Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Køkkenhave (Side 1 af 11)

Køkkenhaven er i gang

Det er med ikke ubetydelig fryd, jeg kan meddele, at det trækker alvorligt op til æggekage har på matriklen. Årets første høst af purløg blev andægtigt bragt i hus i weekenden. De friske grønne skud er ikke ret lange, men hvad de mangler i længden, har de så absolut i smagen. Det smager af forår!Purløgene er ikke alene om at være i gang. Buen af vinterløg, Allium ‘Radar’ står som soldater i fin og forårsgrøn uniform. Stikløgene blev sat i oktober og har tydeligvis klaret sig fint igennem vinteren, så forhåbentlig bliver det en lige så god og frem for alt tidlig høst som sidste år.Jeg satte hvidløg samtidig med vinterløgene, og de var meget ivrige efter at komme ud af starthullerne. Det har givet dem lidt frostsvidninger i kanten, men jeg er nu ikke bekymret for, at det går ud over udbyttet. Vinterærterne, Pisum ‘Winterkefe’, der blev sået midt i december har også – om man så må sige – klaret ærterne og er nu begyndt at spire lystigt ved foden af deres klatrestativ. Så nu er jeg begyndt at glæde mig ikke bare til sprøde, grønne ærter men også til den meget smukke blomstring, der ses herDet varer heller ikke længe, før køkkenet kan tilbyde rabarbertærte som dessert efter æggekagen. De friske skud er dukket op med deres næsten psykedeliske farver med løfter om snarlige forårsfornøjelser. Herligt med så praktisk en plante som rabarber, der er leveringsdygtig i nogle af årets første vitaminer fra egen have år efter år, uden at man behøver at gøre noget som helst.

Læggekartofler skal vækkes blidt

Tjuhej, poserne med læggekartofler er dukket op i butikkerne, så nu fik jeg lige reddet mig årets ration. Jeg kan bedst li’ at komme tidligt i gang, så læggekartoflerne ikke har ligget for længe i en mørk butik og er begyndt at bruge kræfter på at danne lange, blege spirer, der ikke dur til noget alligevel. Jeg forspirer altid læggekartofler, for det rykker den jubel dag, hvor årets første, hjemmedyrkede kartofler kan indtages, et par uger eller tre frem.Efter sidste års vilde eksperimenter med blå og røde kartofler, er årets valg lidt konservativt i år nemlig sorten ‘Gala’, der hører til de såkaldte middeltidlige sorter. Egentlig dyrker vi kun kartofler, for at ha’ de tidlige, men når vi så ikke kan nå at spise dem alle sammen, mens de er tidlige, siger erfaringen, at de virkelig tidlige sorter bliver triste og melede, hvis de får lov at ligge for længe i jorden. Derfor ‘Gala’. De røde og blå kartofler, som kan ses her, var sjove at prøve, men de gav ikke så meget, og de blev ærlig talt ikke ret kønne, når de blev kogt.Nu er læggekartoflerne sat til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt, som knoldene skal ha’ det for at danne korte, tykke, livskraftige spirer. De er sat omhyggeligt, så den ende, der har flest sovende øjne, vender op ad. Hvert øje, der ses som en lille, rund knop, bliver til en spire, og jo flere spirer, jo flere kartofler kommer der ud af planten.

Hvidløg med fart på

Det føles som uendeligt lang tid siden, sidste år i begyndelsen af november, da jeg benyttede mig af en solstråle og fik sat en række hvidløgsfed i køkkenhaven. Siden har hvidløgene haft fart på og står nu nok så grønt og fint og strutter forårsagtigt. Ret fascinererende, synes jeg, at de spæde spirer sådan skal stå igennem både frost og kulde, for at der kan høstes flotte hvidløg til sommer.Men der hersker nu ikke ubetinget god ro og orden i køkkenhaven. Den er nemlig blevet invaderet at en hyperaktiv muldvarp, der synes, den skal assistere med vintergravning. Jeg burde nok skrive var, for nu er muldvarpen indfanget i en fælde, og det døde den af. RIP. Nu håber jeg bare ikke, den har alt for mange fætre, der flytter ind i gangsystemet.

For selv om muldvarpen jo ikke er planteæder, kan den lave temmelig meget ravage i køkkenhaven. Det er næsten ikke til at holde ud at se på, når den får skubbet de fine, spirende vinterløg, Allium ‘Radar’ op med sit gravearbejde. Løgene spirer pænt, og jeg glæder mig allerede til endnu en tidlig høst af lækre løg, som den det lykkedes at få sidste år, som det ses her. Allium ‘Radar’ er en særlig sort af kepaløg, der ikke går i blomst, når løgene udsættes for kulde, sådan som de gængse sorter gør.

Så er der sået vinterærter

pisum-winterkefe-56Årets succes med vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’, taler så absolut for en gentagelse.  Både fordi det var lækkert at kunne høste så tidlige ærter efter en smuk blomstring, men også fordi det at tage hul på den kommende havesæson med såning i december er til at blive helt høj af for en havenørd. pisum-winterkefe-57Vinterærter tåler i sagens natur frost, men de skal et godt stykke ned i jorden, hvor de trods alt er lidt beskyttet.pisum-winterkefe-58Jeg har sået ærterne ved det højeste af de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven, for erfaringen fra i år siger, at de gerne vil højt til vejrs, som det ses her. Nu håber jeg bare, at den hyperaktive muldvarp, der er gået i gang med at vintergrave køkkenhaven, holder sig på afstand af både ærter, vinterløg og hvidløg.alliulm-sativum-56Nogle få af vinterløgene, der blev sat i oktober, har stukket en forsigtig grøn spire gennem jordskorpen, og hvidløgene har fuld fart på og står med kraftfulde lysegrønne spirer og ser nok så dejligt forårsagtige ud, selv om vi endnu ikke har nået solhverv 🙂

Kålen klarer ærterne

brassica-oleracea-47Der er efterhånden ikke meget grin ved køkkenhaven, men jeg nænner alligevel ikke rigtig at få ryddet det sidste op. Kålplanterne står jo fine og grønne endnu, og der kan sagtens nippes blade af både grønkål og palmekål. Langs kanten står de kålplanter, der ifølge frøposen skulle være blandede sorter af grønkål – men som er faldet meget ens ud. De har været bortdømt mange gange efter diverse udfald, men alligevel står de der endnu og ser efterhånden ganske dekorative ud, sådan som de har stammet sig op og er blevet til små kåltræer.

brassica-oleracea-50De sidste par rigtige grønkål står super flotte, grønne og frodige med næsten kunstnerisk smukke rosetter af blade, der på mirakuløs vis hverken er blevet angrebet af kålmøl, kålsommerfuglelarver eller andre ubudne gæster. Stokkene har godt nok lagt sig ned, men toppen formår alligevel at løfte sig op fra jorden, så bladene ikke bliver snavsede. Næste år må de hellere få en ekstra stok at støtte sig til.brassica-oleracea-palmifolia-47Endnu mere kunstnerisk er palmekål, der er favoritkålen her i haven – og i køkkenet, hvor jeg må indrømme at kål faktisk ikke står øverst på listen over livretter. De er bare så sjove og flotte at dyrke… Men palmekål har en meget mild kålsmag og er rigtig smart at klippe blade af til strimling i wokretter og supper. Når man klipper nedefra, fremmer det bare plantens palmeagtige udseende.brassica-oleracea-palmifolia-48Og så er der jo det med udseendet. Palmekål kan lige så godt dyrkes som prydplante som som grønsag. Bladenes struktur er et helt kapitel for sig med den krøllede/buklede overflade, som regndråber kan lægge sig på, så bladene ser ud som om de er besat med diamanter.

Hvidløg på vej

allium-sativum-pure-white-200Da jeg gik og satte mine vinterstikløg, kom jeg til at tænke på, at det jo også er nu – som i lige nu – næste sommers hvidløg skal i gang i haven. Huset er ikke storforbrugere af hvidløg, men lidt skal der da til. Uden anden årsag end at sætteløgene så flotte ud, faldt valget denne gang på Allium sativum ‘Pure White’.allium-sativum-pure-white-201Befriet for de yderste løgskaller, viste hvidløgsfeddene sig fra deres mest optimistiske side. Det er vist på høje tid, at de kommer i jorden.allium-sativum-pure-white-203Det fede ved hvidløg er, at et løg kan blive til mange. 25 individuelle fed fik jeg ud af de to indkøbte løg. De er nu plantet i godt fem centimeters dybde i en fin, lille bue ved siden af vinterstikløgene. Går det som det plejer, stikker de snart deres hyggelige, grønne spirer op gennem jorden og giver forårsfornemmelser. De står og skutter sig noget i vintervejret men kommer alligevel igen for fuld skrue, når det bliver forår.

Så er der sat vinterstikløg

allium-radar-226Jeg opdagede fænomenet vinterstikløg sidste år og kastede mig fluks ud at teste, om det virkelig kan passe, at vinterstikløg, Allium ‘Radar’, kan sættes i oktober, overvintre i sne og frost, undlade at gå i blomst som følge af kuldepåvirkningen og give en måneds forspring i løghøsten. Den gode nyhed er, at det kan det. Høsten af fine, friske kepaløg begyndte i første halvdel af juni, og der var stort set intet udfald i rækken og ikke en eneste stokløber. Indtryk fra årets høst ses her.allium-radar-230Det taler naturligvis for en gentagelse 🙂 Ikke alene får man dejlige, tidligere løg af egen avl. Det har også en umiskendelig psykologisk effekt, at man sådan kan få blæst tristheden over, at køkkenhavesæsonen synger på allersidste vers, væk ved at gå i gang med forårsforberedelserne på en solbeskinnet efterårsdag. Riven er dagens helt store multiredskab. Først fik den jævnet jorden i køkkenhaven ud efter fræsning, så fik den optegnet buerne til næste års køkkenhavelayout i den jomfruelige jord, og til sidst blev skaftet brugt til at prikke huller til hvert enkelt stikløg. allium-radar-227Vinterstikløgene er små og skal ikke sættes for dybt men bare lige dækkes af jord, så jeg fylder jord omkring dem med fingrene, når jeg sætter dem i stedet for bare at plumpe dem ned i de markerede huller.oktober1629-31Hermed er god ro og orden genoprettet i køkkenhaven, hvor der kan høstes lidt forskelligt endnu, mens stikløgene hygger sig under jorden og gør sig klar til en ny sæson.

Klar til næste runde i køkkenhaven

oktober1628Bladene rasler af træerne og giver hele haven et nyt gulvtæppe i smukke høstfarver, men køkkenhaven er ærlig talt noget rod nu. Det dur jo ikke, for foråret begynder lige om lidt, når jeg skal sætte vinterløg og hvidløg. Der blæses hermed til oprydning.phaseolus-blauhilde-25Nu skal man selvfølgelig ikke overdrive det der med oprydning, så i første omgang bliver det til bladsellerierne og ikke længere. De står nemlig fint endnu, og det samme gælder kålen bagerst i køkkenhaven. Hokkaido og malabarspinat har forfrossent givet op for i år, men sandelig om ikke den blå bønne, Phasaeolus ‘Blauhilde’, på det tredje klatrestativ har nået at sætte nogle få af sine fine blålilla bælge, selv om den i princippet blev sået for sent.daucus-carota-25Så oprydningen rammer i første omgang den forreste del af køkkenhaven. Derfor er de sidste gulerødder nu høstet og lagt på lager.tropaeolum-majus-milkmaid-25Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ har gjort det fantastisk hele sommeren og gør det sporadisk endnu. Men nu måtte de altså lade livet for at give den nødvendige plads. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er det sidste, jeg har set til den. Der ligger tusindvis af frø på jorden og en del af dem er faktisk allerede begyndt at spire.champost-25Med et passende bånd befriet for gamle grønsager og tilhørende ukrudt fik jorden et tiltrængt skud jordforbedring i form af Champost. Nu skal det bare lige fræses ned i det øverste jordlag, så er køkkenhaven klar til næste runde.

Frugt før lukketid

pyrus-communis-46Jeg bliver nødt til at få anskaffet mig nogle frugttræer på vildstamme, for de gængse frugttræer til almindelig havejord trives simpelthen for dårligt på sandjorden. At det lille, forkrøblede pæretræ så er ualmindelig standhaftigt, er en anden sag. Det er stort set ikke vokset, siden det blev plantet for 6-7 år siden, der er vind og skævt og er blevet mishandlet af fejende rådyr, men det bærer troligt pærer og lader sig, som det fremgår, ikke anfægte af efterår og løvfald. Conference pærerne ligner næsten julepynt, som de hænger der og dingler fra grenene.ficus-carica-46Et andet tappert træ er figentræet, Ficus carica, i hjørnet af køkkenhaven. Det var faktisk lige på nippet til at nå at modne anden omgang frugter i år, men nu tvivler jeg altså på, at det lykkes.cucurbita-46Jeg må nok også se i øjnene, at det er årets sidste hokkaido græskar, der hænger der og venter på at blive høstet. Planten er ved at visne, så de små uudviklede græskar har ikke mange chancer for at blive til noget. Det var en god ide, at give græskarplanterne et klatrestativ. Det har set så fint ud og givet godt, og det har holdt styr på de vildtvoksende ranker og dermed ikke krævet så meget plads.mespilus-germanica-46Mispeltræet, Mespilus germanica, har også så mange frugter i år, at de nærmest tynger grenene ned. De er stadig stenhårde og ser mere sære og sjove end egentlig appetitlige ud, så de får lov at blive siddende til pynt og fuglemad, hvis der ellers er nogen, der kan indtage dem.

Fascinerende artiskokker

cynara-scolymus-62Jeg er ret vild med artiskokker og dermed ret overstadig over, at det for første gang for alvor er lykkedes at dyrke de overdimensionerede tidselagtige planter her i haven. Det skyldes formentlig indvindingen af det nye haverum ved en gammel, faldefærdig mur bagerst i haven. Der er nemlig ualmindelig lunt og lækkert, og det har artiskokkerne tydeligvis hygget sig med. Det begyndte sådan her cynara-scolymus-57Artiskok, Cynara scolymus, er jo i princippet en grønsag. Hvis man da kan kalde en spiselig blomst for en grønsag. Jeg tænker tit på, hvem i alverden der fandt på at koge den store blomsterknop i tre kvarter og derefter pille bladene af et for et for at suge den lille smule “kød” af nederst på bladet. Men fancy ser det ud, og ringe smager det ikke, omend en god dip  – som fx en vinaigrette med finthakkede æg og rå mængder purløg – fremmer oplevelsen. At spise artiskok rangerer lidt på linje med fondue. Det tager lang tid og er super hyggeligt og samtalefremmende.cynara-scolymus-59Det er dog ikke alle blomsterknopperne, der er endt i den sorte gryde. Nogle får lov at udvikle sig, for det ville da være synd at snyde sig selv for synet af de store, flotte, ultra lilla kurveblomster. Den første er lige sprunget ud, så den er fluks blevet udnævnt til ugens yndlingsplante, der troner i bloggens sidepanel hele ugen og derefter kan genfindes i menuen ugens plante øverst på siden.

Side 1 af 11

Helt hen i haven