Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Træer og buske (Side 1 af 10)

De første narcisser blomstrer

Haven er for alvor kommet i forårshumør og byder hver dag på nye, gode overraskelser. Jeg har fx lige opdaget, at årets første narcisser er sprunget ud i kanten rundt om skyggeterrassen, hvor de står lunt og behageligt. Det er som altid de små Narcissus Tête à Tête, der er kommet først, men et hav af spirer afslører, at der er mange flere på vej. Heldigvis, for jeg satte et væld af narcis løg i efteråret i håbet om, at de ikke ville være lige så attraktive for underjordiske gnavere som tulipanløg.Den første storblomstret kodriver, Primula vulgaris, sprang ud først på ugen og blev fluks udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på siden. Nu har den fået følgeskab af mange flere i vildnisset under den gamle pil. Det ser så fint ud.Den smukke, stedsegrønne busk, vintersnebolle, Viburnum tinus, der har stået med søde skærme af blomsterknopper på spring hele vinteren, er stille og roligt begyndt at folde knopperne ud til små porcelænsagtige blomster. Kun de allerøverste skud, der er stukket vældigt til vejrs, er blevet lidt svedet af frost, så det har været en god vinter for vintersnebolle. De flere meter lange skud skulle justeres alligevel, for de ser lidt tossede ud i forhold til resten af busken, der er pæn og tæt.

Succes med vinterstiklinger

Midt i november investerede datter Anne i en kolonihave, og det ansporede mig til at forsøge at lave nogle gratis buske til haven fra vinterstiklinger. I morgen er der arbejdsdag i kolonihaven – en julegave 🙂 – så nu kom jeg lige i tanke om stiklingerne, der har stået og hygget sig i et lunt hjørne af haven beskyttet af de gamle minidrivhuse.Og jeg skal da lige love for, at de har hygget sig. Der er faktisk kun en enkelt stikling, der ikke har slået an. Alle de andre har allerede knopper, der er begyndt at bryde. Her er det en kommende ribsbusk, der ser fin og forårsoptimistisk ud. Det skal siges, at stiklingerne har fået absolut nul opmærksomhed, siden de blev stukket, så det projekt har der ikke været mange ben i.Her er det uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, der vil frem. Det samme gælder sommerfuglebusk, Buddleja davidii, og alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’. Foreløbig får stiklingerne lov at blive i kravlegården, men i løbet af foråret skal de plantes om, så de får mere plads at udvikle sig på og kan blive til smukke, velformede buske. Se her, hvordan det hele begyndte 🙂

Vinterblomster er nu noget særligt

Jeg er vildt fascineret af de buske, der kan finde på at stå med store knopper eller ligefrem blomstre midt på vinteren, som om de er klar over, at det er nu, vi har allermest brug for det. En af mine favoritter er vintersnebolle, Viburnum tinus, der lige nu trodser vintervejr og ubehagelige vejrudsigter og skaber den dejligste havestemning med smukt grønt løv og fine blomsterknopper i cremefarvede skærme med et strejf af lyserødt.Busken, der kom til haven for seks-syv år siden som krukkeplante, har stået igennem lidt af hvert, som det fremgår fx her. Den har ry for at være sart og at have tendenser til at få svidninger, men her i haven har den det tydeligvis strålende og er blevet en flere meter høj busk, der blomstrer så fint hen over vinteren og det tidlige forår.Og ikke nok med at vinersnebolle blomstrer nu. Den sætter også lidt tiltrængt kulør på haven med  de fineste blå bær i flot farvespil med de røde stængler.

Vedbend i feststemning

Det trækker op til fest i familien, så nu er der indløbet en bestilling på vedbend-ranker til pyntning af festlokalet. Altså på med gummistøvler og havehandsker og ud i skovhaven, der byder på et stort lager af den smukke klatreplante. Nu bliver det spændende at se, hvad fødselaren kan få ud af rankerne.Jeg holder meget af vedbend, der gør skovhaven grøn året rundt. Selv i den dybeste skygge kryber rankerne rundt i skovbunden og danner et fint mørkegrønt tæppe. De mest løsslupne giver sig også til at klatre i træer. De evner det mest utrolige og kan komme meget højt og lodret til vejrs takket være deres effektive klatrerødder, der nærmest får rankerne til at smelte sammen med stammen.Vedbend er på mange måder en fascinerende plante, der fuldstændig ændrer karakter, når skuddene bliver voksne. Så er de pludselig ikke længere klatrende men nærmest buskformede, bladene er ikke længere lappede men hele, og sandelig om ikke de også giver sig til at blomstre med fine, runde gul-grønne skærme. Her i haven foregår blomstringen højt til vejrs, så den er svær rigtig at nyde, men sjovt ser det ud, når planterne højt oppe i de gamle fyrretræer begynder at buske sig og nærmest danner trækroner i trækronerne.

