Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Stauder (Side 2 af 18)

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Eksperter i selvsåning

Der er de planter, man planter og derefter ved, hvor man har. Og så er der dem, man aldrig har helt styr på. Jeg holder meget af mange af de planter, der har anarkistiske tendenser og selv bestemmer, hvor de vil vokse. En af dem er den fine, hvide haveklinte, Lychnis coronaria. Den sår sig så flittigt, at den sine steder tenderer ukrudt, men den er nem at luge, og så giver den sådan en dejlig lethed til beplantningen, når den toårige plante lidt tilfældigt og frækt dukker op mellem de mere adstadige stauder.De rent hvide blomster er så smukke i den sølvgrå plante, og der kommer nye hele sommeren. Jeg klipper blomsterne af, når de visner, i det omfang jeg orker det, både for at holde planterne pæne og blomstringen i gang – og så begrænser det frøspredningen lidt.To andre eksperter i selvsåning er den mørkerøde staude Knautia macedonica og den statelige toårige fingerbøl, Digitalis purpurea. Jeg ville jo aldrig have fundet på at plante de høje planter forrest i bedet, men jeg synes ærlig talt, det ser dejligt og naturligt ud, nu de har valgt at placere sig der. Dejligt med lidt selvstændigt initiativ 🙂Knautia macedonica er en meget smuk og længeblomstrende staude og igen en af dem, der er god til at gøre et bed let, luftigt og naturligt at se på.Og blomsterne har en ualmindelig lækker, rød farve, der gør sig godt i mit rosa bed.Det samme gør fingerbøl, der på finurlig vis vandrer rundt i haven og findes rigtig mange steder. Måske hører den endda til den naturlige flora her på matriklen og har bredt sig fra den vilde del af haven. Jeg har i hvert fald fortrinsvis plantet de hvide sorter af fingerbøl, men det kan jo også sagtens være, at deres frøafkom slår tilbage til udgangspunktet, som er og bliver rosa.

En vigtig birolle til løvefod

Lodden løvefod, Alchemilla mollis, er ikke en af de frembusende stauder, der hele tiden råber se mig, se mig. Men den spiller en vigtig birolle i bedene, hvor den er super god til at fylde huller ud, danne tætte kanter og binde det hele sammen. Den gør det beskedent og på sin egen måde, men jeg synes, det virker utroligt godt, så derfor er der rigtig mange eksemplarer her i haven.Lige nu blomstrer de så fint med bittesmå lysegule blomster i store, lette skærme. Det gør jo ikke deres rolle mindre betydende, men faktisk er de også smukke, når de ikke blomstrer. De hører samtidig til havens bedste regnvejrsplanter, for efter en byge ligger regndråberne længe tilbage på bladene og skinner som små diamanter.Man skal helt tæt på for at nærstudere de enkelte blomster i blomsterstanden. Så opdager man, at skærmen er sammensat af tusindvis af småbitte stjerner, der ser ud som om, de er foldet af ministjernestrimler.Der er som nævnt lodden løvefod i mange af havens bede, dels fordi de udfylder den tiltænkte rolle til noget nær perfektion, og dels fordi en anden af plantens styrker er, at den er utroligt nem at integrere med stort set alle de andre planter. Blå, lyserød, hvid, gul, der er nærmest ikke den farve, den ikke falder i hak med. Her er det den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’, den har fundet sammen med i et flot farvespil.

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne – eller the walled garden – lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Convenience planter til blomsterbedet

Som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke meget for bar jord i blomsterbedene. Det giver plads til alt for meget ukrudt. Derfor er det en plantekrævende udfordring at anlægge nye bede her i haven. For selv om de mange sommerblomster, der var forspiret til forårets nye bedprojekter, er kommet upåklageligt, er der stadig lidt for meget af den brune jord at se nogle steder efter min smag.Det er der heldigvis en løsning på, for man kan jo få stauder i store potter, der er lige til at plante ud og fylde huller med. Det svarer nærmest til butikkernes færdigretter – convenience for havefolket – en lynhurtig genvej til at få bedet til at se fint og frodigt ud i en håndevending. Allerede når man sætter potterne ud på jorden for at vurdere, hvordan de nye planter skal placeres, fornemmer man, hvor meget det hjælper på helhedsindtrykket. Takket være sommerblomsterne er staudeplantningen ellers udskudt til efteråret, men hermed er jeg så allerede i gang.Der ser måske ikke lige ud til at mangle noget det nyfusionerede bed, hvor der er fuld fart på både sommerblomster og forspirede dahlia’er. Men der var nu lige plads til at skrue en lækker prydgræs ned i midten. Jeg holder meget af at have prydgræsser i blomsterbedene til at give lidt lethed.Valget faldt på sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora ‘Overdam’, der simpelthen har det fineste farvespil i de smalle blade. Som det fremgår er det en stor og livskraftig plante, der nok skal blive til noget i en fart og indhente bedets andre planter. Nu er den på plads og ser ud som om, den altid har været der.

Skønheder i skyggebedet

Skyggebedet har taget hul på en ny sæson efter en lang og dejlig periode med masser af løgvækster. Den er nu ikke mindre dejlig end den første 🙂 Det er faktisk først nu, skyggebedet for alvor bliver til skyggebed, for det er først nu, egetræerne er sprunget helt ud og skaber tyst og flimrende skovstemning under løvtaget.Stjernen i bedet lige nu er den sart lyserøde azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’. Blomsterne ser helt eksotiske ud og lyser virkelig op under egens krone. Og så spreder de en fuldstændig fantastisk duft, der kilder næsen behageligt i hele det hjørne af haven.Den støvet røde japansk primula, Primula japonica, står også i fuldt flor. Et dejligt bekendtskab, der tydeligvis trives fint med de skyggefulde forhold, der samtidig betyder, at jorden i skyggebedet er lige knapt så udsat for udtørring som resten af haven.Der er en del skvalderkål på fremmarch i skyggebedet lige nu, men jeg har simpelthen ikke vovet mig ind i bedet for at luge. Jeg har nemlig plantet forskellige stauder med kæmpe store blade i håbet om at skabe lidt ekstra junglestemning, og jeg har været bange for at komme til at træde i dem. Nu er de heldigvis dukket op af jorden, så det er til at komme til uden at lave ulykker. Jeg er ret spændt på effekten, når de vokser til. Her er det skjoldblad, Darmera peltata ‘Nana’, der er stærkt på vej. Den er bare så flot med de store, runde parasolblade, der ligner noget fra Hobitten.Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, holder også til i skyggebedet, hvor den lige nu blomstrer med sine særprægede mørkt lilla blomster. Nogen synes, den er svær at styre, men i skygge og på sandjord er det absolut ikke noget problem, kan jeg konstatere, så jeg nøjes med at synes, at blomsterne er så smukke på deres helt personlige måde.

Husk at du kan vinde billetter til sommerens store haveudstilling, CPH Garden. Se hvordan her.

Fantasifulde frøstande

Selv om det selvfølgelig er lidt trist, når forårsbomsterne begynder at blomstre af, er det nu ikke svært at finde smilet frem, når de gør så meget ud af deres frøstande, som opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris. De er faktisk lige så fine nu, som dengang de blomstrede, bare på en anden måde.Også den tidlige cremefarvede kejserkrone, Fritillaria raddeana, har fundet de fantasifulde frøstande frem, der løfter sig helt skulpturelt over bedet mellem deres blomstrende afløsere. Tænk nu, hvis de kan så sig selv. Det ville være fantastisk, for det var kærlighed ved første blik, da de for første gang blomstrede her i haven tidligere på foråret. Dem vil jeg gerne have flere af.Deres slægtning vibeæg, Fritillaria meleagris, er i hvert tilfælde god til at så sig selv, så bestanden vokser på behagelig vis stille og roligt, for frøkapslerne får selvfølgelig lov at stå, til de er modne. Det er sjovt, så blomsterstænglerne strækker sig efter afblomstring og bliver flere gange højere end dengang, de ternede blomster nikkede øverst.Nu vi er ved fine og fantasifulde frøstande, så hører den her med, selv om den jo ok hører til de mindre velkomne i de fleste haver. Mælkebøttens fnuglette frøstand med hundredevis af frø udstyret med egen faldskærm er simpelthen smart konstrueret og sikrer, som enhver haveejer vil vide, en utrolig effektiv spredning af planten. Træls måske, men det er svært at komme uden om, at den er smuk i dette stadie.

