Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Haven (Side 1 af 8)

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Fra træstamme til trædesten

Sidste år blev der fældet en gruppe tyndbenede fyrretræer, der truede med at vælte af sig selv, og siden har stammerne ligget opmagasineret til senere brug. Senere blev så nu, for i forbindelse med den omlægning af bedene omkring det nye drivhus, der er i gang, opstod der en ide…Det er tre små bede, der er blevet til et (dejligt) stort. For at man ikke skal gå hele vejen uden om for at komme hen til drivhuset (der er stærkt på vej), ville det være smart med en mulighed for at krydse igennem bedet uden at trampe i stauderne. Derfor blev en af de gamle stammer savet ud i passende stykker. Det ser lidt fjollet ud, som de står der oven på jorden, men det er smart, at de har lidt tykkelse, for så ligger de mere stabilt, siger entreprenøren.Det giver straks mere mening, når “trædestenene” er kommet på plads nede i jorden. Nu skal der bare plantes nogle helt lave planter imellem dem, så det kommer til at se fint og naturligt ud. Bregner, minihosta og sådan noget, forestiller jeg mig 🙂 De ubehandlede stammestykker holder selvfølgelig ikke evigt, men når de går til, er der sikkert blevet fældet et nyt træ, der kan levere afløsningen.

Haven er i haven

Det har været en af de efterhånden sjældne dage, hvor jeg har været meget glad for at have en postkasse. Og så kom fragtmanden oven i købet også med en kasse, jeg har ventet utålmodigt på lige siden i går … hvad der er i kassen, kommer vi tilbage til i morgen, når jeg har fået pakket ud og gjort ved…Det søde postbud kom med både det nye nummer af Haven og med et anmeldereksemplar af den nye bog Design din have, der er skrevet af Birgitte Busch og Nina Ewald og udgivet af Forlaget Nice. 192 lovende sider, som jeg ser frem til at dykke ned i.Martsudgaven af Haven har været imødeset med nogen større spænding end normalt her i haven. Bladet rummer nemlig en havereportage over seks sider fra haven. En spændende og lidt grænseoverskridende oplevelse at se sin have gennem andres briller…Det er Jeanette Thysen, der har besøgt haven og står bag de pæne ord og billeder. Jeanette er havearkitekt og freelanceskribent – og som det fremgår skabspaparazzi. Hun kan besøges her.

Skønhedskrise fra morgenstunden

Haven var et ualmindelig smukt syn her til morgen. Det var helt stille, og nattens sne havde lagt sig på træer og buske og skabt en helt eventyrlig stemning, der ikke blev mindre eventyrlig, da solen brød igennem morgendisen. Et virkeligt vintervidunderland.Men for nogle af havens træer og buske, var det næsten for meget med al den skønhed. Det var i særdeleshed de stedsegrønne, der befandt sig i lidt af en skønhedskrise. Sneen faldt som tung tøsne i aftes men efterhånden faldt temperaturerne også, så sneen blev liggende på bladene som store klumper af is. Mange var bøjet helt til jorden, men heldigvis ser det ikke ud til, at der er noget, der er knækket. Jeg gik straks i gang med en redningsaktion for at få rystet så meget af den isede sne af som muligt.Krisesituationen kunne dog ikke overskygge glæden over den smukke, hvide have, hvor alle fejl og mangler var visket ud. De gamle vinterstandere af sidste års stauder tog en sidste runde som dekorative elementer i haven og nåede lige at hilse på de første forårsbebudere, der stod og skuttede sig i sneen.

Mere plads til planter

Drivhusbyggeriet er ramt af vejrlig. Det er hårdt for tålmodigheden, men til gengæld frigiver det kræfter til diverse affødte projekter 🙂 Et af de bedre er den projekterede fusion af det hvide og det gule bed. Fusionen skal først og fremmest skabe en smuk adgangsvej til drivhuset, men samtidig giver den en populær sidegevinst i form af mere plads til planter og nytænkning af farvesammensætning.Igen måtte vandslangen på arbejde for at markere forløbet, og så blev der ellers skrællet græstørv af. Tørvene bliver genbrugt til at etablere græs rundt om drivhuset, så der går ikke noget til spilde.

Dermed har jeg fået nogle jomfruelige kvadratmetre jord, der bare venter på smukke planter. Planerne rumsterer vildt i mit hoved … det er godt, der allerede er spirer på vej i vindueskarmen.Sikkert er det i hvert tilfælde, at der skal plantes nogle stedsegrønne buske i bedet, så det ikke tager sig alt for trist ud i vinterhalvåret. Det gælder det om at huske sig selv på netop nu, hvor man virkelig kan se, hvad de stedsegrønne betyder for haven. Heldigvis har jeg flere krukker med oplagte genbrugsplanter, der passer perfekte i den farveholdning, der er på tegnebrættet efter fusionen af det gule og det hvide bed. Den skønne Skimmia japonica ‘Finchy’ er selvskrevet til formålet.

Et lille drys med stor effekt

Det er dejligt at vågne op på den her årstid og opdage, at haven fuldstændig har ændret karakter over natten. Det er ikke meget make-up, der skal til for at få det hele til at se friskt og indbydende ud. Sådan et lille drys puddersne fordelt med nænsom hånd gør simpelthen underværker. Her er det jødekirsebær, Physalis alkekengi, der er shinet op og klar til fest.Det er også sådan en dag som i dag, jeg glæder mig over, at jeg ikke klippede staudetoppene ned i efteråret. De tørre vinterstandere bliver simpelthen så fine, når de får et drys sne eller bliver glaseret af rimfrost. Det gælder i høj grad hestemynte, Monarda didyma, der ellers var voldsomt plaget af meldug, dengang det var sommer.I det hele taget synes jeg, at det spiselige staudebed ser hyggeligt ud også på denne årstid.Når man går rundt i den tyste have og kommer til at lade fantasien galoppere, kommer indgangen til skovhaven til at ligne porten til Narnia eller et andet eventyrrige. I hvert fald når de spæde solstråler rammer skovbunden længere fremme og spreder forårsstemning for enden af snetunnellen, der begynder mellem de to velvoksne, snepudrede laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus.

Haven fryser med anstand

vinterkrukker-17-1Sikke nu en smuk dag – og sikke nu en kold dag. Jorden er blevet stiv og knoklet at bevæge sig rundt på, og de vintergrønne planter står og skutter sig. Selv juleroserne, Helleborus niger, synes vist, det er lige skrapt nok og har bøjet de ellers så kække hoveder. Heldigvis har de indbygget “frostvæske” i vævet, så mon ikke de rejser sig igen, når frosten er rejst videre.rhododendron-45Rododendron buskene er også gået i forsvarsposition. De har rullet bladene sammen og bøjet dem ned for at beskytte sig mod kulden. De ser næsten ud som om, de tørster, men det er helt sikkert ikke tilfældet. De skal nu også nok vende tilbage til deres gamle, optimistiske selv, når det bliver lunere igen.rosa-innerwheel-forever-2Men mon ikke den her rose fortryder, at den ikke fik blomstret færdig, mens tid var? Nu tror jeg ikke, de knopper nogensinde kommer til at folde sig ud. Forhåbentlig lider busken ikke overlast efter sin dumdristige adfærd.brassica-oleracea-palmifolia-35Til gengæld lader de tilbageværende kålplanter i køkkenhaven sig ikke gå på af kuldegraderne. De står nok så fint og grønt og minder mig om, at kulden bare er en overgang…

Nu begynder det hele forfra

image-1-52016 er næsten brugt op og et dugfriskt haveår venter lige om hjørnet. Faktisk er det allerede tyvstartet, for mens de sidste roser og stauder anno 2016 endnu kan vise lidt farve, er de første løfterige spirer dukket frem i jordoverfladen. Det er virkelig noget, der kan få havehjertet til at banke lidt hurtigere.prunus-subhirtella-autumnalis-4Endnu bedre er det, at mit nyerhvervede træ, oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, har foldet sin første blomst ud. Lidt forsinket, for det er jo ikke ligefrem oktober, men er det ikke fantastisk, at træet kan finde på at blomstre så forårsagtigt midt om vinteren. Den investering er jeg godt nok glad for, at jeg foretog.hamamelis-x-intermedia-48Det varer heller ikke længe, før troldnød, Hamamelis x intermedia, folder sine sjove, gule blomsterblade ud. Frontløberne er allerede i gang. image-1-4Et nyt dejligt nyt og ubrugt haveår venter forude. Jeg vil runde det gamle af med et tilbageblik i form af et blomsterfyrværkeri. Tak til alle, der fulgte med i årets gang, tak for mange søde hilsner og rigtig godt nytår derude.

Kærlig hilsen Lotte

Klar til Havefestival 2017

image-1-2De senere år har det udviklet sig til lidt af en tradition, at jeg her i juledagene falder for fristelsen og tilmelder haven som Åben Have under Haveselskabets Havefestival. Den ligger i år den 8. og 9. juli, så jeg har – også traditionen tro – været en tur i fotoarkivet for at tjekke, hvordan haven tager sig ud på det tidspunkt. Det bringer gode minder, for der i begyndelsen af juli står blomsterbedene i fuldt og friskt flor. Det er en dejlig tid, så nu har jeg igen tilmeldt haven til to dages Havefestival og holder Åben Have både lørdag og søndag i forventning om, at det bliver lige så hyggeligt som sidste år med masser af glade mennesker og god havesnak 🙂image-1-3Også køkkenhave og drivhus er der fuld gang i på festivaltidspunktet, der set her fra haven er rigtig godt valgt. Jeg glæder mig til at vise resultaterne af de seneste projekter frem. Især drivhusprojektet, som forhåbentlig resulterer i et funklende nyt, hjemmedesignet og hjemmebygget trædrivhus i løbet af foråret. Et projekt der har affødt sideprojekter i form af omlægning af staudehaven, så den også får nyt at byde på i form af færre men større bede. Dem glæder jeg mig voldsomt til at komme i lag med. Læs mere om Haveselskabets Havefestival 2017 her.

Sære strukturer i haven

stensaetning-1Nu da bladene er faldet af træerne, og sommerens frodige vildskab har trukket sig lidt tilbage, træder havens spøjse, spændende og mystiske strukturer frem og kalder på tankespind og fantasigalop under en stille havevandring. Det gælder både de helt naturlige og de menneskeskabte strukturer. I den sidste kategori er dette mystiske bygningsværk af sten bag køkkenhaven ved indgangen til den vilde del af haven. En slags kar med en piedestal i midten. Ingen ved for alvor, hvad det har været tænkt som, men der har været mange fantasifulde gæt, og flere er selvfølgelig velkomne. Rygterne vil vide, at der engang for længe siden har boet en særling på egnen – måske ligefrem her på grunden – der elskede at skabe de stenkonstruktioner, der stadig findes  i skovene her omkring. En dejlig mystisk historie…skovhaven-18Eventyrstemningen fortsætter i skovhaven, som man kan kigge ud i inde fra det bagerste hjørne af stuen. Der blev ryddet grundigt op i et tæt kraft af kristtjørn, da vi rykkede ind i haven for at skabe lys i stuen, men forsøg på at etablere spændende skovbundsvækster er kikset. Der er simpelthen for mørkt og for tørt under kronerne af de gigantiske ædelcypresser, der sammen med fyr dominerer den lille skovhave helt med deres markante, buede stammer med store klumpfødder. Det eneste, der vil gro i skovbunden er vedbend, Hedera helix, der omsider er ved at skabe et grønt tæppe i skovbunden.wisteria-sinensis-36Blandt naturens små mirakler er det også nemt at få øje på blåregn, Wisteria sinensis, nu, da de lysende gule efterårsblade er dalet til jorden. Det er vildt fascinerende, som stænglerne kan tage kvælertag på hinanden og deres klatrestativ, så der nærmest opstår fletninger. Det er ikke svært at tro på, at blåregn kan kvase et nedløbsrør, når man mærker efter, hvor stålsat snoningen er.hegn-36Hegnet langs kanten af afgrunden er konstrueret af egegrene fra skovhaven, der er bundet sammen med ståltråd a la de kastanjehegn, man kan købe sig til. Nu, da stauderne er blevet gennemsigtige, er det næsten som om det svæver langs kanten og passer på, at ingen eller intet falder ned, og når eftermiddagssolen står lavt, tegner det fantastiske skyggebilleder på græsset.

Side 1 af 8

Helt hen i haven