Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Køkkenet (Side 1 af 3)

Havemad og blomster til bordet

Vi bliver 14 til bords i aften, så der har været gang i køkkenregionen på det seneste. Menuen lyder på jysk tapas, så meget har kunnet laves i forvejen. Skønt at haven kan levere en stor del af tilbehøret fra frisk salat i rå mængder til blomster til bordet. Fra venstre er det syltede rødløg – med credit til havebloggen valdemarsro.dk  – der i øvrigt har rigtig mange lækre opskrifter på repertoiret. Dernæst gammeldags agurkesalat til små luksusdeller – endelig et tiltag, der krævede rigtig mange agurker 🙂 Så er der ristede valnødder i rabarbersirup til lokale gedeoste fra Ged & Grønt i Sondrup og endelig et eksperiment – råsyltet fennikel med appelsin og rosmarin – tiltænkt letrøget andebryst fra grillen.

Blomster til bordet kan haven også klare. Jeg har købt servietter efter farven på de sart orangefarvede morgenfruer, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, og stukket uhøjtidelige buketter sammen i slanke vaser, der kan fordeles hen ad bordet. Så bliver det ikke nemmere 🙂

Haven er lidt af et skatkammer lige nu, når det gælder blomster til havebuketter, så nu jeg var kommet ud med saksen, blev det også lige til en velkomstbuket til kommoden til entreen. Og nu skal der vist høstes salat …

En dårlig dag for vampyrer

De hvidløg, der blev sat den anden dag i november sidste år, som det ses her, er modne til høst. Sorten, der hedder Allium sativum ‘Pure White’ har givet pæne, faste hvidløg, så nu skulle vi nok kunne holde diverse vampyrer på afstand i et stykke tid. Det gælder om at få taget hvidløgene op i tide, for ellers begynder løgene at åbne sig, så feddene falder fra hinanden, og det er jo ikke lige meningen.

Hvidløgene er blevet hængt til tørre under det brede udhæng ved gavlen sammen med de sidste vinterløg, Allium ‘Radar’, der signalerede, at tiden var inde ved at ved at lade toppen vælte. Der var nu ikke så mange tilbage, for de er blevet spist hen ad vejen. Det har været lækker at være selvforsynende med friske løg de seneste måneder. Heldigvis er der flere løg på vej, der blev sat her i foråret i modsætning til vinterløgene, der blev sat i december.

Mens jeg høstede og ordnede mine hvidløg, gik jeg og lurede på de mange små topløg, der er dannet øverst på stænglen. Jeg ved, de kan bruges som sætteløg, men det har jeg ikke tålmodighed til. Jeg vil hellere købe hele hvidløg beregnet til formålet. Men de små mikrohvidløg, som topløgene ligner, kan også spises. Jeg gik i lag med at lede efter en opskrift på syltede topløg men fandt den ikke. Så nu har jeg prøvet mig frem med en syltelage som bruges til at sylte større fed. Der kan vel ikke være den store forskel… Resultatet kendes først, når de syltede topløg har trukket i lagen i en uges tid.

Verdens bedste grønsager

Ansporet af dagens høst har køkkenhaven lige fået en overhaling. Har den ikke lige fået det en gang, vil nogen måske spørge. Og jo, det er fuldstændig rigtigt. Det er kun 10 dage siden, der sidst blev hevet ukrudt op mellem rækkerne, men siden er der kommet masser af vand og varme oven i, og så sker er godt nok noget. Wow! Grønsagerne vokser, så man næsten kan høre det, og det samme gælder jo så desværre ukrudtet.Men det er svært at være sur over på en dag som i dag, hvor solen skinner, og høsten for alvor er gået i gang. Det er nu, det bliver rigtig sjovt at have køkkenhave. Jeg er aldrig et sekund i tvivl om, at der er tale om verdens bedste grønsager, når jeg bringer årets første høst i hus. Vinterløgene, Allium ‘Radar’, der blev sat sidst på efteråret, er så småt ved at være klar til høst. Succesen er ikke helt i samme klasse som sidste år – der er lidt udfald i rækken – men dejligt er det at kunne høste sine egne friske løg allerede nu.Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’, blomstrer stadig med sine smukke ærteblomster, men samtidig kan de første lækre ærtebælge høstes. Når de bliver snuppet i det her tidlige stadie, ryger hele molevitten i wok’en sammen med løg, asparges og den første miniaturesquash. Det kan ikke undgå at komme til at smage godt 🙂Det blev også i dag, der for første gang blev hyppet lidt jord op omkring de spæde porrer med henblik på at få lange, hvide skafter fremprovokeret og dermed mest mulig nytte af porrerne. Samtidig fik jeg tyndet ud i både rødbeder og gulerødder, så de ikke kommer til at stå i vejen for hinanden i rækkerne. Jorden blev fluks presset til omkring hullerne, i håbet om, at gulerodsfluerne ikke bemærker den lækre lugt og derfor ikke går til angreb på årets gulerødder.

Nyt drivhus på vej 6.0

Drivhusbyggeriet er nu så langt fremme, at dagen i dag har budt på rejsegilde. Og det skulle selvfølgelig foregå på behørig vis, så jeg ikke risikerer noget med døde murere eller utilfreds håndværker…Det gav så anledning til en ny udfordring, for det er jo ikke noget rigtigt rejsegilde, hvis byggeriet ikke er smykket af en krans. Og jeg har aldrig prøvet at binde en krans før… Heldigvis er haven fuld af velegnede materialer. Valget faldt på ædelcypres som bund og blomster af fuglekirsebær til at peppe den lidt op med.Afsted det gik med en ring af kraftig ståltråd og tynd ståltråd til at vikle med. Det er faktisk ikke så svært. Resultatet blev i hvert fald en rimeligt vellignende krans, der blev monteret over drivhusets tag i høj sol og lettere blæsevejr.Så kom gæsterne, og fluks blev det regnvejr og tænderklaprende koldt, så det til rejsegildet hørende traktement måtte indtages inden døre. Der er jo stadig temmelig vel ventileret i det nye drivhus … men glasset er på bestilt og på vej, så næste store skridt på vejen nærmer sig 🙂Menuen var en klassisk rejsegilde menu – dog med et twist. For den hjemvendte datter havde både syltet og ristet løg, produceret agurkesalat og gourmet remoulade og bagt pølsebrød. Mums 🙂

Mmmm rabarber

Tiden er inde – årets første rabarber kan høstes – det er bare skønt. Der er flere af de majestætlige planter rundt om i haven. Dette er ikke den største, men den mest fotogene. Jeg holder umådelig meget af rabarber, og det er der mange grunde til. Først og fremmest leverer de nogle af årets første c-vitaminer af egen avl, og så hører de til havens nemmeste planter, der trofast kommer igen og igen, selv om de stort set er overladt til sig selv.Jeg synes, det er lidt af et mirakel, man kan følge på nærmeste hold, når de nye skud som knytnæver maser sig op gennem jorden i det tidligste forår.Langsomt folder bladene sig ud. Først er de rynkede som en oldgammel, vis troldmand, men gradvist udvikler de sig og bliver til havens største blade, som børn og barnlige sjæle kan gemme sig under. Det er da fascinerende…Dertil kommer selvfølgelig, at rabarber af noget af det tidligste fra haven, man kan bruge til noget virkelig fornuftigt. På den her årstid er der da ikke noget, der er meget mere fornuftigt, end rabarbertærte 🙂Rabarber smager simpelthen skønt, og på vej til tærten er de oven i købet smukke med en vovet farvekombination i lækre røde og grønne nuancer.

Ærtespirer i vindueskarmen

Der er forårsstemning i vindueskarmen i køkkenet. Jeg satte nemlig gang i en lille produktion af friske ærtespirer for en lille uges tid siden, og nu er de sprøde, lysegrønne spirer stærkt på vej og kan høstes i løbet af nogle dage.Det er lige så nemt at lave ærtespirer som at lave karse. Lidt vat i bunden af et syltetøjsglas eller en dyb tallerken, godt med vand og en håndfuld ærtefrø, det er det hele. Ærterne skal ikke soppe i vand, men vattet skal holdes fugtigt. Næste omgang er lige sat i gang.Samtidig kan resultatet af den spiretest, der blev sat i værk i sidste weekend aflæses. I de tre af prøverne er der intet tegn på liv. Bønnerne, som jeg havde en mistanke til, er oven i købet begyndt at mugne i stedet for at spire, så det er nok ikke så mærkeligt, at der aldrig kom noget ud af at så dem sidste år. Salatfrøene har rørt lidt på sig, mens der er pænt gang i både radiccio og frøkenhat, så dem kan det nok godt betale sig at så igen. De andre overgemte frøposer ryger i skraldespanden. Læs mere om testen her.

Kålen klarer ærterne

brassica-oleracea-47Der er efterhånden ikke meget grin ved køkkenhaven, men jeg nænner alligevel ikke rigtig at få ryddet det sidste op. Kålplanterne står jo fine og grønne endnu, og der kan sagtens nippes blade af både grønkål og palmekål. Langs kanten står de kålplanter, der ifølge frøposen skulle være blandede sorter af grønkål – men som er faldet meget ens ud. De har været bortdømt mange gange efter diverse udfald, men alligevel står de der endnu og ser efterhånden ganske dekorative ud, sådan som de har stammet sig op og er blevet til små kåltræer.

brassica-oleracea-50De sidste par rigtige grønkål står super flotte, grønne og frodige med næsten kunstnerisk smukke rosetter af blade, der på mirakuløs vis hverken er blevet angrebet af kålmøl, kålsommerfuglelarver eller andre ubudne gæster. Stokkene har godt nok lagt sig ned, men toppen formår alligevel at løfte sig op fra jorden, så bladene ikke bliver snavsede. Næste år må de hellere få en ekstra stok at støtte sig til.brassica-oleracea-palmifolia-47Endnu mere kunstnerisk er palmekål, der er favoritkålen her i haven – og i køkkenet, hvor jeg må indrømme at kål faktisk ikke står øverst på listen over livretter. De er bare så sjove og flotte at dyrke… Men palmekål har en meget mild kålsmag og er rigtig smart at klippe blade af til strimling i wokretter og supper. Når man klipper nedefra, fremmer det bare plantens palmeagtige udseende.brassica-oleracea-palmifolia-48Og så er der jo det med udseendet. Palmekål kan lige så godt dyrkes som prydplante som som grønsag. Bladenes struktur er et helt kapitel for sig med den krøllede/buklede overflade, som regndråber kan lægge sig på, så bladene ser ud som om de er besat med diamanter.

Fascinerende artiskokker

cynara-scolymus-62Jeg er ret vild med artiskokker og dermed ret overstadig over, at det for første gang for alvor er lykkedes at dyrke de overdimensionerede tidselagtige planter her i haven. Det skyldes formentlig indvindingen af det nye haverum ved en gammel, faldefærdig mur bagerst i haven. Der er nemlig ualmindelig lunt og lækkert, og det har artiskokkerne tydeligvis hygget sig med. Det begyndte sådan her cynara-scolymus-57Artiskok, Cynara scolymus, er jo i princippet en grønsag. Hvis man da kan kalde en spiselig blomst for en grønsag. Jeg tænker tit på, hvem i alverden der fandt på at koge den store blomsterknop i tre kvarter og derefter pille bladene af et for et for at suge den lille smule “kød” af nederst på bladet. Men fancy ser det ud, og ringe smager det ikke, omend en god dip  – som fx en vinaigrette med finthakkede æg og rå mængder purløg – fremmer oplevelsen. At spise artiskok rangerer lidt på linje med fondue. Det tager lang tid og er super hyggeligt og samtalefremmende.cynara-scolymus-59Det er dog ikke alle blomsterknopperne, der er endt i den sorte gryde. Nogle får lov at udvikle sig, for det ville da være synd at snyde sig selv for synet af de store, flotte, ultra lilla kurveblomster. Den første er lige sprunget ud, så den er fluks blevet udnævnt til ugens yndlingsplante, der troner i bloggens sidepanel hele ugen og derefter kan genfindes i menuen ugens plante øverst på siden.

Tonic sirup med citrongræs af egen avl

cymbopogon-citratus-24-1Årets største succeshistorie blandt drivhuseksperimenterne er uden sammenligning dyrkning af citrongræs, Cymbopogon flexosus. Og nu er succesen lige blevet endnu større. Med inspiration fra min søde nabo, der har fundet inspiration i Politiken, er der nu fremstillet tonic sirup, så der er hjemmelavet tonic til lørdagens gin & tonic.img_2708Citrongræs er en væsentlig ingrediens i tonic sirup, der bare skal blandes med danskvand, når der mixes drinks. Men citrongræs gør det selvfølgelig ikke alene. Den velkendte, bitre tonic smag kommer fra en anden plante nemlig kinabarktræ, Cinchona succirubra. Den må man købe sig til og passe på ikke at overdosere, for så bliver drinken for alvor bitter. Kinabark indeholder kinin, der anvendes til behandling af malaria. Ikke at det kan bruges som undskyldning for at drikke gin & tonic her … men næsten.agastache-anisata-48-1Umiddelbart efter sommerens avisartikel var landets helsekostbutikker ryddet for kinabark, men nu er det til at få igen. Mange mad- og livsstilsbloggere har eksperimenteret med tonic sirup i sommerens løb, så jeg har også tilladt mig at fortolke lidt på opskriften. I mangel af stjerneanis, der ikke er sådan at opdrive her ude på landet en lørdag formiddag, fik blandingen en håndfuld anisisop, Agastache anisata, i stedet. Den står stadig og ser så fin ud i det spiselige staudebed, og bladene dufter og smager lækkert og aromatisk af anis. En håndfuld citronverbena, Aloysia triphylla, fra drivhuset røg også med i gryden de sidste par minutter. Hele projektet faldt heldigt ud. I al beskedenhed: Det smager super godt. Tak til Ditte og til Politiken. Avisartiklen finder I her: Opskrift på tonic sirup Skål 🙂

Alt godt fra haven

Dagens høst-2Sensommeren er en lækker tid, når man er så privilegeret at have køkkenhave og drivhus. Efter den lune periode er der for alvor kommet gang i modningen af tomaterne både i drivhuset og på friland, agurkplanten fortsætter sin nærmest uhæmmede produktion i drivhuset, mens squashen følger trop på friland.Cynara scolymus-55I mit nye lune, sydvendte haverum er det for første gang for alvor lykkedes at dyrke artiskokker. Jeg synes de majestætlige kæmpeplanter er vildt fascinerende, og en del af blomsterne skal helt sikkert have lov at blomstre, for det er sådan et flot syn.Cynara scolymus-56Men ikke dem alle sammen. I aften står der artiskok med en lækker vinaigrette på menuen. Jeg er spændt på, om den hjemmedyrkede lever op til de franske, man kan købe sig til.

Side 1 af 3

Helt hen i haven