Forvirret rododendron

rhododendron-cunninghams-white-15Et par af havens rododendronbuske har tilsyneladende fået julekuller. I hvert fald er det gået helt galt med timingen, for de er lige begyndt at blomstre. Ikke særlig snedigt, for der venter jo et par lange vintermåneder forude. Heldigvis er det kun enkelte blomster, der er sprunget ud, og det er kun på sorten Rhododendron ‘Cunninghams White’, fænomenet optræder.rhododendron-cunninghams-white-13Inspireret af et besøg i en eller anden engelsk, parklignende have for år tilbage, er der plantet rododendron mellem træerne i den vilde del af haven ud mod vejen for at der også skal være lidt afskærmende grønt i vinterhalvåret. De er plantet direkte i skovbunden, passer sig selv og trives fint med det.rhododendron-cunninghams-white-14Det eneste lille men, der er ved det projekt, er, at skovbunden åbenbart er tæt befolket af øresnudebiller, der sniger sig frem i ly af mørket og gnaver løs af bladene. Billetklip kaldes de skader, øresnudebillerne forvolder på især men blandt andet rododendron. Ikke svært at forstå hvorfor. Bliver det for voldsomt – eller begynder det at gå ud over rødderne, som larverne gnaver på –  vil jeg måske forsøge med biologisk bekæmpelse ved hjælp af nematoder, men foreløbig går det nok endda, da rododendron buskene jo netop er udset til at være elementer i den vilde have.

Stedsegrønne glæder

image-1Sådan en dag som i dag, hvor det helt har glemt at blive lyst, kan man godt gå og blive lidt småforelsket i havens stedsegrønne træer og buske, når man går sin runde i haven. Det er jo dem, der gør, at det hele ikke bare bliver gråt og trist. Dem der sørger for, at haven byder på hyggelig, grøn havestemning, selvom det er december. Det er også langt hen ad vejen takket være stedsegrønne planter, der er muligt at pynte haven med julekrukker hvert år – sidste års velkomstkrukker ses her. 🙂prunus-laurocerasus-46Her i haven hører laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, til en af favoritterne. De smukke stedsegrønne buske ser friske, frodige og næsten forårsagtige ud året rundt. Her står de og markerer overgangen fra haven og ind i den vilde, uregerlige skovhave.prunus-laurocerasus-45Inde i skovhaven er det også laurbærkirsebær, der sammen med en bundbevoksming af lige så stedsegrønne mahonia, Mahonia aquifolium, gør skovhaven til skovhave og ikke bare skov. Der vokser nemlig flere, gamle eksemplarer, der er blevet kæmpestore med alderen, så også skovhaven er grøn, selvom det er vinter. Laurbærkirsebær har jo hverken noget med laurbær eller kirsebær at gøre, men arten tilhører Prunus familien ligesom kirsebær, og bladene ligner laurbærblade, omend man skal vare sig for at komme dem i kødgryderne.

Storhedstid for genbrugsplanter

hebe-36Mens årets julekrukkegrupper tager form, er det hyggeligt at gå en runde i haven og sende en tanke til fortidens jul. Der er nemlig efterhånden ganske mange fine buske i haven, der oprindeligt blev købt som krukkeplanter til jul. Siden er de blevet plantet ud og er vokset godt til som fx den flotte Hebe busk, Hebe pinguifolia, i forgrunden og den opstammede ærtecypres, Chaemaecyparis pisifera ‘Squarrosa’ – også kendt som blød ene – i baggrunden.

skimmia-japonica-36Genbrugsplanterne er i sagens natur stedsegrønne og vinterhårdføre og gør sig derfor ekstra bemærkede i haven nu, hvor der er meget lidt gang i de løvfældende vækster. Det gælder i høj grad den skønne skimmia, Skimmia japonica, der er blevet til en stor, flot busk med årene.buxus-microphylla-36De tre buksbomkugler, Buxus sempervirens, der er blevet flyttet en del rundt efterhånden, er  fra tre forskellige årgange af julekrukker. De bliver klippet i kuglefacon hvert forår men passer i øvrigt sig selv.cedrus-deodora-36Det er også sjovt at tænke tilbage på, at den himalayaceder, Cedrus deodora, der efterhånden er vokset godt til i trappebedet, for bare tre år siden spillede rollen som juletræ ved fordøren. Den blev plantet, da der pludselig opstod et nyt bed efter en træfældning.julekrukker-13-4

Dengang var den noget mindre og noget mere forpjusket i det, men gjorde det nu godt i årets julekrukkegruppe, der var holdt i hvide, grønne og sølvgrå nuancer og oven  i købet opnåede at blive pyntet med et drys julesne.

