Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Køkkenhave (Page 1 of 13)

Figen, figenkaktus og artiskok klarer sig trods kulden

Figen, Ficus carica, i køkkenhaven har efterhånden mange år på bagen og har aldrig for alvor vist tegn på ikke at bryde sig om klimaet. Det er en fin og frodig busk med en ret særpræget, åben vækstform og de store, karakteristiske figenblade, som jeg synes er ret lækre. Det eneset lille tegn på, at voksestedet i køkkenhaven uden lunende mur eller lignende i ryggen, kunne være bedre, er, at den ikke giver ret mange figner. Nogen bliver det dog til, og de bliver selvfølgelig nydt med andagt. Planten er et vaskeægte impulskøb i et hollandsk havecenter, så jeg har ingen anelse om, hvad sorten hedder.

Til gengæld har jeg store forventninger til en anden figen, der blev plantet i det lune “eksotiske” hjørne af haven for et par år siden – også for så vidt angår frugtsætning. Den er bare ikke rigtig kommet i gang med at bære endnu. Ficus carica ‘Røsnæs’ er en dansk udviklet og dansk produceret sort, der derfor er tilpasset klimaet på vores breddegrader. Håber, den er stor nok til at få figner næste år. Læs mere om sorten her.Figenkaktus, Opuntia ficus-indica, har ikke noget med figen at gøre ud over navnet, men jeg er lidt paf over, hvor godt det eksemplar, datter Anne forærede mig i foråret, er kommet fra start i samme lune hjørne af haven. Det kunne være så fedt, hvis den ville vokse sig stor og for alvor eksotisk 🙂 Det bliver spændende, om den vil overvintre her i haven. Det skulle være muligt, men det er lidt svært at tro på.De smukkeste planter i det eksotiske hjørne lige nu må være artiskokkerne med deres fantastiske blomster. Den ultimative spiselige blomst. Det er nødvendigt med et nærbillede, for planterne har lidt under den kolde sommer og er ikke blevet til meget i år. Heldigvis fejler blomsterne ikke noget.

Kuk i kommentarfeltet

Der er sket et eller andet mystisk i en opdatering af bloggen, så kommentarfeltet er forsvundet. Man kan kun komme til det ved at kommentere direkte fra nyhedsmailen, som kun bloggens følgere får. Der arbejdes intenst på at finde en årsag og en løsning 🙂

Høsten gemmes som sommer på glas

Der kan høstes lidt af hvert i øjeblikket, hvis man ellers er hurtig mellem bygerne. Agurkerne fortsætter med at imponere, men årets tomateventyr bliver vist desværre kort. Det fugtige vejr er det rene guf for gråskimmel, så planterne ser sølle ud. Mange meloner er det ikke blevet til, men hold op hvor har de været lækre, dem vi har høstet i drivhuset.Høsten af efterårshindbær Rubus ‘Autumn Bliss’ er også i fuld gang, selv om det våde vejr også her går ud over udbyttet. Vanddrukne bær og bær med tilløb til gråskimmel skal jo helst ikke med i syltetøjet, så de ryger ud over kanten.Brombærkrattet i de vilde hjørner af haven, som der ellers bandes en del over her på matriklen, er for en gangs skyld populært, for bærrene er rigtig flotte i år, hvor planterne ikke har manglet vand på noget tidspunkt.Brombær modner over en dejligt lang periode, så dem skal der nok blive høstet tilstrækkeligt af. Et høstarbejde, der udføres med fare for liv og lemmer, for brombærrankerne stikker frygteligt og krattet er garneret med gigantiske brændenælder.En del af høsten er allerede endt på flasker og glas til opmuntring på de mørke vinterdage. De flotte brombær affødte lige et hjemmestrikket eksperiment. Valnødder i brombærsirup med vanilje og stjerneanis… Tiltænkt en god ost. De er ikke prøvesmagt, men hvis det er lige så godt, som det lyder, må der produceres nogle flere glas 🙂 De ovntørrede cherrytomater med saltede kapers i krydderolie er en klassiker her i huset. Lækre til tapas og ting. Forhåbentlig bliver det til lidt flere glas, før sæsonen er ovre

Staudebørnehave i det sneglefri salatbed

En kombination af for meget høstklar salat på én gang, for lidt tid og alt for meget regnvejr har betydet, at det sneglefri salatbed er løbet løbsk for mig. De forskellige salater har lige gang i en opvisning i stokløbning tilsat fine blomster. Det er vist blevet tid til en gennemgribende oprydning.Raddichio hovederne er heldigvis ikke gået i stok men ak, alt det regnvejr har desværre sat sit klamme præg på planterne.Heldigvis kan de yderste lag rådne blade skrælles af, og inde i midten gemmer der sig de fineste små raddichio hoveder, der ikke fejler noget. Se så, nu har jeg opfundet portionsanretninger af raddichio… De små hoveder er hermed reddet, og resten af indholdet af salatbedet er havnet på komposten.Yesss! Ledig jord 🙂 Det kom lige tilpas, for siden min Hollandsekspedition med indlagte inspirationsbesøg i forrige uge, er jeg kommet til at bestille en stak must-have stauder hos staudemarken.dk. De kom (og endda lidt flere end jeg havde bestilt – tak for dem) hurtigere, end jeg nåede at komme i tanke om, at jeg ikke har nogen steder at plante dem, så længe alle sommerblomsterne og dahliaerne holder stand.Det er jo noget bøvl at skulle gå og passe planter i små potter alt for længe, så nu er der indrettet staudebørnehave i det ledige salatbed. Der står de meget bedre og kan brede deres rødder lidt længere omkring end i potterne, så der ikke skal holdes så meget øje med dem. En fin – og jo også nogenlunde sneglefri mellemstation – indtil der bliver ledig plads i staudebedene.

Aspargesbiller nedlægger aspargesbedet

Jeg er træt af aspargesbiller! De har totalt spoleret aspargeshøsten i år ved at lægge æg på alle de ellers så lækre friske aspargesskud, og nu har larverne nærmest afløvet toppene, der jo ellers skulle samle kræfter til planterne til næste års høst.De ternede aspargesbiller dukkede op for første gang for to år siden, og blev hårdnakket slået ihjel hen over sommeren. Men åbenbart ikke hårdnakket nok, for i år har den været endnu mere gal. Så nu opgiver jeg og nedlægger aspargesbedet. Aspargesbiller lever udelukkende af asparges, så når der er gået nogle år, må man gå ud fra, at de har fundet andre græsgange, så det kan svare sig at etablere et nyt bed. Jeg elsker simpelthen asparges, der jo er noget af det allerførste man kan høste i haven, så det bliver træls at undvære. Øv.Den kedelige situation blev så anledning til at afprøve en ny beskæresaks, jeg har fået forærende. Den er ret speciel med håndgreb af kork, der er rart at holde på. Virkelig lækker at arbejde med. Læs mere om nyskabelsen fra Fiskars her.Nu er alle aspargestoppene klippet ned til grunden, og skuddene klippet i stykker og puttet i poser, så de kan fragtes langt væk fra haven incl. larver og helst også biller. De skal absolut ikke på komposten. Som et sidste farvel dukkede der enkelte fine asparges op under klippe arbejdet – uden de grimme æg, som det tydeligvis ikke er sæson for. De skal nydes med andagt.

 

Majsplanter med storhedsvanvid

Jeg ved ikke lige, hvad der er sket, men mine majsplanter, der blev sået på stedet i foråret, er gået fuldstændig amok. Og dog, måske ved jeg det alligevel. Planterne er formentlig kommet til at stå lige lovligt tæt, så de har strakt sig lidt rigeligt. De er blevet omkring tre meter høje og knejser blæret, som om de vil signalere, at ingen når dem til sokkeholderne. Det er nu ikke helt rigtigt, for jordskokkerne ved siden af, er blevet næsten lige så høje. Majsplanterne får nu nok knapt så meget at blære sig med senere på sæsonen. De er nemlig først lige begyndt at blomstre, og jeg tvivler på, at de vil kunne nå at modne kolberne, med mindre vi får en helt fantastisk indian summer. Hunblomsterne står og gør sig til med deres fine silkehår i smarte frisurer i håb om at blive bemærket af hanblomsterne. Nogle er rødhårede andre ægte blondiner. Sjovt at tænke på, at der for enden af hvert hår sidder et frøanlæg og venter på at blive bestøvet, så der kan udvikles en fuldgyldig majskolbe.De flotte hanblomster sidder højt til vejrs og ser bestemt ud som om, de er til at charmere. En skam, de er kommet så sent i gang i den kølige sommer 2017 bød på.

Skærehave og køkkenhave på en gang

Køkkenhaven har udviklet sig til lidt af et blomsterorgie i år. Det er der flere forklaringer på. Dels sår jeg altid blomster til havebuketter mellem grønsagerne. Det ser så fint ud, synes jeg. Men blomsterfloret er også hjulpet på vej af selvsåede sommerblomster, der har fået lov at blive stående. Og jo, der er faktisk stadig grønsager at høste af – det er bare svært at se fra denne vinkel 🙂 Så nu er køkkenhaven både køkkenhave og velforsynet skærehave. Måske lidt kaotisk, men jeg synes, den er dejlig 🙂En af de sommerblomster, der har en høj stjerne i køkkenhaven, er den etårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’. Det er nemt at se slægtskabet med den velkendte staudelupin, Lupinus polyphyllus, men den etårige model er meget mere spinkel og fin i det, og jeg synes simpelthen de lette, ret åbne blomsterstande er super søde.Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, er også fast inventar i køkkenhaven. Så fast faktisk, at det er år tilbage, siden den blev sået. Nu sår den sig selv med stor effektivitet. Det er kun en brøkdel af planterne, der undgår hakken, for de kan erobre det hele, hvis de får lov. Men i kanten af køkkenhaven fylder de fint ud efter løg og glaskål er høstet.Dild, Anethum graveolens, skal jo sådan set ikke blomstre, for jeg dyrker primært dild, fordi hele husstanden elsker smagen af bladene. Men når den nu blomstrer så smukt, får den selvfølgelig lov til det. De gule skærme tiltrækker svirrefluer i massevis, der forhåbentlig får konsumeret nogle bladlus, og så er de super gode i buketter.Jeg kommer heller ikke uden om den skjønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ som en yndet sommerblomst i køkkenhaven. Egentlig troede jeg, det var sket for i år, da planterne blev grundigt lagt ned af regn og blæst. Men de har hurtigt fortsat den oprette vækst fra de nedliggende stængler og dækker nu et endnu større område, end de gjorde, før regnen.

Hestebønne er valsk bønne er broadbean

Hvis der er noget, det engelske køkken skal berømmes for, så må det være broadbeans. Det ser måske ikke umiddelbart sådan ud, hvis man ikke har prøvet at dyrke dem, men her er virkelig en delikatesse af rang. Der er i realiteten slet ikke tale om en bønne men om en vikke med det latinske navn Vicia faba. På dansk er navnet valsk bønne, hvis der er tale om delikatesse-sorterne, mens sorter, der dyrkes til dyrefoder, hedder hestebønne.Der er flere gode grunde til at dyrke valsk bønne i haven, har jeg fundet ud af. Dels er planterne så smukke i blomstringsperioden, at de har fuld berettigelse som krukkeplanter, som det ses her. Dels gemmer de store grove bælge på de lækreste bønner, omhyggeligt emballeret i det blødeste filt. Sidste år plantede jeg planter ud, og det var vist en god ide.

I år har jeg selv sået planterne og kom ret sent i gang på grund af det kølige forår. Så jeg får nok desværre ikke helt så meget ud af dem, som jeg kunne ønske mig. Næste år skal jeg vist også have etableret en form for støtte til de høje planter der er slemme til at vælte under vægten af de store bælge. Nåja, og så synes de sorte bladlus også, at der er tale om en delikatesse, så dem skal man lige være over. Men ellers … så er de altså nemme at dyrke 🙂Og det her, det er guldet, der gør dyrkningen alt eventuelt besvær værd…Bønnerne skal pilles ud af den yderste skal. Efter en skoldning kan de smuttes lige som mandler, men med lidt behændighed og en lille urtekniv kan man også få skallen af uden skoldningen. En hurtig tur i gryden eller på panden, så er de lige til at sætte tænderne i. Sprøde, sødlige og med en frisk ærtesmag. Perfekte til det meste. Mums.

Farvekoordineret blomstersmør

Der er masser af blomster i det spiselige staudebed lige nu. Det er selvfølgelig også præcis det, der var ideen med at plante et bed, der skulle være smukt som et staudebed og samtidig kun rumme spiselige planter. Blomstringen går dog i nogen grad ud over krydderstaudernes anvendelsesmuligheder som krydderurter, men det betyder ikke, at der ikke er noget at hente til lidt lækkerier. For eksempel er de sælsomme blomster af hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrümpf’ absolut spiselige og oven i købet ganske aromatiske.Køkkenhaven har også spiselige blomster at byde på lige nu. For selv om den skønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er sået som afskæringsblomst, har kronbladene også en mission i køkkenet.Med tanken på eftermiddagste med lune boller i drivhuset i ly for oktobervejret fik det mig til at gå på jagt haven rundt efter spiselige blomster. Jeg går efter de helt friske, nyudsprungne blomster.Ideen var at fabrikere smukt og aromatisk blomstersmør til bollerne, men det blev faktisk til to forskellige modeller af farvekoordineret blomstersmør, da jeg først kom i gang. Blomstersmør bliver til på præcis samme måde som kryddersmør. Kronbladene hakkes helt fint og røres med blødt rørt smør. Efter afkøling kan det skæres i skiver, og skal man ikke bruge det hele, kan det sagtens fryses. Det rosa og abrikosfarvede smør med rosenblade, hestemynte, blomsterkarse og morgenfrue passer perfekt til en gang lune boller. Det blå og lilla smør med lavendel, timian, merian, storkenæb, hestemynte og kinapurløg er til gengæld så krydret, at det er bedre til stegeretter eller grønsager, ligesom persille- og hvidløgssmør.

Køkkenhave med indbygget skærehave

Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.

Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 

Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.

En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.

En dårlig dag for vampyrer

De hvidløg, der blev sat den anden dag i november sidste år, som det ses her, er modne til høst. Sorten, der hedder Allium sativum ‘Pure White’ har givet pæne, faste hvidløg, så nu skulle vi nok kunne holde diverse vampyrer på afstand i et stykke tid. Det gælder om at få taget hvidløgene op i tide, for ellers begynder løgene at åbne sig, så feddene falder fra hinanden, og det er jo ikke lige meningen.

Hvidløgene er blevet hængt til tørre under det brede udhæng ved gavlen sammen med de sidste vinterløg, Allium ‘Radar’, der signalerede, at tiden var inde ved at ved at lade toppen vælte. Der var nu ikke så mange tilbage, for de er blevet spist hen ad vejen. Det har været lækker at være selvforsynende med friske løg de seneste måneder. Heldigvis er der flere løg på vej, der blev sat her i foråret i modsætning til vinterløgene, der blev sat i december.

Mens jeg høstede og ordnede mine hvidløg, gik jeg og lurede på de mange små topløg, der er dannet øverst på stænglen. Jeg ved, de kan bruges som sætteløg, men det har jeg ikke tålmodighed til. Jeg vil hellere købe hele hvidløg beregnet til formålet. Men de små mikrohvidløg, som topløgene ligner, kan også spises. Jeg gik i lag med at lede efter en opskrift på syltede topløg men fandt den ikke. Så nu har jeg prøvet mig frem med en syltelage som bruges til at sylte større fed. Der kan vel ikke være den store forskel… Resultatet kendes først, når de syltede topløg har trukket i lagen i en uges tid.

Page 1 of 13

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén