Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Køkkenhave (Side 1 af 12)

Klar, parat, køkkenhavestart

Jeg tror da lige godt aldrig tidligere, at det er blevet maj, før jeg for alvor er kommet i gang i køkkenhaven. Det er ikke tilfredsstillende. Men nu, nu er vejret heldigvis blevet køkkenhaveegnet, så nu går det løs. Ja, okay lidt i gang var jeg jo i forvejen, for både hvidløg, vinterløg og vinterærter kom i jorden allerede sidste år og ser ud til at have klaret mosten med glans. De har samtidig defineret årets køkkenhave layout, der lidt fantasiløst bliver med buer i stedet for rækker igen igen. Det fungerer bare så godt på arealet, og det passer mig fint, at der er “rækker” i mange forskellige længder.Først og fremmest skulle der flere kepaløg i jorden, så sæsonen bliver så lang som muligt. Løg kan man ikke få for mange af. De bliver placeret forrest i køkkenhaven, for de kommer jo i hvert fald ikke til at skygge for andre. Det er længe siden, stikløgene blev indkøbt i et anfald af forårskådhed. Nogen af dem, især rødløgene, er allerede begyndt at spire. Mindre godt – men et klart signal om, at det er på høje tid at få dem i jorden. Løgene bliver sat med 10 centimeters mellemrum og spidsen – eller den grønne spire – lige i jordoverfladen. Så er der fløjtet start. Nu skal jeg bare have afhærdet de forskellige forspirede småplanter, så de også kan komme ud.Sidste år fik jeg nogle planter af valsk bønne, Vicia faba. Det blev en udpræget succes, der resulterede i totale lækkerbiskner, så i år skal der flere til. Derfor har jeg nu for første gang prøvet at så valsk bønne, der også kaldes hestebønne. Navnet til trods er valsk bønne jo ikke en bønne, Phasaeolus, men en vikke, Vicia, og dermed skulle det ikke være nødvendigt at vente til begyndelsen af juni med at så de store frø. Jeg håber det går godt, for jeg glæder mig allerede til at kokkerere med de store bønner, der ikke er bønner, men som smager lidt som ærter.

Ukrudtsfolie til salatbedet

Det bliver ikke ved med at gå med de forskellige salatplanter til udplantning, der har stået i venteposition først på grund af et overraskelsesangreb fra dræbersnegle, og dernæst fordi det har været så koldt.

Nu skal de altså plantes ud. Samtidig har jeg fået lov at afprøve et nyt produkt, der er kommet på markedet. Det passede lige til salatbedet. BioAgri Garden Plantefolie fra BioBag Damark er en komposterbar og biologisk nedbrydelig plantefilm, der både holder ukrudtet nede, øger jordtemperaturen og reducerer fordampningen og dermed vandforbruget.

Med hjælp fra datter Anne gik det fint med at få rullet de en meter brede baner ud over bedet, der først var befriet for ukrudt, jævnet godt ud og vandet op. Ved hjælp af sten lykkedes det også at få folien til at blive liggende, hvor den skulle, men det var absolut et job, der krævede mere end to hænder.Der blev klippet huller i folien med en saks og derpå boret huller i jorden. Så gik det helt snildt med at få plantet de små salatplanter i papirpotter ud i salatbedet.Til slut blev hele molevitten dækket med en let dyne af fiberdug, for der er stadig frost på vejrudsigten, og det her blæsevejr er også hård kost for de nyudplantede salatplanter. Ideen med plantefolien er, at den skal beskytte planterne sæsonen igennem, hvorefter den nedbrydes naturligt, så den ikke skal fjernes. Det lyder smart. Jeg er spændt på at følge udviklingen.

 

 

Mmmm rabarber

Tiden er inde – årets første rabarber kan høstes – det er bare skønt. Der er flere af de majestætlige planter rundt om i haven. Dette er ikke den største, men den mest fotogene. Jeg holder umådelig meget af rabarber, og det er der mange grunde til. Først og fremmest leverer de nogle af årets første c-vitaminer af egen avl, og så hører de til havens nemmeste planter, der trofast kommer igen og igen, selv om de stort set er overladt til sig selv.Jeg synes, det er lidt af et mirakel, man kan følge på nærmeste hold, når de nye skud som knytnæver maser sig op gennem jorden i det tidligste forår.Langsomt folder bladene sig ud. Først er de rynkede som en oldgammel, vis troldmand, men gradvist udvikler de sig og bliver til havens største blade, som børn og barnlige sjæle kan gemme sig under. Det er da fascinerende…Dertil kommer selvfølgelig, at rabarber af noget af det tidligste fra haven, man kan bruge til noget virkelig fornuftigt. På den her årstid er der da ikke noget, der er meget mere fornuftigt, end rabarbertærte 🙂Rabarber smager simpelthen skønt, og på vej til tærten er de oven i købet smukke med en vovet farvekombination i lækre røde og grønne nuancer.

Startfløjt i kartoffelrækkerne

Læggekartoflerne, der har stået til forspiring i æggebakker i en lys og kølig vindueskarm i soveværelset siden begyndelsen af februar, er klar til lægning. Så hvis det passer, når det står i bøgerne, at der går 70-100 dage fra knoldene lægges, til de første kartofler kan høstes, burde der kunne stå nye kartofler af egen avl på skt. hans-menuen.Læggekartoflerne, der i år er af den middeltidlige sort ‘Gala’, har dannet de fineste, fede grønlilla spirer præcist som planlagt. Spirer, der kan tåle at komme i jorden uden at lide overlast, så forspiringen får vist sin værdi.I år bliver kartoffelrækkerne bueformede – bare for sjov. Først blev der revet dybe render…… og så blev læggekartoflerne gravet ned i bunden af renderne. Renderne gør det nemmere at hyppe jord op om kartoflerne i takt med, at de vokser, og dermed sikre, at der ikke ligger kartofler i jordoverfladen. Hvis kartoflerne ligger øverligt og derfor får sollys, bliver de grønne og giftige, og det vil vi jo nødig ha’. Nu gælder det bare om at skrue op for tålmodigheden og vente, til kartoffelplanterne begynder at blomstre som signal til, at høsten kan begynde.

Blomster på køkkenhavebordet

Så er der kommet gang i køkkenhaven. Efterladenskaber fra sidste år er ryddet op, og den efterårsfræsede jord, der fik et godt tilskud Champost, er blevet revet igennem. Hvidløg, vinterløg og vinterærter er der fuld fart på, og nu har jeg også sået radiser og spinat, der jo godt kan klare årstidens lave temperaturer.Dermed er der for alvor fløjtet til sæsonstart i køkkenhaven, der ligger som et lidt afsondret haverum med dejligt læ og masser af sollys, ro og fred. Med andre ord et af mine foretrukne opholdssteder på en solbeskinnet forårsdag. Så der skal selvfølgelig være blomster på køkkenhavebordet 🙂Den lille zinkbalje er fyldt med dejlige forårsblomster og så den helt skønne hvidkløver, Trifolium repens ‘ Dark Debbie’, der binder det hele lidt sammen med sine smukke ranker med næsten sorter kløverblade. Der er Gartneriet Råhøj, der har stået for forædling og udvikling af den lækre kløver, så det er oven i købet et helt igennem dansk produkt, der sælges i butikker i hele landet.En anden favoritplante i krukken er den syrenfarvede kugleprimula, Primula denticulata, med fine blomsterkugler, der nærmest svæver over de øvrige planter i zinkbaljen.

Sælsomme kåltræer

Sidste år såede og plantede jeg en pose blandede gamle grønkålssorter. Det var lidt en skuffelse, for planterne var alle sammen ens omend ganske flotte. De fik plads som kantplanter i køkkenhaven, hvor de gjorde pæn fyldest hele sommeren, selv om de blev udsat for en del modgang undervejs, som det fremgår her. Men nu har de så sandelig også klaret sig igennem vinteren i fin stil.Kålstokkene har udviklet sig til de sejeste, tykstammede miniaturetræer, der nu har fået en frisk grøn krone efter vinterens modgang. De er virkelig fine, så nu får de lov at blive stående. Det kunne da være sjovt, hvis de også giver sig til at blomstre.Kollegakålplanterne i den anden ende af køkkenhaven har haft knapt så gode betingelser, for de er åbenbart placeret langs en rådyr-hovedfærdselsåre. Det betyder, at de nye skud bliver spist, lige så hurtigt som de skyder frem, og planterne ser mildt sagt afpillede ud.Bladarrene fra sidste sommers store blade er med til at give “stammerne” deres sælsomme knortede udseende, og de sørger også for et fint farvespil med deres bløde, blege overflade.

Køkkenhaven er i gang

Det er med ikke ubetydelig fryd, jeg kan meddele, at det trækker alvorligt op til æggekage har på matriklen. Årets første høst af purløg blev andægtigt bragt i hus i weekenden. De friske grønne skud er ikke ret lange, men hvad de mangler i længden, har de så absolut i smagen. Det smager af forår!Purløgene er ikke alene om at være i gang. Buen af vinterløg, Allium ‘Radar’ står som soldater i fin og forårsgrøn uniform. Stikløgene blev sat i oktober og har tydeligvis klaret sig fint igennem vinteren, så forhåbentlig bliver det en lige så god og frem for alt tidlig høst som sidste år.Jeg satte hvidløg samtidig med vinterløgene, og de var meget ivrige efter at komme ud af starthullerne. Det har givet dem lidt frostsvidninger i kanten, men jeg er nu ikke bekymret for, at det går ud over udbyttet. Vinterærterne, Pisum ‘Winterkefe’, der blev sået midt i december har også – om man så må sige – klaret ærterne og er nu begyndt at spire lystigt ved foden af deres klatrestativ. Så nu er jeg begyndt at glæde mig ikke bare til sprøde, grønne ærter men også til den meget smukke blomstring, der ses herDet varer heller ikke længe, før køkkenet kan tilbyde rabarbertærte som dessert efter æggekagen. De friske skud er dukket op med deres næsten psykedeliske farver med løfter om snarlige forårsfornøjelser. Herligt med så praktisk en plante som rabarber, der er leveringsdygtig i nogle af årets første vitaminer fra egen have år efter år, uden at man behøver at gøre noget som helst.

Læggekartofler skal vækkes blidt

Tjuhej, poserne med læggekartofler er dukket op i butikkerne, så nu fik jeg lige reddet mig årets ration. Jeg kan bedst li’ at komme tidligt i gang, så læggekartoflerne ikke har ligget for længe i en mørk butik og er begyndt at bruge kræfter på at danne lange, blege spirer, der ikke dur til noget alligevel. Jeg forspirer altid læggekartofler, for det rykker den jubel dag, hvor årets første, hjemmedyrkede kartofler kan indtages, et par uger eller tre frem.Efter sidste års vilde eksperimenter med blå og røde kartofler, er årets valg lidt konservativt i år nemlig sorten ‘Gala’, der hører til de såkaldte middeltidlige sorter. Egentlig dyrker vi kun kartofler, for at ha’ de tidlige, men når vi så ikke kan nå at spise dem alle sammen, mens de er tidlige, siger erfaringen, at de virkelig tidlige sorter bliver triste og melede, hvis de får lov at ligge for længe i jorden. Derfor ‘Gala’. De røde og blå kartofler, som kan ses her, var sjove at prøve, men de gav ikke så meget, og de blev ærlig talt ikke ret kønne, når de blev kogt.Nu er læggekartoflerne sat til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt, som knoldene skal ha’ det for at danne korte, tykke, livskraftige spirer. De er sat omhyggeligt, så den ende, der har flest sovende øjne, vender op ad. Hvert øje, der ses som en lille, rund knop, bliver til en spire, og jo flere spirer, jo flere kartofler kommer der ud af planten.

Hvidløg med fart på

Det føles som uendeligt lang tid siden, sidste år i begyndelsen af november, da jeg benyttede mig af en solstråle og fik sat en række hvidløgsfed i køkkenhaven. Siden har hvidløgene haft fart på og står nu nok så grønt og fint og strutter forårsagtigt. Ret fascinererende, synes jeg, at de spæde spirer sådan skal stå igennem både frost og kulde, for at der kan høstes flotte hvidløg til sommer.Men der hersker nu ikke ubetinget god ro og orden i køkkenhaven. Den er nemlig blevet invaderet at en hyperaktiv muldvarp, der synes, den skal assistere med vintergravning. Jeg burde nok skrive var, for nu er muldvarpen indfanget i en fælde, og det døde den af. RIP. Nu håber jeg bare ikke, den har alt for mange fætre, der flytter ind i gangsystemet.

For selv om muldvarpen jo ikke er planteæder, kan den lave temmelig meget ravage i køkkenhaven. Det er næsten ikke til at holde ud at se på, når den får skubbet de fine, spirende vinterløg, Allium ‘Radar’ op med sit gravearbejde. Løgene spirer pænt, og jeg glæder mig allerede til endnu en tidlig høst af lækre løg, som den det lykkedes at få sidste år, som det ses her. Allium ‘Radar’ er en særlig sort af kepaløg, der ikke går i blomst, når løgene udsættes for kulde, sådan som de gængse sorter gør.

Så er der sået vinterærter

pisum-winterkefe-56Årets succes med vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’, taler så absolut for en gentagelse.  Både fordi det var lækkert at kunne høste så tidlige ærter efter en smuk blomstring, men også fordi det at tage hul på den kommende havesæson med såning i december er til at blive helt høj af for en havenørd. pisum-winterkefe-57Vinterærter tåler i sagens natur frost, men de skal et godt stykke ned i jorden, hvor de trods alt er lidt beskyttet.pisum-winterkefe-58Jeg har sået ærterne ved det højeste af de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven, for erfaringen fra i år siger, at de gerne vil højt til vejrs, som det ses her. Nu håber jeg bare, at den hyperaktive muldvarp, der er gået i gang med at vintergrave køkkenhaven, holder sig på afstand af både ærter, vinterløg og hvidløg.alliulm-sativum-56Nogle få af vinterløgene, der blev sat i oktober, har stukket en forsigtig grøn spire gennem jordskorpen, og hvidløgene har fuld fart på og står med kraftfulde lysegrønne spirer og ser nok så dejligt forårsagtige ud, selv om vi endnu ikke har nået solhverv 🙂

Side 1 af 12

Helt hen i haven