Pil med problemer

salix-27Den store, gamle pilebusk har altid haft en særlig status her i haven. En lidt rodet men markant planteskulptur, der springer først ud med søde, bløde gæslinger og er den af de sidste til at tabe bladene. Også i år er de næsten forårsagtige gule og grønne høstfarver et forfriskende indspark her på de aller sidste efterårsdage.purpur-laedersvamp-1Men desværre er alt ikke, som det plejer og skal være. Det er nemlig kun halvdelen af busken, der diverterer med høstfarver. Den anden halvdel ser umiskendeligt død ud. Hen på sensommeren begyndte bladene pludselig at visne i utide. Det tørre septembervejr fik umiddelbart skylden, men det er vist ikke hele forklaringen.purpur-laedersvamp-2I februar lagde jeg mærke til noget mystisk svampevækst på stammen. Og jeg kiggede skam også efter i september, da jeg fik tanken, at svampene kunne have noget med sagen at gøre. Det er nemlig specifikt stammen i den del af busken, der er visnet, der var angrebet af svampe. Men i september var der ikke noget at se, så jeg slog det hen og glædede mig over det gode vejr.purpur-laedersvamp-2-2 Men nu er de der altså igen, frugtlegemerne fra en eller anden svamp. Og det er vist ikke så godt 🙁 Kontakt til videntjenesten på KU afslører, at der er tale om purpur lædersvamp, Chondrostereum purpureum, og at den angrebne del af busken derfor må erklæres for død. Så sandsynligheden for at den anden halvdel af buskens dage er talte, er nok desværre stor. Jeg må tænke i nye haveplaner… Videntjenesten ved en hel masse, men det kræver abonnement at stille spørgsmål. Til gengæld kan alle læse stillede spørgsmål og svar fra videntjenesten og der er en hel masse, man kan blive klogere af. Purpur lædersvamp angriber typisk gennem beskæringssår og er kendt for at forårsage plantesygdommen sølvglans på frugttræer. Især blomme og kirsebær er udsatte. Desværre er pil også en værtsplante.

Mispel med novembernuancer

img_2986De sidste blade danser i luften, før de daler til jorden som for at markere, at haven er på vej ind i en ny fase. Nu bliver der ro. Både lydene og farverne dæmpes. Det betyder heldigvis ikke, at der ikke er smukke novembernuancer at glæde sig over på en stille havevandring med tid til at tænke tanker om kommende haveprojekter.mespilus-germanica-51Her i haven forstår mispel træet, Mespilus germanica, at gøre opmærksom på sig selv på denne årstid. De lysende gule blade er faldet til jorden, og dermed virker de sære frugter som et uundgåeligt blikfang, som de sidder der på de nøgne grene.mespilus-germanica-52De troldeagtige frugter er fortsat stenhårde og får lov at være i fred selv for solsorten. Den har alt for travlt med at spise kristtjørnebær… Frugterne bliver som regel siddende det meste af vinteren, indtil frosten får gjort dem bløde og eftergivende. Lige nu er det svært at forestille sig, hvor smukt træet var, da det stod med store, hvide blomster i maj. Se her, hvorfor mispel er så populær her i haven uanset årstiden.

Den skønne Skimmia

skimmia-japonica-56Hvis der er nogen, der gør en indsats for at bevare den gode stemning i haven lige nu, så er det den skønne Skimmia. Den står nok så smukt med sit blanke, mørkegrønne løv og optimistiske røde blomsterknopper fuldstændig uanfægtet af årstiden.skimmia-japonica-57Jeg må indrømme, at jeg er meget nem at friste til at investere i endnu en Skimmia, når de dukker op i butikkerne sidst på året. Her i haven er den helt selvskrevet til julekrukkegrupperne. Få planter holder så længe – og til så meget – som Skimmia gør, og den er faktisk altid dejlig. Blomsterknopperne er så fine nu, og dårligere bliver det ikke, når de springer rigtigt ud til foråret, som det kan ses her.skimmia-japonica-58Der er efterhånden mange, flotte Skimmia buske i haven, hvor de netop nu er en stor gevinst for staudebedene, der ikke kommer til at se rigtig kedelige ud, når Skimmia står frisk og frodig mellem staudernes vinterstandere. Egentlig er Skimmia en surbundsplante, men her er den nu altid bare blevet plantet direkte i sandjorden, og det går, som det fremgår, ganske udmærket.skimmia-japonica-finchy-5I år har jeg så ladet mig friste en ekstra gang, for jeg kunne simpelthen ikke stå for denne hvidblomstrede Skimmia japonica ‘Finchy’. Jeg synes, farvekombinationen mellem de gulgrønne knopper og det meget mørkegrønne løv er ret lækker. Jeg har hidtil haft knapt så meget held med at genbruge de hvidblomstrede sorter, men jeg prøver igen, for den her må meget gerne vokse i min have.

Side 1 af 10

Helt hen i haven