Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Stauder (Side 1 af 15)

De første narcisser blomstrer

Haven er for alvor kommet i forårshumør og byder hver dag på nye, gode overraskelser. Jeg har fx lige opdaget, at årets første narcisser er sprunget ud i kanten rundt om skyggeterrassen, hvor de står lunt og behageligt. Det er som altid de små Narcissus Tête à Tête, der er kommet først, men et hav af spirer afslører, at der er mange flere på vej. Heldigvis, for jeg satte et væld af narcis løg i efteråret i håbet om, at de ikke ville være lige så attraktive for underjordiske gnavere som tulipanløg.Den første storblomstret kodriver, Primula vulgaris, sprang ud først på ugen og blev fluks udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på siden. Nu har den fået følgeskab af mange flere i vildnisset under den gamle pil. Det ser så fint ud.Den smukke, stedsegrønne busk, vintersnebolle, Viburnum tinus, der har stået med søde skærme af blomsterknopper på spring hele vinteren, er stille og roligt begyndt at folde knopperne ud til små porcelænsagtige blomster. Kun de allerøverste skud, der er stukket vældigt til vejrs, er blevet lidt svedet af frost, så det har været en god vinter for vintersnebolle. De flere meter lange skud skulle justeres alligevel, for de ser lidt tossede ud i forhold til resten af busken, der er pæn og tæt.

Genstart til prydgræsser

Hvis der er noget, prydgræsser kan, så er det at være en kæmpe gevinst for haven en stor del af året. Finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ er en af mine favoritter, for ikke nok med at den tilfører sommerhaven lethed og ynde og sætter ekstra kulør på efterårshaven. Den har også stået nok så smukt med de visne aks hele vinteren. Og så bliver den ikke uoverskueligt voldsom, som elefantgræs ellers kan blive, men egner sig perfekt til staudebedene.Her i den skarpe forårssol ser aksene ud som om, de er besat med tusindvis af små sølvstjerner. Det er bare så fint 🙂 Men det skal det jo gerne blive igen, og da tuen er begyndt at falde fra hinanden og fordele de visne blade over det meste af haven, er tiden inde til at genstarte de lækre prydgræsser.Det gør lidt ondt at iværksætte det helt store stjernedrys, men der er ingen vej uden om. De gamle strå skal klippes ned til sokkeholderne, så nye kan komme til.Operationen efterlader et indtryk af stubmark, men den gode nyhed er, at de nye, lysegrønne skud allerede er stærkt på vej. Dermed var det på høje tid at komme igang for at undgå at lave for meget ravage. Og så varer det heldigvis ikke så længe, før tuen er fin og frisk igen.

 

Påskeklokketid

Påskeklokkernes tid er for alvor begyndt. Det er utroligt at tænke på, at det kun er tre uger siden, de blev befriet for de gamle blade, mens knopperne stod og skuttede sig i kulden. Nu er blomsterne begyndt at folde sig ud i al deres dejlighed, og det er herligt at tænke på, at man nu kan have fornøjelse af dem i månedsvis. Der er ikke mange stauder, man kan glæde sig over i så lang en periode som påskeklokke, Helleborus x orientalis. Se forvandlingen her.Påskeklokkerne her i haven stammer oprindeligt fra Gartneriet Spiren ved Skælskør, der i øvrigt holder Helleborusfestival i næste weekend. Læs mere her. Det er omkring 10 år siden, de blev plantet, og siden har de krydset sig indbyrdes og skabt nye hybrider, der dukker op som frøplanter hist og pist. Der er stor forskel på, hvornår de enkelte planter springer ud.Der er også stor forskel på blomsternes farvetegninger fra plante til plante. Nogle er rent hvide som nyfalden sne, mens andre har mere cremegule blomster med fantastiske violette farvestænk.Oprindeligt blev der også plantet en gruppe planter med næsten sorte blomster. De er knapt så ihærdige som de hvide, men der dukker dog stadig enkelte blomster med den magiske, sortlilla farve op hvert år.

Oprydning i staudebedet

Kaos hersker i staudebedet efter en lang vinter. De sidste vinterstandere står oprejst endnu, men de fleste er kæntret, som om de vil give signal til, at nu må det være nok. Nye kræfter skal til. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de mest standhaftige vinterstandere, der har pyntet så fint i haven gennem de kolde måneder.Heldigvis myldrer staudernes friske skud frem i jordoverfladen, så der er al mulig grund til at få klippet de visne toppe ned. Det føles næsten som at trylle foråret frem i staudebedet, og gensynsglæden er stor. En dejlig opgave, som det er smart at få udført nu, før de nye skud bliver for store, så det er svært at komme til. Sandjorden her i haven har godt af alt det organiske materiale, den kan få, så de fleste af staudetoppene bliver findelt lidt på stedet og får lov at falde til jorden. Så kan de kompostere i bedet, hvor næringen fra de nedbrudte plantedele kan komme nye generationer til gavn.Oprydningsarbejdet blev samtidig anledning til at hyggeluge lidt, for ukrudtet er i hvert fald i forårshumør. Fuglegræs, der er noget nær verdensmester i at smide om sig med frø, står allerede og blomstrer nok så sødt og påtaget uskyldigt… De planter, der bliver luget nu, bliver i det mindste ikke til hundredevis af nye planter, før man får set sig om.Der er lidt brakmark over sådan et nyklippet staudebed, men kun lidt, og det varer ikke længe. Stauderne er jo stærkt på vej, og det samme gælder selvsåede sommerblomster og et hav af spirende blomsterløg, som man skal passe på ikke at træde på. Og så er der jo de små opmuntrende klynger af den sart lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katharin Hodgkin’ som lidt ekstra krydderi til forårsstemningen.

Forår i hjørner og kroge

Foråret sniger sig lige så stille ind i haven ved hjælp af krukker med grønt og spirende løg tilsat lidt fine friske forårsblomster i glade farver. Det er utroligt så stor en forskel, sådan en omgruppering kan gøre. Nu er det hyggehjørnet på terrassen, der er blevet møbleret med krukker, og straks får man lyst til at sætte sig og indsnuse foråret. Der er altid læ i den krog, og det er også der, forårssolens stråler rammer allerede fra om formiddagen.

Jeg er faldet helt for farverne i Primula elatior serien med det meget beskrivende navn, Peach Melba. Blomsterne på de forskellige planter i serien spiller virkelig i et farvespektrum, der når fra sukkerkogte ferskner til liflig hindbærpure.Med i gruppen er naturligvis også en af mine absolutte forårskæledægger, den på så forunderligt vis ternede blomst vibeæg, Fritillaria meleagris. Også her er navnet i høj grad beskrivende, for blomsterne minder faktisk om fine fugleæg. Det danske navn til den dejlige løgvækst er heldigvis meget mere romantisk end det engelske snake’s head fritillary, der utvivlsomt knytter sig mere til blomsternes udseende i det sene knopstadie. Jeg foretrækker klart vibeæg 🙂

Jeg har arvet en blå anemone

I min familie har vi altid haft en svaghed for anemoner og måske især for blå anemone, Hepatica nobilis, der jo faktisk botanisk set ikke for alvor er en anemone. Min far husker fra drengeårene, hvordan hans mor, moster og mormor hvert forår glade og forårskåde valfartede fra byen til Boserup Skov ved Roskilde for at plukke anemone, kodriver – og selvfølgelig – blå anemone. Det sidste ord, min far hørte min farmor sige på dødslejet, var ligefrem anemone.Den blå anemone har selvfølgelig haft en fast plads i mine forældres have. Men nu vil de flytte i lejlighed, så planten er blevet gravet op og er nu flyttet ind her i haven, hvor den forhåbentlig får det lige så godt og breder sig lystigt. (Jeg har læst mig til, at frøene spredes vidt omkring af myrer, så den forudsætning er i hvert fald på plads her på matriklen). Den får lidt ekstra kærlighed til at begynde med, for det er jo ikke ligefrem optimalt at flytte rundt på planter i fuldt flor. Men hvor er de fine og skønne i farven, de blå anemoneblomster. Jeg melder mig gerne som fjerde generation af anemoneelskere.

Klar parat forår

Tænk, at det kun er et par dage siden, sneen lå smukt men tungt over haven. Nu er det hele smeltet, og de forårsblomster, der var kommet i eksil i drivhuset, er fundet frem igen. Nu er det jo lige før, den første forårsmåned officielt begynder. Og så gælder det om at være klar 🙂 Det er jo nærmest en festdag. Derfor måtte der også lidt flere blomster til i krukkegruppen i indkørslen, der ærlig talt så lidt mast ud, da sneen smeltede.Det gjaldt dog ikke den fine Helleborus ‘Winterbells’. Det vil sige, det gjorde det, den så ret fladmast ud, men så snart den tunge sne var smeltet væk, rejste stænglerne sig stolt igen. Det er altså en super plante. Læs mere om den her.Jeg kom (selvfølgelig) til at indkøbe årets første (men med garanti ikke sidste) hornvioler, Viola cornuta, da jeg var på indkøb. De ser så søde og sarte ud men klarer det lidt bistre forårsvejr i stiv arm, og lyser så dejligt op på en grå dag. Hornviol må være ugens yndlingsplante. Også nyerhvervede dobbelte tusindfryd, Bellis perennis, kom til at gøre de hvide og sart lysegule, dobbelte Primula selskab i gruppen.Spirende løg af narcisser og våriris plantet i krukker og svøbt i en dyne af mos fra græsplænen supplerede med lidt ekstra forårsstemning. Så nu kan marts godt komme an. Jeg glæder mig.

Påskeklokke på vej

Påskeklokke, Helleborus x orientalis, har stået med smukke, grønne blade hele vinteren, men nu er de ved at være lidt anløbne og er begyndt at få brune pletter og plamager. Et klart signal om, at de har gjort deres arbejde, så tiden er inde til at klippe de gamle blade  af og dermed undgå risikoen for, at eventuelle plantesygdomme spredes til nyvæksten.Det tætte, nærmest bunddækkende løv gemmer på en hyggelig hemmelighed. Neden under dem er blomsterne nemlig stærkt på vej. De får plads, lys og luft, når alle de gamle blade bliver klippet af ved jordoverfladen.Blomsterknopperne er allerede langt fremme. Et dejligt syn med løfter om snarligt forår.Tænk, at man kan være så heldig, at der kun er et par måneder til, at påskeklokke bedet ser sådan ud igen. Ih, hvor jeg glæder mig 🙂

Kickstart med Primula

Ugen er suset af sted med et besøg på verdens største plantefagmesse, IPM i Essen i Tyskland. Uden om de store, grå messehaller var det hundekoldt og absolut vinterligt, men indenfor murene, var foråret begyndt. Et totalt sansebombardement af blomsterfarver, hvor forårsbebuder nummer 1, Primulaen, selvfølgelig påtog sig en fremtrædende rolle. Her i form af et “Provence Mix” fra et belgisk gartneri.Primula er en af de plantearter, planteforædlerne har et virkelig godt øje til, så der er masser af nye, fascinerende sorter på vej. Den her nyhed hedder Primula Belarina Lively Lilac.Primula Prima Belarina er endnu en plantenyhed, jeg så småt er begyndt at glæde mig til, kommer på markedet. Den minder om den smukke blå Primula Belarina Amethyst Ice – der kan ses her – jeg har været så glad for de senere år. Karakteristisk for serien er de stærkt fyldte blomster, der sidder i fine kopper af højblade. Sikke en farve, Prima Belarina’en har.Serien Primula Milkshake med sorter der spiller i mange toner af lilla er ligeledes en af de nyudviklinger, vi kan glæde os til i de kommende sæsoner, når de når fra forædlernes kataloger og ud i gartnerierne.

Primula boost til humøret

primula-65Trods sne og frost og jeg ved ikke hvad, er der allerede gang i nogle af havens tapre primula planter. Den her blomstrer stort set altid, så det er lige før, man ikke engang kan kalde den en forårsbebuder. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret vild med primula i alle afskygninger, og jeg kan næsten ikke vente, til sæsonen for alvor går løs i haven, som det ses her.

primulagirlsdelight-3Heldigvis kan man jo tyvstarte indendøre. Sådan et fad farvestrålende, knitrende friske primula, kan i den grad skabe forårsstemning i stuen. Det er svært ikke at gå primula-amok, når vintertristessen rammer, og det gode ved det er, at planterne senere kan genbruges. Det er derfor, de vokser her og der og alle vegne i haven.

image-1De fine peach melba favede eksemplarer kommer fra en serie, der hedder Primula Girl’s Delight, som Gartneriet Pedersen producerer. De er slet ikke til at stå for med de halvfyldte blomster i farvenuancer fra fersken til hindbær. Et dejligt boost til forårshumøret 🙂

 

Side 1 af 15

Helt hen i haven