Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Køkkenhave (Side 1 af 12)

Mmmm rabarber

Tiden er inde – årets første rabarber kan høstes – det er bare skønt. Der er flere af de majestætlige planter rundt om i haven. Dette er ikke den største, men den mest fotogene. Jeg holder umådelig meget af rabarber, og det er der mange grunde til. Først og fremmest leverer de nogle af årets første c-vitaminer af egen avl, og så hører de til havens nemmeste planter, der trofast kommer igen og igen, selv om de stort set er overladt til sig selv.Jeg synes, det er lidt af et mirakel, man kan følge på nærmeste hold, når de nye skud som knytnæver maser sig op gennem jorden i det tidligste forår.Langsomt folder bladene sig ud. Først er de rynkede som en oldgammel, vis troldmand, men gradvist udvikler de sig og bliver til havens største blade, som børn og barnlige sjæle kan gemme sig under. Det er da fascinerende…Dertil kommer selvfølgelig, at rabarber af noget af det tidligste fra haven, man kan bruge til noget virkelig fornuftigt. På den her årstid er der da ikke noget, der er meget mere fornuftigt, end rabarbertærte 🙂Rabarber smager simpelthen skønt, og på vej til tærten er de oven i købet smukke med en vovet farvekombination i lækre røde og grønne nuancer.

Startfløjt i kartoffelrækkerne

Læggekartoflerne, der har stået til forspiring i æggebakker i en lys og kølig vindueskarm i soveværelset siden begyndelsen af februar, er klar til lægning. Så hvis det passer, når det står i bøgerne, at der går 70-100 dage fra knoldene lægges, til de første kartofler kan høstes, burde der kunne stå nye kartofler af egen avl på skt. hans-menuen.Læggekartoflerne, der i år er af den middeltidlige sort ‘Gala’, har dannet de fineste, fede grønlilla spirer præcist som planlagt. Spirer, der kan tåle at komme i jorden uden at lide overlast, så forspiringen får vist sin værdi.I år bliver kartoffelrækkerne bueformede – bare for sjov. Først blev der revet dybe render…… og så blev læggekartoflerne gravet ned i bunden af renderne. Renderne gør det nemmere at hyppe jord op om kartoflerne i takt med, at de vokser, og dermed sikre, at der ikke ligger kartofler i jordoverfladen. Hvis kartoflerne ligger øverligt og derfor får sollys, bliver de grønne og giftige, og det vil vi jo nødig ha’. Nu gælder det bare om at skrue op for tålmodigheden og vente, til kartoffelplanterne begynder at blomstre som signal til, at høsten kan begynde.

Blomster på køkkenhavebordet

Så er der kommet gang i køkkenhaven. Efterladenskaber fra sidste år er ryddet op, og den efterårsfræsede jord, der fik et godt tilskud Champost, er blevet revet igennem. Hvidløg, vinterløg og vinterærter er der fuld fart på, og nu har jeg også sået radiser og spinat, der jo godt kan klare årstidens lave temperaturer.Dermed er der for alvor fløjtet til sæsonstart i køkkenhaven, der ligger som et lidt afsondret haverum med dejligt læ og masser af sollys, ro og fred. Med andre ord et af mine foretrukne opholdssteder på en solbeskinnet forårsdag. Så der skal selvfølgelig være blomster på køkkenhavebordet 🙂Den lille zinkbalje er fyldt med dejlige forårsblomster og så den helt skønne hvidkløver, Trifolium repens ‘ Dark Debbie’, der binder det hele lidt sammen med sine smukke ranker med næsten sorter kløverblade. Der er Gartneriet Råhøj, der har stået for forædling og udvikling af den lækre kløver, så det er oven i købet et helt igennem dansk produkt, der sælges i butikker i hele landet.En anden favoritplante i krukken er den syrenfarvede kugleprimula, Primula denticulata, med fine blomsterkugler, der nærmest svæver over de øvrige planter i zinkbaljen.

Sælsomme kåltræer

Sidste år såede og plantede jeg en pose blandede gamle grønkålssorter. Det var lidt en skuffelse, for planterne var alle sammen ens omend ganske flotte. De fik plads som kantplanter i køkkenhaven, hvor de gjorde pæn fyldest hele sommeren, selv om de blev udsat for en del modgang undervejs, som det fremgår her. Men nu har de så sandelig også klaret sig igennem vinteren i fin stil.Kålstokkene har udviklet sig til de sejeste, tykstammede miniaturetræer, der nu har fået en frisk grøn krone efter vinterens modgang. De er virkelig fine, så nu får de lov at blive stående. Det kunne da være sjovt, hvis de også giver sig til at blomstre.Kollegakålplanterne i den anden ende af køkkenhaven har haft knapt så gode betingelser, for de er åbenbart placeret langs en rådyr-hovedfærdselsåre. Det betyder, at de nye skud bliver spist, lige så hurtigt som de skyder frem, og planterne ser mildt sagt afpillede ud.Bladarrene fra sidste sommers store blade er med til at give “stammerne” deres sælsomme knortede udseende, og de sørger også for et fint farvespil med deres bløde, blege overflade.

Køkkenhaven er i gang

Det er med ikke ubetydelig fryd, jeg kan meddele, at det trækker alvorligt op til æggekage har på matriklen. Årets første høst af purløg blev andægtigt bragt i hus i weekenden. De friske grønne skud er ikke ret lange, men hvad de mangler i længden, har de så absolut i smagen. Det smager af forår!Purløgene er ikke alene om at være i gang. Buen af vinterløg, Allium ‘Radar’ står som soldater i fin og forårsgrøn uniform. Stikløgene blev sat i oktober og har tydeligvis klaret sig fint igennem vinteren, så forhåbentlig bliver det en lige så god og frem for alt tidlig høst som sidste år.Jeg satte hvidløg samtidig med vinterløgene, og de var meget ivrige efter at komme ud af starthullerne. Det har givet dem lidt frostsvidninger i kanten, men jeg er nu ikke bekymret for, at det går ud over udbyttet. Vinterærterne, Pisum ‘Winterkefe’, der blev sået midt i december har også – om man så må sige – klaret ærterne og er nu begyndt at spire lystigt ved foden af deres klatrestativ. Så nu er jeg begyndt at glæde mig ikke bare til sprøde, grønne ærter men også til den meget smukke blomstring, der ses herDet varer heller ikke længe, før køkkenet kan tilbyde rabarbertærte som dessert efter æggekagen. De friske skud er dukket op med deres næsten psykedeliske farver med løfter om snarlige forårsfornøjelser. Herligt med så praktisk en plante som rabarber, der er leveringsdygtig i nogle af årets første vitaminer fra egen have år efter år, uden at man behøver at gøre noget som helst.

Læggekartofler skal vækkes blidt

Tjuhej, poserne med læggekartofler er dukket op i butikkerne, så nu fik jeg lige reddet mig årets ration. Jeg kan bedst li’ at komme tidligt i gang, så læggekartoflerne ikke har ligget for længe i en mørk butik og er begyndt at bruge kræfter på at danne lange, blege spirer, der ikke dur til noget alligevel. Jeg forspirer altid læggekartofler, for det rykker den jubel dag, hvor årets første, hjemmedyrkede kartofler kan indtages, et par uger eller tre frem.Efter sidste års vilde eksperimenter med blå og røde kartofler, er årets valg lidt konservativt i år nemlig sorten ‘Gala’, der hører til de såkaldte middeltidlige sorter. Egentlig dyrker vi kun kartofler, for at ha’ de tidlige, men når vi så ikke kan nå at spise dem alle sammen, mens de er tidlige, siger erfaringen, at de virkelig tidlige sorter bliver triste og melede, hvis de får lov at ligge for længe i jorden. Derfor ‘Gala’. De røde og blå kartofler, som kan ses her, var sjove at prøve, men de gav ikke så meget, og de blev ærlig talt ikke ret kønne, når de blev kogt.Nu er læggekartoflerne sat til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt, som knoldene skal ha’ det for at danne korte, tykke, livskraftige spirer. De er sat omhyggeligt, så den ende, der har flest sovende øjne, vender op ad. Hvert øje, der ses som en lille, rund knop, bliver til en spire, og jo flere spirer, jo flere kartofler kommer der ud af planten.

Hvidløg med fart på

Det føles som uendeligt lang tid siden, sidste år i begyndelsen af november, da jeg benyttede mig af en solstråle og fik sat en række hvidløgsfed i køkkenhaven. Siden har hvidløgene haft fart på og står nu nok så grønt og fint og strutter forårsagtigt. Ret fascinererende, synes jeg, at de spæde spirer sådan skal stå igennem både frost og kulde, for at der kan høstes flotte hvidløg til sommer.Men der hersker nu ikke ubetinget god ro og orden i køkkenhaven. Den er nemlig blevet invaderet at en hyperaktiv muldvarp, der synes, den skal assistere med vintergravning. Jeg burde nok skrive var, for nu er muldvarpen indfanget i en fælde, og det døde den af. RIP. Nu håber jeg bare ikke, den har alt for mange fætre, der flytter ind i gangsystemet.

For selv om muldvarpen jo ikke er planteæder, kan den lave temmelig meget ravage i køkkenhaven. Det er næsten ikke til at holde ud at se på, når den får skubbet de fine, spirende vinterløg, Allium ‘Radar’ op med sit gravearbejde. Løgene spirer pænt, og jeg glæder mig allerede til endnu en tidlig høst af lækre løg, som den det lykkedes at få sidste år, som det ses her. Allium ‘Radar’ er en særlig sort af kepaløg, der ikke går i blomst, når løgene udsættes for kulde, sådan som de gængse sorter gør.

Så er der sået vinterærter

pisum-winterkefe-56Årets succes med vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’, taler så absolut for en gentagelse.  Både fordi det var lækkert at kunne høste så tidlige ærter efter en smuk blomstring, men også fordi det at tage hul på den kommende havesæson med såning i december er til at blive helt høj af for en havenørd. pisum-winterkefe-57Vinterærter tåler i sagens natur frost, men de skal et godt stykke ned i jorden, hvor de trods alt er lidt beskyttet.pisum-winterkefe-58Jeg har sået ærterne ved det højeste af de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven, for erfaringen fra i år siger, at de gerne vil højt til vejrs, som det ses her. Nu håber jeg bare, at den hyperaktive muldvarp, der er gået i gang med at vintergrave køkkenhaven, holder sig på afstand af både ærter, vinterløg og hvidløg.alliulm-sativum-56Nogle få af vinterløgene, der blev sat i oktober, har stukket en forsigtig grøn spire gennem jordskorpen, og hvidløgene har fuld fart på og står med kraftfulde lysegrønne spirer og ser nok så dejligt forårsagtige ud, selv om vi endnu ikke har nået solhverv 🙂

Kålen klarer ærterne

brassica-oleracea-47Der er efterhånden ikke meget grin ved køkkenhaven, men jeg nænner alligevel ikke rigtig at få ryddet det sidste op. Kålplanterne står jo fine og grønne endnu, og der kan sagtens nippes blade af både grønkål og palmekål. Langs kanten står de kålplanter, der ifølge frøposen skulle være blandede sorter af grønkål – men som er faldet meget ens ud. De har været bortdømt mange gange efter diverse udfald, men alligevel står de der endnu og ser efterhånden ganske dekorative ud, sådan som de har stammet sig op og er blevet til små kåltræer.

brassica-oleracea-50De sidste par rigtige grønkål står super flotte, grønne og frodige med næsten kunstnerisk smukke rosetter af blade, der på mirakuløs vis hverken er blevet angrebet af kålmøl, kålsommerfuglelarver eller andre ubudne gæster. Stokkene har godt nok lagt sig ned, men toppen formår alligevel at løfte sig op fra jorden, så bladene ikke bliver snavsede. Næste år må de hellere få en ekstra stok at støtte sig til.brassica-oleracea-palmifolia-47Endnu mere kunstnerisk er palmekål, der er favoritkålen her i haven – og i køkkenet, hvor jeg må indrømme at kål faktisk ikke står øverst på listen over livretter. De er bare så sjove og flotte at dyrke… Men palmekål har en meget mild kålsmag og er rigtig smart at klippe blade af til strimling i wokretter og supper. Når man klipper nedefra, fremmer det bare plantens palmeagtige udseende.brassica-oleracea-palmifolia-48Og så er der jo det med udseendet. Palmekål kan lige så godt dyrkes som prydplante som som grønsag. Bladenes struktur er et helt kapitel for sig med den krøllede/buklede overflade, som regndråber kan lægge sig på, så bladene ser ud som om de er besat med diamanter.

Hvidløg på vej

allium-sativum-pure-white-200Da jeg gik og satte mine vinterstikløg, kom jeg til at tænke på, at det jo også er nu – som i lige nu – næste sommers hvidløg skal i gang i haven. Huset er ikke storforbrugere af hvidløg, men lidt skal der da til. Uden anden årsag end at sætteløgene så flotte ud, faldt valget denne gang på Allium sativum ‘Pure White’.allium-sativum-pure-white-201Befriet for de yderste løgskaller, viste hvidløgsfeddene sig fra deres mest optimistiske side. Det er vist på høje tid, at de kommer i jorden.allium-sativum-pure-white-203Det fede ved hvidløg er, at et løg kan blive til mange. 25 individuelle fed fik jeg ud af de to indkøbte løg. De er nu plantet i godt fem centimeters dybde i en fin, lille bue ved siden af vinterstikløgene. Går det som det plejer, stikker de snart deres hyggelige, grønne spirer op gennem jorden og giver forårsfornemmelser. De står og skutter sig noget i vintervejret men kommer alligevel igen for fuld skrue, når det bliver forår.

Side 1 af 12

Helt hen i haven