Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Stauder (Side 2 af 16)

Forårsbed i sarte farver

Der er ved at udvikle sig trængselslignende tilstande i bedet under den opstammede kristtjørn, hvor påskeklokkerne ellers længe har haft scenen nogenlunde for sig selv. Påskeklokke, Helleborus x orientalis, er stadig lidt af en diva, der bare bliver ved med at se godt ud, selv om blomsterne modner og begynder at gå i frø. Men nu er den kommet i godt selskab.Den i mine øjne perfekte selskabsplante til påskeklokke, sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, er lige begyndt at blomstre med sine utroligt dejlige blomster, der dingler som små, hvide klokker med grøn blondekant fra de høje stængler. Ugens yndlingsplante er fundet! Sommer hvidblomme blomstrer i ugevis, så showet er kun lige begyndt.I efteråret lagde jeg en masse løg af den super søde narcis, Narcissus ‘Minnow’, der også lige er begyndt at blomstre som en af de seneste narcisser. Den er så sød med de bittesmå narcisblomster i en sart lysegul nuance. Jeg er sikker på, at den hvide balkananemone, Anemone blanda, der fortsat blomstrer lystigt, nyder det gode selskab.Hundetand, Erythronium toulumnense ‘Pagoda’ har også taget hul på en blomstringsperiode, der forhåbentlig varer længe i det kølige forår. De sart gule blomster, der bøjer deres lysegule kronblade koket bagud, når de springer helt ud, er slet ikke til at stå for.

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Fire bly violer

Det er et velendt faktum, at violer er blå. Men violer er også hvide, lysegule, pink og ligefrem fregnede. Det er højsæson for violer her i haven, hvor der gennem årene er udplantet mange forskellige, der først har været brugt i forårskrukkerne. Mange af dem har, som det fremgår, vist sig at være super gode genbrugsplanter.Det gælder i høj grad den pink martsviol, Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’, der har en rigtig lækker farve og dufter helt vidunderligt, som martsvioler skal.I samme serie findes den cremefarvede sort, Viola odorata Miracle ‘Vanilla White’, der også har bredt sig pænt i bunden af bedet, hvor den blev plantet ud for et par år siden og nu fungerer som fin bunddækkeplante. I år er jeg faldet pladask for pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’, som jeg ikke har prøvet før. Er den ikke fantastisk med de fregnede blomster, der nærmest ser ud som om, der er nogen, der er kommet til at sprøjte blålilla maling på de hvide kronblade. Den står så fint i en krukke nu, men planen er selvfølgelig, at den skal plantes ud i haven senere. Forhåbentlig vil den også vise sig at være god som genbrugsplante, for den må helt sikkert gerne både komme igen og brede sig her i haven.Labradorviol, Viola labradorica, blomstrer i en krukke nu og inden længe også i haven, for den er plantet flere forskellige steder, hvor den stille og roligt breder sig. Den er så dejlig med det meget mørke løv, der også er fint bunddække uden for blomstringsperioden.

Aggressiv slangeurt

Sidste forår erklærede jeg krig mod en absolut selvskabt plage i det pink staudebed. Slangeurt, Polygonum bistorta, var ved at tage magten i bedet, der af samme grund blev delvist omdannet til sommerblomstbed for at skaffe råderum til kampen om bedet. Foreløbig må slangeurt erklæres som klar vinder.

Slangeurt – her fotograferet i en anden have – er ellers en sød, yndefuld og uskyldigt udseende staude, men her i haven lever den til fulde op til sit navn og smyger sig rundt over det hele som en slange i paradis. Den er værre end skvalderkål! Nu er jeg gået i gang med at hakke alle de nye skud op. Der er lagt en udmattelsesstrategi, så hakken kommer på hyppigt arbejde i de næste par måneder. Suk.De få tilbageblivende stauder bliver omhyggeligt befriet for vildfarede skud af slangeurt og må så nok igen suppleres med sommerblomster for at få en pæn helhed ud af det. Her er det den smukke lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der er godt på vej med det fine løv pyntet af regndiamanter.Lægekvæsurt er høj og yndefuld men desværre ikke så god til at holde sig oprejst efter en tordenbyge. Derfor får den allerede nu en støttepædagog. Så kan skuddene vokse op gennem staudespiralen og skjule den og ad den vej forhåbentlig undgå at vælte.Jeg har ikke så mange af de stauder, der ikke kan holde sig oprejst ved egen kraft, men lige nøjagtig lægekvæsurt vil jeg nødig undvære, så den får den hjælp, den har behov for lige som den lækre, purpurrøde kløver, Trifolium rubens, der står bag den.

