Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Frugt og bær (Side 1 af 4)

Ribsplukning på den magelige måde

Ribsbuskene er gået helt amok i år. Ikke engang fuglene kan følge med og gøre et seriøst indhug i overfloden. Sjovt nok guffer de bærrene på den enlige busk i køkkenhaven, mens striben af ribsbuske i frugthaven står uberørte af fuglenæb hen og simpelthen bugner af modne bær. Det kræver vist en fuglepsykolog at forklare hvorfor.

For mig er ribsplukning synonymt med sommer i Danmark. Jeg holder meget af at lade mig synke ned mellem buskene og nyde synet af de lakrøde, perfekte bær i lange klaser, og jeg synes, det er en ret meditativ beskæftigelse at fylde Margretheskåle med bær til fryseren. 3 kg i timen resulterede eftermiddagens indsats i. Ribs må være noget af det nemmeste og bedst ydende, man kan dyrke i haven. Mens æbletræerne i frugthaven ærlig talt ser ud som om, de burde have været tvangsfjernet for længe siden, er der aldrig tegn på tørkestress eller andre fortrædeligheder, når det gælder ribsbuskene.

Selv om jeg sidder der i nydningen og inhalerer farvespillet, fuglesangen og fornemmelsen af rigdom i takt med, at fryseren bliver fyldt op, kan jeg godt blive ret træt i ryggen. Men det er der også en god løsning på. Ribsbuskene skal jo beskæres efter høst, og de grene, der tynget af bærvægten har lagt sig ned i hindbærplanterne ved siden af, skal under alle omstændigheder fjernes. Så kan man jo lige så godt slå to fluer med et smæk og klippe grenene af, før bærrene plukkes. Dermed kan man sidde nok så mageligt i fornuftig arbejdsstilling og gøre sin ribsplukning til en endnu større fornøjelse.

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne – eller the walled garden – lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Duften af æbleblomst

Der, hvor køkkenhaven bliver til skovhaven, står der et aldrende, vildt æbletræ, der udmærker sig ved at have fuldstændig uspiselige æbler. Men det er lige meget, for en anden af træets kvaliteter er, at det er ualmindelig smukt og malerisk.Og lige nu er det helt fyldt af de smukkeste hvide æbleblomster med et strejf af lyserødt. Og en duft, som ingen parfume nogensinde kommer på højde med.Stemningen fra hjørnet af køkkenhaven, har jeg forsøgt at overføre til et andet sted i haven ved at plante sargentæble, Malus sargentii. Ret vellykket, når jeg selv skal sige det, for busken har udviklet sig smukt under de barske, tørre betingelser, og lige nu er den dækket af de dejligste blomster, der dufter sødt som æbleblomst skal.På den anden side af græsgangen, der fører hen til trappen mod frugthaven, blev der sidste år plantet endnu en sargentæble. Jeg fik nemlig en prøveplante fra Nygaards Planteskole af den mørkbladede og lyserødt blomstrende sort, Malus sargentii ‘Spellbound’.En hurtig eksamen til den giver rigtig fine karakterer. Den har klaret vinteren uden problemer og står lige nu fyldt med de lækreste pink æbleblomster. Der kom vist lige en ny yndlingsplante på listen. Læs mere om den her.Æbletræerne i frugthaven er fortsat lidt til den ynkelige side. Jeg er simpelthen nødt til at få fremskaffet nogle æbletræer på kraftigere grundstammer til den her sandjord. Træet her er 5-6 år gammelt…Hvad de små træer mangler i vækstkraft kompenserer de for med en helt overdådig og dejligt duftende blomstring. Der er nu intet som æbleblomster.

Frugt før lukketid

pyrus-communis-46Jeg bliver nødt til at få anskaffet mig nogle frugttræer på vildstamme, for de gængse frugttræer til almindelig havejord trives simpelthen for dårligt på sandjorden. At det lille, forkrøblede pæretræ så er ualmindelig standhaftigt, er en anden sag. Det er stort set ikke vokset, siden det blev plantet for 6-7 år siden, der er vind og skævt og er blevet mishandlet af fejende rådyr, men det bærer troligt pærer og lader sig, som det fremgår, ikke anfægte af efterår og løvfald. Conference pærerne ligner næsten julepynt, som de hænger der og dingler fra grenene.ficus-carica-46Et andet tappert træ er figentræet, Ficus carica, i hjørnet af køkkenhaven. Det var faktisk lige på nippet til at nå at modne anden omgang frugter i år, men nu tvivler jeg altså på, at det lykkes.cucurbita-46Jeg må nok også se i øjnene, at det er årets sidste hokkaido græskar, der hænger der og venter på at blive høstet. Planten er ved at visne, så de små uudviklede græskar har ikke mange chancer for at blive til noget. Det var en god ide, at give græskarplanterne et klatrestativ. Det har set så fint ud og givet godt, og det har holdt styr på de vildtvoksende ranker og dermed ikke krævet så meget plads.mespilus-germanica-46Mispeltræet, Mespilus germanica, har også så mange frugter i år, at de nærmest tynger grenene ned. De er stadig stenhårde og ser mere sære og sjove end egentlig appetitlige ud, så de får lov at blive siddende til pynt og fuglemad, hvis der ellers er nogen, der kan indtage dem.

Efterår ved et trylleslag

malus-sargentii-63Kalenderbladet er vendt, det er den 1. oktober, og det virker som om, haven har besluttet sig for, at nu må det være slut med at trække sommeren i langdrag. Det rasler ned med fyrrenåle, der får plæne og planter til at se efterårsgule ud, og en del af planterne er faktisk også selv begyndt at gulne. Det gælder fx sagentsæble, Malus sargentii, der af en eller anden grund stadig har sine fine røde bær intakte. Fuglene plejer at guffe dem i sig, men de må have fundet noget endnu mere lækkert i år.vaccinium-corymbosum-38Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, der har båret lækre blåbær i månedsvis, kan noget helt specielt på denne årstid. Løvet får simpelthen en fantastisk rød farve, der ser ud som om, den er malet på. Først blomster, så bær og nu høstfarver. Amerikansk blåbær er en af de skønne haveplanter, der har tre sæsonhøjdepunkter at byde på.hydrangea-paniculata-38Den havehortensia, Hydrangea paniculata, jeg kom til at impulskøbe midt på sommeren, er også stille og roligt begyndt at komme i efterårsstemning. De store blomsterstande, der var limegrønne, da jeg faldt for planten, bevæger sig nu i farveskalaen fra lime over creme til rosa. Det er den ikke blevet mindre smuk af. Jeg bliver nødt til at finde et sted i haven, hvor jeg kan plante den, uden at den får det alt for tørt…nicotiana-alata-white-38Mens haven generelt er ved at indstille sig på, at ballet er forbi for i år, er der én, der bare danser videre. Den snehvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’ overgiver sig ikke sådan lige, bare fordi kalenderen siger oktober. Den har blomstret hele sommeren, og hver gang, der har været ubehageligt vejr forbi, og man tænker, at nu er det nok slut, går der bare et par dage, så er der et nyt hold blomster klar. Den skal jeg helt klart have sået en masse af igen, når det begynder at blive forår.

Endelig kom der gang i hindbærrene

rubus-idaeus-52Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg længe har gået og været bekymret for årets hindbærhøst. Hjemmelavet hindbærmarmelade er trods alt et basisnæringsmiddel her i familien, så det nærmer sig krise, hvis der ikke er hindbær at plukke af.rubus-idaeus-53Heldigvis har det varme septembervejr for alvor sat skub i tingene, så der næsten dagligt kan høstes en skålfuld hindbær til fryseren og til almindelig fornøjelse. Der er udelukkende plantet efterårshindbær af sorten ‘Autumn Bliss’ her i haven. De bærer på årsskuddene, og dermed modner bærrene først i sensommeren. Det letter beskæringen, fordi alle skuddene bare skal klippes ned efter høst, og samtidig er der aldrig larver i bærrene, fordi hindbærbillen bliver snydt af den sene blomstring, så den ikke får lagt sine æg i blomsterne.rubus-fruticosus-53Der kan også plukkes brombær til mere end husbehov her på matriklen nu. Det kræver både terapi og smertebehandling efterfølgende, for brombærkrattet er infiltreret af både vilde roser og brændenælder. Så ikke nok med at brombærrankerne stikker vederstyggeligt, det samme gør roserne, og de lumske brændenælder er heller ikke nogen fornøjelse at stikke fingrene i.rubus-fruticosus-52Brombær har status som voldsomt invasivt, ekspresvoksende og irriterende ukrudt her i haven, men derfor kan man jo godt drage nytte af de lækre bær. Det er kun de største og lettest tilgængelige, der bliver høstet, for der er umådeligt mange at tage af, og så mange pandekager med brombærsyltetøj har vi heller ikke godt af. Fuglene må nyde godt af resten.

