Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Havens dyr (Page 1 of 5)

Aspargesbiller nedlægger aspargesbedet

Jeg er træt af aspargesbiller! De har totalt spoleret aspargeshøsten i år ved at lægge æg på alle de ellers så lækre friske aspargesskud, og nu har larverne nærmest afløvet toppene, der jo ellers skulle samle kræfter til planterne til næste års høst.De ternede aspargesbiller dukkede op for første gang for to år siden, og blev hårdnakket slået ihjel hen over sommeren. Men åbenbart ikke hårdnakket nok, for i år har den været endnu mere gal. Så nu opgiver jeg og nedlægger aspargesbedet. Aspargesbiller lever udelukkende af asparges, så når der er gået nogle år, må man gå ud fra, at de har fundet andre græsgange, så det kan svare sig at etablere et nyt bed. Jeg elsker simpelthen asparges, der jo er noget af det allerførste man kan høste i haven, så det bliver træls at undvære. Øv.Den kedelige situation blev så anledning til at afprøve en ny beskæresaks, jeg har fået forærende. Den er ret speciel med håndgreb af kork, der er rart at holde på. Virkelig lækker at arbejde med. Læs mere om nyskabelsen fra Fiskars her.Nu er alle aspargestoppene klippet ned til grunden, og skuddene klippet i stykker og puttet i poser, så de kan fragtes langt væk fra haven incl. larver og helst også biller. De skal absolut ikke på komposten. Som et sidste farvel dukkede der enkelte fine asparges op under klippe arbejdet – uden de grimme æg, som det tydeligvis ikke er sæson for. De skal nydes med andagt.

 

Sommerfugle i hundredevis i sommerfuglebusken

Når man i øjeblikket bevæger sig ud gennem portalen til den mellemste del af haven, sker det på helt eget ansvar. Der er nemlig stor risiko for at blive fløjet ned. Det er kun en uges tid siden, jeg efterlyste flere sommerfugle, men nu skal jeg lige love for, at de er kommet. Det hjalp, at det holdt op med at regne.Det er først og fremmest sommerfuglebusk, Buddleja davidii, der simpelthen har magnestisk tiltrækningskraft på sommerfuglene. Især påfugleøje er, som det fremgår, meget begejstret for blomsternes nektar. Det er sjovt at se, hvordan sommerfuglene foretrækker nogle blomsterklaser frem for andre og simpelthen flokkes på dem. De får nok hurtigt spist op, sådan som de mæsker sig, så de nyudsprungne blomster har mest at byde på.Også den store, flotte admiral flakser ukontrolleret rundt om busken og lander gerne i håret eller på armen, når de har brug for en mellemstation. Den her snupper sig lige en hvilepause på et blad, så man rigtig kan se, hvor smuk den er.Men det er nu ikke kun sommerfuglebusken, der tiltrækker sommerfugle, bier og andre insekter. Også beplantningen under den er populær.Den lækre prydløg, Allium ‘Millennium’, der fortsat blomstrer lystigt, får besøg af både honningbier og sommerfugle og er især populær blandt de her flotte bier, som jeg desværre ikke kender navnet på.

 

Nu kommer sommerfuglene

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, er sprunget ud, og som ved et trylleslag er luften fuld af smukke, flaksende sommerfugle. Jeg synes godt nok, der mangler nogen endnu. Jeg har næsten ikke set de almindelige orange sommerfugle som nældens takvinge og påfugleøje i år. Det er formentlig vejrets skyld, men jeg håber, at de også dukker op snart, for det er nu, der er gang i de blomster, de holder så meget af. Ikke bare sommerfuglebusk men også fx purpursolhat, fløjlsblomst og alle krydderstauderne i det spiselige staudebed.

Jeg har ikke styr på, hvad den her art hedder, men fin er den i al sin enkle elegance, som den sidder der og tager for sig af retterne i fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Jeg er i det hele taget meget glad for sommerfuglene, der giver haven en ekstra dimension i sensommeren. Og langt de fleste laver jo ikke det, der ligner ulykker i haven, fordi deres glubske larver lever af fx brændenælder og tidsler.

En enkelt undtagelse er kålsommerfuglene, der dog som regel bliver tilgivet, fordi de er så smukke.Men når man har kålplanter eller for den sags skyld blomsterkarse, Tropaeolum majus, i haven, er det nu, man skal være opmærksom, hvis ikke de hvide kålsommerfugles sultne larver skal gøre et alt for stort indhug i høsten. Sommerfuglene placerer deres orangegule æg i små klynger på bagsiden af bladene. De er nemme at opdage, hvis man kigger efter.Det er en ret god ide at fjerne æggene, før de klækker med bittesmå, meget sultne larver, der hurtigt vokser sig store – alt for store – og nemt kan ribbe kålplanterne fuldstændigt.