Det nye bed tager form

Det verserende drivhusbyggeri har forårsaget en større transformation af staudehaven. De tre tidligere små ovale bede – det hvide bed, det gule bed og påskeklokkebedet – er blevet fusioneret til et stort, centralt bed med organisk form, mens plænen efterhånden nærmest er reduceret til græsstier.Jeg tror, bedet har fundet sin rigtige form nu. Den passer ind i det skrånende terræn, og græsstierne, suppleret med trædesten af træ gennem bedet, giver naturlige ganglinjer. Tanken er, at bedets farver også skal være en fusion af de hidtidige tre bede og altså domineret af hvide, cremefarvede, lysegule og limegrønne nuancer.Der er blevet plads til en del nye planter i de jomfruelige bedarealer, der er indvundet af den hidtidige plæne. Og de første er allerede begyndt at flytte ind. Dels genbrugsplanter fra vinterens krukker, dels fra andre steder i haven, hvor der også er gang i nye projekter. Det gælder ikke mindst i pilebedet, hvor piletræet desværre er ved at dø, og ukrudtet er ved at tage magten. Det kommer jeg tilbage til 🙂Foreløbig er pilebedets stauder blevet gravet op. Det gav en hel trillebør fuld, der kunne befris for kvikgræs og andre ubehageligheder i en god arbejdshøjde. Det er jo heldigvis et godt tidspunkt til at flytte rundt på sagesløse stauder, så her i haven er der fuld gang i pladsbytteriet.

Det myldrer med Primula

Primula sæsonen tager fart i her i haven, hvor der vokser et hav af forskellige Primula. De fleste er tidligere krukkeplanter, der efterhånden er blevet til stauder i haven, der tilsyneladende er begunstiget af perfekte forhold til Primula dyrkning. Her er det den hvide, dobbelte Primula Belarina ‘Cream’, der står i fuldt flor.Jeg er i det hele taget ret pjattet med Belarina typerne, der har fyldte blomster, der minder om miniature rosenknopper i massevis. Tuerne bliver bare større og tættere for hvert år der går. Her er det Primula Belarina ‘Pink Ice’.Der er også godt gang i de dejlige kugleprimula, Primula denticulata, der diverterer med perfekte blomsterbolde, når de er fuldt udsprungne.Her er det den syrenfarvede sort, der heldigvis har overlevet omlægning og omrokering af det blå bed.

De første narcisser blomstrer

Haven er for alvor kommet i forårshumør og byder hver dag på nye, gode overraskelser. Jeg har fx lige opdaget, at årets første narcisser er sprunget ud i kanten rundt om skyggeterrassen, hvor de står lunt og behageligt. Det er som altid de små Narcissus Tête à Tête, der er kommet først, men et hav af spirer afslører, at der er mange flere på vej. Heldigvis, for jeg satte et væld af narcis løg i efteråret i håbet om, at de ikke ville være lige så attraktive for underjordiske gnavere som tulipanløg.Den første storblomstret kodriver, Primula vulgaris, sprang ud først på ugen og blev fluks udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på siden. Nu har den fået følgeskab af mange flere i vildnisset under den gamle pil. Det ser så fint ud.Den smukke, stedsegrønne busk, vintersnebolle, Viburnum tinus, der har stået med søde skærme af blomsterknopper på spring hele vinteren, er stille og roligt begyndt at folde knopperne ud til små porcelænsagtige blomster. Kun de allerøverste skud, der er stukket vældigt til vejrs, er blevet lidt svedet af frost, så det har været en god vinter for vintersnebolle. De flere meter lange skud skulle justeres alligevel, for de ser lidt tossede ud i forhold til resten af busken, der er pæn og tæt.

Genstart til prydgræsser

Hvis der er noget, prydgræsser kan, så er det at være en kæmpe gevinst for haven en stor del af året. Finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ er en af mine favoritter, for ikke nok med at den tilfører sommerhaven lethed og ynde og sætter ekstra kulør på efterårshaven. Den har også stået nok så smukt med de visne aks hele vinteren. Og så bliver den ikke uoverskueligt voldsom, som elefantgræs ellers kan blive, men egner sig perfekt til staudebedene.Her i den skarpe forårssol ser aksene ud som om, de er besat med tusindvis af små sølvstjerner. Det er bare så fint 🙂 Men det skal det jo gerne blive igen, og da tuen er begyndt at falde fra hinanden og fordele de visne blade over det meste af haven, er tiden inde til at genstarte de lækre prydgræsser.Det gør lidt ondt at iværksætte det helt store stjernedrys, men der er ingen vej uden om. De gamle strå skal klippes ned til sokkeholderne, så nye kan komme til.Operationen efterlader et indtryk af stubmark, men den gode nyhed er, at de nye, lysegrønne skud allerede er stærkt på vej. Dermed var det på høje tid at komme igang for at undgå at lave for meget ravage. Og så varer det heldigvis ikke så længe, før tuen er fin og frisk igen.

 

Påskeklokketid

Påskeklokkernes tid er for alvor begyndt. Det er utroligt at tænke på, at det kun er tre uger siden, de blev befriet for de gamle blade, mens knopperne stod og skuttede sig i kulden. Nu er blomsterne begyndt at folde sig ud i al deres dejlighed, og det er herligt at tænke på, at man nu kan have fornøjelse af dem i månedsvis. Der er ikke mange stauder, man kan glæde sig over i så lang en periode som påskeklokke, Helleborus x orientalis. Se forvandlingen her.Påskeklokkerne her i haven stammer oprindeligt fra Gartneriet Spiren ved Skælskør, der i øvrigt holder Helleborusfestival i næste weekend. Læs mere her. Det er omkring 10 år siden, de blev plantet, og siden har de krydset sig indbyrdes og skabt nye hybrider, der dukker op som frøplanter hist og pist. Der er stor forskel på, hvornår de enkelte planter springer ud.Der er også stor forskel på blomsternes farvetegninger fra plante til plante. Nogle er rent hvide som nyfalden sne, mens andre har mere cremegule blomster med fantastiske violette farvestænk.Oprindeligt blev der også plantet en gruppe planter med næsten sorte blomster. De er knapt så ihærdige som de hvide, men der dukker dog stadig enkelte blomster med den magiske, sortlilla farve op hvert år.

Oprydning i staudebedet

Kaos hersker i staudebedet efter en lang vinter. De sidste vinterstandere står oprejst endnu, men de fleste er kæntret, som om de vil give signal til, at nu må det være nok. Nye kræfter skal til. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de mest standhaftige vinterstandere, der har pyntet så fint i haven gennem de kolde måneder.Heldigvis myldrer staudernes friske skud frem i jordoverfladen, så der er al mulig grund til at få klippet de visne toppe ned. Det føles næsten som at trylle foråret frem i staudebedet, og gensynsglæden er stor. En dejlig opgave, som det er smart at få udført nu, før de nye skud bliver for store, så det er svært at komme til. Sandjorden her i haven har godt af alt det organiske materiale, den kan få, så de fleste af staudetoppene bliver findelt lidt på stedet og får lov at falde til jorden. Så kan de kompostere i bedet, hvor næringen fra de nedbrudte plantedele kan komme nye generationer til gavn.Oprydningsarbejdet blev samtidig anledning til at hyggeluge lidt, for ukrudtet er i hvert fald i forårshumør. Fuglegræs, der er noget nær verdensmester i at smide om sig med frø, står allerede og blomstrer nok så sødt og påtaget uskyldigt… De planter, der bliver luget nu, bliver i det mindste ikke til hundredevis af nye planter, før man får set sig om.Der er lidt brakmark over sådan et nyklippet staudebed, men kun lidt, og det varer ikke længe. Stauderne er jo stærkt på vej, og det samme gælder selvsåede sommerblomster og et hav af spirende blomsterløg, som man skal passe på ikke at træde på. Og så er der jo de små opmuntrende klynger af den sart lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katharin Hodgkin’ som lidt ekstra krydderi til forårsstemningen.

Side 2 af 16

Helt hen i haven