Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Havearbejde (Page 1 of 11)

Ulovligt og ondsindet ukrudt afsløret

En ting er, at ukrudt kan være ondartet. Men når det så også er decideret ondsindet, kan det godt ødelægge den gode stemning. Sådan en slags ukrudt er bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia. Planten er oven i købet ulovlig, da den er på Miljøministeriets liste over invasive arter, der skal bekæmpes. Så da jeg afslørede et enligt eksemplar under foderbrættet, blev der selvfølgelig gjort kort proces. Bynke-ambrosia er voldsomt allergifremkaldende og kan brede sig voldsomt, så det gælder om at få den udryddet. Ved første øjekast er den nem at overse, for den minder en del om den helt almindelige gråbynke, Artemisia vulgaris, som det latinske navn da også fortæller. Artemisifolia betyder noget i retning af med blade som bynke. Læs mere om plantens vej til haven her.Ondsindet men ikke ligefrem ulovlig er pigæble, Datura stramonium, der desværre har det med at invadere vores “kartoffelmark”, hvor den vokser sig stor i ly af kartoffelplanterne. Pigæble har meget smukke, hvide blomster, men man kan ligefrem se på frøstanden, at den ikke har gode hensigter. Hele planten er voldsomt giftig.Desværre bliver den ved med at dukke op, selv om den bliver luget med hård hånd. Kapslerne indeholder et hav af meget spiredygtige frø, og der ligger med garanti også en masse i jorden, der vågner op til dåd, når den årlige fræsning af kartoffelstykket bringer dem op i lyset.Apropos giftigheder, så er der også dukket et par eksemplarer af den smukke men dødeligt giftige fluesvamp op i haven. I det hele taget vælter det med forskellige svampe efter en sensommer med udpræget svampevejr.At stor nælde, Urtica urens, er ondsindet ved ethvert barn. De fleste steder i haven arbejder jeg da også på at få dem ned med nakken, selv om det er en kamp med kvæstelser på begge sider. Men i de vilde hjørner får nælderne nu alligevel lov at stå, for der er så mange sommerfugle, der har brug for nældeblade til opfostring af deres larver. Sommerfuglene vil jeg jo nødigt undvære, og tanken om, at larverne gnaver løs af nælderne, er da meget rar.

Staudebørnehave i det sneglefri salatbed

En kombination af for meget høstklar salat på én gang, for lidt tid og alt for meget regnvejr har betydet, at det sneglefri salatbed er løbet løbsk for mig. De forskellige salater har lige gang i en opvisning i stokløbning tilsat fine blomster. Det er vist blevet tid til en gennemgribende oprydning.Raddichio hovederne er heldigvis ikke gået i stok men ak, alt det regnvejr har desværre sat sit klamme præg på planterne.Heldigvis kan de yderste lag rådne blade skrælles af, og inde i midten gemmer der sig de fineste små raddichio hoveder, der ikke fejler noget. Se så, nu har jeg opfundet portionsanretninger af raddichio… De små hoveder er hermed reddet, og resten af indholdet af salatbedet er havnet på komposten.Yesss! Ledig jord 🙂 Det kom lige tilpas, for siden min Hollandsekspedition med indlagte inspirationsbesøg i forrige uge, er jeg kommet til at bestille en stak must-have stauder hos staudemarken.dk. De kom (og endda lidt flere end jeg havde bestilt – tak for dem) hurtigere, end jeg nåede at komme i tanke om, at jeg ikke har nogen steder at plante dem, så længe alle sommerblomsterne og dahliaerne holder stand.Det er jo noget bøvl at skulle gå og passe planter i små potter alt for længe, så nu er der indrettet staudebørnehave i det ledige salatbed. Der står de meget bedre og kan brede deres rødder lidt længere omkring end i potterne, så der ikke skal holdes så meget øje med dem. En fin – og jo også nogenlunde sneglefri mellemstation – indtil der bliver ledig plads i staudebedene.

Skønne skærmplanter trækker sommeren i langdrag

De sanselige, forførende, vidtløftige sommerdage er forbi – hvis de da nogensinde kom. Spørger man de skønne skærmplanter, gjorde de, men nu er fornuftens time kommet, og det er tid til at tænke på slægtens fremtid. Heldigvis er det i mange tilfælde foreneligt med fortsat at se brandgodt ud. Tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ fik pludselig brug for en støttepædagog, men med plantespiralen godt funderet i jorden,rettet op og blomstrer den dejligt videre med sine smukke og skønne skærme af bittesmå, hvide blomster omgivet af grønne kniplinger.Der er heldigvis stadig mange skønne blomsterskærme på vej, men samtidig bliver der tænkt på fremtidige generationer. Der dannes frø, og de før så lette, åbne skærme trækker sig sammen som for at beskytte de små. Det er fascinerende at følge.Den særlige form for yngelpleje hører skærmplante-familien, Apiaceae, til. Her er det gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’, der lige giver en opvisning i, hvordan kunsten at ældes med ynde skal udføres. Nyd lige, hvor omsorgsfulde de yderste småskærme er 🙂

Vi er flere, der synes, at det er dejligt, at gulerodsblomsterne ikke har takket helt af for i år for at hellige sig yngelplejen. Planterne sår sig selv og dukker op hist og pist i forskellige variationer. Den her ligner ikke modersorten ‘Dara’ ret meget med sine helt hvide blomster, men det er hverken sommerfuglene eller jeg særligt kede af. Et fint og friskt pust i sensommerhaven 🙂

Frøhøst til næste års sommerblomster

Høstmaskinernes fjerne summen lægger hyggelig baggrundsmusik til havearbejdet i dag. Det er høsttid og høstvejr ikke bare på markerne men også i haven, hvor mange af sommerblomsterne står med frøstande fyldt med frø. Det gælder fx hjertegræs, Briza maxima, der rasler med de hjerteformede aks ligesom kornet på markerne.Det gælder jo om at få bragte modne frø i hus, mens det ikke er alt for fugtigt. Så i dag er jeg gået på frøjagt. Frøhøst er ensbetydende med gratis frø og dermed forhåbentlig planter til næste år. En ualmindelig dejlig beskæftigelse. Hjertegræsfrøene er i hvert fald helt modne, og aksenefalder nemt fra hinanden, når de bliver nulret mellem fingrene.

Jeg høster kun frø, jeg er helt sikker på, er modne. De skal rasle i frøkapslen eller slippe den uden modstand. Ellers er der jo risiko for, at de ikke er helt færdigbagte og dermed ikke spiredygtige. Fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ blomstrer stadig fint, men der er også en del frø, der allerede er modne. De er hermed høstet og hamstret 🙂

De forskellige arter og sorter af tobak, Nicotiana, blomstrer videre, men også de er begyndt at rasle med de første frøkapsler, der er fyldt med bitte-bitte små frø. Jeg husker stadig min forbavselse, da jeg i foråret åbnede en hjemkøbte pose med Nicotiana knightiana og fandt et mikro-reagensglas med en lille klat frø. Men frøene spirede godt og planterne udviklede sig fint. Jeg har været meget glad for de små limegrønne blomster, der har lyst fint op og fyldt godt ud hele sommeren. Det kunne være rart at blive selvforsynende med frø af den. Det bliver hermed afprøvet. Frø er der i hvert fald nok af.Det plejer at gå fint nok med narcistobak, Nicotiana sylvestris, der også allerede er leveringsdygtig i kapsler med modne frø, selv om blomstringen heldigvis ikke er slut endnu.De nyhøstede frø får lige lov at ligge i flade skåle inden døre i en uges tid, så jeg er sikker på, at frøene ikke er fugtige, når jeg fylder dem i papirposer.Jeg “glemmer” altid at smide de små poser med vandsugende krystaller, der følger med nye tasker og frakker, ud, for de er nyttige som en ekstra forsikring mod fugtighed på frølageret.

 

Nu skal der knibes

En af sommerens absolut hyggeligste og mest effektive havesysler er at knibe og klippe de visne blomster af roser, sommerblomster og stauder, så de får lyst til at danne flere blomster, når nu de bliver snydt for at sætte frø på dem, de allerede har leveret. Her er det rosen i Plant’n’relax serien fra Roses Forever Rosa ‘Looking in your eyes’ der får saksen.Jeg elsker simpelhen at lade mig synke ned mellem planterne og fortabe mig i opgaven med at optimere planternes dagsform, mens jeg rå-nyder floret og frodigheden og på ingen måde overanstrenger mig. Lige nu går jeg nok lidt grundigere til værks end normalt, for nu er der kun 10 dage til jeg skal holde Åben Have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Den weekend må der jo gerne være så mange blomster som muligt, så jeg klipper de gamle blomster af, så snart de begynder at se lidt anløbne ud. Her går det ud over den fine sart gule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ (eller i hvert fald afkommet af ‘Xanthos’). Der er Åben Have på matriklen, Sondrupvej 42, 8350 Hundslund, 8.-9. juli kl. 10-17. Traditionen tro lander der også e staude pop-up shop i carporten. Håber, vi ses 🙂Apropos Cosmos, så er den lækre chokoladeblomst, Cosmos atrosanguineus, en af de sommerblomster, det virkelig betaler sig at få knebet, efterhånden som blomsterne sætter ud. Så bliver den bare ved og ved med at danne nye.Efter en del regn de seneste dage, giver det også god mening at komme efter pelargonierne i krukkerne med saksen. De mest udsprungne blomsterstande har en tendens til at klappe sammen og få gråskimmel, så heller væk med dem i en susende fart, så nye kan komme til.

Verdens bedste grønsager

Ansporet af dagens høst har køkkenhaven lige fået en overhaling. Har den ikke lige fået det en gang, vil nogen måske spørge. Og jo, det er fuldstændig rigtigt. Det er kun 10 dage siden, der sidst blev hevet ukrudt op mellem rækkerne, men siden er der kommet masser af vand og varme oven i, og så sker er godt nok noget. Wow! Grønsagerne vokser, så man næsten kan høre det, og det samme gælder jo så desværre ukrudtet.Men det er svært at være sur over på en dag som i dag, hvor solen skinner, og høsten for alvor er gået i gang. Det er nu, det bliver rigtig sjovt at have køkkenhave. Jeg er aldrig et sekund i tvivl om, at der er tale om verdens bedste grønsager, når jeg bringer årets første høst i hus. Vinterløgene, Allium ‘Radar’, der blev sat sidst på efteråret, er så småt ved at være klar til høst. Succesen er ikke helt i samme klasse som sidste år – der er lidt udfald i rækken – men dejligt er det at kunne høste sine egne friske løg allerede nu.Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’, blomstrer stadig med sine smukke ærteblomster, men samtidig kan de første lækre ærtebælge høstes. Når de bliver snuppet i det her tidlige stadie, ryger hele molevitten i wok’en sammen med løg, asparges og den første miniaturesquash. Det kan ikke undgå at komme til at smage godt 🙂Det blev også i dag, der for første gang blev hyppet lidt jord op omkring de spæde porrer med henblik på at få lange, hvide skafter fremprovokeret og dermed mest mulig nytte af porrerne. Samtidig fik jeg tyndet ud i både rødbeder og gulerødder, så de ikke kommer til at stå i vejen for hinanden i rækkerne. Jorden blev fluks presset til omkring hullerne, i håbet om, at gulerodsfluerne ikke bemærker den lækre lugt og derfor ikke går til angreb på årets gulerødder.

Træpæon som arvestykke

Da min kusine for efterhånden en del år siden skulle flytte fra hus og have, nænnede hun ikke helt at flytte helt fra sin meget specielle træpæon, Paeonia potaninii, så der blev gravet nogle rodklumper op, og jeg var så heldig at en af dem havnede hos mig. Jeg gentog så øvelsen, sidst vi flyttede, så træpæonen er efterhånden temmelig berejst. Det skal siges, at den breder sig – omend i adstadigt tempo – med underjordiske udløbere, så det efterlader ikke ligefrem huller i beplantningen at tage lidt af den med sig.Her i haven har den været længe om at udvikle sig til den virkelig smukke busk, den er nu. Faktisk er den udnævnt til denne uges yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på bloggen, for den er simpelthen helt uimodståelig, når de  teglfarvede blomster folder sig ud. Hvad de mangler i størrelse sammenlignet med gængse træpæoners blomster, kompenserer de for med ynde og beskeden elegance. Og så den farve… Desuden har træpæonen et meget smukt løv, der gør, at den er en masse værd for helheden i bedet hele sommerhalvåret.Jeg er i øvrigt ikke den eneste, der er vild med de lækre blomster. Der opstår nærmest tumultagtige tilstande, når bierne kæmper om at komme til nektaren nede under de utallige støvdragere. Træpæon har aldrig strejfet mig som en god biplante, men alt tyder på, at i hvert fald Paeonia potaninii er kvalificeret som sådan.

Rundbarbering af buksbomkugler

Det er ikke meget, der skal klippes her i haven, men buksbomkuglerne er undtagelsen, der bekræfter reglen. De gør et eller andet for den ellers ret vilde helhed, når de står der, stille og roligt med deres helt veldefinerede form. Men lige nu er de ærlig talt ved at se ret langhårede ud.Der var engang, jeg havde sådan en smart og autentisk buksbomsaks, men den rustede fuldstændig sammen. Til gengæld fandt jeg ud af, at græskantklipperen er helt eminent til formålet. Jeg klipper helt efter gehør og vender saksen omvendt, når den nederste del af kuglen skal klippes. Det er noget, der virker – et ret terapeutisk arbejde 🙂  Sidste år iværksatte jeg en afprøvning af to nye buksbomsorter på foranledning af Nygaards Planteskole. Den forreste hedder Buxus x Wilson ‘Northern Charm’ og den bagerste Buxus x Glencoe ‘Chicagoland Green’. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se forskel, men de har begge klaret vinteren med glans og er helt klar til en klipning, ligesom de ældre buksbomkugler i haven. Jeg er egentlig forbløffet over, hvor godt de klarer sig her på den tørre sandjord, men de ser alle ud til at kunne li’ at være her. Nogle af dem er endda blevet flyttet flere gange uden at lade sig mærke med det.Den her lille buksbom er slet ikke en buksbom men en småbladet kristtorn, Ilex crenata, der ligner en hel del. I Holland, hvor en have bare ikke er en have uden buksbom, hærger en ondartet svampesygdom de mange buksbomhække, og det har fået hollænderne til at se sig om efter et alternativ. Ilex crenata markedsføres som en løsning, så jeg kom til at købe en på en Hollandstur for at finde ud af, hvad den dur til.Og det går faktisk helt fint for wannabe buksbom’en. Den har haft lidt mere fart på væksten end de rigtige buksbom og burde nok have været klippet tidligere, men jeg er sikker på, at den hurtigt vokser sig fra det lidt pindsvineagtige udseende. Man skal helt tæt på de små blade for at opdage, at noget ikke er rigtigt fat. Ilex crenata er vist knapt så hårdfør som buksbom her til lands, men her i haven klarer den sig foreløbigt på andet år – det første i en krukke og det andet udplantet i haven.

Convenience planter til blomsterbedet

Som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke meget for bar jord i blomsterbedene. Det giver plads til alt for meget ukrudt. Derfor er det en plantekrævende udfordring at anlægge nye bede her i haven. For selv om de mange sommerblomster, der var forspiret til forårets nye bedprojekter, er kommet upåklageligt, er der stadig lidt for meget af den brune jord at se nogle steder efter min smag.Det er der heldigvis en løsning på, for man kan jo få stauder i store potter, der er lige til at plante ud og fylde huller med. Det svarer nærmest til butikkernes færdigretter – convenience for havefolket – en lynhurtig genvej til at få bedet til at se fint og frodigt ud i en håndevending. Allerede når man sætter potterne ud på jorden for at vurdere, hvordan de nye planter skal placeres, fornemmer man, hvor meget det hjælper på helhedsindtrykket. Takket være sommerblomsterne er staudeplantningen ellers udskudt til efteråret, men hermed er jeg så allerede i gang.Der ser måske ikke lige ud til at mangle noget det nyfusionerede bed, hvor der er fuld fart på både sommerblomster og forspirede dahlia’er. Men der var nu lige plads til at skrue en lækker prydgræs ned i midten. Jeg holder meget af at have prydgræsser i blomsterbedene til at give lidt lethed.Valget faldt på sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora ‘Overdam’, der simpelthen har det fineste farvespil i de smalle blade. Som det fremgår er det en stor og livskraftig plante, der nok skal blive til noget i en fart og indhente bedets andre planter. Nu er den på plads og ser ud som om, den altid har været der.

Grønne og sorte tulipaner

Tulipan sæsonen synger på sidste vers, men det er heldigvis et dejligt vers, der kun lige er taget hul på. Nu har de seneste tulipaner nemlig bemægtiget sig scenen. Det gælder blandt andet den mystiske grønne tulipan,  Tulipa ‘Evergreen’, der mangler de sædvanlige vilde tulipanfarver i blomsten. Den er simpelthen helt grøn og har samtidig en struktur, der gør, at den holder utroligt længe sammenlignet med andre tulipaner i haven.Nyudsprunget er også en af mine yndlingstulipaner, Tulipa ‘Queen of Night’, der har så dybt, rødlilla blomster, at de næsten er sorte. Kronbladene er som lavet af den fineste, bløde fløjl. Virkelig passende for nattens dronning.De mørke tulipaner har slået sig sammen med persisk fritillaria, Fritillaria persica, der står med blomsterklokker i samme nuance. Et smukt partnerskab i lækker kontrast til alt det lysegrønne, der dominerer verden lige nu på disse kanter.Som tredjehjul har de statelige løgvækster allernådigst givet plads til den dobbelte mørk-lilla-med-meget-mere dobbelte akeleje, Aquilegia Winky Purple Double, der lige giver symfonien et ekstra pift, synes jeg. Akelejerne var krukkeplanter sidste forår og blev siden plantet ud i haven, hvor de heldigvis er kommet stærkt igen.

 

 

Page 1 of 11

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén