Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Drivhuset (Side 1 af 7)

Nyt drivhus på vej 8.0

Dagen i dag har jeg ventet længe på. Ja, jeg vidste ikke lige, at i dag ville blive dagen, men det gjorde den 🙂 🙂 🙂 Det nye drivhus er så godt som færdigt, og der blev fra formiddagen givet flyt-ind-tilladelse fra min handyman, der har stået for alt design og byggeri, så det passer ind i det skrånende terræn. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er vildt imponeret over og vildt glad for resultatet. Den besøgende datter og jeg gik straks i gang med at tømme den overfyldte carport for opmagasineret inventar og diverse og indrette og selvfølgelig afprøve drivhuset. Det virker præcist efter hensigten.Drivhuset, der er beregnet til planteværksted og hygge (tomater med videre har deres eget drivhus i køkkenhaven), er indrettet med to zoner. Den hyggelige del med trægulv, den praktiske med flisegulv, der er nemt at feje. Der ser vældig ordentligt ud lige nu … det varer med garanti ikke længe.Endelig kom mit højt elskede arbejdsbord nemlig på plads, så der igen kan pottes, prikles osv i lyse, behagelige rammer. Der mangler nogle store planter i det nye drivhus. De skal nok komme, så der bliver fint og frodigt.Indflytningen blev også anledning til at få ryddet op i de utroligt mange nyttige ting, man (eller i hvert fald jeg) går og gemmer på men aldrig får brug for. Nu er det nogenlunde kommet på plads i dertil indrettede reoler, så det igen er til at finde. Den fine brændeovn har jeg fået af en god ven. Den er ikke sluttet til endnu, for skorstensfejeren skal lige tages i ed først. Vender han tommelfingeren ned, må vi i gang på DBA, men den er bare så skøn og passer perfekt til omgivelserne, så der krydses fingre.Nu ligger det er så, det nye drivhus og ser så fint ud midt i haven. Der mangler bare en dør og en hæve-sænke konstruktion til rygningen, så der kan luftes ud. Min drivhusdrøm er gået i opfyldelse. Det er næsten ikke til at forstå … bare jeg ikke pludselig vågner.

Tilplantning af drivhuset

De tidligt udplantede salathoveder i drivhuset er klar til høst. En ret perfekt timing, for nu er det jo omsider blevet tid til anden runde under glastaget. Endelig er det blevet lunt nok til at tomatplanter og andet godt kan plantes ud.Efter mange års erfaringer med at forspire tomater med videre i vindueskarmen, er jeg nået til den konklusion, at jeg er bedre tjent med færdige udplantningsplanter, der ikke er alt for lange og ranglede, som mine hjemmelavede eksemplarer har det med at blive.

De store, flotte planter, jeg har fået fat i, er allerede godt på vej. Tomatplanterne har allerede sideskud, der skal knibes af. Jeg har plantet tre slags cherrytomater – den røde ‘Gardeners Delight’, som jeg plejer at ha’ og desuden en gul ‘Maribel’ og en sort ‘Black Cherry’. Dem glæder jeg mig til at prøve. Jeg synes, der er mest valuta for pengene i cherrytomater både udbytte- og smagsmæssigt

Snackpeberplanterne blomstrer allerede lystigt, men jeg kniber nu lige de første blomster af, så planterne kan koncentrere sig om at vokse lidt til og etablere et ordentligt rodnet, før de også skal danne frugter. Lidt ondsindet, men det er for planternes egen skyld 🙂I modsætning til sidste år, hvor melonens ranker var ved at forvandle drivhuset til det rene vildnis, må den i år forsøge sig som klatreplante med eget klatrestativ. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men det gik så fint med hokkaidoerne ude i køkkenhaven sidste år, at det må prøves af. Forhåbentlig bliver den lidt nemmere at holde styr på, og forhåbentlig får frugterne mere lys og varme, så de bedre kan nå at modne. Det må komme an på en prøve.Både tomat, agurk og aubergine har fået spiraler at støtte sig til. Et system, jeg har brugt gennem mange år og som fungerer super godt. Planterne er allerede så store, at de kan vikles ind i spiralernes første snoning, så de er på ret kurs fra starten.