Stærke sommerblomster

Det var dejligt at stå op til en renvasket og grundigt opvandet have i morges, men jeg må indrømme, at jeg var noget bekymret på blomsterbedenes vegne, da regnen bare væltede ned i går. Men heldigvis har både stauder og sommerblomster i det store hele holdt sig oprejst – måske fordi, de er plantet så tæt, at de simpelthen ikke kan komme til at vælte… Løvefod, Alchemilla mollis, i kanten af bedene, kommer dog næppe på benene igen, men de sang også alvorligt på sidste vers i forvejen. Nu bliver de klippet ned, og så kommer der forhåbentlig friske, nye blade.Den smukke, snehvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, der ellers efterhånden har nået en anselig højde, knejser fortsat stolt midt i det hvide bed og blomstrer helt overdådigt. Det var virkelig en lettelse, for jeg vil nødigt undvære hverken synet eller blomsternes fantastiske duft.Den skønne skærmplante tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ er også en høj plante, der lige er begyndt at folde blomsterne i sine graciøse skærme ud. De har heldigvis heller ikke ladet sig anfægte af det store brusebad.Den fine, hvide dahlia, Dahlia ‘Snowflake’ er den første af bedets tre nye dahlia’er, der er sprunget ud. Her har den fundet en perfekt plantepartner i den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’.At haven har fået masser af vand, må ham her være bevist på. Der er ellers ikke lige frøterræn her på den tørre grund. Jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket, men jeg fik et mindre sjok, da han pludselig syntes, det var nødvendigt at hoppe væk efter først lige at have givet mig et fornærmet blik over forstyrrelsen.

Upopulære biller på visit

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan de bærer sig ad med at finde frem til den ene lilje, der er i miles omkreds. Liljebiller må være udstyret med en eller anden form for radar, for det slår aldrig fejl. Er der en lilje, er der også en smuk, lakrød liljebille. I år har jeg plantet et par kransliljer, Lilium martagon, som jeg har ønsket mig i årevis. Og der sad den så, nok så provokerende og klar til at gå i gang med at guffe planten i sig – og hvad endnu værre er – lægge æg, der bliver til grimme, glubske og ret ulækre larver, der gemmer sig under deres egne ekskrementer. Nå, liljebillen blev indfanget og aflivet, så nu håber jeg, der er fred igen. Der bliver holdt vågent øje med eventuelle afløsere…En anden bille, der ikke nyder den store popularitet her i haven, er aspargesbillen. Den gik til angreb på aspargesbedet i stort antal sidste år, og jeg havde faktisk nærmest opgivet tanken om at dyrke asparges igen, men nåede aldrig helt til det punkt, hvor bedet blev nedlagt og fræset. At billerne er der igen, er der ingen tvivl om. Det vidner de små sorte æg, de har klistret fast på aspargeserne, om 🙁Heldigvis ser det ikke ud til, at der er ligeså mange som sidste år. I hvert fald har jeg høstet en del små håndfulde uden æg, så det har været lidt at smovse i. Bedets videre skæbne er under overvejelse… Aspargesbillen kan ses her.Dagens tredje bille, der sværmer temmelig mange af rundt i haven lige nu, er gåsebillen. Det er ikke noget, jeg går i panik over, men nu er jeg jo heller ikke så meget til det med perfekte græsplæner. Er man det, kan man godt blive lidt bister over gåsebillen. Ikke fordi billen selv laver nævneværdige ulykker, men dens larver æder græsrødderne, og når råger og kraver opdager, at der er larver i jorden, bliver de helt vilde efter at få næbbet i dem og kan rasere plænen temmelig voldsomt i processen.

