Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Haven (Side 1 af 8)

Trængsel i det pink bed

Der er ved at være temmelig meget trængsel i det pink bed ikke mindst på grund af den løsslupne slangeurt, Polygonum bistorta, der truer med at fortrænge alt andet. I øvrigt uden at den nogensinde har blomstret… Det taler for en tiltrængt overhaling, men det må vente til efteråret. For lige nu begynder bedets højsæson. Det markerer den gamle hortensiabusk, Hydrangea macrophylla, men endnu engang at springe ud, selv om levevilkårene i det tørre bed absolut ikke egner sig til hortensia.

Det skal den have stor tak for, for den er nu engang så fin med sine lyserøde skærme. Jeg kan aldrig helt beslutte mig for, om den er bedst nu, hvor blomsterstandene er limegrønne med de første strejf af lyserødt, eller om det er, når høstfarverne begynder at give busken et lækkert vintagepræg… Sikkert er det i hvert tilfælde, at her er en busk med flere højsæsoner.

Lige nu står fjerkløver, Trifolium rubens, også i blomst med smukke, dunbløde kløverblomster i en helt skøn farve. En dejlig staude, bare den får lidt støtte, for ellers falder den fra hinanden, når regnvejr gør blomsterhovederne for tunge til stænglerne.

En anden yndlingsstaude gør sit til at give den frodige bevoksning lidt lethed og ynde trods alt. Det er den yndefulde sort af lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der blomstrer med et mylder af små, lyserøde aks, der svajer på de tynde stængler.

De væver sig ud og ind mellem de andre planter i bedet. Her har de indgået en dekorativ alliance med en rosa stjernskærm, Astantia major.

Valmuer i venteposition

Ih, hvor jeg glæder mig til mine opiumvalmuer, Papaver somnifera, springer ud. Vi er faktisk derhenne, hvor jeg tjekker dem flere gange om dagen. Det er hjemmelavede planter, så Trappebedet er spækket med dem. Og går det som billedet på frøposen lovede, så bliver det helt fantastisk 🙂 Sorten hedder ‘Dark Plum’ og har en dyb lilla farve som sveskeblommer. Jeg håber, de når det til weekenden, hvor der er åben have her på matriklen 8.-9. juli kl. 10-17, men det ser sådan ud. Knopperne er nærmest bristefærdige.

De mørklilla valmuer kommer lige til at løfte farvekombinationen i det stærkt udvidede trappebed, der er fusioneret med det tidligere blå bed. Nu er det ikke bare blåt men også lilla, limegrønt og lysegult. Forrest er det den helt skønne margerit, Leucanthemum ‘Broadway Lights’, der i hvert fald når at springe ud til weekenden med sine lækre, sart lysegule blomster.

I det hele taget synes jeg, det går ret godt med integrationen under de nye betingelser i bedet. Sommerblomster og stauder enes pænt om pladsen, blander sig godt med hinanden og skaber en helhed, der er god for øjnene. Øverst er det sommerblomsten stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ og nedenunder den tårnhøje mælkeklokke, Campanula latiflora, den sart lysegule kløverart, Trifolium pannonicum, og den søde jakobsstige, Polemonium caeruleum, der selvsår, så det halve kunne være nok.

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne – eller the walled garden – lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Skønheder i skyggebedet

Skyggebedet har taget hul på en ny sæson efter en lang og dejlig periode med masser af løgvækster. Den er nu ikke mindre dejlig end den første 🙂 Det er faktisk først nu, skyggebedet for alvor bliver til skyggebed, for det er først nu, egetræerne er sprunget helt ud og skaber tyst og flimrende skovstemning under løvtaget.Stjernen i bedet lige nu er den sart lyserøde azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’. Blomsterne ser helt eksotiske ud og lyser virkelig op under egens krone. Og så spreder de en fuldstændig fantastisk duft, der kilder næsen behageligt i hele det hjørne af haven.Den støvet røde japansk primula, Primula japonica, står også i fuldt flor. Et dejligt bekendtskab, der tydeligvis trives fint med de skyggefulde forhold, der samtidig betyder, at jorden i skyggebedet er lige knapt så udsat for udtørring som resten af haven.Der er en del skvalderkål på fremmarch i skyggebedet lige nu, men jeg har simpelthen ikke vovet mig ind i bedet for at luge. Jeg har nemlig plantet forskellige stauder med kæmpe store blade i håbet om at skabe lidt ekstra junglestemning, og jeg har været bange for at komme til at træde i dem. Nu er de heldigvis dukket op af jorden, så det er til at komme til uden at lave ulykker. Jeg er ret spændt på effekten, når de vokser til. Her er det skjoldblad, Darmera peltata ‘Nana’, der er stærkt på vej. Den er bare så flot med de store, runde parasolblade, der ligner noget fra Hobitten.Bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, holder også til i skyggebedet, hvor den lige nu blomstrer med sine særprægede mørkt lilla blomster. Nogen synes, den er svær at styre, men i skygge og på sandjord er det absolut ikke noget problem, kan jeg konstatere, så jeg nøjes med at synes, at blomsterne er så smukke på deres helt personlige måde.

Husk at du kan vinde billetter til sommerens store haveudstilling, CPH Garden. Se hvordan her.