Det er en rar fornemmelse, at drivhuset nu er tilplantet. Så er sæsonen for alvor gået i gang. Jeg mangler kun lige at få sat fittings på siveslangen, der er blevet lagt ud på jorden hele vejen rundt i drivhuset, så det ikke er nødvendigt at gå og pjaske med vand.

Nyt drivhus på vej 7.0

Det store drivhusprojekt er gået ind i en ny og helt afgørende fase efter rejsegildet for 14 dage siden. Der er nemlig kommet glas hjem, så det er nu, det bliver til et rigtigt drivhus. Det er fuldstændig fantastisk.Det er min handyman, der har stået for alt design og konstruktion fra den første gang mørtel blev blandet til nu, hvor glasset bliver sat i. Der er kælet for alle detaljer og regnet snedige løsninger ud på stribe. Det bliver helt vildt lækkert. Glasset bliver lagt imellem to gummilister og skruet fast med glaslister af træ. Og hele konstruktionen er blevet grundigt blæsevejrssikret med afstivning af galvaniseret stål. Let, elegant og solidt.Status lige nu er, at der er sat glas i hele taget og den ene langside, og nu tilvirkes der glaslister til resten af huset. Hold da op, hvor det nærmer sig. Der er nærmest sket mirakler i denne weekend, hvor byggeriet har rykket sig med syvmilestøvler.Jeg kunne så ikke lige dy mig for at afprøve stemningen under glastaget. Og hvad kunne være mere naturligt end at benytte lejligheden til at nærstudere Lars Lunds fine nye bog, der har titlen Kom videre med dit drivhus. En bog til dem, der vil andet og mere end dyrke tomater i kapillærkasser i deres drivhus. Den målgruppe hører jeg til 🙂 Læs mere om bogen her. Det virker godt, drivhuset. Nu skal der drømmes drivhusdrømme – mulighederne står jo nærmest i kø.  Ih, hvor jeg altså glæder mig til at flytte ind.

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grønsager har ikke haft nogen nem barndom i år. De blev sået og siden priklet om i hjemmelavede papirpotter. Så blev det dejligt martsvejr, og de blev flyttet ud i drivhuset. Men derefter fulgte knapt så dejligt aprilvejr, og planterne gik helt i stå. De måtte pottes op i lidt større potter, og til sidste blev hele molevitten flyttet ind i annekset for at få bare en lille smule varme til vækst. Hold nu op, der var trængsel. Nu er det heldigvis blevet mildere, og der er ikke mere frost på vejrudsigten, så nu flytter planterne igen. Midt på dagen får de lige lidt ekstra modstand under åben himmel, så de kan vænne sig til tanken om deres fremtidige friluftsliv. Der er lunt, læ og skyggefuldt på bænken og dermed perfekt klima til begyndende afhærdning.Men så varmt er det jo heller ikke, og blæsten er ret bister, så hen på eftermiddagen flytter de ind i drivhuset, så overgangen fra det lune indeklima til livets realitetter i det fri ikke bliver for brat.Den første nat – og hvis der bliver udsigt til meget kolde nætter – får de lige en fnuglet dyne af fiberdug på, der holder godt på varmen fra jorden gennem natten. Men dynen kommer af i dagtimerne, hvor der ikke skal meget sol til, før der er lunt og rart i drivhuset.En del af de små har fået knebet toppen af, og det giver allerede resultater. Hvilende knopper i de nederste bladhjørnet er blevet vækket og er begyndt at skyde, så planterne får en god forgrening fra bunden. Her er det den smukke fløjlsblomst Tagetes patula ‘Ildkongen’ fra frø af egen høst, det er gået ud over.

Nyt drivhus på vej 6.0

Drivhusbyggeriet er nu så langt fremme, at dagen i dag har budt på rejsegilde. Og det skulle selvfølgelig foregå på behørig vis, så jeg ikke risikerer noget med døde murere eller utilfreds håndværker…Det gav så anledning til en ny udfordring, for det er jo ikke noget rigtigt rejsegilde, hvis byggeriet ikke er smykket af en krans. Og jeg har aldrig prøvet at binde en krans før… Heldigvis er haven fuld af velegnede materialer. Valget faldt på ædelcypres som bund og blomster af fuglekirsebær til at peppe den lidt op med.Afsted det gik med en ring af kraftig ståltråd og tynd ståltråd til at vikle med. Det er faktisk ikke så svært. Resultatet blev i hvert fald en rimeligt vellignende krans, der blev monteret over drivhusets tag i høj sol og lettere blæsevejr.Så kom gæsterne, og fluks blev det regnvejr og tænderklaprende koldt, så det til rejsegildet hørende traktement måtte indtages inden døre. Der er jo stadig temmelig vel ventileret i det nye drivhus … men glasset er på bestilt og på vej, så næste store skridt på vejen nærmer sig 🙂Menuen var en klassisk rejsegilde menu – dog med et twist. For den hjemvendte datter havde både syltet og ristet løg, produceret agurkesalat og gourmet remoulade og bagt pølsebrød. Mums 🙂

Nyt layout for drivhusbelægning

Tiden er inde til at få drivhuset i køkkenhaven gjort klar til en ny sæson. Glasset har fået den årlige overhaling med vand og sæbe, og jeg har fået designet årets layout til belægningen i huset. Kombinationen af fliser og flade strandsten er som sædvanligt bare lagt oven på jorden, så de er nemme at fjerne, når der skal jordforbedres og fræses efter sæsonen. Jeg har bestræbt mig på at skabe en platform uden planter i midten af huset og så til gengæld få lidt bredere dyrkningsarealer langs kanten. Det skulle gerne holde mig fra at plante midt i huset, så det hele ender som en total jungle ligesom sidste år…Hvor godt det så lige går, vil vise sig. For med belægningen på plads meldte lysten sig jo til at komme i gang med det samme. Og da jeg havde de fineste små salatplanter i de hjemmelavede papirpotter, kom jeg straks til at plante salat i jordstriben mellem de to rækker fliser … salat er jo nemt nok at træde over og er spist, før junglestemningen indfinder sig, lyder rationalet.Det smarte ved papirpotterne er – udover at de er gratis – at de kan plantes med ned i jorden, så man ikke behøver forstyrre rødderne. Det gik super fint med tidlig udplantning af salat sidste år, så det projekt taler for en gentagelse.Samtidig fik jeg lige sået lidt dild i drivhuset. Der er stor kærlighed til smagen af dild her i familien, og samtidig ser det så fint ud, når de lette, gule blomsterskærme springer ud, oven i købet med den sidegevinst, at de tiltrækker svirrefluer i massevis, der fouragerer på eventuelle bladlus i drivhuset. Så er jeg i gang – det føles godt 🙂

 

Nyt drivhus på vej 5.0

Det har været en fantastisk weekend 🙂 For nu, nu, nu er vi nået dertil, hvor træskelettet af det nye hjemmedesignede og hjemmebyggede drivhus, begynder at rejse sig, efter at den længe har stået på konstruktion af sokkel, træarbejde i værkstedet og utallige beregninger og udvikling af snedige løsninger. Drivhusbyggeren har puklet hele weekenden, så der begynder for alvor at tegne sig et billede af, hvor godt det bliver. Jeg kan slet ikke få armene ned.En overgang kunne det for mit amatørblik se ud som om, han var kommet til at bytte om på nogle tegninger og i stedet var i færd med at opføre et græsk tempel. Det var heldigvis ikke tilfældet. Jeg tror, det ville passe rigtig dårligt ind i haven 🙂Men se nu her. Det begynder for alvor at ligne et drivhus. Uha det bliver godt. Jeg er gået i gang med at udregne menuen til rejsegildet, for det kan da ikke være langt væk. En skam, weekenden er ved at være forbi … og godt, det snart er påske.

Mere plads til chiliplanter

Der er sket en masse i vindueskarmen i ugens løb. Især mine chiliplanter er kommet op i gear, siden de siden sidste fredag er blevet forkælet med både undervarme og plantelys, som det ses her. De har rettet sig, de er blevet mere grønne, og så er de endelig begyndt at vokse for alvor. Faktisk så meget, at tiden pludselig var inde til at prikle dem, så de enkelte planter kan få lidt mere plads til rødderne.Altså måtte der gang i planteværkstedet igen. Det var lidt spændende, for chilifrøene blev sået i et nyt, kokosbaseret voksemedie, HomeOGarden, som jeg har fået lov til at prøve af. Det har fungeret helt fint til spiring, og det har en rar struktur, der gør det dejligt nemt at skille småplanterne fra hinanden uden at øve vold mod rødderne. Læs mere om kokosspirejorden her.

Småplanterne er nu priklet over i hver deres potte med frisk spiremuld. Spiremulden har stået i den  kolde carport, så jeg brugte lige det velafprøvede trick med at vande den op med varmt vand, så de varmeelskende chiliplanter ikke skulle få et kuldesjok under omplantningen. Det bryder de sig bare ikke om, og væksten skal jo nødig gå i stå, nu den lige er kommet i gang.Jeg bruger genbrugsplasticpotter til formålet. Hver sort sin farve potte. Så er det til at finde rundt i, uden at hver potte behøver at udstyres med et skilt. Nu er de tilbage   på deres varmemåtte under plantelyset, der supplerer sollyset i vindueskarmen om dagen, så de kan vokse sig til store, stærke chiliplanter til drivhuset.

Godt i gang med chili såning

Hvis man skal nå at have noget ud af sine chili planter, gælder det om at komme tidligt i gang. Planterne er længe om at få størrelse, og venter man for længe med at så, når de ikke at sætte ret mange frugter. Så nu er jeg gået i gang. En del frugter fra sidste års høst blev lagt til tørre, for der er gået lidt sport i at holde liv i slægtstræet. Der er to slags. Den ene var for tre år siden en autoriseret Habanero Limon, mens den anden nu bliver til femte generation efter den sindssygt stærke, dansk forædlede Bhut Orange Copenhagen. Se dem herPå med handskerne, for ikke at få chili eftervirkninger uheldige steder. Det viste sig heldigvis, at frøene i langt de fleste tilfælde var tørret nok så fint inde i frugterne, og var lige til at drysse ud, efter at frugten var blevet klippet op med en lille neglesaks. Jeg har sået frø fra flere frugter for at være sikker på, at nogle af dem er spiredygtige. Det er jo lidt tricky at få høstet frugterne præcist, når de er perfekt modne.

Frøene er blevet sået i bakker med gennemfugtet spirejord og bragt i nærkontakt med jorden ved hjælp af de behandskede fingre. Derefter blev bakkerne puttet i plasticposer, og står nu og hygger sig på gulvet i badeværelset, hvor der er dejligt lunt. Chili frø spirer bedst ved 22-25 grader. Nu glæder jeg mig bare til, at en ny generation af chili planter spirer. Foreløbig har afkommet lignet de oprindelige sorter temmelig meget, men man har jo lov at håbe på, at der pludselig dukker en plante op med sine helt egne karaktertræk, så den kan blive døbt Chili ‘Sondrup’ 🙂

 

 

Nyt drivhus på vej 4.0

Årets absolut mest spændende projekt her i haven er det nye hjemmebyggede og -designede drivhus. Drivhusbyggeren er i fuld sving, og selv om det ikke er så tydeligt, skrider projektet planmæssigt frem. Men det er svært at vente på, at det bliver forår, så træskelettet kan komme op at stå. Glæder mig voldsomt til rejsegildet 🙂Der er ved at være alvorlige pladsproblemer i det lille værksted, hvor der bliver produceret og malet stolper. Det er lige, det kilder i maven, når man ser, hvor fint det bliver.Der er allerede produceret enorme mængder savsmuld og pindebrænde, og den stakkels carport, der fungerer som både snedkerværksted og nød-planteværksted, er et kæmpe rod.De længste brædder, der skal blive til den rem, drivhuset skal stå på oven på den murede sokkel, kan ikke være i værkstedet, så nu er  snedkeren rykket ud i vintersolen i sin iver efter at komme videre. Uha, det bliver godt 🙂

Side 1 af 7

Helt hen i haven