Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Stauder (Side 1 af 17)

Løgblomster uden for sæsonen

De smukke, smukke hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, er nogle af forårets absolutte yndlingsplanter her i haven. Minderne har man jo lov at ha’, og frøstandene er da også dekorative på deres egne afdæmpede måde, så de får selvfølgelig lov at blive stående, så længe de kan.Men har man som jeg virkelig hang til prydløgenes elegante blomsterbolde, er her en plantenyhed, der er værd at lægge mærke til. Allium ‘Millennium’ hedder sorten, der arter sig mere som en staude end som en løgvækst. Jeg fik et par prøveplanter sidste år, der har overvintret fint og oven i købet fandt sig i en flytning i det tidlige forår. De nye, smalle blade skyder tidligt frem som en tue, og i modsætning til de fleste prydløg, holder bladene sig pæne hele sommeren.Blomsterne er lige begyndt at springe ud og har simpelthen den skøneste, lyslilla farve. Blomstringen varer dejligt længe – hvordan blomsterboldene ser ud i fuldt flor, kan ses her. (Jeg har ladet mig fortælle, at de pt kan fås i Plantorama).En anden løgplante, der blomstrer netop nu, står i køkkenhaven. Det er et helt almindeligt kepaløg, Allium cepa, der selvfølgelig ikke burde blomstre, men altså gør det alligevel. At dømme efter placeringen er det formentlig et løg, der er blevet glemt i farten sidste år, der nu giver køkkenhaven lidt ekstra insektappel. Så det får også lov at blive stående 🙂

Trængsel i det pink bed

Der er ved at være temmelig meget trængsel i det pink bed ikke mindst på grund af den løsslupne slangeurt, Polygonum bistorta, der truer med at fortrænge alt andet. I øvrigt uden at den nogensinde har blomstret… Det taler for en tiltrængt overhaling, men det må vente til efteråret. For lige nu begynder bedets højsæson. Det markerer den gamle hortensiabusk, Hydrangea macrophylla, men endnu engang at springe ud, selv om levevilkårene i det tørre bed absolut ikke egner sig til hortensia.

Det skal den have stor tak for, for den er nu engang så fin med sine lyserøde skærme. Jeg kan aldrig helt beslutte mig for, om den er bedst nu, hvor blomsterstandene er limegrønne med de første strejf af lyserødt, eller om det er, når høstfarverne begynder at give busken et lækkert vintagepræg… Sikkert er det i hvert tilfælde, at her er en busk med flere højsæsoner.

Lige nu står fjerkløver, Trifolium rubens, også i blomst med smukke, dunbløde kløverblomster i en helt skøn farve. En dejlig staude, bare den får lidt støtte, for ellers falder den fra hinanden, når regnvejr gør blomsterhovederne for tunge til stænglerne.

En anden yndlingsstaude gør sit til at give den frodige bevoksning lidt lethed og ynde trods alt. Det er den yndefulde sort af lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der blomstrer med et mylder af små, lyserøde aks, der svajer på de tynde stængler.

De væver sig ud og ind mellem de andre planter i bedet. Her har de indgået en dekorativ alliance med en rosa stjernskærm, Astantia major.

Ærteblomster med og uden duft

En af de mest spektakulære planter i haven lige nu er den snehvide sort af flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius ‘Alba’. Der er faktisk et klatrestativ inde midt i blomsterhavet, men den frodige plante har fuldstændig dækket det og breder sig i øvrigt dumdristigt langt ud over rammerne af stativet, med den risiko det giver for at kække i vind og vejr. Men foreløbig går det fint.

Flerårig ærteblomst er, som navnet mere end antyder, en staude, der kommer trofast igen år efter år. De smukke, hvide blomster ligner meget blomsterne af de populære enårige ærteblomster, dem der hedder almindelig ærteblomst, Lathyrus odoratus. Men de adskiller sig desværre på et markant punkt. De dufter nemlig overhovedet ikke. Det er en skam, men til gengæld er de ualmindeligt nemme at dyrke og jo absolut smukke at se på.

Dufter gør til gengæld Lathyrus odoratus ‘Matucana’. Helt fantastisk endda. Det er en gammel sort med ret små, tofarvede blomster. Den holder jeg meget af, for jeg synes, den er mere yndefuld end mange af de storblomstrede sorter. Og dertil kommer så duften. Den står i en krukke ved døren til det nye drivhus, hvor velduften strejfer næsen, hver gang man går ud og ind.

En anden lækker sort af almindelig ærteblomst, der lige er begyndt at blomstre for alvor, er den meget mørkerøde, næsten sorte Lathyrus odoratus ‘Black Knight’, der også kan det der med at sprede velduft i luftrummet omkring sig. Det er de duftoplevelser, man skal huske at minde sig selv om i det tidligste forår, når det er sæson for forspiring, så man ikke risikerer at glemme at så ærteblomster.

Tusind tak for besøgene

En fantastisk weekend er ved at være forbi, og familien her er ved at være en anelse mat i sokkerne. Men hold op hvor har det været dejligt at have haven fyldt med så mange så glade havefolk. Tusind tak for alle besøgene, alle de pæne ord og alle de gode spørgsmål.

Der er nogle af havens planter, som rigtig mange har spurgt til. En af dem er voksurt, Cerinthe major, der lige nu lyser vældigt op med sin sære, blågrønne højblade, som de små, rørformede, lilla blomster putter sig i. Det er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud. Nogle af gæsterne har fortalt mig, at den gerne sår sig selv. Det krydser jeg fingre for 🙂

En anden plante, der virkelig har fanget opmærksomheden, er ikke uventet Senecio candicens ‘Angel Wings’. De smukke krukkeplanter med blade så hvide og bløde som englevinger, er prøveplanter fra Gartneriet Pedersen, der blev plantet i krukkerne i april og siden har udviklet sig både smukt og elegant. Mon ikke de har bestået prøven, så gartneren tager dem i produktion til næste år. Jeg er sikker på, at vi er mange, der håber på det.

Sidst men ikke mindst er der mange, der har spurgt til den høje graciøse staude, virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum. En høj og graciøs staude, der lige er sprunget ud og i øvrigt er utroligt nem at have med at gøre, selv her på et vindomsust hjørne på sandjorden. Den vælter ikke, trods højden, og den blomstrer i månedsvis. En af mine absolutte yndlingsstauder.

Staudeshop klar til weekenden

Hold da lige op. Annes pop up staudeshop er landet i carporten, der er forvandlet til et blomsterhav. Shoppen har åben i weekenden 8.-9. juli kl. 10-17, mens der er åben have her på matriklen, Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. Staudepartiet sælges, så længe lager haves mod kontant betaling eller mobile pay.

Jeg kan godt afsløre, at det ser umådeligt fristende ud. Der er et stort udvalg af store flotte stauder, prydgræsser og meget mere. Mange af stauderne står samtidig i blomst i havens bede, der måske kan give inspiration til at plante flere stauder – her er det desværre lidt svært at skrue flere ned lige nu…

Specialiteter er der også i sortimentet. Her præsenterer butiksindehaveren et par af dem, nemlig den søde, overraskende lave kvæsurt, Sanguisorba ‘Little Angel’ og den smukke staudeprydløg, Allium ‘Millenium’, som kan ses i fuldt flor her.

Her ses et lille udpluk af de mange lækkerier, som i hvert fald undertegnede har temmelig svært ved at stå for.

Valmuer i venteposition

Ih, hvor jeg glæder mig til mine opiumvalmuer, Papaver somnifera, springer ud. Vi er faktisk derhenne, hvor jeg tjekker dem flere gange om dagen. Det er hjemmelavede planter, så Trappebedet er spækket med dem. Og går det som billedet på frøposen lovede, så bliver det helt fantastisk 🙂 Sorten hedder ‘Dark Plum’ og har en dyb lilla farve som sveskeblommer. Jeg håber, de når det til weekenden, hvor der er åben have her på matriklen 8.-9. juli kl. 10-17, men det ser sådan ud. Knopperne er nærmest bristefærdige.

De mørklilla valmuer kommer lige til at løfte farvekombinationen i det stærkt udvidede trappebed, der er fusioneret med det tidligere blå bed. Nu er det ikke bare blåt men også lilla, limegrønt og lysegult. Forrest er det den helt skønne margerit, Leucanthemum ‘Broadway Lights’, der i hvert fald når at springe ud til weekenden med sine lækre, sart lysegule blomster.

I det hele taget synes jeg, det går ret godt med integrationen under de nye betingelser i bedet. Sommerblomster og stauder enes pænt om pladsen, blander sig godt med hinanden og skaber en helhed, der er god for øjnene. Øverst er det sommerblomsten stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ og nedenunder den tårnhøje mælkeklokke, Campanula latiflora, den sart lysegule kløverart, Trifolium pannonicum, og den søde jakobsstige, Polemonium caeruleum, der selvsår, så det halve kunne være nok.

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Eksperter i selvsåning

Der er de planter, man planter og derefter ved, hvor man har. Og så er der dem, man aldrig har helt styr på. Jeg holder meget af mange af de planter, der har anarkistiske tendenser og selv bestemmer, hvor de vil vokse. En af dem er den fine, hvide haveklinte, Lychnis coronaria. Den sår sig så flittigt, at den sine steder tenderer ukrudt, men den er nem at luge, og så giver den sådan en dejlig lethed til beplantningen, når den toårige plante lidt tilfældigt og frækt dukker op mellem de mere adstadige stauder.De rent hvide blomster er så smukke i den sølvgrå plante, og der kommer nye hele sommeren. Jeg klipper blomsterne af, når de visner, i det omfang jeg orker det, både for at holde planterne pæne og blomstringen i gang – og så begrænser det frøspredningen lidt.To andre eksperter i selvsåning er den mørkerøde staude Knautia macedonica og den statelige toårige fingerbøl, Digitalis purpurea. Jeg ville jo aldrig have fundet på at plante de høje planter forrest i bedet, men jeg synes ærlig talt, det ser dejligt og naturligt ud, nu de har valgt at placere sig der. Dejligt med lidt selvstændigt initiativ 🙂Knautia macedonica er en meget smuk og længeblomstrende staude og igen en af dem, der er god til at gøre et bed let, luftigt og naturligt at se på.Og blomsterne har en ualmindelig lækker, rød farve, der gør sig godt i mit rosa bed.Det samme gør fingerbøl, der på finurlig vis vandrer rundt i haven og findes rigtig mange steder. Måske hører den endda til den naturlige flora her på matriklen og har bredt sig fra den vilde del af haven. Jeg har i hvert fald fortrinsvis plantet de hvide sorter af fingerbøl, men det kan jo også sagtens være, at deres frøafkom slår tilbage til udgangspunktet, som er og bliver rosa.

En vigtig birolle til løvefod

Lodden løvefod, Alchemilla mollis, er ikke en af de frembusende stauder, der hele tiden råber se mig, se mig. Men den spiller en vigtig birolle i bedene, hvor den er super god til at fylde huller ud, danne tætte kanter og binde det hele sammen. Den gør det beskedent og på sin egen måde, men jeg synes, det virker utroligt godt, så derfor er der rigtig mange eksemplarer her i haven.Lige nu blomstrer de så fint med bittesmå lysegule blomster i store, lette skærme. Det gør jo ikke deres rolle mindre betydende, men faktisk er de også smukke, når de ikke blomstrer. De hører samtidig til havens bedste regnvejrsplanter, for efter en byge ligger regndråberne længe tilbage på bladene og skinner som små diamanter.Man skal helt tæt på for at nærstudere de enkelte blomster i blomsterstanden. Så opdager man, at skærmen er sammensat af tusindvis af småbitte stjerner, der ser ud som om, de er foldet af ministjernestrimler.Der er som nævnt lodden løvefod i mange af havens bede, dels fordi de udfylder den tiltænkte rolle til noget nær perfektion, og dels fordi en anden af plantens styrker er, at den er utroligt nem at integrere med stort set alle de andre planter. Blå, lyserød, hvid, gul, der er nærmest ikke den farve, den ikke falder i hak med. Her er det den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’, den har fundet sammen med i et flot farvespil.

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne – eller the walled garden – lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Side 1 af 17

Helt hen i haven