Grønsager i blomsterbedet

Jeg har et par gange besøgt Park der Gärten i Bad Zwischenahn i Tyskland i sensommeren og er hver gang blevet blæst næsten om kuld af alt det, havens gartnere kan med sommerblomster. Det er simpelthen bare så flot og helt vildt inspirerende. Et af deres tricks er at mixe blomster og dekorative grønsager til flotte helheder. Her er der fx plantet artiskok, Cynara scolymus, og rød grønkål, Brassica ‘Redbor’ mellem sommerblomsterne. Jeg er vild med de farver.Så det er jeg da også nødt til at prøve, og nu træffer det sig jo så heldigt, at der på grund af bedomlægninger i forbindelse med drivhusbyggeriet, er ledig plads at boltre sig på i det blå bed, der er fusioneret med trappebedet. Endnu mere heldigt er det, at der samtidig er kommet et nyt plantekoncept på markedet med varemærket Pretty Tasty. Det er Gartneriet Pedersen, der står bag. Gartneren har simpelthen udvalgt en række grønsager, der både smager godt, ser godt ud og er nemme at have med at gøre. Planterne, der lige har ramt butikkerne, sælges i 10 cm potter, så man er hurtigt godt på vej, hvis man ønsker sig en flot grønsagskrukke eller en genvej til en køkkenhave. Artiskok, rød grønkål, palmekål, blå ært, valsk bønne, squash, bladbede, glaskål, rød aspargeskål og meget mere fås i Pretty Tasty serien.De fine grønsagsplanter er selvfølgelig helt oplagte til mit lille projekt. Så nu er der plantet både artiskokker og rød grønkål mellem stauderne og sommerblomsterne i bedet, der bliver domineret af blå, lilla, lysegule og limegrønne toner. Det bliver spændende at se, om det lykkes at få farvespillet til at blive en smuk harmoni.I øvrigt går jeg og hygger mig med, at min timing af udplantning af de forspirede sommerblomster har været god i år. Alle de små ser ud til at nyde at stå på egne ben, og der er ikke en eneste, der er gået til. Her er det den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ som blev lidt af et flop sidste år, da jeg kun fik en enkelt plante ud af den pose frø, jeg såede. Til gengæld satte den frø, der er spiret rigtig godt. Så nu er det spændende, om den lækre lysegule farve går igen i planterne fra de hjemelavede frø.

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Fra træstamme til trædesten

Sidste år blev der fældet en gruppe tyndbenede fyrretræer, der truede med at vælte af sig selv, og siden har stammerne ligget opmagasineret til senere brug. Senere blev så nu, for i forbindelse med den omlægning af bedene omkring det nye drivhus, der er i gang, opstod der en ide…Det er tre små bede, der er blevet til et (dejligt) stort. For at man ikke skal gå hele vejen uden om for at komme hen til drivhuset (der er stærkt på vej), ville det være smart med en mulighed for at krydse igennem bedet uden at trampe i stauderne. Derfor blev en af de gamle stammer savet ud i passende stykker. Det ser lidt fjollet ud, som de står der oven på jorden, men det er smart, at de har lidt tykkelse, for så ligger de mere stabilt, siger entreprenøren.Det giver straks mere mening, når “trædestenene” er kommet på plads nede i jorden. Nu skal der bare plantes nogle helt lave planter imellem dem, så det kommer til at se fint og naturligt ud. Bregner, minihosta og sådan noget, forestiller jeg mig 🙂 De ubehandlede stammestykker holder selvfølgelig ikke evigt, men når de går til, er der sikkert blevet fældet et nyt træ, der kan levere afløsningen.

Haven er i haven

Det har været en af de efterhånden sjældne dage, hvor jeg har været meget glad for at have en postkasse. Og så kom fragtmanden oven i købet også med en kasse, jeg har ventet utålmodigt på lige siden i går … hvad der er i kassen, kommer vi tilbage til i morgen, når jeg har fået pakket ud og gjort ved…Det søde postbud kom med både det nye nummer af Haven og med et anmeldereksemplar af den nye bog Design din have, der er skrevet af Birgitte Busch og Nina Ewald og udgivet af Forlaget Nice. 192 lovende sider, som jeg ser frem til at dykke ned i.Martsudgaven af Haven har været imødeset med nogen større spænding end normalt her i haven. Bladet rummer nemlig en havereportage over seks sider fra haven. En spændende og lidt grænseoverskridende oplevelse at se sin have gennem andres briller…Det er Jeanette Thysen, der har besøgt haven og står bag de pæne ord og billeder. Jeanette er havearkitekt og freelanceskribent – og som det fremgår skabspaparazzi. Hun kan besøges her.

Skønhedskrise fra morgenstunden

Haven var et ualmindelig smukt syn her til morgen. Det var helt stille, og nattens sne havde lagt sig på træer og buske og skabt en helt eventyrlig stemning, der ikke blev mindre eventyrlig, da solen brød igennem morgendisen. Et virkeligt vintervidunderland.Men for nogle af havens træer og buske, var det næsten for meget med al den skønhed. Det var i særdeleshed de stedsegrønne, der befandt sig i lidt af en skønhedskrise. Sneen faldt som tung tøsne i aftes men efterhånden faldt temperaturerne også, så sneen blev liggende på bladene som store klumper af is. Mange var bøjet helt til jorden, men heldigvis ser det ikke ud til, at der er noget, der er knækket. Jeg gik straks i gang med en redningsaktion for at få rystet så meget af den isede sne af som muligt.Krisesituationen kunne dog ikke overskygge glæden over den smukke, hvide have, hvor alle fejl og mangler var visket ud. De gamle vinterstandere af sidste års stauder tog en sidste runde som dekorative elementer i haven og nåede lige at hilse på de første forårsbebudere, der stod og skuttede sig i sneen.

Side 1 af 8

Helt hen i haven