Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Sommerblomster (Page 2 of 9)

Kål og gulerødder i blomsterbedene

Inspireret af oplevelser i Park der Gärten i Tyskland, hvor gartnerne er ekvilibrister udi fantastiske beplantninger med sommerblomster, har jeg i år plantet grønkål i et af mine blomsterbede. Det har jeg ikke fortrudt 🙂 Det er ikke en hvilken som helst grønkål, men den rødbladede sort, Brassica oleracea ‘Redbor’, der har matchet perfekt til de lilla opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’, mens de blomstrede og stadig gør det, nu da det er de blågrønne frøstande, der fanger øjet.Kålplanterne har simpelthen et helt fantastisk farvespil at byde på og skaber samtidig lidt ro i den lette og flagrende beplantning med deres tyngde.Gulerodblomst, Daucus carota ‘Dara’ har jeg faktisk ikke sået i år, men de er alligevel dukket op til et dejligt gensyn. Jeg er bare så vild med de smukke, lette skærme, der varierer i farverne fra creme til rosa og alle kombinationer der imellem. Det er jeg ikke alene om. De er helt vildt omsværmede af insekter deriblandt mange af de bladluselskende svirrefluer.En anden skærmplante, jeg er ret vild med – og som jeg forøvrigt også “opdagede” i Park der Gärten – er tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’, der er en slægtning til kommen. Den har jeg forspiret i vindueskarmen og plantet ud, og nu er den endelig begyndt at blomstre med sine store, kniplingsagtige skærme, der lægger ud som limegrønne og gradvist bliver hvide. En virkelig lækker plante efter min smag 🙂

En finurlig fløjlsblomst

For nogle år siden fik jeg den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ af Hanne. Siden har jeg været selvforsynende med frø, og Ildkongen er blevet fast inventar i sommerhaven.Det er sådan en blomst, der gør det svært at forstå, at nogen kategorisk kan nægte at kunne lide Tagetes. Jeg synes i hvert fald, at den dyb orange, næsten røde farve og de vitterligt fløjlsagtige blomster er helt fantastiske.Jeg forspirer planterne inde og planter dem ud, når det bliver lunt nok, og så passer de ellers sig selv. De skal ind imellem stauder eller andre sommerblomster, for de bliver ranglede og super charmerende, fordi de væver sig ud og ind i beplantningen på deres egen finurlige måde.Endnu en fløjlsblomst, der får genvalg hvert år, er den lille, lysorange appelsintagetes, Tagetes tenuifolia, som jeg først og fremmest sår for at kunne plante den langs kanten af drivhuset med henblik på duftforvirring af bladlus. Om det har nogen effekt, skal jeg ikke kunne sige, men det ser også ret fint ud, synes jeg, og så dufter de godt.I år fik jeg faktisk produceret så mange planter, at der også var nok til et par krukker.

Stærke sommerblomster

Det var dejligt at stå op til en renvasket og grundigt opvandet have i morges, men jeg må indrømme, at jeg var noget bekymret på blomsterbedenes vegne, da regnen bare væltede ned i går. Men heldigvis har både stauder og sommerblomster i det store hele holdt sig oprejst – måske fordi, de er plantet så tæt, at de simpelthen ikke kan komme til at vælte… Løvefod, Alchemilla mollis, i kanten af bedene, kommer dog næppe på benene igen, men de sang også alvorligt på sidste vers i forvejen. Nu bliver de klippet ned, og så kommer der forhåbentlig friske, nye blade.Den smukke, snehvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, der ellers efterhånden har nået en anselig højde, knejser fortsat stolt midt i det hvide bed og blomstrer helt overdådigt. Det var virkelig en lettelse, for jeg vil nødigt undvære hverken synet eller blomsternes fantastiske duft.Den skønne skærmplante tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ er også en høj plante, der lige er begyndt at folde blomsterne i sine graciøse skærme ud. De har heldigvis heller ikke ladet sig anfægte af det store brusebad.Den fine, hvide dahlia, Dahlia ‘Snowflake’ er den første af bedets tre nye dahlia’er, der er sprunget ud. Her har den fundet en perfekt plantepartner i den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’.At haven har fået masser af vand, må ham her være bevist på. Der er ellers ikke lige frøterræn her på den tørre grund. Jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket, men jeg fik et mindre sjok, da han pludselig syntes, det var nødvendigt at hoppe væk efter først lige at have givet mig et fornærmet blik over forstyrrelsen.

Grønne blomster skaber pauser

Grønne blomster er eminent gode til at skabe små, tiltrængte pauser i et ellers farverrigt blomsterbed, synes jeg. Derfor kom den sælsomme art af tobak, Nicotiana knightiana, med på bestillingslisten, da jeg købte frø af sommerblomster i foråret. Et nyt bekendtskab for mig, så jeg har været spændt på at lære den nærmere at kende.

Og lad mig sige med det samme, at det er et bekendtskab, der lynhurtigt har udviklet sig til et godt venskab. De cirka en meter høje stængler løfter sig graciøst over den lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ og går rigtig godt i spænd med de mørklilla opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’.

Den fungere super fint til de planlagte pauser i beplantningen, og når man kommer tæt på, er de små, limegrønne blomster simpelthen en nydelse. Den plante burde altså ha’ et smukt, dansk navn…

En anden af bedets pauseplanter med grønne blomster er tragtbæger, Molucella laevis. Ja, i virkeligheden er det ikke blomsterne, der er grønne, men de tragtformede højblade, der danner en beskyttende kappe om de små, hvide blomster, der ikke gør nævneværdigt væsen af sig. Det gør til gengæld højbladene, der har givet planten status som afskæringsblomst til buketter i både frisk og tørret tilstand.  Men fin er den nu også i blomsterbedet, synes jeg.

Ærteblomster med og uden duft

En af de mest spektakulære planter i haven lige nu er den snehvide sort af flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius ‘Alba’. Der er faktisk et klatrestativ inde midt i blomsterhavet, men den frodige plante har fuldstændig dækket det og breder sig i øvrigt dumdristigt langt ud over rammerne af stativet, med den risiko det giver for at kække i vind og vejr. Men foreløbig går det fint.

Flerårig ærteblomst er, som navnet mere end antyder, en staude, der kommer trofast igen år efter år. De smukke, hvide blomster ligner meget blomsterne af de populære enårige ærteblomster, dem der hedder almindelig ærteblomst, Lathyrus odoratus. Men de adskiller sig desværre på et markant punkt. De dufter nemlig overhovedet ikke. Det er en skam, men til gengæld er de ualmindeligt nemme at dyrke og jo absolut smukke at se på.

Dufter gør til gengæld Lathyrus odoratus ‘Matucana’. Helt fantastisk endda. Det er en gammel sort med ret små, tofarvede blomster. Den holder jeg meget af, for jeg synes, den er mere yndefuld end mange af de storblomstrede sorter. Og dertil kommer så duften. Den står i en krukke ved døren til det nye drivhus, hvor velduften strejfer næsen, hver gang man går ud og ind.

En anden lækker sort af almindelig ærteblomst, der lige er begyndt at blomstre for alvor, er den meget mørkerøde, næsten sorte Lathyrus odoratus ‘Black Knight’, der også kan det der med at sprede velduft i luftrummet omkring sig. Det er de duftoplevelser, man skal huske at minde sig selv om i det tidligste forår, når det er sæson for forspiring, så man ikke risikerer at glemme at så ærteblomster.

Tusind tak for besøgene

En fantastisk weekend er ved at være forbi, og familien her er ved at være en anelse mat i sokkerne. Men hold op hvor har det været dejligt at have haven fyldt med så mange så glade havefolk. Tusind tak for alle besøgene, alle de pæne ord og alle de gode spørgsmål.

Der er nogle af havens planter, som rigtig mange har spurgt til. En af dem er voksurt, Cerinthe major, der lige nu lyser vældigt op med sin sære, blågrønne højblade, som de små, rørformede, lilla blomster putter sig i. Det er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud. Nogle af gæsterne har fortalt mig, at den gerne sår sig selv. Det krydser jeg fingre for 🙂

En anden plante, der virkelig har fanget opmærksomheden, er ikke uventet Senecio candicens ‘Angel Wings’. De smukke krukkeplanter med blade så hvide og bløde som englevinger, er prøveplanter fra Gartneriet Pedersen, der blev plantet i krukkerne i april og siden har udviklet sig både smukt og elegant. Mon ikke de har bestået prøven, så gartneren tager dem i produktion til næste år. Jeg er sikker på, at vi er mange, der håber på det.

Sidst men ikke mindst er der mange, der har spurgt til den høje graciøse staude, virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum. En høj og graciøs staude, der lige er sprunget ud og i øvrigt er utroligt nem at have med at gøre, selv her på et vindomsust hjørne på sandjorden. Den vælter ikke, trods højden, og den blomstrer i månedsvis. En af mine absolutte yndlingsstauder.

Tobak, opium og græs i blomsterbedet

Så gik mit ønske i opfyldelse. Den smukke, smukke opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’ er sprunget ud netop op til weekenden, hvor der er åben have her på matriklen, Sondrupvej 42, 8340 Hundslund, lørdag og søndag kl. 10-17. Det ville da næsten være synd ikke at dele det syn med andre 🙂 Det skal selvfølgelig lige understreges, at det kun er synet af planten, der skal nydes. Alle de mange smukke sorter af opiumvalmue, der dyrkes i haverne, nedstammer fra en af verdens ældste kulturplanter men er jo forædlet med henblik på alt andet en udvinding af euforiserende stoffer.

Det er heller ikke for tobakkens skyld, jeg dyrker vingetobak, Nicotiana alata ‘Perfume Purple’. (Det ville nok heller ikke nytte noget, for det er en anden art af Nicotiana, der leverer blade til tobaksindustrien). Den smukke, dyb lilla sort er et førstegangsbekendtskab, der passer perfekt til de lige så lilla valmuer. Desværre fik jeg kun en enkelt plante ud af det brev frø, jeg forspirede. Det er jeg faktisk lidt bister over, men dejlig er den, den plante det blev til. Jeg må vist i gang med at samle frø senere på sommeren.

Langt bedre gik det med den hvide fætter, Nicotiana alata ‘White’, der er blevet fast inventar i sommerhaven. Her resulterede forspiringen i rigeligt med planter.

Blomsterne er simpelthen så fine og elegante, og planterne blomstrer og blomstrer i månedsvis. Desuden dufter blomsterne helt skønt, så der er klart genvalg fra år til år.

Sammen med den hvide vingetobak er der plantet hjertegræs, Briza maxima. Græsplanterne blev også forspiret i vindueskarmen og plantet ud samtidig med sommerblomsterne. Nu står de der og dingler med de fine aks fyldt med langstrakte hjerteformede småaks. Så giver det virkelig mening at have græs i blomsterbedet 🙂

Valmuer i venteposition

Ih, hvor jeg glæder mig til mine opiumvalmuer, Papaver somnifera, springer ud. Vi er faktisk derhenne, hvor jeg tjekker dem flere gange om dagen. Det er hjemmelavede planter, så Trappebedet er spækket med dem. Og går det som billedet på frøposen lovede, så bliver det helt fantastisk 🙂 Sorten hedder ‘Dark Plum’ og har en dyb lilla farve som sveskeblommer. Jeg håber, de når det til weekenden, hvor der er åben have her på matriklen 8.-9. juli kl. 10-17, men det ser sådan ud. Knopperne er nærmest bristefærdige.

De mørklilla valmuer kommer lige til at løfte farvekombinationen i det stærkt udvidede trappebed, der er fusioneret med det tidligere blå bed. Nu er det ikke bare blåt men også lilla, limegrønt og lysegult. Forrest er det den helt skønne margerit, Leucanthemum ‘Broadway Lights’, der i hvert fald når at springe ud til weekenden med sine lækre, sart lysegule blomster.

I det hele taget synes jeg, det går ret godt med integrationen under de nye betingelser i bedet. Sommerblomster og stauder enes pænt om pladsen, blander sig godt med hinanden og skaber en helhed, der er god for øjnene. Øverst er det sommerblomsten stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ og nedenunder den tårnhøje mælkeklokke, Campanula latiflora, den sart lysegule kløverart, Trifolium pannonicum, og den søde jakobsstige, Polemonium caeruleum, der selvsår, så det halve kunne være nok.

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Sommerblomster redder staudebedet

De nyopståede staudebede er som planlagt ved at lukke sig om sig selv. Det skyldes ikke så meget stauder, som det skyldes det mylder af sommerblomster, der – i mangel af stauder – blev forspiret og udplantet, så de to store bede også bliver værd at se på her i deres første år. Sommerblomsterne redder simpelthen staudebedene fra en kedelig sæson.Sommerblomsterne er ved hjælp af flittig vanding kommet super godt fra start, og nu begynder de også lige så roligt at blomstre, så det hele bliver ikke ved med at være grønt i grønt. De første blomster har virkelig sparket gang i min fantasi, så jeg ser allerede bedene som overdådigt smukke 🙂 Det bliver dejligt, når andre – forhåbentlig – også kan se det.En af dem, der kommer mange af, er den ganske sart lysegule stolt kvaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’. Det vil sige helt rigtige ‘Xanthos’ er det ikke, for planterne stammer fra frø, jeg tog af den enlige plante, der sidste år kom ud af en hel pose frø… Heldigvis har frøene vist sig vældig levedygtige og stabile. Jeg er ret pjattet med den fine, sarte farve.Voksurt, Cerinthe major, har jeg ikke prøvet at dyrke før, men også her er forspiringen gået fint og helt problemfrit. Det ene bed bliver holdt i blå, lilla, lysegule og sølvgrå nuancer, og her passer voksurt som fod i hose. Den er også lige begyndt at blomstre med helt specielle, nikkende, blålilla blomster mellem de lige så specielle blågrønne blade.Mens jeg er blevet holdt godt til ilden af fremspirende græs, der ikke hører hjemme i bedet, etableringsfasen igennem, har jeg paradoksalt nok også plantet græs ud imellem de andre planter. Det er den smukke stor hjertegræs, Briza maxima, der allerede nu er begyndt at blomstre med de fineste, hjerteformede aks, der dingler sødt fra tynde stængler.Med til koret af sommerblomster lige nu hører en af mine absolutte favoritter, den kniplingsagtige skærmplante blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Den behøver jeg ikke længere at forspire, for efter at jeg såede den for nogle år siden, har den troligt sået sig selv og popper nok så fint op både her og der og spreder sit stjernestøv over bedene som en rigtig primadonna.

Page 2 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén