Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Køkkenet (Side 1 af 3)

Nyt drivhus på vej 6.0

Drivhusbyggeriet er nu så langt fremme, at dagen i dag har budt på rejsegilde. Og det skulle selvfølgelig foregå på behørig vis, så jeg ikke risikerer noget med døde murere eller utilfreds håndværker…Det gav så anledning til en ny udfordring, for det er jo ikke noget rigtigt rejsegilde, hvis byggeriet ikke er smykket af en krans. Og jeg har aldrig prøvet at binde en krans før… Heldigvis er haven fuld af velegnede materialer. Valget faldt på ædelcypres som bund og blomster af fuglekirsebær til at peppe den lidt op med.Afsted det gik med en ring af kraftig ståltråd og tynd ståltråd til at vikle med. Det er faktisk ikke så svært. Resultatet blev i hvert fald en rimeligt vellignende krans, der blev monteret over drivhusets tag i høj sol og lettere blæsevejr.Så kom gæsterne, og fluks blev det regnvejr og tænderklaprende koldt, så det til rejsegildet hørende traktement måtte indtages inden døre. Der er jo stadig temmelig vel ventileret i det nye drivhus … men glasset er på bestilt og på vej, så næste store skridt på vejen nærmer sig 🙂Menuen var en klassisk rejsegilde menu – dog med et twist. For den hjemvendte datter havde både syltet og ristet løg, produceret agurkesalat og gourmet remoulade og bagt pølsebrød. Mums 🙂

Mmmm rabarber

Tiden er inde – årets første rabarber kan høstes – det er bare skønt. Der er flere af de majestætlige planter rundt om i haven. Dette er ikke den største, men den mest fotogene. Jeg holder umådelig meget af rabarber, og det er der mange grunde til. Først og fremmest leverer de nogle af årets første c-vitaminer af egen avl, og så hører de til havens nemmeste planter, der trofast kommer igen og igen, selv om de stort set er overladt til sig selv.Jeg synes, det er lidt af et mirakel, man kan følge på nærmeste hold, når de nye skud som knytnæver maser sig op gennem jorden i det tidligste forår.Langsomt folder bladene sig ud. Først er de rynkede som en oldgammel, vis troldmand, men gradvist udvikler de sig og bliver til havens største blade, som børn og barnlige sjæle kan gemme sig under. Det er da fascinerende…Dertil kommer selvfølgelig, at rabarber af noget af det tidligste fra haven, man kan bruge til noget virkelig fornuftigt. På den her årstid er der da ikke noget, der er meget mere fornuftigt, end rabarbertærte 🙂Rabarber smager simpelthen skønt, og på vej til tærten er de oven i købet smukke med en vovet farvekombination i lækre røde og grønne nuancer.

Ærtespirer i vindueskarmen

Der er forårsstemning i vindueskarmen i køkkenet. Jeg satte nemlig gang i en lille produktion af friske ærtespirer for en lille uges tid siden, og nu er de sprøde, lysegrønne spirer stærkt på vej og kan høstes i løbet af nogle dage.Det er lige så nemt at lave ærtespirer som at lave karse. Lidt vat i bunden af et syltetøjsglas eller en dyb tallerken, godt med vand og en håndfuld ærtefrø, det er det hele. Ærterne skal ikke soppe i vand, men vattet skal holdes fugtigt. Næste omgang er lige sat i gang.Samtidig kan resultatet af den spiretest, der blev sat i værk i sidste weekend aflæses. I de tre af prøverne er der intet tegn på liv. Bønnerne, som jeg havde en mistanke til, er oven i købet begyndt at mugne i stedet for at spire, så det er nok ikke så mærkeligt, at der aldrig kom noget ud af at så dem sidste år. Salatfrøene har rørt lidt på sig, mens der er pænt gang i både radiccio og frøkenhat, så dem kan det nok godt betale sig at så igen. De andre overgemte frøposer ryger i skraldespanden. Læs mere om testen her.

Kålen klarer ærterne

brassica-oleracea-47Der er efterhånden ikke meget grin ved køkkenhaven, men jeg nænner alligevel ikke rigtig at få ryddet det sidste op. Kålplanterne står jo fine og grønne endnu, og der kan sagtens nippes blade af både grønkål og palmekål. Langs kanten står de kålplanter, der ifølge frøposen skulle være blandede sorter af grønkål – men som er faldet meget ens ud. De har været bortdømt mange gange efter diverse udfald, men alligevel står de der endnu og ser efterhånden ganske dekorative ud, sådan som de har stammet sig op og er blevet til små kåltræer.

brassica-oleracea-50De sidste par rigtige grønkål står super flotte, grønne og frodige med næsten kunstnerisk smukke rosetter af blade, der på mirakuløs vis hverken er blevet angrebet af kålmøl, kålsommerfuglelarver eller andre ubudne gæster. Stokkene har godt nok lagt sig ned, men toppen formår alligevel at løfte sig op fra jorden, så bladene ikke bliver snavsede. Næste år må de hellere få en ekstra stok at støtte sig til.brassica-oleracea-palmifolia-47Endnu mere kunstnerisk er palmekål, der er favoritkålen her i haven – og i køkkenet, hvor jeg må indrømme at kål faktisk ikke står øverst på listen over livretter. De er bare så sjove og flotte at dyrke… Men palmekål har en meget mild kålsmag og er rigtig smart at klippe blade af til strimling i wokretter og supper. Når man klipper nedefra, fremmer det bare plantens palmeagtige udseende.brassica-oleracea-palmifolia-48Og så er der jo det med udseendet. Palmekål kan lige så godt dyrkes som prydplante som som grønsag. Bladenes struktur er et helt kapitel for sig med den krøllede/buklede overflade, som regndråber kan lægge sig på, så bladene ser ud som om de er besat med diamanter.

Fascinerende artiskokker

cynara-scolymus-62Jeg er ret vild med artiskokker og dermed ret overstadig over, at det for første gang for alvor er lykkedes at dyrke de overdimensionerede tidselagtige planter her i haven. Det skyldes formentlig indvindingen af det nye haverum ved en gammel, faldefærdig mur bagerst i haven. Der er nemlig ualmindelig lunt og lækkert, og det har artiskokkerne tydeligvis hygget sig med. Det begyndte sådan her cynara-scolymus-57Artiskok, Cynara scolymus, er jo i princippet en grønsag. Hvis man da kan kalde en spiselig blomst for en grønsag. Jeg tænker tit på, hvem i alverden der fandt på at koge den store blomsterknop i tre kvarter og derefter pille bladene af et for et for at suge den lille smule “kød” af nederst på bladet. Men fancy ser det ud, og ringe smager det ikke, omend en god dip  – som fx en vinaigrette med finthakkede æg og rå mængder purløg – fremmer oplevelsen. At spise artiskok rangerer lidt på linje med fondue. Det tager lang tid og er super hyggeligt og samtalefremmende.cynara-scolymus-59Det er dog ikke alle blomsterknopperne, der er endt i den sorte gryde. Nogle får lov at udvikle sig, for det ville da være synd at snyde sig selv for synet af de store, flotte, ultra lilla kurveblomster. Den første er lige sprunget ud, så den er fluks blevet udnævnt til ugens yndlingsplante, der troner i bloggens sidepanel hele ugen og derefter kan genfindes i menuen ugens plante øverst på siden.

Tonic sirup med citrongræs af egen avl

cymbopogon-citratus-24-1Årets største succeshistorie blandt drivhuseksperimenterne er uden sammenligning dyrkning af citrongræs, Cymbopogon flexosus. Og nu er succesen lige blevet endnu større. Med inspiration fra min søde nabo, der har fundet inspiration i Politiken, er der nu fremstillet tonic sirup, så der er hjemmelavet tonic til lørdagens gin & tonic.img_2708Citrongræs er en væsentlig ingrediens i tonic sirup, der bare skal blandes med danskvand, når der mixes drinks. Men citrongræs gør det selvfølgelig ikke alene. Den velkendte, bitre tonic smag kommer fra en anden plante nemlig kinabarktræ, Cinchona succirubra. Den må man købe sig til og passe på ikke at overdosere, for så bliver drinken for alvor bitter. Kinabark indeholder kinin, der anvendes til behandling af malaria. Ikke at det kan bruges som undskyldning for at drikke gin & tonic her … men næsten.agastache-anisata-48-1Umiddelbart efter sommerens avisartikel var landets helsekostbutikker ryddet for kinabark, men nu er det til at få igen. Mange mad- og livsstilsbloggere har eksperimenteret med tonic sirup i sommerens løb, så jeg har også tilladt mig at fortolke lidt på opskriften. I mangel af stjerneanis, der ikke er sådan at opdrive her ude på landet en lørdag formiddag, fik blandingen en håndfuld anisisop, Agastache anisata, i stedet. Den står stadig og ser så fin ud i det spiselige staudebed, og bladene dufter og smager lækkert og aromatisk af anis. En håndfuld citronverbena, Aloysia triphylla, fra drivhuset røg også med i gryden de sidste par minutter. Hele projektet faldt heldigt ud. I al beskedenhed: Det smager super godt. Tak til Ditte og til Politiken. Avisartiklen finder I her: Opskrift på tonic sirup Skål 🙂

Alt godt fra haven

Dagens høst-2Sensommeren er en lækker tid, når man er så privilegeret at have køkkenhave og drivhus. Efter den lune periode er der for alvor kommet gang i modningen af tomaterne både i drivhuset og på friland, agurkplanten fortsætter sin nærmest uhæmmede produktion i drivhuset, mens squashen følger trop på friland.Cynara scolymus-55I mit nye lune, sydvendte haverum er det for første gang for alvor lykkedes at dyrke artiskokker. Jeg synes de majestætlige kæmpeplanter er vildt fascinerende, og en del af blomsterne skal helt sikkert have lov at blomstre, for det er sådan et flot syn.Cynara scolymus-56Men ikke dem alle sammen. I aften står der artiskok med en lækker vinaigrette på menuen. Jeg er spændt på, om den hjemmedyrkede lever op til de franske, man kan købe sig til.

Haven bestemmer menuen

Vicia faba-312Egentlig var jeg gået ud for at rydde de valske bønner, der længe har set lidt træls, væltede og uordentlige ud. Men så opdagede jeg, at der faktisk var en god håndfuld fine bælge på planterne. Haps, haps 🙂Vicia faba-313Det er første gang, jeg prøver at dyrke valsk bønne, Vicia faba, men det har været en ubetinget succes, der taler for en gentagelse. De har produceret i månedsvis, og de smager fantastisk. De store bønner, der ligger fint emballeret i vat i bælgene, skal bare lige have et opkog, så de kan smuttes ud af det seje skind.Cucurbita pepo-28Ved siden af bønnerne er den enlige squash plante, Cucurbita pepo, ved at komme op i omdrejninger. Med tanker på aftensmaden snuppede jeg lige de to første squash. Barnemord … men så er de lækrest, og erfaringen siger, at man skal være vaks ved havelågen for at holde trit med produktionen.Cucurbita pepo-27Der er i hvert fald masser af frugter på vej, og planten blomstrer nok så flot med gule blomster mellem de dekorative, marmorerede blade. Og så mange squash spise man jo heller ikke.Grønsagshøst-7De grønne sager kunne suppleres med et bananløg og en god håndfuld cherrytomater fra drivhuset.Pastaret-1Svitset med lidt rejer, krydret med et stænk fløde og et drys parmesan til sidst. Vupti. Sommerlig pastaret med alt godt fra haven.

Dessert fra det spiselige staudebed

Krydderurtesorbet-1To slags sorbet på henholdsvis anisisop og rosmarin, citronverbena granita og valnøddebrownies med blåbær stod på menuen i går, da dessertkokken gæstede hjemmet og de gamle. Mums – og så oven i købet næsten sundt 🙂Agastache anisata-28Heldigvis er haven leveringsdygtig i råvarer til mange køkkeneksperimenter. I det spiselige staudebed blomstrer anisisop, Agastache anisata lige nu så smukt. Det var dog muligt at finde rigeligt med friske skud til sorbeten, som smagte himmelsk med et fint og naturligt strejf af lakrids.Aloysia triphylla-5I drivhuset er der vældigt gang i citronverbena, Aloysia triphylla, der har den skønneste citronduft og -smag. Sammen med lidt honning og frisk citronsaft blev også det til en dejlig smagsoplevelse, lige som rosmarinsorbeten, der blev fundet råvarer til i krukkekøkkenhaven på terrassen.Vaccinium corymbosum-28Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, der er plantet flere af i staudebedene, er lige nu leveringsdygtig i en lille håndfuld blåbær om dagen. De ryger i fryseren efterhånden, men gårsdagens høst blev selvfølgelig til pynt på den fine dessertanretning. Tak for mad til Anne 🙂

Kulørte kartofler

Solanum tuberosum-325Høsten af årets kartoffeleksperimenter er godt i gang. Niecen, der var med, da knoldene blev lagt, er kommet på arbejde igen, for nu går det den anden vej. Kartoflerne bliver gravet op i takt med, at de skal spises.Solanum tuberosum-326Årets kartofler ligner ikke dem, man kan købe i supermarkedet. De gule er den gamle sort ‘Æggeblomme’, de blå kartofler, der nærmest er lilla, hedder ‘Blå Annelise’, og de pink er af sorten ‘Heiderot’. Det skal med, at udbyttet af de farvede kartofler er ret begrænset sammenlignet med mere “normale” kartofler, men man kan da ikke sige andet, end at de sætter kulør på tilværelsen.Solanum tuberosum-327Det er noget videre besværligt at sikre sig velkogte kartofler, med den anselige variation i størrelsen af knoldene. Vi størrelsessorterer og putter dem i gryden efterhånden. De røde holder farven rimelig pænt, men de lilla mister det meste af farven. Kartoffelvandet ligner Bridget Jones blå suppe, og de bleglilla kartofler ser ret spooky ud. Men de smager, som kartofler nu engang smager. Jeg tror, jeg vil prøve at lave chips af de farvede kartofler. De må blive ret flotte 🙂

Side 1 af 3

Helt hen i haven