Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Træer og buske (Side 1 af 11)

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Skimmia er en dejlig helårsplante

Skimmia japonica, der bare hedder skimmia på dansk, er en af havens absolut bedste helårsplanter, sådan at forstå, at den stedsegrønne busk er en af de få planter, der virkelig præsterer at have noget at byde på uanset årstiden. Hele vinteren står den med fine, kuglerunde blomsterknopper i fin kontrast til det mørkegrønne løv. Det her eksemplar er havens største. Det er nok syv-otte år siden, den blev plantet ud efter en karriere som julekrukkeplante, og siden har den udviklet sig til en pænt stor busk, der er smuk uanset årstiden. Alletiders genbrugsplante.Netop nu er de overvintrede blomsterknopper sprunget ud til stor glæde for både bier og haveejer. De dufter som en drøm, og blomsterstandene er utroligt smukke med deres elegant afstemte farver.Den hvidblomstrede Skimmia japonica ‘Finchy’, der netop er blevet plantet ud i det store, nye bed, ser allerede veltilpas ud med placeringen. I hvert fald har den også foldet sine limegrønne blomsterknopper ud efter en lang vinter på spring.Også her er farvesymfonien skabt af cremefarvede knopper, hvide kronblade, gule støvdragere og lysegrønne blomsterstilke nærmest sublim set med mine øjne. Ja, her i haven er skimmia et absolut hit, og det vel at mærke uden at de får nogen særlig opmærksomhed, når det gælder pasning. Jeg er vild med stauder, og den cyklus af årstidernes skiften, der følger med et staudebed, men det er nu også dejligt, at der er stedsegrønne som skimmia i staudebedet, så der er noget at glæde sig over, når stauderne går under jorden.

Tre træer i blomst

For et par år siden plantede jeg en kirsebærkornel, Cornus mas, som en af de buske og træer, der skulle danne rygstød for den nyanlagte morgenterrasse, så man kan sidde i morgensol og læ og nyde sin morgenmad. Den lever under barske forhold på den tørre skrænt men har alligevel formået at finde fodfæste. I år blomstrer den for første gang med mere end en enkelt forkølet blomst. Det ser så fint, når de små, gule blomsterbolde pepper de nøgne grene op.Ved siden af har den gamle pil foldet gæslingerne ud til sart gule blomster. Et eventyrligt syn, der må nydes i fulde drag, for måske bliver det sidste gang. Pilen er angrebet af en skummel svampesygdommen, purpur lædersvamp, som det ses her, og halvdelen af den er allerede død, så det bliver nok nødvendigt at gøre kort proces 🙁

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ blev plantet sidste år og har trods nogen kalenderforvirring allerede formået at indfri drømmene om et virkelig vinterblomstrende træ. Her på kanten af april er blomstringen smukkere end nogensinde med masser af sart lyserøde blomster og knopper på de nøgne grene.

 

De første narcisser blomstrer

Haven er for alvor kommet i forårshumør og byder hver dag på nye, gode overraskelser. Jeg har fx lige opdaget, at årets første narcisser er sprunget ud i kanten rundt om skyggeterrassen, hvor de står lunt og behageligt. Det er som altid de små Narcissus Tête à Tête, der er kommet først, men et hav af spirer afslører, at der er mange flere på vej. Heldigvis, for jeg satte et væld af narcis løg i efteråret i håbet om, at de ikke ville være lige så attraktive for underjordiske gnavere som tulipanløg.Den første storblomstret kodriver, Primula vulgaris, sprang ud først på ugen og blev fluks udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på siden. Nu har den fået følgeskab af mange flere i vildnisset under den gamle pil. Det ser så fint ud.Den smukke, stedsegrønne busk, vintersnebolle, Viburnum tinus, der har stået med søde skærme af blomsterknopper på spring hele vinteren, er stille og roligt begyndt at folde knopperne ud til små porcelænsagtige blomster. Kun de allerøverste skud, der er stukket vældigt til vejrs, er blevet lidt svedet af frost, så det har været en god vinter for vintersnebolle. De flere meter lange skud skulle justeres alligevel, for de ser lidt tossede ud i forhold til resten af busken, der er pæn og tæt.

Succes med vinterstiklinger

Midt i november investerede datter Anne i en kolonihave, og det ansporede mig til at forsøge at lave nogle gratis buske til haven fra vinterstiklinger. I morgen er der arbejdsdag i kolonihaven – en julegave 🙂 – så nu kom jeg lige i tanke om stiklingerne, der har stået og hygget sig i et lunt hjørne af haven beskyttet af de gamle minidrivhuse.Og jeg skal da lige love for, at de har hygget sig. Der er faktisk kun en enkelt stikling, der ikke har slået an. Alle de andre har allerede knopper, der er begyndt at bryde. Her er det en kommende ribsbusk, der ser fin og forårsoptimistisk ud. Det skal siges, at stiklingerne har fået absolut nul opmærksomhed, siden de blev stukket, så det projekt har der ikke været mange ben i.Her er det uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, der vil frem. Det samme gælder sommerfuglebusk, Buddleja davidii, og alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’. Foreløbig får stiklingerne lov at blive i kravlegården, men i løbet af foråret skal de plantes om, så de får mere plads at udvikle sig på og kan blive til smukke, velformede buske. Se her, hvordan det hele begyndte 🙂

Vinterblomster er nu noget særligt

Jeg er vildt fascineret af de buske, der kan finde på at stå med store knopper eller ligefrem blomstre midt på vinteren, som om de er klar over, at det er nu, vi har allermest brug for det. En af mine favoritter er vintersnebolle, Viburnum tinus, der lige nu trodser vintervejr og ubehagelige vejrudsigter og skaber den dejligste havestemning med smukt grønt løv og fine blomsterknopper i cremefarvede skærme med et strejf af lyserødt.Busken, der kom til haven for seks-syv år siden som krukkeplante, har stået igennem lidt af hvert, som det fremgår fx her. Den har ry for at være sart og at have tendenser til at få svidninger, men her i haven har den det tydeligvis strålende og er blevet en flere meter høj busk, der blomstrer så fint hen over vinteren og det tidlige forår.Og ikke nok med at vinersnebolle blomstrer nu. Den sætter også lidt tiltrængt kulør på haven med  de fineste blå bær i flot farvespil med de røde stængler.

Vedbend i feststemning

Det trækker op til fest i familien, så nu er der indløbet en bestilling på vedbend-ranker til pyntning af festlokalet. Altså på med gummistøvler og havehandsker og ud i skovhaven, der byder på et stort lager af den smukke klatreplante. Nu bliver det spændende at se, hvad fødselaren kan få ud af rankerne.Jeg holder meget af vedbend, der gør skovhaven grøn året rundt. Selv i den dybeste skygge kryber rankerne rundt i skovbunden og danner et fint mørkegrønt tæppe. De mest løsslupne giver sig også til at klatre i træer. De evner det mest utrolige og kan komme meget højt og lodret til vejrs takket være deres effektive klatrerødder, der nærmest får rankerne til at smelte sammen med stammen.Vedbend er på mange måder en fascinerende plante, der fuldstændig ændrer karakter, når skuddene bliver voksne. Så er de pludselig ikke længere klatrende men nærmest buskformede, bladene er ikke længere lappede men hele, og sandelig om ikke de også giver sig til at blomstre med fine, runde gul-grønne skærme. Her i haven foregår blomstringen højt til vejrs, så den er svær rigtig at nyde, men sjovt ser det ud, når planterne højt oppe i de gamle fyrretræer begynder at buske sig og nærmest danner trækroner i trækronerne.

Forvirret rododendron

rhododendron-cunninghams-white-15Et par af havens rododendronbuske har tilsyneladende fået julekuller. I hvert fald er det gået helt galt med timingen, for de er lige begyndt at blomstre. Ikke særlig snedigt, for der venter jo et par lange vintermåneder forude. Heldigvis er det kun enkelte blomster, der er sprunget ud, og det er kun på sorten Rhododendron ‘Cunninghams White’, fænomenet optræder.rhododendron-cunninghams-white-13Inspireret af et besøg i en eller anden engelsk, parklignende have for år tilbage, er der plantet rododendron mellem træerne i den vilde del af haven ud mod vejen for at der også skal være lidt afskærmende grønt i vinterhalvåret. De er plantet direkte i skovbunden, passer sig selv og trives fint med det.rhododendron-cunninghams-white-14Det eneste lille men, der er ved det projekt, er, at skovbunden åbenbart er tæt befolket af øresnudebiller, der sniger sig frem i ly af mørket og gnaver løs af bladene. Billetklip kaldes de skader, øresnudebillerne forvolder på især men blandt andet rododendron. Ikke svært at forstå hvorfor. Bliver det for voldsomt – eller begynder det at gå ud over rødderne, som larverne gnaver på –  vil jeg måske forsøge med biologisk bekæmpelse ved hjælp af nematoder, men foreløbig går det nok endda, da rododendron buskene jo netop er udset til at være elementer i den vilde have.

Stedsegrønne glæder

image-1Sådan en dag som i dag, hvor det helt har glemt at blive lyst, kan man godt gå og blive lidt småforelsket i havens stedsegrønne træer og buske, når man går sin runde i haven. Det er jo dem, der gør, at det hele ikke bare bliver gråt og trist. Dem der sørger for, at haven byder på hyggelig, grøn havestemning, selvom det er december. Det er også langt hen ad vejen takket være stedsegrønne planter, der er muligt at pynte haven med julekrukker hvert år – sidste års velkomstkrukker ses her. 🙂prunus-laurocerasus-46Her i haven hører laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, til en af favoritterne. De smukke stedsegrønne buske ser friske, frodige og næsten forårsagtige ud året rundt. Her står de og markerer overgangen fra haven og ind i den vilde, uregerlige skovhave.prunus-laurocerasus-45Inde i skovhaven er det også laurbærkirsebær, der sammen med en bundbevoksming af lige så stedsegrønne mahonia, Mahonia aquifolium, gør skovhaven til skovhave og ikke bare skov. Der vokser nemlig flere, gamle eksemplarer, der er blevet kæmpestore med alderen, så også skovhaven er grøn, selvom det er vinter. Laurbærkirsebær har jo hverken noget med laurbær eller kirsebær at gøre, men arten tilhører Prunus familien ligesom kirsebær, og bladene ligner laurbærblade, omend man skal vare sig for at komme dem i kødgryderne.

Storhedstid for genbrugsplanter

hebe-36Mens årets julekrukkegrupper tager form, er det hyggeligt at gå en runde i haven og sende en tanke til fortidens jul. Der er nemlig efterhånden ganske mange fine buske i haven, der oprindeligt blev købt som krukkeplanter til jul. Siden er de blevet plantet ud og er vokset godt til som fx den flotte Hebe busk, Hebe pinguifolia, i forgrunden og den opstammede ærtecypres, Chaemaecyparis pisifera ‘Squarrosa’ – også kendt som blød ene – i baggrunden.

skimmia-japonica-36Genbrugsplanterne er i sagens natur stedsegrønne og vinterhårdføre og gør sig derfor ekstra bemærkede i haven nu, hvor der er meget lidt gang i de løvfældende vækster. Det gælder i høj grad den skønne skimmia, Skimmia japonica, der er blevet til en stor, flot busk med årene.buxus-microphylla-36De tre buksbomkugler, Buxus sempervirens, der er blevet flyttet en del rundt efterhånden, er  fra tre forskellige årgange af julekrukker. De bliver klippet i kuglefacon hvert forår men passer i øvrigt sig selv.cedrus-deodora-36Det er også sjovt at tænke tilbage på, at den himalayaceder, Cedrus deodora, der efterhånden er vokset godt til i trappebedet, for bare tre år siden spillede rollen som juletræ ved fordøren. Den blev plantet, da der pludselig opstod et nyt bed efter en træfældning.julekrukker-13-4

Dengang var den noget mindre og noget mere forpjusket i det, men gjorde det nu godt i årets julekrukkegruppe, der var holdt i hvide, grønne og sølvgrå nuancer og oven  i købet opnåede at blive pyntet med et drys julesne.

Side 1 af 11

Helt hen i haven