Sæsonens sære frugter

cornus-kousa-9I alle hjørner af haven har planterne travlt med at sikre sig artens overlevelse. Det betyder, at der er gang i frugt og bær, med de behagelige sidegevinster, det giver. Det er selvfølgelig ikke alle frugter, der kan spises, men derfor kan de jo godt give gode haveoplevelser her i sensommeren. I hvert fald er de her røde, kuglerunde frugter, der ligner noget fra det ydre rum, ret spektakulære. Dem opdagede jeg lige på den nye koreakornel, Cornus kousa, der blev plantet tidligere på sommeren.euonymus-europaeus-30Almindelig benved, Euonymus europaeus, kan også det der med spektakulære frugter. Lige nu dingler de firefløjede, lysende pink, bærlignende frøkapsler fint fra grenene. Det bliver ikke mindre fantastisk, når de åbner sig, så de lige så lysende orange frø kommer til syne.physalis-alkekengi-46Jødekirsebær, Physalis alkekengi, er sådan en plante, jeg elsker at hade. Ja, den er noget voldsomt og irriterende ukrudt, der kan opsluge et helt staudebed, hvis den får lov. Men lige nu, når de planter, der trods alt fik lov, står med deres fantastiske, lygtelignende bæger, der gemmer det kuglerunde orange bær, er den helt umulig at stå for. Tænk, at naturen kan finde på sådan en konstruktion 🙂mespilus-germanica-34Endelig er der mispeltræet, Mespilus germanica, der står med virkelig sære frugter. Træet har rigtig mange af de såkaldte “aberøve” i år, der ligefrem tynger det lille træs grene ned. Frugterne er stenhårde og bliver nok så dekorativt siddende på træet til langt ud på vinteren.

Flotte figner på vej

Køkkenhaven 1608-5Figentræet, Ficus carica, der står i det bagerste hjørne af køkkenhaven, står slet ikke, som en figen bør og er i øvrigt i sin tid indkøbt på en rejse til Holland uden nævneværdig skelen til, hvilken sort der er tale om. Ficus carica-46Lidt af et eksperiment med andre ord. Men selv om det i princippet står for udsat og mangler en væg at varme sig ved, har det alligevel klaret skærene i en seks-syv år. Det er ikke blevet kæmpestort, men det behøver det nu heller ikke.Ficus carica-45Jeg bliver mega glad hvert år, når jeg opdager, at der igen er flotte figner på vej. Mange er det ikke, men bare det, at det lykkes, er fedt. De få figner bliver virkelig indtaget med andagt.Ficus carica Røsnæs-25 I år har haven så fået endnu en figen, og den har jeg absolut større forventninger til. Det er nemlig den dansk udvalgte sort Ficus ‘Røsnæs’, der er beregnet til det danske klima. Samtidig har jeg plantet den i mit nyvundne haverum langs en gammel frønnet mur på en sydvendt skråning. Det ser allerede ud til at planten har fundet sig godt til rette. Den er i hvert fald vokset markant, siden jeg fik den forærende i januar. Glæder mig allerede til de kommende års overdådige høst 🙂

Projekt The Wall 2.0

Cynara scolymus-13Indtil den 1. marts i år, var det bagerste hjørne af haven et totalt vildnis med en uforklarlig men malerisk gammel mur som et dragende element. Efter en ordentlig omgang oprydning opstod et nyt haverum, der nu går under det noget prætentiøse navn, The Walled Garden. Endnu er der ikke den store struktur på projektet, for først skal jeg lige finde ud af, hvor meget der er muligt. Det skal siges at jordstykket skråner mod syd, mens muren giver læ og stråler varme tilbage, så temperaturen kan virke helt overvældende. I første omgang blev der plantet en flok artiskokker, Cynara scolymus, og de har det i hvert fald fint med forholdene.Ficus carica Røsnæs-5I hjørnet har jeg plantet den danskforædlede figen, Ficus carica ‘Røsnæs’. Jeg er helt sikker på, at den vil stortrives i mit nye, småeksotiske haverum. Foreløbig er den ret uanselig, men det er kun i virkeligheden. Inde i mit hoved fylder dens frodige væksts allerede hele den lune krog … og fignerne … jeg siger jer … 🙂Ceanothus thyrsiflorus Skylark-5For et par år siden købte jeg i et anfald af jubeloptimisme en Ceanothus thyrsiflorus i Holland, fordi jeg er helt pjattet med den lille busk, man ser overalt i engelske haver. Desværre er den kun middelmådigt hårdfør under danske himmelstrøg, men den har dog hutlet sig igennem her i haven. Nu er den blevet flyttet ned til muren og ser efter et par måneder allerede bedre ud end nogensinde. Jeg er faktisk ret glad for den gamle mur…Actinidia chinensis Solissomo-1Der er blevet hængt nogle fag rio-net op på muren, for der er selvfølgelig store planteplaner. I første omgang gik jeg i  byen for at købe en minikiwi, som jo er hårdfør, men kom hjem med en rigtig kiwi, Actinidia chinensis ‘Solissomo’. Det er formentlig tosset, men man kan jo ikke vide det, før man har prøvet.Actinidia chinensis Solissomo-2Foreløbig er den rigtig glad for sit klatrestativ, og ser ud som om, den vil erobre hele muren, inden sommeren er ovre. Klarer den ikke vinteren, må den oprindelig plan føres ud i livet, og kiwien erstattes med en minikiwi, der så må deles om pladsen med den vinplante, der også er på ønskesedlen.

Frugt og bær til glæde og gavn

Vaccinium corymbosum-24Almindeligvis er frugt og bær noget, man først og fremmest dyrker i haven med billedet af den bugnende høst for sit indre øje. Men mange frugttræer såvel som bærbuske kan nu lige så godt betegnes som prydplanter med sidegevinst. Smukke planter, dejlige blomster og så oven i købet lækre frugter eller bær. Her i haven er amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, for eksempel plantet bagerst i et staudebed. Det er fine små buske, der lige nu blomstrer med masser af hvide, krukkeformede blomster. Senere på sommeren ser de ikke mindre godt ud, når de står med et mylder af grønne, lilla og blå bær, der gør godt i fryseren. Og så får de oven i købet fantastiske røde høstfarver, når den tid kommer. Bestemt ingen grund til at gemme dem af vejen i en nyttehave.Mespilus germanica-39Det smukke mispel træ, Mespilus germanica, er plantet som overstander i det blå staudebed. I disse uger står det med kronen fyldt af snehvide, rosenlignende blomster. Et skønt syn. Ikke mange træer har så store, fine blomster. Det er måske nok lidt af en tilsnigelse, at kalde mispel et frugttræ. Frugterne kan spises – men man behøver ikke. Direkte fra træet er det i hvert fald en snerpende fornøjelse, og de underlige frugter, der går under tilnavnet aberøv, er stenhårde. Men man kan lave syltetøj af dem, hvis man virkelig vil.Ficus carica-24Figentræet står i køkkenhaven men kunne lige så godt vokse et andet sted. Det er nærmest skulpturelt i sin vækst med de maleriske blade med bibelske undertoner og masser af sælsomme frugter på vej. Så alt i alt: Der er ingen grund til at sætte sine planter i bås 🙂

Side 1 af 4

Helt hen i haven