Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Køkkenhave (Side 1 af 13)

Køkkenhave med indbygget skærehave

Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.

Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 

Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.

En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.

En dårlig dag for vampyrer

De hvidløg, der blev sat den anden dag i november sidste år, som det ses her, er modne til høst. Sorten, der hedder Allium sativum ‘Pure White’ har givet pæne, faste hvidløg, så nu skulle vi nok kunne holde diverse vampyrer på afstand i et stykke tid. Det gælder om at få taget hvidløgene op i tide, for ellers begynder løgene at åbne sig, så feddene falder fra hinanden, og det er jo ikke lige meningen.

Hvidløgene er blevet hængt til tørre under det brede udhæng ved gavlen sammen med de sidste vinterløg, Allium ‘Radar’, der signalerede, at tiden var inde ved at ved at lade toppen vælte. Der var nu ikke så mange tilbage, for de er blevet spist hen ad vejen. Det har været lækker at være selvforsynende med friske løg de seneste måneder. Heldigvis er der flere løg på vej, der blev sat her i foråret i modsætning til vinterløgene, der blev sat i december.

Mens jeg høstede og ordnede mine hvidløg, gik jeg og lurede på de mange små topløg, der er dannet øverst på stænglen. Jeg ved, de kan bruges som sætteløg, men det har jeg ikke tålmodighed til. Jeg vil hellere købe hele hvidløg beregnet til formålet. Men de små mikrohvidløg, som topløgene ligner, kan også spises. Jeg gik i lag med at lede efter en opskrift på syltede topløg men fandt den ikke. Så nu har jeg prøvet mig frem med en syltelage som bruges til at sylte større fed. Der kan vel ikke være den store forskel… Resultatet kendes først, når de syltede topløg har trukket i lagen i en uges tid.

Køkkenhaven gi’r ro i sjælen

Min køkkenhave er måske mit yndlingssted i hele verden. Her er man gemt helt væk fra trængsel og alarm omgivet af lægivende træer og fuglesang. Forleden var der en, der kaldte den en woodland kitchengarden… et begreb, jeg fluks har taget til mig, for det beskriver jo meget godt den uhøjtidelige køkkenhave, som den ligger der i et selvstændigt haverum midt i naturskoven.

På denne årstid er køkkenhaven særlig dejlig. Ikke bare fordi der kan høstes både det ene og det andet, men også fordi frodigheden er næsten overvældende, nu da der både vokses og blomstres mere eller mindre autoriseret. Her blander rucola i blomst sig med fennikel og rød grønkål i et ret lækkert farvespil.

Rucolaen burde selvfølgelig ikke blomstre men afløses af en ny række, men jeg nænner simpelthen ikke at luge planter, der blomstrer så smukt… Jeg plejer at forsvare mig med, at blomsterne kan spises, men det er oprigtig talt ikke noget, vi praktiserer nævneværdigt.

I en stribe jord bag selve køkkenhaven er der plantet blandt andet krydderurter i spredt fægtning. Det giver også super gode oplevelser lige nu, da krydderurterne er begyndt at blomstre. Her har citrontimian, Thymus x citriodorus, og lavendel, Lavandula angustifolia, indgået et nærmest perfekt partnerskab.

Koreansk anisisop, Agastache rugosa, blomstrer også lystigt i en stor krukke i hjørnet af køkkenhaven og giver sådan et fint kig, når man entrer den fredfyldte oase, som kan få i hvert fald mine skuldre til at falde helt ned.

Violette grønsager

Den dejlige årstid, hvor man kan lade haven bestemme menuen, er i fuld gang. I dag er der blandt andet høstet mørklilla bønner og en lysende violet glaskål. Nu må jeg regne ud, hvad det så kan blive til 🙂Glaskål er en absolut særpræget kåltype. Vidste man ikke bedre, kunne man nemt tro, at der var landet en række fartøjer fra det ydre rum i køkkenhaven. Men alt er som det skal være. Ingen invasioner i dag, og glaskålene er klar til høst og en tur i wok’en.Og der er skam flere violette grønsager på vej. Foreløbig høstes der grønne vinterærter, men inden længe er næste omgang ærter klar med flotte, violette bælge, der rummer helt almindelige grønne ærter.Der er også – eller skulle jeg sige var – radicchio på vej. Desværre har en sulten hare med smag for den bitre radicchio pelset hele rækken systematisk, mens de andre salater i salatbedet står uberørte hen. Det er et par uger siden nu, men heldigvis har haren ikke fået hjerteskuddet med, så planterne er faktisk begyndt at skyde igen. Det ser spøjst ud, men jeg håber, der kan høstes nogle flotte røde blade til salatskålen trods harebesøgetMen for nu lige at være helt sikker, har jeg i dag plantet nogle nye radicchio planter. Det har faktisk udløst en beskyldning om snyd… Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg har nemlig reddet nogle planter fra kompostbunken i Gartneriet Pedersen, der her efter sæsonen havde overskydende planter fra Pretty Tasty sortimentet af dekorative, letdyrkelige og meget spiselige grønsager i potter. Det er ren luksus at plante så store grønsagsplanter. En to tre og vupti – fiks og færdig køkkenhave. Det er jo også hele ideen med Pretty Tasty grønsagerne, omend disse nok var nået at blive noget større end den normale salgspante. Det pyntede gevaldigt på køkkenhaven, hvor vinterløgene og spinaten er ved at være spist, så der var begyndt at se lidt afpillet ud.

Spiselige grønsagsblomster

Køkkenhaven er lidt af et blomsterhav lige nu. Det er jo for så vidt ikke for alvor meningen, men det ser nu ret fint ud med udvalget af grønsagsblomster i let og luftig forvirring.Hjulkrone, Borago officinalis, skal selvfølgelig blomstre, for den dyrker man jo netop for at kunne høste fine blå blomster til salatskålen eller desserttallerkenen. At den så dybest set selv har bestemt at dukke op med en hel flok planter, der lader en sky af blå blomster hænge over hjørnet af køkkenhave, er en anden sag. Den blev sået der sidste år men ikke i år – det har den selv klaret.De hvide blomster, der blander sig i skyen er til gengæld helt uautoriserede. Det er nemlig en række tidligt såede radiser, der er blevet glemt og nu har sneget sig til at blomstre med søde, hvide blomster, der faktisk også er spiselige, hvis det skal være. Radiserne er der til gengæld ikke noget ved længere.Det er nemt at se, at rucola og radise er beslægtede planter, når man ser på blomsterne. Jeg får altid sået for meget rucola, for det er trods alt begrænset, hvad husstanden kan nå at sætte til livs, så nu blomstrer de med de her helt skønne cremefarvede blomster, der i øvrigt også kan spises nu, hvor bladene er blevet bitre. Jeg må hellere se at få sået en ny omgang.At palmekålen også blomstrer er helt i skoven. Det er planter fra i år, så det burde de absolut først gøre næste år. Men der må have været en eller anden kombination af kuldegrader, der har udløst førsteårsblomstringen. Den er dybest set ret irriterende, for jeg kan så godt li’ at have kålplanterne stående i vinterhaven. Det kommer næppe til at ske i år… Men bortset fra det – fine sart lysegule blomster 🙂

Verdens bedste grønsager

Ansporet af dagens høst har køkkenhaven lige fået en overhaling. Har den ikke lige fået det en gang, vil nogen måske spørge. Og jo, det er fuldstændig rigtigt. Det er kun 10 dage siden, der sidst blev hevet ukrudt op mellem rækkerne, men siden er der kommet masser af vand og varme oven i, og så sker er godt nok noget. Wow! Grønsagerne vokser, så man næsten kan høre det, og det samme gælder jo så desværre ukrudtet.Men det er svært at være sur over på en dag som i dag, hvor solen skinner, og høsten for alvor er gået i gang. Det er nu, det bliver rigtig sjovt at have køkkenhave. Jeg er aldrig et sekund i tvivl om, at der er tale om verdens bedste grønsager, når jeg bringer årets første høst i hus. Vinterløgene, Allium ‘Radar’, der blev sat sidst på efteråret, er så småt ved at være klar til høst. Succesen er ikke helt i samme klasse som sidste år – der er lidt udfald i rækken – men dejligt er det at kunne høste sine egne friske løg allerede nu.Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’, blomstrer stadig med sine smukke ærteblomster, men samtidig kan de første lækre ærtebælge høstes. Når de bliver snuppet i det her tidlige stadie, ryger hele molevitten i wok’en sammen med løg, asparges og den første miniaturesquash. Det kan ikke undgå at komme til at smage godt 🙂Det blev også i dag, der for første gang blev hyppet lidt jord op omkring de spæde porrer med henblik på at få lange, hvide skafter fremprovokeret og dermed mest mulig nytte af porrerne. Samtidig fik jeg tyndet ud i både rødbeder og gulerødder, så de ikke kommer til at stå i vejen for hinanden i rækkerne. Jorden blev fluks presset til omkring hullerne, i håbet om, at gulerodsfluerne ikke bemærker den lækre lugt og derfor ikke går til angreb på årets gulerødder.

Det kører for køkkenhaven

Sol og varme – og en hel del vanding – har for alvor sparket gang i køkkenhaven, der endelig er begyndt at se hyggelig ud igen. Spinat, asparges, purløg og persille ender flittigt på menuen, mens resten af de grønne sager vokser til. Det er simpelthen en fryd at høste årets første grønsager af egen avl. Alene tanken får dem til at smage, så englene synger 🙂Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’ med de smukke ærteblomster vokser, så man næsten kan høre det og har lidt svært ved at finde klatrestativet i farten, så rankerne på lige have lidt vejledende assistance. Valsk bønne, Vicia faba, er der også fart på, så nu har de høje planter fået en pind at støtte sig til for ikke at risikere noget. Ukrudtet har også travlt og ironisk nok er det vist morgenfruer, der myldrer mest talrigt frem. Ironisk, fordi der også er sået en række morgenfruer. De uautoriserede morgenfruer bliver luget væk med hård hånd, men en del af de selvsåede blomsterkarse, Tropaeolum majus, der også dukker op, får lov at blive stående. Jeg synes jo, at planter der udviser selvstændigt initiativ – med måde – fortjener lidt plads, og desuden kommer de lige tilpas, når løghøsten skaber tom plads i køkkenhaven om ikke så lang tid.Det gælder om at være over det fremmyldrende ukrudt nu, for det pønser på at tage magten, og det er nu engang nemmere at luge, mens det er småt. Så det er blevet lidt en rutinesag at gå rækkerne efter i sømmene ugentligt og hive de nytilkomne ukrudtsplanter op. Så længe det er så tørt, og ukrudtet ikke er begyndt at blomstre, får det lov at kompostere på jorden mellem rækkerne – ingen grund til at bære rundt på det.

Tak til alle deltagerne i konkurrencen om billetter til CPH Garden. Min datter Anne har givet den som lykkens gudinde og har udtrukket vinderen. Det er hermed en fornøjelse at meddele, at de to VIP billetter går til Gitte Calov. Haveselskabet sender billetterne, når Gitte har sendt mig sin adresse på post@lottebjarke.dk Tillykke til Gitte – håber, vi ses til CPH Garden.

Klar, parat, køkkenhavestart

Jeg tror da lige godt aldrig tidligere, at det er blevet maj, før jeg for alvor er kommet i gang i køkkenhaven. Det er ikke tilfredsstillende. Men nu, nu er vejret heldigvis blevet køkkenhaveegnet, så nu går det løs. Ja, okay lidt i gang var jeg jo i forvejen, for både hvidløg, vinterløg og vinterærter kom i jorden allerede sidste år og ser ud til at have klaret mosten med glans. De har samtidig defineret årets køkkenhave layout, der lidt fantasiløst bliver med buer i stedet for rækker igen igen. Det fungerer bare så godt på arealet, og det passer mig fint, at der er “rækker” i mange forskellige længder.Først og fremmest skulle der flere kepaløg i jorden, så sæsonen bliver så lang som muligt. Løg kan man ikke få for mange af. De bliver placeret forrest i køkkenhaven, for de kommer jo i hvert fald ikke til at skygge for andre. Det er længe siden, stikløgene blev indkøbt i et anfald af forårskådhed. Nogen af dem, især rødløgene, er allerede begyndt at spire. Mindre godt – men et klart signal om, at det er på høje tid at få dem i jorden. Løgene bliver sat med 10 centimeters mellemrum og spidsen – eller den grønne spire – lige i jordoverfladen. Så er der fløjtet start. Nu skal jeg bare have afhærdet de forskellige forspirede småplanter, så de også kan komme ud.Sidste år fik jeg nogle planter af valsk bønne, Vicia faba. Det blev en udpræget succes, der resulterede i totale lækkerbiskner, så i år skal der flere til. Derfor har jeg nu for første gang prøvet at så valsk bønne, der også kaldes hestebønne. Navnet til trods er valsk bønne jo ikke en bønne, Phasaeolus, men en vikke, Vicia, og dermed skulle det ikke være nødvendigt at vente til begyndelsen af juni med at så de store frø. Jeg håber det går godt, for jeg glæder mig allerede til at kokkerere med de store bønner, der ikke er bønner, men som smager lidt som ærter.

Ukrudtsfolie til salatbedet

Det bliver ikke ved med at gå med de forskellige salatplanter til udplantning, der har stået i venteposition først på grund af et overraskelsesangreb fra dræbersnegle, og dernæst fordi det har været så koldt.

Nu skal de altså plantes ud. Samtidig har jeg fået lov at afprøve et nyt produkt, der er kommet på markedet. Det passede lige til salatbedet. BioAgri Garden Plantefolie fra BioBag Damark er en komposterbar og biologisk nedbrydelig plantefilm, der både holder ukrudtet nede, øger jordtemperaturen og reducerer fordampningen og dermed vandforbruget.

Med hjælp fra datter Anne gik det fint med at få rullet de en meter brede baner ud over bedet, der først var befriet for ukrudt, jævnet godt ud og vandet op. Ved hjælp af sten lykkedes det også at få folien til at blive liggende, hvor den skulle, men det var absolut et job, der krævede mere end to hænder.Der blev klippet huller i folien med en saks og derpå boret huller i jorden. Så gik det helt snildt med at få plantet de små salatplanter i papirpotter ud i salatbedet.Til slut blev hele molevitten dækket med en let dyne af fiberdug, for der er stadig frost på vejrudsigten, og det her blæsevejr er også hård kost for de nyudplantede salatplanter. Ideen med plantefolien er, at den skal beskytte planterne sæsonen igennem, hvorefter den nedbrydes naturligt, så den ikke skal fjernes. Det lyder smart. Jeg er spændt på at følge udviklingen.

 

 

Mmmm rabarber

Tiden er inde – årets første rabarber kan høstes – det er bare skønt. Der er flere af de majestætlige planter rundt om i haven. Dette er ikke den største, men den mest fotogene. Jeg holder umådelig meget af rabarber, og det er der mange grunde til. Først og fremmest leverer de nogle af årets første c-vitaminer af egen avl, og så hører de til havens nemmeste planter, der trofast kommer igen og igen, selv om de stort set er overladt til sig selv.Jeg synes, det er lidt af et mirakel, man kan følge på nærmeste hold, når de nye skud som knytnæver maser sig op gennem jorden i det tidligste forår.Langsomt folder bladene sig ud. Først er de rynkede som en oldgammel, vis troldmand, men gradvist udvikler de sig og bliver til havens største blade, som børn og barnlige sjæle kan gemme sig under. Det er da fascinerende…Dertil kommer selvfølgelig, at rabarber af noget af det tidligste fra haven, man kan bruge til noget virkelig fornuftigt. På den her årstid er der da ikke noget, der er meget mere fornuftigt, end rabarbertærte 🙂Rabarber smager simpelthen skønt, og på vej til tærten er de oven i købet smukke med en vovet farvekombination i lækre røde og grønne nuancer.

Side 1 af 13

Helt hen i haven