Storkenæb som bunddække med blomster

Bar jord i bedene er ikke lige min kop te. Det gør det alt for nemt for ukrudtet at komme til. Derfor er bunddækkende planter i høj kurs her i haven. Og da ikke mindst, når de er så fine som storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizumLige nu står den fyldt med masser af blegrøde knopper, der folder sig ud til hvide blomster med rødlige støvdrager. Så fint. Det er en ret enerådig staude, der vandrer lidt rundt. Her under sydbøgen er den for eksempel ikke plantet, men den har selv fundet frem til den flimrende skygge under sydbøgens lette krone, som den så godt kan li’. Nu dækker den nok så praktisk jorden i midten af det bed.Sidste år fik jeg nogle prøveplanter af en ny serie af hvidgrå storkenæb, Geranium cinereum Jolly Jewel. De har klaret vinteren med glans og er faktisk supersøde. Spinkle og lette sammenlignet med de fleste storkenæb og med lækre farvetegninger på kronbladene. En fin lille bundplante, der dog er så åben i væksten, at den næppe kan holde ukrudt på afstand.Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’, er så langbenet, at man vel dårligt kan kalde den en bunddækkeplante. Men så alligevel. De store blade og den kraftige vækst lukker nemlig så meget af for lyset i jordhøjde, at den ligefrem har ry for at kunne kvæle skvalderkål. Det har den nu ikke den store succes med her i haven, men den byder jo også på ret barske vækstbetingelser med den knastørre sandjord.Bølgekronet storkenæb har almindeligvis blomster i en helt speciel og ret lækker, mørk rødlilla farve, men den hvide sort er nu heller ikke til at stå for.

Sæsonens særlige planter

Her i haven er der rigtig mange af planterne, der har en særlig historie bag sig af den ene eller den anden grund. Men den her magnolies vej til haven hører nu alligevel til de mere specielle. Jeg så Magnolia ‘Genie’ med de ubeskriveligt lækre, dybt røde, næsten sorte blomster på plantemessen Green is Life i Polen for fem-seks år siden. Og jeg var helt solgt. Det var jeg i øvrigt ikke alene om, for sorten vandt en af messens nyhedspriser. Da den så oven i købet var til salg for små penge i messens plantesalg, var der ingen vej tilbage. Den måtte med hjem. Det kom den, og siden har den stået der og er vokset yderst behersket. Men i år skete miraklet så alligevel. Den første blomst sprang ud, og den er lige så smuk, som jeg huskede den. jeg er ret højt oppe… Der er et par stykker mere på vej, så nu har jeg store forventninger til de kommende års blomsterflor 🙂Den her nellikerod, Geum coccineum ‘Mai Tai’ er også en plante i særklasse for mig. En plantenyhed fra sidste år, som jeg fik lov at prøve. Noget af en succes – den bare blomstrede og blomstrede.Vel at mærke blomstrede med de her helt utroligt fine miniatureroser i delikate farver. Det er ikke svært at se, at nellikerod botanisk set tilhører rosenfamilien.

Den her vortemælk, Euphorbia x martinii tror jeg, den hedder på latin, er også en plante i særklasse. Sådan en, der er rigtig god til at give ro og struktur med gode farver og former, og så, når man lige kigger ordentligt efter, faktisk har en ganske betagende blomsterstand.

Løjtnantshjerter på geled

Hvis der er en forårsstaude, der har fascineret mig fra jeg var barn og næppe nogensinde holder op med at gøre det, så er det løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis. Det er da helt mirakuløst, at naturen har skabt så perfekt hjerteformede blomster. De er lige er begyndt at blomstre i lange geledder, hvor hjerterne nærmest danner kø, som om der er et barn, der har hængt lidt for mange julehjerter på den samme gren på juletræet i sin iver efter at pynte. Det er også fascinerende at holde øje med bierne, der tydeligvis har luret den snedige hjertekonstruktion. De åbner let og elegant blomsterne i bunden ved at vippe kronbladene til side, så de kan komme til den nektar, hjerterne gemmer på.Den hvide løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Alba’ har et helt andet diskret udtryk end den heftige pink sort. Det er svært at vælge en favorit, for de er jo dejlige på her deres måde, så her i haven er der plads til dem begge, og oven i købet også til en julehjerterød sort, der hedder Dicentra spectabilis ‘Valentine’. Den er lidt senere end de to andre, så den er endnu ikke begyndt at blomstre.

Side 2 af 18

Helt hen i haven