Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Sommerblomster (Page 1 of 9)

Sensommerbed i pink nuancer i topform

En stor del af haven er for alvor gået i sensommermode med brune frøstande og kæntrede planter oven på regn og blæst i mere end rigelige mængder. Men det pink bed – der har været en del udfordringer med i år – ser faktisk bedre ud, end det længe har gjort. Det hænger selvfølgelig sammen med, at mange af planterne i bedet netop er sensommerblomstrende. De giver lige et plus på haveglædekontoen mellem bygerne. Et dejligt sensommerbed.Duehoved, Chelone obliqua, er en af de stauder, der brillerer nu, hvor de fleste kolleger er begyndt at falme. Lækker farve, god stabil struktur, der aldrig kræver støtte eller opbinding, og sjove blomster, der vitterligt ligner duehoveder. En klar sensommerfavorit her i haven.

Kattehale, Lythrum salicaria, har stået model til en del rusketure på det seneste, men har rejst sig fint igen. Også en dejlig, pålidelig sensommerstaude, der aldrig er noget ballade med 🙂

Den helt skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, der blev forspiret fra egne frø i det tidlige forår, har været urimeligt længe om at komme i gang i år. Men nu kører det for den. Lette blomsterstande med små blomster i alle nuancer af pink, lyserødt og hvidt. Den er slet ikke til at stå for.Endelig er der jo bedets ubestridte mirakel. Ja ikke fordi almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, almindeligvis er noget mirakel, men i lyset af, at busken trives  bedst på fugtig jord i halvskygge og dybest set ikke tåler udtørring, klarer den sig fantastisk her i haven år efter år. Jeg har garanteret sagt det før, men jeg elsker den måde, blomsterstandene blegner på, når sensommeren sætter ind. Gradvist kommer de lysende pink blomster til at se ud som om de er lavet af vintage gavepapir fundet i et fjernt hjørne på et glemt loft. De er virkelig lækre.

Stadig sæson for solhat og sommerfuglebusk

Det er mere end en måned siden, purpursolhat, Echinacea purpurea, begyndte at springe ud her i haven i diverse farver, som det ses her, men de blomstrer endnu. Farverne er måske blevet lidt blegede, og randkronerne er begyndt at at bøje sig lidt mere ydmygt, men det, synes jeg nu ikke, de er blevet mindre dejlige af. Mange har nævnt, at de har svært ved at få purpursolhat til at komme igen. Jeg vil gerne melde mig i koret, når det gælder de nye, stærkt forædlede sorter med vilde farver og former, men den gode gamle “rigtige” purpursolhat med den fantastiske farvekombination af støvet pink og rødbrun, volder ikke problemer her i havenJeg har oven i købet lige opdaget, at der er flere på vej. En ny generation af selvsåede småplanter dukker op hist og pist i bedet. De skal være så velkomne.Sidste år plantede jeg en spændende ny sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Flower Power’ med en ualmindelig sød blomsterfarve i trappebedet, hvor purpursolhat også står. De matcher ret fint, synes jeg. Og nu hvor de øvrige sommerfuglebuske i haven er ved at se lidt slidte ud, er den lige begyndt at blomstre. Det er vi mange, der er glade for.Højt til vejrs over samme bed, er der også kommet godt gang i sensommerblomstringen takket være de mange kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der blev plantet ud i foråret efter forspiring i vindueskarmen. En herlig plante med så stive stængler, at den holder sig oprejst uanset vind og vejr. Også den er sommerfuglene i øvrigt helt pjattede med.

Fingerbøl i ny rolle som sommerblomst

Fingerbøl, der måske er bedre kendt med det latinske navn Digitalis, er, når det skal være helt rigtigt, en to-årig plante, der sås det ene år, spirer og danner roset, for så at blomstre den følgende forsommer. Men se nu lige her. Ved hjælp af nye, hurtigtblomstrende sorter og et lille kunstgreb, kan fingerbøl også bruges som sensommerblomstrende sommerblomst.Her er det sorten Digitalis purpurea ‘Dalmatian White’, der blev sået medio marts ligesom de øvrige sommerblomster, der forspirede i vindueskarmen. De blev også pottet op samtidig og siden plantet ud i haven i begyndelsen af juni. Det er ikke svært at gætte, hvad sortsnavnet kommer af – og heller ikke hvad det danske artsnavn, fingerbøl, hentyder til. Der er i øvrigt en hel serie af ‘Dalmatian’ sorter i mange lækre farver. Digitalis ‘Dalmatian Peach’ ses her.

Det er skønt, når fingerbøl blomstrer i forsommeren, men det er ikke mindre skønt nu. Sommerblomsterne gav dem hurtigt baghjul og har blomstret dejligt hen over sommeren, men nu begynder de at se lidt slidte ud. (Altså undtagen narcistobak, Nicotiana sylvestris, der bare bliver ved og ved. En super naboplante til den hvide fingerbøl, synes jeg). Til gengæld står fingerbøl spirene der og lyser smukt op med smukke, friske blomsterspir. Jeg ved det ikke, men jeg tvivler på, at de giver en omgang mere næste år. Det kunne være dejligt, men for en sikkerheds skyld må der sås nogle flere, for det er helt klart en oplevelse, der tåler en gentagelse.

Frø til fremtidens valmuer og birkes til bollerne

Kun minderne er tilbage om sommerens største hit her i haven, de mørkt violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Men de minder er så gode, at der helt sikkert skal sås et nyt kuld til næste år. I år købte jeg frøene, forspirede i vindueskarmen i foråret og plantede de små planter ud med stor forsigtighed, for de bryder sig reelt ikke om at blive forstyrret. Heldigvis gik det over al forventning.Det gode ved opiumvalmuer er, at de ud over den smukke, smukke blomstring også har super dekorative frøstande. Dem har jeg glædet mig over længe, men nu er de begyndt at kæntre, og da frøstandende samtidig rasler lovende, er jeg blevet enig med mig selv om, at tiden er inde til høst. Håbet er, at der så er ganske gratis frø til endnu et valmueflor næste år. Jeg har ingen anelse om, om frøene er stabile, så blomsterne får samme lækre farve som forældrene, men det er da værd at prøve.Selv om frøkapslerne rasler lifligt, får de lige lov at stå til tørre og pynte i nogle dage, før jeg drysser frøene ud og tørrer dem i flade bakker. Jeg kunne formentlig sagtens lade frøene selvså i haven, og der dukker garanteret også selvsåede planter op til foråret, men for at være på den sikre side, er det nu rart at have frø i depot også. Til foråret vil jeg prøve dels at forspire frø som i år, dels at så på friland, når det bliver lunt nok. Måske kan jeg så få en ekstra lang blomstringsperiode ud af det – det kunne være lækkert.Frøkapslerne i kanden til højre kommer fra nogle andre og temmelig selvbestaltede opiumvalmuer, der bare dukkede op uden smålig skelen til mine farvekoordinerede bede… Nænnede at luge dem gjorde jeg dog ikke, når nu de havde udvist så meget initiativ 🙂Den har jeg dog ikke ligefrem tænkt mig at så igen, så jeg har primært høstet frøkapslerne for at undgå alt for voldsom invasion. Til gengæld har jeg tænkt mig at bruge frøene som birkes på de hjemmebagte boller, så helt til spilde går de skam ikke.

Kæmpeverbena med gode naboer

Jeg har lige haft en spændende ud-af-haven oplevelse i Park der Gärten, i den tyske by Bad Zwischenahn nær Oldenburg. Park der Gärten er et enormt område, der oprindeligt husede en af de store tyske haveudstillinger, og som har fået lov at henligge som park. Der er et hav af små demohaver, men efter min mening er de ikke den egentlige attraktion. Det er derimod de imponerende og betagende beplantninger, der smyger sig mellem demohaverne. De er en sand opvisning i, hvor meget man kan med sommerblomster, hvis man virkelig vil. Her er alle de store, de høje og de virkeligt i øjnefaldende, som man er nødt til at lave selv, hvis man vil have dem, Og her er der leget med former og farver, så man ind  bare står der i næsegrus beundring og andre gange nærmest bliver blæst bag over. Kæmpeverbena, Verbena bonariensis, som jeg selv bruger flittigt og holder meget af, er tydeligvis også gartnernes yndlingsplante, for den går igen i rigtig mange sammenhænge. Her som nabo til den forbløffende orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, som det bare ikke vil lykkes mig at lave selv…

I de store bede er der skabt fantastiske kombinationer af sommerblomster, stauder, grønsager og prydgræsser i hæmningsløse mix helt uden smålig skelen til traditionelle opdelinger i plantegrupper. Det er bare flot og voldsomt inspirerende efter min mening. Det spektakulære prydgræs, Pennisetum glaucum ‘Purple Majesty’, troede jeg egentlig ikke, jeg kunne li’, men sammen med kæmpeverbena, og hvad vi ellers har, fungerer den til et 12’tal. Her er kæmpeverbena kommet i godt selskab med rød grønkål, Brassica ‘Redbor’ og den virkelig fnuglette prærie-hirse, Panicum virgatum ‘Fountain’, der nærmest ligger som en tåge ind gennem bedet. Den er jeg simpelthen nødt til at prøve at skaffe frø af 🙂

Det var også i Park der Gärten, jeg for nogle år siden opdagede den skønne tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’, som jeg siden har haft utrolig meget glæde af at så hvert år. Den er gartnerne vist også meget glade for, for den bliver meget flittigt brugt i beplantningerne. Her som et bølgende hav i selskab med kæmpeverbena. Wow.

Chokoladeblomst og stolt kavaler til lidt af hvert

Planteslægten kosmos er leveringsdygtig i nogle af sommerens allerbedste sommerblomster, hvis man spørger mig. De er smukke, blomstrer dejligt længe og så er de egentlig ret nemme at dyrke. En absolut darling her i haven er chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus. Den har holdt en lille blomstringspause i det kolde, våde vejr, men nu er virkelig gang i den igen i krukkegruppen ved fordøren.De fløjlsagtige, dybt mørkerøde blomster på graciøse, tynde stængler er simpelthen i særklasse. Chokoladekosmos er alle tiders krukkeplante, men på haveudstillingen IGA Berlin 2017, så jeg den faktisk også plantet i blomsterbede sammen med græsser, som det ses her. Det skal jeg vist prøve næste år.Det gør jo det hele lidt nemmere, når blomsterne så at sige har jordforbindelse også i dybden. I år har jeg haft utrolig meget glæde af den sart lysegule sort af stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’, der blev forspiret inde og plantet ud i et blomsterbed. Den har blomstret i månedsvis og viser ingen tegn på at holde op.Den sart lyserøde stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, gør det også ret godt i det pink bed, hvor den blander sig pænt med stauderne i bedet.Den lidt mere pangfarvede sort er til gengæld udnævnt til krukkeplante, og gør også det ganske godt, bare jeg husker at vande. Ind imellem ser den meget træt ud, men den retter sig hurtigt, når vandkanden kommer til undsætning.

Der vokser oven i købet også stolt kavaler i køkkenhaven. Blomsterne er nemlig super gode i buketter, så jeg har sået en pose blandede frø i forventning om at have gode forsyninger til sensommeren buketter. De er lige begyndt at blomstre, så den plan ser ud til at holde stik 🙂

Stiklingeformering med høj succesrate

Da jeg sidst i maj plantede gråbladet evighedsblomst, Helichrysum petiolare i krukkerne, havde planterne allerede så lange skud, at jeg valgte at forkorte dem, for at få mere buskede planter. De afklippede skud skulle jo ikke gå til spilde, så de blev klippet til stiklinger og stukket i små potter med spiremuld. Gråbladet evighedsblomst – her i den gulbladede sort – er simpelthen noget af det nemmeste at stiklingeformere, så nu er der friske planter klar til sensommerkrukkerne.Stiklingerne har slået rod alle som en, og vokser så godt, at det igen er oplagt at korte skuddene af, så planterne busker sig pænt. Den ser lidt afpillet ud lige efter sådan en rundbarbering, men det betaler sig i længden.Dermed står jeg endnu engang med en håndfuld stiklinger – men da det begynder at knibe med krukkekapaciteten, får de nu prædikatet kompost i denne omgang.Efter plantning, er de nye planter hurtigt klar til at være med i krukkegrupperne, hvor de kan gøre de vildtvoksende moderplanter følgeskab. Gråbladet evighedsblomst er der virkelig gang i, og planterne er efter min mening guld værd i krukkegrupperne med deres fine løvfarver og rankende vækst, der væver helheden så smukt sammen. Og bliver de for rankede, kan man til hver en tid korte skuddene af, uden at planten tager det mindste anstød af det.

Nu blomstrer edderkoppeplante og narcistobak

En ny omgang af de sommerblomster, der startede deres liv i vindueskarmen i foråret, er begyndt at blomstre. Forbløffende nok, vejret taget i betragtning. De blander sig med de øvrige planter blandt andet her i det overvejende hvide bed, så helheden stadig ser fin og frisk ud. Heldigvis er den tårnhøje narcistobak, Nicotiana sylvestris, ikke væltet trods det ret voldsomme vejr, vi har været nødt til at finde os i på det seneste.Narcistobak er en super god plante, når man har lidt rigeligt med bar jord i et nyt bed. De store blade dækker godt, og blomsterne er bare så smukke. Og så dufter de tilmed helt skønt – ikke mindst i aftentimerne. Det er utroligt, at der kan nå at komme sådan en kæmpeplante ud af de bitte-bittesmå frø, men det kan der altså, og jeg har aldrig oplevet, at det er slået fejl.Om morgenen kan blomsterstanden godt se lidt morgensur ud, fordi de enkelte blomster visner ret hurtigt. Men det er nemt at give den en hurtig make-over ved at trække de anløbne blomster af. Der kommer hele tiden friske blomster, så den bevarer sit smukke udseende over en virkelig lang periode.Den hvide edderkoppeplante, Cleome spinosa ‘Helen Campbell’, har også været længe undervejs, siden den blev sået i en bakke i det tidlige forår. Men nu er den første sprunget ud, og flere er på vej. Her mingler den fint med tandstikkerurt, Amni visnage ‘Green Mist’ og den hvide indianermynte, Agastache anisata ‘Alba’. Det bliver så godt 🙂

Kål og gulerødder i blomsterbedene

Inspireret af oplevelser i Park der Gärten i Tyskland, hvor gartnerne er ekvilibrister udi fantastiske beplantninger med sommerblomster, har jeg i år plantet grønkål i et af mine blomsterbede. Det har jeg ikke fortrudt 🙂 Det er ikke en hvilken som helst grønkål, men den rødbladede sort, Brassica oleracea ‘Redbor’, der har matchet perfekt til de lilla opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’, mens de blomstrede og stadig gør det, nu da det er de blågrønne frøstande, der fanger øjet.Kålplanterne har simpelthen et helt fantastisk farvespil at byde på og skaber samtidig lidt ro i den lette og flagrende beplantning med deres tyngde.Gulerodblomst, Daucus carota ‘Dara’ har jeg faktisk ikke sået i år, men de er alligevel dukket op til et dejligt gensyn. Jeg er bare så vild med de smukke, lette skærme, der varierer i farverne fra creme til rosa og alle kombinationer der imellem. Det er jeg ikke alene om. De er helt vildt omsværmede af insekter deriblandt mange af de bladluselskende svirrefluer.En anden skærmplante, jeg er ret vild med – og som jeg forøvrigt også “opdagede” i Park der Gärten – er tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’, der er en slægtning til kommen. Den har jeg forspiret i vindueskarmen og plantet ud, og nu er den endelig begyndt at blomstre med sine store, kniplingsagtige skærme, der lægger ud som limegrønne og gradvist bliver hvide. En virkelig lækker plante efter min smag 🙂

En finurlig fløjlsblomst

For nogle år siden fik jeg den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ af Hanne. Siden har jeg været selvforsynende med frø, og Ildkongen er blevet fast inventar i sommerhaven.Det er sådan en blomst, der gør det svært at forstå, at nogen kategorisk kan nægte at kunne lide Tagetes. Jeg synes i hvert fald, at den dyb orange, næsten røde farve og de vitterligt fløjlsagtige blomster er helt fantastiske.Jeg forspirer planterne inde og planter dem ud, når det bliver lunt nok, og så passer de ellers sig selv. De skal ind imellem stauder eller andre sommerblomster, for de bliver ranglede og super charmerende, fordi de væver sig ud og ind i beplantningen på deres egen finurlige måde.Endnu en fløjlsblomst, der får genvalg hvert år, er den lille, lysorange appelsintagetes, Tagetes tenuifolia, som jeg først og fremmest sår for at kunne plante den langs kanten af drivhuset med henblik på duftforvirring af bladlus. Om det har nogen effekt, skal jeg ikke kunne sige, men det ser også ret fint ud, synes jeg, og så dufter de godt.I år fik jeg faktisk produceret så mange planter, at der også var nok til et par krukker.

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén