer. Men foreløbig er der absolut gode karakterer til planterne her fra haven.

Trængsel i det pink bed

Der er ved at være temmelig meget trængsel i det pink bed ikke mindst på grund af den løsslupne slangeurt, Polygonum bistorta, der truer med at fortrænge alt andet. I øvrigt uden at den nogensinde har blomstret… Det taler for en tiltrængt overhaling, men det må vente til efteråret. For lige nu begynder bedets højsæson. Det markerer den gamle hortensiabusk, Hydrangea macrophylla, men endnu engang at springe ud, selv om levevilkårene i det tørre bed absolut ikke egner sig til hortensia.

Det skal den have stor tak for, for den er nu engang så fin med sine lyserøde skærme. Jeg kan aldrig helt beslutte mig for, om den er bedst nu, hvor blomsterstandene er limegrønne med de første strejf af lyserødt, eller om det er, når høstfarverne begynder at give busken et lækkert vintagepræg… Sikkert er det i hvert tilfælde, at her er en busk med flere højsæsoner.

Lige nu står fjerkløver, Trifolium rubens, også i blomst med smukke, dunbløde kløverblomster i en helt skøn farve. En dejlig staude, bare den får lidt støtte, for ellers falder den fra hinanden, når regnvejr gør blomsterhovederne for tunge til stænglerne.

En anden yndlingsstaude gør sit til at give den frodige bevoksning lidt lethed og ynde trods alt. Det er den yndefulde sort af lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der blomstrer med et mylder af små, lyserøde aks, der svajer på de tynde stængler.

De væver sig ud og ind mellem de andre planter i bedet. Her har de indgået en dekorativ alliance med en rosa stjernskærm, Astantia major.

Duften af midsommer

Duften af uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, rammer næsen som en smuk dames fineste parfume på vejen fra terrassen til køkkenhaven. Det er en overraskelse hver gang, jeg går ind i duftsfæren omkring busken, der er plantet lige uden for terrasserummet, så det er umuligt at undgå at blive ramt. Det var nu også hele planen med den placering.Nogen burde give uægte jasmin et langt mere poetisk navn… Det er da ikke rimeligt, at den utroligt smukke busk med den helt fantastiske blomstringsperiode skal nøjes med at være uægte, selv om duften minder om den ægte jasmins.På kanten af skrænten foran morgenterrassen blev der for nogle år siden plantet forskellige buske som afløser for den tidligere vildsomme hæk af rynket rose, Rosa rugosa, der var ude af kontrol. En af de buske, der har fået bedst fat under de mildt sagt barske vækstbetingelser, er en nær slægtning til den uægte jasmin nemlig velduftende pibeved, Philadelphus coronarius.

Den ligner egentlig sin fætter meget, bortset fra at blomsterne ikke er fyldte. Altså også en smuk, dejlig og duftende busk, der oven i købet er nem at have med at gøre og finder sig i det meste. For mig står de to buske simpelthen for duften af midsommer sammen med hylden. Dem vil jeg ikke undvære.

Sæsonens særlige buske

Nu er det nu 🙂 Hvert år går jeg og glæder mig som et lille barn, til den dag småbladet buddleja, Buddleja alterernifolia, springer ud. Og nu er den lige begyndt. Jeg købte den lidt i trods i Holland for nogle år siden. Jeg var faldet pladask for den på en rejse sammesteds men fik fra eksperthold at vide, at den ikke dur under danske klimabetingelser. Det var da en udfordring, der var til at forstå.Problemet er, at småbladet buddleja danner blomster i sensommeren, der blomstrer det følgende forår. Derfor risikerer blomsterknopperne at fryse væk lige som for eksempel blomster på mindre hårdføre hortensia sorter. Men nu har jeg haft mine to buske i vel 7-8 år, og de har endnu aldrig snydt mig. Løvet er smukt sølvgråt, væksten er lidt til den strittende side og blomsterne, de er bare helt fantastiske.Ny i haven er til gengæld den fine koreakornel, Cornus kousa ‘Satomi’. Den blev plantet sidste år, og jeg var spændt på, om den ville klare dels jordbundsforholdene, der kan være lidt udfordrende, dels vinteren. Men begge dele er gået fint, og nu står busken med de fine blomster, der sidder så sjovt på lodrette blomsterstængler, der stritter lige op i vejret fra de mere eller mindre vandrette grene. Ikke nogen ringe investering.Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’, er også en et år gammel investering. Jeg købte den på grund af det lækre limegrønne løv og havde egentlig slet ikke tænkt på, at den også ville blomstre. Men det gør den altså nok så fint lige nu, så også her er der valuta for pengene og en sidegevinst oven i 🙂

 

Rundbarbering af buksbomkugler

Det er ikke meget, der skal klippes her i haven, men buksbomkuglerne er undtagelsen, der bekræfter reglen. De gør et eller andet for den ellers ret vilde helhed, når de står der, stille og roligt med deres helt veldefinerede form. Men lige nu er de ærlig talt ved at se ret langhårede ud.Der var engang, jeg havde sådan en smart og autentisk buksbomsaks, men den rustede fuldstændig sammen. Til gengæld fandt jeg ud af, at græskantklipperen er helt eminent til formålet. Jeg klipper helt efter gehør og vender saksen omvendt, når den nederste del af kuglen skal klippes. Det er noget, der virker – et ret terapeutisk arbejde 🙂  Sidste år iværksatte jeg en afprøvning af to nye buksbomsorter på foranledning af Nygaards Planteskole. Den forreste hedder Buxus x Wilson ‘Northern Charm’ og den bagerste Buxus x Glencoe ‘Chicagoland Green’. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se forskel, men de har begge klaret vinteren med glans og er helt klar til en klipning, ligesom de ældre buksbomkugler i haven. Jeg er egentlig forbløffet over, hvor godt de klarer sig her på den tørre sandjord, men de ser alle ud til at kunne li’ at være her. Nogle af dem er endda blevet flyttet flere gange uden at lade sig mærke med det.Den her lille buksbom er slet ikke en buksbom men en småbladet kristtorn, Ilex crenata, der ligner en hel del. I Holland, hvor en have bare ikke er en have uden buksbom, hærger en ondartet svampesygdom de mange buksbomhække, og det har fået hollænderne til at se sig om efter et alternativ. Ilex crenata markedsføres som en løsning, så jeg kom til at købe en på en Hollandstur for at finde ud af, hvad den dur til.Og det går faktisk helt fint for wannabe buksbom’en. Den har haft lidt mere fart på væksten end de rigtige buksbom og burde nok have været klippet tidligere, men jeg er sikker på, at den hurtigt vokser sig fra det lidt pindsvineagtige udseende. Man skal helt tæt på de små blade for at opdage, at noget ikke er rigtigt fat. Ilex crenata er vist knapt så hårdfør som buksbom her til lands, men her i haven klarer den sig foreløbigt på andet år – det første i en krukke og det andet udplantet i haven.

Page 1 of 13

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén