Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Havearbejde (Side 1 af 9)

Aggressiv slangeurt

Sidste forår erklærede jeg krig mod en absolut selvskabt plage i det pink staudebed. Slangeurt, Polygonum bistorta, var ved at tage magten i bedet, der af samme grund blev delvist omdannet til sommerblomstbed for at skaffe råderum til kampen om bedet. Foreløbig må slangeurt erklæres som klar vinder.

Slangeurt – her fotograferet i en anden have – er ellers en sød, yndefuld og uskyldigt udseende staude, men her i haven lever den til fulde op til sit navn og smyger sig rundt over det hele som en slange i paradis. Den er værre end skvalderkål! Nu er jeg gået i gang med at hakke alle de nye skud op. Der er lagt en udmattelsesstrategi, så hakken kommer på hyppigt arbejde i de næste par måneder. Suk.De få tilbageblivende stauder bliver omhyggeligt befriet for vildfarede skud af slangeurt og må så nok igen suppleres med sommerblomster for at få en pæn helhed ud af det. Her er det den smukke lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der er godt på vej med det fine løv pyntet af regndiamanter.Lægekvæsurt er høj og yndefuld men desværre ikke så god til at holde sig oprejst efter en tordenbyge. Derfor får den allerede nu en støttepædagog. Så kan skuddene vokse op gennem staudespiralen og skjule den og ad den vej forhåbentlig undgå at vælte.Jeg har ikke så mange af de stauder, der ikke kan holde sig oprejst ved egen kraft, men lige nøjagtig lægekvæsurt vil jeg nødig undvære, så den får den hjælp, den har behov for lige som den lækre, purpurrøde kløver, Trifolium rubens, der står bag den.

Det nye bed tager form

Det verserende drivhusbyggeri har forårsaget en større transformation af staudehaven. De tre tidligere små ovale bede – det hvide bed, det gule bed og påskeklokkebedet – er blevet fusioneret til et stort, centralt bed med organisk form, mens plænen efterhånden nærmest er reduceret til græsstier.Jeg tror, bedet har fundet sin rigtige form nu. Den passer ind i det skrånende terræn, og græsstierne, suppleret med trædesten af træ gennem bedet, giver naturlige ganglinjer. Tanken er, at bedets farver også skal være en fusion af de hidtidige tre bede og altså domineret af hvide, cremefarvede, lysegule og limegrønne nuancer.Der er blevet plads til en del nye planter i de jomfruelige bedarealer, der er indvundet af den hidtidige plæne. Og de første er allerede begyndt at flytte ind. Dels genbrugsplanter fra vinterens krukker, dels fra andre steder i haven, hvor der også er gang i nye projekter. Det gælder ikke mindst i pilebedet, hvor piletræet desværre er ved at dø, og ukrudtet er ved at tage magten. Det kommer jeg tilbage til 🙂Foreløbig er pilebedets stauder blevet gravet op. Det gav en hel trillebør fuld, der kunne befris for kvikgræs og andre ubehageligheder i en god arbejdshøjde. Det er jo heldigvis et godt tidspunkt til at flytte rundt på sagesløse stauder, så her i haven er der fuld gang i pladsbytteriet.

Til kamp mod brombær og kristtorn

Beskæresaks og ørnenæb hører til årstidens vigtigste værktøjer. Og nu har jeg været så dum at lade min højt elskede beskæresaks ligge i mit midlertidige planteværksted i carporten. Det vikarierer for det gamle drivhus, der blev revet ned for at give plads til det nye, der er stærkt på vej. Resultatet er, at min ellers så trofaste følgesved er rustet helt sammen og nærmest skal betjenes med to hænder. Det er ikke holdbart. Jeg må prøve med noget slibning og oliering, men jeg er nu også gået på udkig efter en ny, for en ordentlig beskæresaks kan jeg ikke leve uden.

I min søgen faldt jeg over netbutikken engelbert-strauss.dk der har et stort udvalg af professionelle redskaber, værktøj, arbejdstøj og meget mere. Heldigvis kan man godt handle i butikken som privatperson, så det ligner en god smutvej til at få professionelt grej. Jeg sidder i hvert fald og bliver lidt forelsket i udvalget af solidt udseende beskæresakse af det tyske mærke Löwe. Og måske skulle man også opgradere sin beholdning af arbejdshandsker, for de er nødvendige, når der skal holdes trit med den naturlige vegetation her i haven.

Når man deler have med naturen, kræver det en del gensidig forståelse og hensyntagen. En stor del af den 5.000 kvadratmeter store grund er naturgrund, og sådan skal det være. Det passer godt ind i landskabet, og selv om jeg er haveglad, ville 5.000 kvadratmeter nok alligevel være lige i overkanten at skulle holde bare lidt justits med. Men justits, det skal der holdes. Ellers ender det hele i et totalt morads. Ikke mindst fordi den naturlige vegetation omfatter brombær, kristtorn og brændenælder, der har en forbløffende evne til at brede sig og absolut ikke er sådan at bide skeer med.

Kristtorn sår sig selv med stor succes, så det myldrer frem med småplanter. Grene, der rammer jorden slår også rod, så jeg er nødt til at være lidt vaks ved havelågen, når naturen sniger sig ind på mine bede. I den store krukke stak jeg for eksempel nogle kristtorn grene ned i december, for at krukken skulle være pæn til jul. Det er den endnu, og jeg vil vædde med, at grenene har slået rod. De skal snart rykkes op, men indtil jeg finder på noget nyt og forårsagtigt at plante i den, fungerer den jo egentlig fint sammen med forårsblomsterne i krukkegruppen på fortrappen. De spændende og smukke Primulaer og løgblomster kommer fra Gartneriet Pedersen, der sælger til butikker overalt i landet.

 

Indlægget er sponsoreret.

Succes med vinterstiklinger

Midt i november investerede datter Anne i en kolonihave, og det ansporede mig til at forsøge at lave nogle gratis buske til haven fra vinterstiklinger. I morgen er der arbejdsdag i kolonihaven – en julegave 🙂 – så nu kom jeg lige i tanke om stiklingerne, der har stået og hygget sig i et lunt hjørne af haven beskyttet af de gamle minidrivhuse.Og jeg skal da lige love for, at de har hygget sig. Der er faktisk kun en enkelt stikling, der ikke har slået an. Alle de andre har allerede knopper, der er begyndt at bryde. Her er det en kommende ribsbusk, der ser fin og forårsoptimistisk ud. Det skal siges, at stiklingerne har fået absolut nul opmærksomhed, siden de blev stukket, så det projekt har der ikke været mange ben i.Her er det uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, der vil frem. Det samme gælder sommerfuglebusk, Buddleja davidii, og alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’. Foreløbig får stiklingerne lov at blive i kravlegården, men i løbet af foråret skal de plantes om, så de får mere plads at udvikle sig på og kan blive til smukke, velformede buske. Se her, hvordan det hele begyndte 🙂

Genstart til prydgræsser

Hvis der er noget, prydgræsser kan, så er det at være en kæmpe gevinst for haven en stor del af året. Finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Kleine Silberspinne’ er en af mine favoritter, for ikke nok med at den tilfører sommerhaven lethed og ynde og sætter ekstra kulør på efterårshaven. Den har også stået nok så smukt med de visne aks hele vinteren. Og så bliver den ikke uoverskueligt voldsom, som elefantgræs ellers kan blive, men egner sig perfekt til staudebedene.Her i den skarpe forårssol ser aksene ud som om, de er besat med tusindvis af små sølvstjerner. Det er bare så fint 🙂 Men det skal det jo gerne blive igen, og da tuen er begyndt at falde fra hinanden og fordele de visne blade over det meste af haven, er tiden inde til at genstarte de lækre prydgræsser.Det gør lidt ondt at iværksætte det helt store stjernedrys, men der er ingen vej uden om. De gamle strå skal klippes ned til sokkeholderne, så nye kan komme til.Operationen efterlader et indtryk af stubmark, men den gode nyhed er, at de nye, lysegrønne skud allerede er stærkt på vej. Dermed var det på høje tid at komme igang for at undgå at lave for meget ravage. Og så varer det heldigvis ikke så længe, før tuen er fin og frisk igen.

 

Oprydning i staudebedet

Kaos hersker i staudebedet efter en lang vinter. De sidste vinterstandere står oprejst endnu, men de fleste er kæntret, som om de vil give signal til, at nu må det være nok. Nye kræfter skal til. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de mest standhaftige vinterstandere, der har pyntet så fint i haven gennem de kolde måneder.Heldigvis myldrer staudernes friske skud frem i jordoverfladen, så der er al mulig grund til at få klippet de visne toppe ned. Det føles næsten som at trylle foråret frem i staudebedet, og gensynsglæden er stor. En dejlig opgave, som det er smart at få udført nu, før de nye skud bliver for store, så det er svært at komme til. Sandjorden her i haven har godt af alt det organiske materiale, den kan få, så de fleste af staudetoppene bliver findelt lidt på stedet og får lov at falde til jorden. Så kan de kompostere i bedet, hvor næringen fra de nedbrudte plantedele kan komme nye generationer til gavn.Oprydningsarbejdet blev samtidig anledning til at hyggeluge lidt, for ukrudtet er i hvert fald i forårshumør. Fuglegræs, der er noget nær verdensmester i at smide om sig med frø, står allerede og blomstrer nok så sødt og påtaget uskyldigt… De planter, der bliver luget nu, bliver i det mindste ikke til hundredevis af nye planter, før man får set sig om.Der er lidt brakmark over sådan et nyklippet staudebed, men kun lidt, og det varer ikke længe. Stauderne er jo stærkt på vej, og det samme gælder selvsåede sommerblomster og et hav af spirende blomsterløg, som man skal passe på ikke at træde på. Og så er der jo de små opmuntrende klynger af den sart lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katharin Hodgkin’ som lidt ekstra krydderi til forårsstemningen.

Påskeklokke på vej

Påskeklokke, Helleborus x orientalis, har stået med smukke, grønne blade hele vinteren, men nu er de ved at være lidt anløbne og er begyndt at få brune pletter og plamager. Et klart signal om, at de har gjort deres arbejde, så tiden er inde til at klippe de gamle blade  af og dermed undgå risikoen for, at eventuelle plantesygdomme spredes til nyvæksten.Det tætte, nærmest bunddækkende løv gemmer på en hyggelig hemmelighed. Neden under dem er blomsterne nemlig stærkt på vej. De får plads, lys og luft, når alle de gamle blade bliver klippet af ved jordoverfladen.Blomsterknopperne er allerede langt fremme. Et dejligt syn med løfter om snarligt forår.Tænk, at man kan være så heldig, at der kun er et par måneder til, at påskeklokke bedet ser sådan ud igen. Ih, hvor jeg glæder mig 🙂

Mere plads til planter

Drivhusbyggeriet er ramt af vejrlig. Det er hårdt for tålmodigheden, men til gengæld frigiver det kræfter til diverse affødte projekter 🙂 Et af de bedre er den projekterede fusion af det hvide og det gule bed. Fusionen skal først og fremmest skabe en smuk adgangsvej til drivhuset, men samtidig giver den en populær sidegevinst i form af mere plads til planter og nytænkning af farvesammensætning.Igen måtte vandslangen på arbejde for at markere forløbet, og så blev der ellers skrællet græstørv af. Tørvene bliver genbrugt til at etablere græs rundt om drivhuset, så der går ikke noget til spilde.

Dermed har jeg fået nogle jomfruelige kvadratmetre jord, der bare venter på smukke planter. Planerne rumsterer vildt i mit hoved … det er godt, der allerede er spirer på vej i vindueskarmen.Sikkert er det i hvert tilfælde, at der skal plantes nogle stedsegrønne buske i bedet, så det ikke tager sig alt for trist ud i vinterhalvåret. Det gælder det om at huske sig selv på netop nu, hvor man virkelig kan se, hvad de stedsegrønne betyder for haven. Heldigvis har jeg flere krukker med oplagte genbrugsplanter, der passer perfekte i den farveholdning, der er på tegnebrættet efter fusionen af det gule og det hvide bed. Den skønne Skimmia japonica ‘Finchy’ er selvskrevet til formålet.

Træstammer med ører

svampe-42Her i haven er køkkenhaven rammet ind af forskellige stammer i passende drøjde, der er fældet rundt om på grunden. De holder nogle år og bliver skiftet ud, når de er ved at gå helt i opløsning. Den næste, der står for tur til en udskiftning er vist denne, der er massivt angrebet af indtil flere svampe, der er gået i krig med at nedbryde veddet.svampe-44Jeg har ingen forstand på svampe, men den her burde da hedde øresvamp. Det ser fuldstændig ud som om, træstammen har fået øre og lytter intenst til havens sagte vinterlyde.svampe-47Det er fascinerende at opdage, hvordan svampene har fundet frem til de fællede træstammer og invaderet dem i al ubemærkethed, når de pludselig dukker frem med deres frugtlegemer som for at vise, at de har vundet. Den her stamme, der lå i venteposition, er i hvert fald ikke værd at lave nye kanter af, men flot ser det ud.lugning-34Apropos vindermentalitet, så er der også point til de her græstotter. Jeg var i gang med lidt vinterlugning i forrige uge og havde ikke lige fået tømt lugekurven. Og se nu her. Græsset er da ligeglad med, at det er blevet luget. Det vokser bare videre. Det kræver lige en ekstra overvejelse – og en udtørring – før det får lov at komme på komposten.

God jul derude

juletrae-16-29Juletræet på besøg

hilser os fra eg og bøg,

med besked derude fra

at det lysner dag for dag

og at solen fra sit skjul

ønsker os en glædelig jul …

Mange ønsker om en dejlig jul til alle jer derude.

Kærlig hilsen Lotte

 

Side 1 af 9

Helt hen i haven