Biologisk bekæmpelse af dræbersnegle

Endelig blev det fugtigt nok i vejret til, at dræbersneglene kom frem af deres skjulesteder. Det er en meget mærkelig sætning, men der er mening med galskaben. Jeg skal nemlig have sat gang i afprøvningen af Nemaslug, der er et biologisk bekæmpelsesmiddel mod dræbersnegle.Selv om jeg ikke har set meget til bæsterne i det tørre vejr, vi har haft, ved jeg jo godt, at de stadig er her. De efterlader sig temmelig tydelige spor, selv om det ikke har været ultra slemt i år endnu.For et par uger siden var jeg så så heldig at komme med på et fabriksbesøg i det sydlige England, hvor BASF koncernen har købt en virksomhed, der har knækket koden til at opformere en særlig slags nematoder, der angriber snegle. Nematoder er mikroskopiske rundorme, og der findes i tusindvis af arter, der lever naturligt i jordbunden. Hver art har sit speciale, så den art, der opformeres på fabrikken, angriber udelukkende nøgne snegle, forlyder det. Nematoderne er ikke nogen ny opfindelse, men de har først og fremmest været anvendt mod de små agersnegle. Der er videnskabelig dokumentation for, at de virker mod agersnegle og mod små, nye dræbersnegle. Det er der ikke for, at de virker mod udvoksede dræbersnegle, men der er til gengæld masser af fagfolk, der har testet dem selv og ikke er bange for at stille sig frem og sige, at Nemaslug virkelig virker. Fabriksbesøget var i øvrigt en spændende oplevelse – det var lidt som at komme ind på et bryggeri med store ståltanke og en markant lugt af gær i luften. Den meget hemmelige opskrift på nematoder rummer da også en gæringsproces.Ugen efter besøget modtog jeg en prøve på Nemaslug med posten. Jeg var ivrig efter at komme i gang med afprøvningen, men det tørre vejr forhindrede det. Nematoderne har nemlig ikke en chance for at hitte sneglene, når det er så tørt. Derfor har pakken ligget i køleskabet siden. Der går nematoderne i dvale, men de kan godt holde sig et par uger. Produktet minder lidt om indtørret rugbrødsdej. Det skal røres ud i en spand vand, der herefter udgør en stamopløsning med 30 millioner nematoder, hvis man vælger den store pakke. Det rækker til 100 kvadratmeter.En liter af stamopløsningen blandes med 10 liter vand i en vandkande med store bruserhuller. Og så er man ellers klar. Når det gælder agersnegle og de tidlige stadier af dræbersnegle, er det fint at ramme sneglene med opløsningen, men nematoderne kan også bevæge sig lidt og selv finde frem til en snegl for eksempel ved at følge slimsporet. De inficerer sneglen gennem åndehullet på ryggen.Derfor var det oplagt at vande en kande ud over den åbne kompost, hvor sneglene er rigtig glade for at være.Når det gælder udvoksede snegle, anbefaler virksomheden kannibalmetoden. Dræbersnegle er jo kendt for at æde afdøde kolleger, så man kan etablere en lille sneglekirkegård med indfangede, likviderede snegle og så hælde nematodeblandingen ud over. Salatblade eller agurkeskiver anrettet med nematoder kan også fungere som madding. Jeg har sat et par tomme plantebakker ud over sneglekirkegårdene for at holde på fugtigheden og skabe snegleegnede betingelser. Når sneglen spiser den døde snegl, spreder nematoderne sig til den, og når de dør af infektionen i løbet af nogle dage, så fremdeles. Da nematoderne kun kan leve i snegle, er der ingen risiko for, at pindsvin eller andre dyr kommer til at lide overlast.  Jeg er voldsom spændt på, om Namaslug virker, som beskrevet af producenten og nu er forsøget sat i gang. Det trækker op til mere regn, og svipser det, må jeg ud og vande, så nematoderne ikke får det for tørt. Hvis der er andre, der har fået lyst til at prøve, kan Nemaslug blandt andet købes hos Plantetorvet.

Nemaslug bliver også præsenteret på Haveselskabets store sommerudstilling CPH Garden i Valbyparken i København. Du kan stadig nå at være med i konkurrencen om to billetter til den store haveudstilling. Se, hvordan du deltager her.

Mikro-dræbersnegle i salatbedet

Jeg var lige helt klar til at gå i gang med at plante salat i salatbedet, for jeg har fået den her smarte bakke med de fineste salatplanter. Bedet skulle bare lige gøres klart, det vil sige befris for velvoksent ukrudt – især fuglegræs – der tydeligvis sætter pris på de fine forhold. Desuden har bedet fået tilført en ureproducerbar blanding af Champost og kommunal kompost for at peppe det lidt op, så det skulle lige blandes ordentligt og indarbejdes i jorden.NemSalat er en ny ide fra Gartneriet Rousing, der i forvejen er gartneriet bag en stor del af de grønsagsplanter i bakker, der rammer butikkerne her i forårsmånederne. Ideen med NemSalat er, at hver plante vokser i sin egen lille potte og dermed ikke får blandet rodsystemet sammen med naboen. Det gør udplantningen nemmere og chancen for succes større. Det endte desværre med, at planteprojektet måtte udsættes, og planterne sættes på forlænget ophold i drivhuset. Under oprydningen opdagede jeg nemlig, at der var oprettet vuggestue for mikro-dræbersnegle under en række overvintret rucola. Det kan man da kalde et vink med en vognstang om, at det er på høje tid at sætte gang i sneglebekæmpelsen, hvis haven plejer at blive invaderet af de fæle bæster.Jeg skyndte mig ind efter en øl … ikke så meget fordi jeg var nødt til at drukne sorgen over opdagelsen, men mere fordi, jeg ville give de små dræbersnegle en salig død ved at drukne dem i øl. To syltetøjsglas er nu gravet ned i hver sin ende af salatbedet med håbet om, at mikro-dræbersnegle er lige så glade for øl som ældre modeller, så de lader sig lokke og falder i fælden. Efterfølgende dryssede jeg også lidt ferromol i bedet, hvis der nu skulle være snegle, der er mere sultne en tørstige.

Forårsblomster til sommerfugle

Jeg får nok svært ved at bilde nogen ind, at mine mange krukker med forårsblomster ikke bliver til for min egen fornøjelses skyld. Men jeg er nu ikke den eneste, der har glæde af forårsblomsterne. Der er simpelthen en øredøvende summen i og omkring blomsterne, hvor årets første honning- og humlebier har en fest af de store på blomsternes nektar.I dag bød også på årets første sommerfugl. Et noget flosset, overvintret eksemplar, som jeg ved første øjekast troede var en ualmindelig takket udgave af nældens takvinge. Men efter et nærmere tjek i min nye sommerfuglebog er jeg nået frem til, at det må være et eksemplar af den sommerfugl, der hedder Det hvide C. Velkommen til til den 🙂Den nye krukkegruppe ved fordøren, der er holdt i sarte lilla, pudderfarvede og hvide nuancer, byder på en plantenyhed yderst til venstre, som jeg har fået lov at afprøve. Den er ret umulig at fotografere, når der er den mindste vind, men den er helt uimodståelig. Fjeldarve, Androsace septentrionalis ‘Subaru’, er navnet på skønheden med de fnuglette blomster, der står som en sky af stjerneskud over krukken.Balkananemone, Anemone blanda, er en gammel kending, som jeg planter i krukkerne hvert forår og siden planter ud i haven, hvor de flittigt kommer igen og igen. De fine blomster folder sig ud og folder sig sammen, alt efter om de står i sol eller skygge, så der er dynamik i krukkegruppen. Det er i øvrigt en af de blomster, bierne er helt pjattede med, så der er liv i gaden, når en solstråle rammer balkananemonen.

Vinterparty i haven

Der har tydeligvis været fest i køkkenhaven, mens jeg lige har været bortrejst i nogle dage. Sporene i sneen afslører, at der  er mindst et og formentlig også flere rådyr, der har opdaget de efterladte kålstokke og holdt et bedre middagsselskab på dem.Det skal nu være dem vel undt, for der er ikke meget grønt at nippe af i den snedækkede natur, og kålene synger alligevel på sidste vers. Men de har bare at holde sig fra mine spirende løg, de gode rådyr. Tilsyneladende har rådyr præference for palmekål…Men det er ikke kun i køkkenhaven, der har været party, mens jeg har været væk. Fodermesteren, der er taget på en lidt længere rejse, har tydeligvis ingen tiltro til, at den samvittighedsfulde fodring lever op til vanlig standard i hans fravær. Derfor denne kingsize foderautomat, der bliver monteret ved særlige lejligheder, så de små ikke skal lide nød. Det tager kun halvandet øjeblik, før fugle og egern har opdaget, at der er dækket op til fest.Et helt hav af forskellige småfugle flokkes om foderautomaten i dagtimerne. Her er det spætmejsen, der ynder at blære sig med, at den kan klatre både op og ned af træstammerne…… og her den flotte dompap, der formentlig er ved at lægge an til at charmere damer, så flotte farver som han har.

Fuglebad med gulvvarme

Der er liv og glade dage ved foderbræt og fuglebad sådan en smuk men iskold morgen. Her er det en blåmejse, der får dyppet såvel tæerne som næbbet i friskt vand.Adgang til vand er jo mindst lige så vigtigt for småfuglenes trivsel som foder. Foder kan de trods alt finde i haven og naturen, men det kan være svært at finde vand, når pytter og små vandhuller fryser til. Derfor er der nu installeret den ultimative fugleforkælelse i fuglebadet ved siden af foderbrættet på terrassen. Det er billigste model af akvarievarmer, der lige nøjagtigt formår at holde en våge frostfri i fuglebadet, så der er friskt vand at skylle solsikkefrøene ned med. Værsgo’ så er der serveret 🙂Et tilbud et stort udvalg af fine, små fugle flittigt benytter sig af. Her er det en sortmejse, der varmer tæerne direkte på akvarievarmeren.Fuglene er tidligt på færde. Så snart det første blege vinterlys titter frem, går de i lag med at sikre sig dagens føde. Her er det en spætmejse, der er i gang med solsikkefrøene. Den snupper et frø og kiler det fast i foderhusets kant for at kunne hakke frøet ud af frøskallen. Lidt hærværksbetonet, for på sigt går foderhuset fra hinanden, men det er nu så hyggeligt at følge fuglenes liv inde fra stuen, så alt er tilgivet.

Page 1 of 5

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén