Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Haven (Page 1 of 9)

Grøn magi på skyggeterrassen med hortensia

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at skyggeterrassen har været et temmelig overflødigt element i haveplanen i år. Jeg tror ikke, jeg har siddet der en eneste gang for at lige svalet af i det flimrende lys mellem træerne. Og det er  der vist heller ikke andre der har.Dermed er skyggeterrassen nok også blevet temmelig forsømt gennem sommermånederne, men den er der jo stadig, og jeg går faktisk og nyder synet, når jeg passerer den. Den er grøn og hyggelig med stor frodighed og duften af mos og jord. Frodigheden skyldes ikke mindst de flotte Magical Four Seasons hortensiaer, der blev plantet ud i begyndelsen af juni for at slutte kredsen omkring skyggeterrrassen, nu da flere af de oprindelige træer i cirklen er væk, fordi de blev for store.Da de blev plantet, var blomsterne fint og sart syrenfarvede, men hen over sommeren har de skiftet farve flere gange, og nu er de helt grønne. Det er seriens helt særlige kendetegn. Den syrenfarvede sort hedder Hydrangea Magical Four Seasons ‘Amethyst’. Jeg synes, den er helt fantastisk, og den viser ingen tegn på, at den har tænkt sig at visne. Det er da en langtidsholdbar blomst. Se her, hvordan den så ud på plantetidspunktet.Skyggeterrassens krukker er selvfølgelig plantet til med skyggetålende planter som bregner og astilbe. De har stort set passet sig selv hele sommeren – om man så må sige – takket være vejret. Nogle af dem er kommet lidt til vejrs, fordi de står på de palisader af træstammestykker, der hjælper til med at skabe det lille haverum.For at understrege rumvirkningen lidt ekstra, er skyggeterrassen forsynet med et grønt plantegardin. Det er den rankende plante korsknap, Glechoma hederacea, der hænger ned fra en gren ved indgangegen til det svale haverum. Planterne overvintrede faktisk på stedet og kom fint igen, da de blev forkælet med lidt frisk jord i foråret.

Figen, figenkaktus og artiskok klarer sig trods kulden

Figen, Ficus carica, i køkkenhaven har efterhånden mange år på bagen og har aldrig for alvor vist tegn på ikke at bryde sig om klimaet. Det er en fin og frodig busk med en ret særpræget, åben vækstform og de store, karakteristiske figenblade, som jeg synes er ret lækre. Det eneset lille tegn på, at voksestedet i køkkenhaven uden lunende mur eller lignende i ryggen, kunne være bedre, er, at den ikke giver ret mange figner. Nogen bliver det dog til, og de bliver selvfølgelig nydt med andagt. Planten er et vaskeægte impulskøb i et hollandsk havecenter, så jeg har ingen anelse om, hvad sorten hedder.

Til gengæld har jeg store forventninger til en anden figen, der blev plantet i det lune “eksotiske” hjørne af haven for et par år siden – også for så vidt angår frugtsætning. Den er bare ikke rigtig kommet i gang med at bære endnu. Ficus carica ‘Røsnæs’ er en dansk udviklet og dansk produceret sort, der derfor er tilpasset klimaet på vores breddegrader. Håber, den er stor nok til at få figner næste år. Læs mere om sorten her.Figenkaktus, Opuntia ficus-indica, har ikke noget med figen at gøre ud over navnet, men jeg er lidt paf over, hvor godt det eksemplar, datter Anne forærede mig i foråret, er kommet fra start i samme lune hjørne af haven. Det kunne være så fedt, hvis den ville vokse sig stor og for alvor eksotisk 🙂 Det bliver spændende, om den vil overvintre her i haven. Det skulle være muligt, men det er lidt svært at tro på.De smukkeste planter i det eksotiske hjørne lige nu må være artiskokkerne med deres fantastiske blomster. Den ultimative spiselige blomst. Det er nødvendigt med et nærbillede, for planterne har lidt under den kolde sommer og er ikke blevet til meget i år. Heldigvis fejler blomsterne ikke noget.

Kuk i kommentarfeltet

Der er sket et eller andet mystisk i en opdatering af bloggen, så kommentarfeltet er forsvundet. Man kan kun komme til det ved at kommentere direkte fra nyhedsmailen, som kun bloggens følgere får. Der arbejdes intenst på at finde en årsag og en løsning 🙂

Sensommerbed i pink nuancer i topform

En stor del af haven er for alvor gået i sensommermode med brune frøstande og kæntrede planter oven på regn og blæst i mere end rigelige mængder. Men det pink bed – der har været en del udfordringer med i år – ser faktisk bedre ud, end det længe har gjort. Det hænger selvfølgelig sammen med, at mange af planterne i bedet netop er sensommerblomstrende. De giver lige et plus på haveglædekontoen mellem bygerne. Et dejligt sensommerbed.Duehoved, Chelone obliqua, er en af de stauder, der brillerer nu, hvor de fleste kolleger er begyndt at falme. Lækker farve, god stabil struktur, der aldrig kræver støtte eller opbinding, og sjove blomster, der vitterligt ligner duehoveder. En klar sensommerfavorit her i haven.

Kattehale, Lythrum salicaria, har stået model til en del rusketure på det seneste, men har rejst sig fint igen. Også en dejlig, pålidelig sensommerstaude, der aldrig er noget ballade med 🙂

Den helt skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, der blev forspiret fra egne frø i det tidlige forår, har været urimeligt længe om at komme i gang i år. Men nu kører det for den. Lette blomsterstande med små blomster i alle nuancer af pink, lyserødt og hvidt. Den er slet ikke til at stå for.Endelig er der jo bedets ubestridte mirakel. Ja ikke fordi almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, almindeligvis er noget mirakel, men i lyset af, at busken trives  bedst på fugtig jord i halvskygge og dybest set ikke tåler udtørring, klarer den sig fantastisk her i haven år efter år. Jeg har garanteret sagt det før, men jeg elsker den måde, blomsterstandene blegner på, når sensommeren sætter ind. Gradvist kommer de lysende pink blomster til at se ud som om de er lavet af vintage gavepapir fundet i et fjernt hjørne på et glemt loft. De er virkelig lækre.

Kiwi, figenkaktus og malabarspinat med fart på

Indrømmet, at kalde en smal stribe sandjord nedenfor en frønnet gammel mur for det eksotiske hjørne, er nok en anelse prætentiøst. Men der er nu alligevel nogle dyrkningsmuligheder i hjørnet, som der ikke er andre steder i haven, så med tiden lykkes det forhåbentlig at skabe et lækkert lille haverum her også. Lige nu gør majsplanterne i hvert fald deres for at løfte stemningen lidt ud over det normale østjyske, synes jeg. Bortset fra det, så er der nu rigtig meget gang i den kiwi, Actinidia chinensis, jeg plantede som et eksperiment sidste år. Den har overvintret ved muren uden hjælp i øvrigt, og den vokser, så man næsten kan høre det og synes tydeligvis, at rionettet er alle tiders at klatre rundt i. Desværre har der ikke været skyggen af blomster og dermed heller ikke frugter, men så længe der er liv, er der håb.En anden glædelig overraskelse er, at den lille laurbær, Laurus nobilis, har overvintret og er begyndt at skyde med fine, friske laurbærblade lige til at plukke af. Jeg har haft planten i nogle år, men har aldrig høstet et blad. Først fordi det var sådan en italiensk produceret sag, hvor jeg ikke følte mig helt sikker på, hvordan den var dyrket. Så blev den plantet i det gamle drivhus og fluks fyldt med skjoldlus og dertil hørende uappetitlig sort svampevækst på bladene. Da drivhuset blev væltet for at give plads til det nye, blev planten gravet op og flyttet til det eksotiske hjørne. I foråret så den meget trist ud og de gamle skud visnede ned. Men nu ser det da ud som om, der er håb forude 🙂

Sidste efterår plantede jeg også på forsøgsbasis en figenkaktus, Opuntia ficus-indica, tæt ved muren. Den var absolut død, da foråret kom, men så fik jeg en ny forærende af datter Anne, der hårdnakket hævder, at det kan lade sig gøre at få den til at overvintre. Nu må vi se. Foreløbig ser den i hvert fald meget optimistisk ud med sine fine nye skud. Måske skal den bare plantes om foråret.Malabarspinat, Basella alba var rubra, der blev plantet ud i foråret med det drømmesyn for øje, at de frodige planter nemt kunne dække den del af rionettet, kiwiens ranker ikke kunne nå, har mildt sagt haft det svært. For det første synes sneglene – og her hører vinbjergsneglene med til synderne – at bladene er super lækre. Desuden har det nok været lidt koldere, end malabarspinaten synes er sjovt. Men også her er der håb endnu. Rankerne slynger sig fint opad, de blomstrer sødt, og med lidt held kommer de så højt til vejrs, at sneglene giver op, så der kan komme eksotisk spinat på menuen.

Trængsel i det pink bed

Der er ved at være temmelig meget trængsel i det pink bed ikke mindst på grund af den løsslupne slangeurt, Polygonum bistorta, der truer med at fortrænge alt andet. I øvrigt uden at den nogensinde har blomstret… Det taler for en tiltrængt overhaling, men det må vente til efteråret. For lige nu begynder bedets højsæson. Det markerer den gamle hortensiabusk, Hydrangea macrophylla, men endnu engang at springe ud, selv om levevilkårene i det tørre bed absolut ikke egner sig til hortensia.

Det skal den have stor tak for, for den er nu engang så fin med sine lyserøde skærme. Jeg kan aldrig helt beslutte mig for, om den er bedst nu, hvor blomsterstandene er limegrønne med de første strejf af lyserødt, eller om det er, når høstfarverne begynder at give busken et lækkert vintagepræg… Sikkert er det i hvert tilfælde, at her er en busk med flere højsæsoner.

Lige nu står fjerkløver, Trifolium rubens, også i blomst med smukke, dunbløde kløverblomster i en helt skøn farve. En dejlig staude, bare den får lidt støtte, for ellers falder den fra hinanden, når regnvejr gør blomsterhovederne for tunge til stænglerne.

En anden yndlingsstaude gør sit til at give den frodige bevoksning lidt lethed og ynde trods alt. Det er den yndefulde sort af lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der blomstrer med et mylder af små, lyserøde aks, der svajer på de tynde stængler.

De væver sig ud og ind mellem de andre planter i bedet. Her har de indgået en dekorativ alliance med en rosa stjernskærm, Astantia major.

Valmuer i venteposition

Ih, hvor jeg glæder mig til mine opiumvalmuer, Papaver somnifera, springer ud. Vi er faktisk derhenne, hvor jeg tjekker dem flere gange om dagen. Det er hjemmelavede planter, så Trappebedet er spækket med dem. Og går det som billedet på frøposen lovede, så bliver det helt fantastisk 🙂 Sorten hedder ‘Dark Plum’ og har en dyb lilla farve som sveskeblommer. Jeg håber, de når det til weekenden, hvor der er åben have her på matriklen 8.-9. juli kl. 10-17, men det ser sådan ud. Knopperne er nærmest bristefærdige.

De mørklilla valmuer kommer lige til at løfte farvekombinationen i det stærkt udvidede trappebed, der er fusioneret med det tidligere blå bed. Nu er det ikke bare blåt men også lilla, limegrønt og lysegult. Forrest er det den helt skønne margerit, Leucanthemum ‘Broadway Lights’, der i hvert fald når at springe ud til weekenden med sine lækre, sart lysegule blomster.

I det hele taget synes jeg, det går ret godt med integrationen under de nye betingelser i bedet. Sommerblomster og stauder enes pænt om pladsen, blander sig godt med hinanden og skaber en helhed, der er god for øjnene. Øverst er det sommerblomsten stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ og nedenunder den tårnhøje mælkeklokke, Campanula latiflora, den sart lysegule kløverart, Trifolium pannonicum, og den søde jakobsstige, Polemonium caeruleum, der selvsår, så det halve kunne være nok.

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne – eller the walled garden – lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Skønheder i skyggebedet

Skyggebedet har taget hul på en ny sæson efter en lang og dejlig periode med masser af løgvækster. Den er nu ikke mindre dejlig end den første 🙂 Det er faktisk først nu, skyggebedet for alvor bliver til skyggebed, for det er først nu, egetræerne er sprunget helt ud og skaber tyst og flimrende skovstemning under løvtaget.Stjernen i bedet lige nu er den sart lyserøde azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’. Blomsterne ser helt eksotiske ud og lyser virkelig op under egens krone. Og så spreder de en fuldstændig fantastisk duft, der kilder næsen behageligt i hele det hjørne af haven.Den støvet røde japansk primula, Primula japonica, står også i fuldt flor. Et dejligt bekendtskab, der tydeligvis trives fint med de skyggefulde forhold, der samtidig betyder, at jorden i skyggebedet er lige knapt så udsat for udtørring som resten af haven.Der er en del skvalderkål på fremmarch i skyggebedet lige nu, men jeg har simpelthen ikke vovet mig ind i bedet for at luge. Jeg har nemlig plantet forskellige stauder med kæmpe store blade i håbet om at skabe lidt ekstra junglestemning, og jeg har været bange for at komme til at træde i dem. Nu er de heldigvis dukket op af jorden, så det er til at komme til uden at lave ulykker. Jeg er ret spændt på effekten, når de vokser til. Her er det skjoldblad, Darmera peltata ‘Nana’, der er stærkt på vej. Den er bare så flot med de store, runde parasolblade, der ligner noget fra Hobitten.Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, holder også til i skyggebedet, hvor den lige nu blomstrer med sine særprægede mørkt lilla blomster. Nogen synes, den er svær at styre, men i skygge og på sandjord er det absolut ikke noget problem, kan jeg konstatere, så jeg nøjes med at synes, at blomsterne er så smukke på deres helt personlige måde.

Husk at du kan vinde billetter til sommerens store haveudstilling, CPH Garden. Se hvordan her.

Grønsager i blomsterbedet

Jeg har et par gange besøgt Park der Gärten i Bad Zwischenahn i Tyskland i sensommeren og er hver gang blevet blæst næsten om kuld af alt det, havens gartnere kan med sommerblomster. Det er simpelthen bare så flot og helt vildt inspirerende. Et af deres tricks er at mixe blomster og dekorative grønsager til flotte helheder. Her er der fx plantet artiskok, Cynara scolymus, og rød grønkål, Brassica ‘Redbor’ mellem sommerblomsterne. Jeg er vild med de farver.Så det er jeg da også nødt til at prøve, og nu træffer det sig jo så heldigt, at der på grund af bedomlægninger i forbindelse med drivhusbyggeriet, er ledig plads at boltre sig på i det blå bed, der er fusioneret med trappebedet. Endnu mere heldigt er det, at der samtidig er kommet et nyt plantekoncept på markedet med varemærket Pretty Tasty. Det er Gartneriet Pedersen, der står bag. Gartneren har simpelthen udvalgt en række grønsager, der både smager godt, ser godt ud og er nemme at have med at gøre. Planterne, der lige har ramt butikkerne, sælges i 10 cm potter, så man er hurtigt godt på vej, hvis man ønsker sig en flot grønsagskrukke eller en genvej til en køkkenhave. Artiskok, rød grønkål, palmekål, blå ært, valsk bønne, squash, bladbede, glaskål, rød aspargeskål og meget mere fås i Pretty Tasty serien.De fine grønsagsplanter er selvfølgelig helt oplagte til mit lille projekt. Så nu er der plantet både artiskokker og rød grønkål mellem stauderne og sommerblomsterne i bedet, der bliver domineret af blå, lilla, lysegule og limegrønne toner. Det bliver spændende at se, om det lykkes at få farvespillet til at blive en smuk harmoni.I øvrigt går jeg og hygger mig med, at min timing af udplantning af de forspirede sommerblomster har været god i år. Alle de små ser ud til at nyde at stå på egne ben, og der er ikke en eneste, der er gået til. Her er det den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ som blev lidt af et flop sidste år, da jeg kun fik en enkelt plante ud af den pose frø, jeg såede. Til gengæld satte den frø, der er spiret rigtig godt. Så nu er det spændende, om den lækre lysegule farve går igen i planterne fra de hjemelavede frø.

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén