Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Stauder (Side 1 af 16)

Fantasifulde frøstande

Selv om det selvfølgelig er lidt trist, når forårsbomsterne begynder at blomstre af, er det nu ikke svært at finde smilet frem, når de gør så meget ud af deres frøstande, som opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris. De er faktisk lige så fine nu, som dengang de blomstrede, bare på en anden måde.Også den tidlige cremefarvede kejserkrone, Fritillaria raddeana, har fundet de fantasifulde frøstande frem, der løfter sig helt skulpturelt over bedet mellem deres blomstrende afløsere. Tænk nu, hvis de kan så sig selv. Det ville være fantastisk, for det var kærlighed ved første blik, da de for første gang blomstrede her i haven tidligere på foråret. Dem vil jeg gerne have flere af.Deres slægtning vibeæg, Fritillaria meleagris, er i hvert tilfælde god til at så sig selv, så bestanden vokser på behagelig vis stille og roligt, for frøkapslerne får selvfølgelig lov at stå, til de er modne. Det er sjovt, så blomsterstænglerne strækker sig efter afblomstring og bliver flere gange højere end dengang, de ternede blomster nikkede øverst.Nu vi er ved fine og fantasifulde frøstande, så hører den her med, selv om den jo ok hører til de mindre velkomne i de fleste haver. Mælkebøttens fnuglette frøstand med hundredevis af frø udstyret med egen faldskærm er simpelthen smart konstrueret og sikrer, som enhver haveejer vil vide, en utrolig effektiv spredning af planten. Træls måske, men det er svært at komme uden om, at den er smuk i dette stadie.

Storkenæb som bunddække med blomster

Bar jord i bedene er ikke lige min kop te. Det gør det alt for nemt for ukrudtet at komme til. Derfor er bunddækkende planter i høj kurs her i haven. Og da ikke mindst, når de er så fine som storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizumLige nu står den fyldt med masser af blegrøde knopper, der folder sig ud til hvide blomster med rødlige støvdrager. Så fint. Det er en ret enerådig staude, der vandrer lidt rundt. Her under sydbøgen er den for eksempel ikke plantet, men den har selv fundet frem til den flimrende skygge under sydbøgens lette krone, som den så godt kan li’. Nu dækker den nok så praktisk jorden i midten af det bed.Sidste år fik jeg nogle prøveplanter af en ny serie af hvidgrå storkenæb, Geranium cinereum Jolly Jewel. De har klaret vinteren med glans og er faktisk supersøde. Spinkle og lette sammenlignet med de fleste storkenæb og med lækre farvetegninger på kronbladene. En fin lille bundplante, der dog er så åben i væksten, at den næppe kan holde ukrudt på afstand.Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ‘Album’, er så langbenet, at man vel dårligt kan kalde den en bunddækkeplante. Men så alligevel. De store blade og den kraftige vækst lukker nemlig så meget af for lyset i jordhøjde, at den ligefrem har ry for at kunne kvæle skvalderkål. Det har den nu ikke den store succes med her i haven, men den byder jo også på ret barske vækstbetingelser med den knastørre sandjord.Bølgekronet storkenæb har almindeligvis blomster i en helt speciel og ret lækker, mørk rødlilla farve, men den hvide sort er nu heller ikke til at stå for.

Sæsonens særlige planter

Her i haven er der rigtig mange af planterne, der har en særlig historie bag sig af den ene eller den anden grund. Men den her magnolies vej til haven hører nu alligevel til de mere specielle. Jeg så Magnolia ‘Genie’ med de ubeskriveligt lækre, dybt røde, næsten sorte blomster på plantemessen Green is Life i Polen for fem-seks år siden. Og jeg var helt solgt. Det var jeg i øvrigt ikke alene om, for sorten vandt en af messens nyhedspriser. Da den så oven i købet var til salg for små penge i messens plantesalg, var der ingen vej tilbage. Den måtte med hjem. Det kom den, og siden har den stået der og er vokset yderst behersket. Men i år skete miraklet så alligevel. Den første blomst sprang ud, og den er lige så smuk, som jeg huskede den. jeg er ret højt oppe… Der er et par stykker mere på vej, så nu har jeg store forventninger til de kommende års blomsterflor 🙂Den her nellikerod, Geum coccineum ‘Mai Tai’ er også en plante i særklasse for mig. En plantenyhed fra sidste år, som jeg fik lov at prøve. Noget af en succes – den bare blomstrede og blomstrede.Vel at mærke blomstrede med de her helt utroligt fine miniatureroser i delikate farver. Det er ikke svært at se, at nellikerod botanisk set tilhører rosenfamilien.

Den her vortemælk, Euphorbia x martinii tror jeg, den hedder på latin, er også en plante i særklasse. Sådan en, der er rigtig god til at give ro og struktur med gode farver og former, og så, når man lige kigger ordentligt efter, faktisk har en ganske betagende blomsterstand.

Løjtnantshjerter på geled

Hvis der er en forårsstaude, der har fascineret mig fra jeg var barn og næppe nogensinde holder op med at gøre det, så er det løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis. Det er da helt mirakuløst, at naturen har skabt så perfekt hjerteformede blomster. De er lige er begyndt at blomstre i lange geledder, hvor hjerterne nærmest danner kø, som om der er et barn, der har hængt lidt for mange julehjerter på den samme gren på juletræet i sin iver efter at pynte. Det er også fascinerende at holde øje med bierne, der tydeligvis har luret den snedige hjertekonstruktion. De åbner let og elegant blomsterne i bunden ved at vippe kronbladene til side, så de kan komme til den nektar, hjerterne gemmer på.Den hvide løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Alba’ har et helt andet diskret udtryk end den heftige pink sort. Det er svært at vælge en favorit, for de er jo dejlige på her deres måde, så her i haven er der plads til dem begge, og oven i købet også til en julehjerterød sort, der hedder Dicentra spectabilis ‘Valentine’. Den er lidt senere end de to andre, så den er endnu ikke begyndt at blomstre.

En ny omgang primulaer

De allertidligste primulaer og dem, der blev plantet først i krukkerne, er ved at miste pusten, men der er ingen grund til panik. De har gjort det godt og flot, og afløsningen har meldt sig. Det gælder for eksempel den fine sort af fladkravet kodriver, Primula elatior ‘Little Queen’, der nok så majestætisk blomstrer løs i haven sin krukkekarriere for et par år siden.

Primula vulgaris Oakleaf serien består af mutationer af den almindelige storblomstret kodriver, der skiller sig helt ud med blade, der ligner egeblade og tofarvede blomster, der minder om stjerner i store skærme. Speciel, men ret svær at stå for, synes jeg. Den har i øvrigt blomstret så fint i en måneds tid nu.

Min yndlingsprimula er nu nok alligevel hulkravet kodriver, Primula veris, som man kan være heldig at finde i de danske skove, hvis man ved, hvor man skal lede. Den er ikke så prætentiøs med sine små nikkende blomster, men så meget desto mere sød. Her i haven stortrives den og bliver faktisk væsentligt større i det, end de eksemplarer, jeg har fundet i naturen.Selv i naturen har de forskellige arter af primulaer det med at krydse sig med hinanden, så planteforædlere har generelt gode muligheder for at skabe smukke og anderledes sorter. Om det så er hulkravet kodriver, har der været forædlere på spil, så man kan få den ikke bare i den glade, gule forårsversion, som findes i botanikbogen men også i varme røde og orange nuancer i en serie, der markedsføres med navnet Primula veris Sunset Shades.

Forårsbed i sarte farver

Der er ved at udvikle sig trængselslignende tilstande i bedet under den opstammede kristtjørn, hvor påskeklokkerne ellers længe har haft scenen nogenlunde for sig selv. Påskeklokke, Helleborus x orientalis, er stadig lidt af en diva, der bare bliver ved med at se godt ud, selv om blomsterne modner og begynder at gå i frø. Men nu er den kommet i godt selskab.Den i mine øjne perfekte selskabsplante til påskeklokke, sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, er lige begyndt at blomstre med sine utroligt dejlige blomster, der dingler som små, hvide klokker med grøn blondekant fra de høje stængler. Ugens yndlingsplante er fundet! Sommer hvidblomme blomstrer i ugevis, så showet er kun lige begyndt.I efteråret lagde jeg en masse løg af den super søde narcis, Narcissus ‘Minnow’, der også lige er begyndt at blomstre som en af de seneste narcisser. Den er så sød med de bittesmå narcisblomster i en sart lysegul nuance. Jeg er sikker på, at den hvide balkananemone, Anemone blanda, der fortsat blomstrer lystigt, nyder det gode selskab.Hundetand, Erythronium toulumnense ‘Pagoda’ har også taget hul på en blomstringsperiode, der forhåbentlig varer længe i det kølige forår. De sart gule blomster, der bøjer deres lysegule kronblade koket bagud, når de springer helt ud, er slet ikke til at stå for.

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Fire bly violer

Det er et velendt faktum, at violer er blå. Men violer er også hvide, lysegule, pink og ligefrem fregnede. Det er højsæson for violer her i haven, hvor der gennem årene er udplantet mange forskellige, der først har været brugt i forårskrukkerne. Mange af dem har, som det fremgår, vist sig at være super gode genbrugsplanter.Det gælder i høj grad den pink martsviol, Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’, der har en rigtig lækker farve og dufter helt vidunderligt, som martsvioler skal.I samme serie findes den cremefarvede sort, Viola odorata Miracle ‘Vanilla White’, der også har bredt sig pænt i bunden af bedet, hvor den blev plantet ud for et par år siden og nu fungerer som fin bunddækkeplante. I år er jeg faldet pladask for pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’, som jeg ikke har prøvet før. Er den ikke fantastisk med de fregnede blomster, der nærmest ser ud som om, der er nogen, der er kommet til at sprøjte blålilla maling på de hvide kronblade. Den står så fint i en krukke nu, men planen er selvfølgelig, at den skal plantes ud i haven senere. Forhåbentlig vil den også vise sig at være god som genbrugsplante, for den må helt sikkert gerne både komme igen og brede sig her i haven.Labradorviol, Viola labradorica, blomstrer i en krukke nu og inden længe også i haven, for den er plantet flere forskellige steder, hvor den stille og roligt breder sig. Den er så dejlig med det meget mørke løv, der også er fint bunddække uden for blomstringsperioden.

Aggressiv slangeurt

Sidste forår erklærede jeg krig mod en absolut selvskabt plage i det pink staudebed. Slangeurt, Polygonum bistorta, var ved at tage magten i bedet, der af samme grund blev delvist omdannet til sommerblomstbed for at skaffe råderum til kampen om bedet. Foreløbig må slangeurt erklæres som klar vinder.

Slangeurt – her fotograferet i en anden have – er ellers en sød, yndefuld og uskyldigt udseende staude, men her i haven lever den til fulde op til sit navn og smyger sig rundt over det hele som en slange i paradis. Den er værre end skvalderkål! Nu er jeg gået i gang med at hakke alle de nye skud op. Der er lagt en udmattelsesstrategi, så hakken kommer på hyppigt arbejde i de næste par måneder. Suk.De få tilbageblivende stauder bliver omhyggeligt befriet for vildfarede skud af slangeurt og må så nok igen suppleres med sommerblomster for at få en pæn helhed ud af det. Her er det den smukke lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der er godt på vej med det fine løv pyntet af regndiamanter.Lægekvæsurt er høj og yndefuld men desværre ikke så god til at holde sig oprejst efter en tordenbyge. Derfor får den allerede nu en støttepædagog. Så kan skuddene vokse op gennem staudespiralen og skjule den og ad den vej forhåbentlig undgå at vælte.Jeg har ikke så mange af de stauder, der ikke kan holde sig oprejst ved egen kraft, men lige nøjagtig lægekvæsurt vil jeg nødig undvære, så den får den hjælp, den har behov for lige som den lækre, purpurrøde kløver, Trifolium rubens, der står bag den.

Det nye bed tager form

Det verserende drivhusbyggeri har forårsaget en større transformation af staudehaven. De tre tidligere små ovale bede – det hvide bed, det gule bed og påskeklokkebedet – er blevet fusioneret til et stort, centralt bed med organisk form, mens plænen efterhånden nærmest er reduceret til græsstier.Jeg tror, bedet har fundet sin rigtige form nu. Den passer ind i det skrånende terræn, og græsstierne, suppleret med trædesten af træ gennem bedet, giver naturlige ganglinjer. Tanken er, at bedets farver også skal være en fusion af de hidtidige tre bede og altså domineret af hvide, cremefarvede, lysegule og limegrønne nuancer.Der er blevet plads til en del nye planter i de jomfruelige bedarealer, der er indvundet af den hidtidige plæne. Og de første er allerede begyndt at flytte ind. Dels genbrugsplanter fra vinterens krukker, dels fra andre steder i haven, hvor der også er gang i nye projekter. Det gælder ikke mindst i pilebedet, hvor piletræet desværre er ved at dø, og ukrudtet er ved at tage magten. Det kommer jeg tilbage til 🙂Foreløbig er pilebedets stauder blevet gravet op. Det gav en hel trillebør fuld, der kunne befris for kvikgræs og andre ubehageligheder i en god arbejdshøjde. Det er jo heldigvis et godt tidspunkt til at flytte rundt på sagesløse stauder, så her i haven er der fuld gang i pladsbytteriet.

Side 1 af 16

Helt hen i haven