Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Drivhuset (Side 1 af 8)

En finurlig fløjlsblomst

For nogle år siden fik jeg den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ af Hanne. Siden har jeg været selvforsynende med frø, og Ildkongen er blevet fast inventar i sommerhaven.Det er sådan en blomst, der gør det svært at forstå, at nogen kategorisk kan nægte at kunne lide Tagetes. Jeg synes i hvert fald, at den dyb orange, næsten røde farve og de vitterligt fløjlsagtige blomster er helt fantastiske.Jeg forspirer planterne inde og planter dem ud, når det bliver lunt nok, og så passer de ellers sig selv. De skal ind imellem stauder eller andre sommerblomster, for de bliver ranglede og super charmerende, fordi de væver sig ud og ind i beplantningen på deres egen finurlige måde.Endnu en fløjlsblomst, der får genvalg hvert år, er den lille, lysorange appelsintagetes, Tagetes tenuifolia, som jeg først og fremmest sår for at kunne plante den langs kanten af drivhuset med henblik på duftforvirring af bladlus. Om det har nogen effekt, skal jeg ikke kunne sige, men det ser også ret fint ud, synes jeg, og så dufter de godt.I år fik jeg faktisk produceret så mange planter, at der også var nok til et par krukker.

Slyngplanter skaber frodighed i drivhuset

Inde i mit hoved er det nye drivhus allerede en lækker grøn oase. Men når jeg kigger nærmere efter, kan jeg godt se, at der nok skal lidt mere plantevækst til, før der for alvor bliver junglestemning 🙂 Det skal nu nok komme og for at sætte lidt fart i tingene allerede i år, har jeg investeret i et par hurtigtvoksende slyngplanter, der skal ramme hyggehjørnet ind med blomster og blade.

I stedet for klatrestativer har jeg hængt hulsten op i kraftig snor, som planterne kan klatre i. Det har de hurtigt fundet ud af. Den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, snører sine klatretråde stramt om snoren og er allerede næsten nået til tops.Det er sådan en dejlig plante, der altid har fuld fart frem, og det ser fantastisk ud, når de ganske tynde stængler er fyldt med bittesmå blomster, der gradsvist vokser sig større, så planten er fyldt med blomster i alle mulige størrelser på en gang. Desværre er den ikke vinterhårdfør, men den kan nå rigtig langt omkring på en sommer, siger min erfaring.

Den smukke Pandorea jasminoides har også hurtigt forstået konceptet og er nået op til drivhusets afstivningssystem, hvor den nu er klar til at klatre på tværs. Jeg håber, hele luftrummet bliver fyldt med de lette, lyserøde blomster. Det vil se fantastisk ud. Slyngplanten, der stammer fra Australien, har vist desværre ikke noget dansk navn. Den vokser, så man næsten kan høre det, og den skulle ifølge etiketten kunne klare et par frostgrader, så med lidt held er den kommet for at blive i drivhuset.

Vinplanten, Vitis vinifera ‘Marechal Foch’, stod simpelthen og råbte ad mig, da jeg planteshoppede til drivhuset. Jeg har aldrig før set sorten, der bærer de sødeste bittesmå, kompakte vindrueklaser. De er desværre mest søde at se på – smagsoplevelsen er primært surt skind og stor kerne, men vældig dekorative er de små drueklaser. Jeg har læst til at sorten er både sund og hårdfør, så den er forhåbentlig også flyttet rigtigt ind i det nye drivhus. Plantetorvet har den , hvis nogen er blevet misundelige 🙂 Klik her.

Agurk alarm i drivhuset

Det er fuldstændig forbløffende, hvor meget en agurkplante kan nå at vokse på ingen tid. Det er lige før, man kan høre det, og vender man ryggen til, har den sat en stribe nye sideskud, der bare venter på at kunne se deres snit til at filtre sig ind i hinanden og skabe jungleagtige tilstande i drivhuset.

Men sådan leger vi ikke. Jeg klipper sideskuddene af over første agurk og blad efter bedste evne, så ikke lysforholdene i drivhuset bliver helt umulige på grund af kæmpe agurkblade.

Dagens høst på de to planter løb igen op i syv styk, så agurketvangen er genindført på matriklen. Jeg har desuden indført begrebet køreagurker – okay med vekslende held – men det er faktisk ikke så ringe at guffe en skoleagurk i sig, når man er på langfart.

Melonplanten er lige så vital som agurkplanten, så den skal også klippes og begrænses i en uendelighed og samtidig dirigeres tilbage på klatrestativet, som skal sørge for, at melonerne kommer op i lyset. Glad blev jeg, da jeg under soigneringsarbejdet opdagede et par tydeligvis bestøvede frugter.

Og endnu gladere blev jeg, da jeg løftede et sideskud og opdagede, at der gemte sig en pænt stor melon nedenunder. Den kan i hvert fald sagtens nå at modne, så der er noget at glæde sig til 🙂 Nu gælder det bare om at holde skarpt øje med, hvornår melonen begynder at dufte, for så er den moden til høst.

 

Drivhus med hyggezone

Et spørgsmål, der gik igen, da vi havde åben have i weekenden, var, hvorfor der er to forskellige belægninger i det nybyggede drivhus. Det skyldes ikke, at vi løb tør for hverken gulvbrædder eller fliser 🙂 De to forskellige belægninger skal simpelthen skabe rum i rummet. Bagerst en hyggezone med trægulv, forrest et arbejdsrum – et planteværksted – med flisegulv, der er nemt at feje, for der kommer helt sikkert jord på gulvet. Drivhuset er nemlig ikke kun til pynt.

Indretningen af sådan et nyt drivhus er jo en proces, der ikke sådan lige løber til ende på et par dage. Heldigvis. Men ved hjælp af store planter i krukker og drivhusinventar fra det gamle drivhus, er der allerede skabt fornemmelsen af to rum adskilt af en grøn væg, sådan som jeg havde forestillet mig. Et par stabler af gamle løgkasser fungerer i hvert fald indtil videre som planteborde. Men der er store planer…

I planteværkstedet giver det hjemmesnedkererede arbejdsbord plads til både såning, potning, stikning, og hvad der ellers skal til, når der skal nusses om planterne – og samtidig er der god plads til opbevaring af alle nødvendighederne.

Det tog ikke mange dage efter indflytningen, før det nye drivhus var blevet præcist det yndlingssted, jeg havde drømt om – og der er allerede blevet indtaget mange kopper kaffe under det nye glastag 🙂

Vandingscomputer til drivhuset

Da jeg forleden – endnu engang – glemte at få slukket for vandet i drivhuset, så det blev vandet mere end almindeligt godt op, tog jeg en rask beslutning og gik på shopping på nettet med den tanke, at der må være hjælp at få, for glemsomme sjæle med gang i for mange ting på en gang. Med til historien hører, at jeg dyrker direkte i drivhusjorden og har lagt siveslanger ud til vanding, som det ses her mellem de helt nyplantede basilikumplanter. Det har den fordel, at vandet lander der, hvor det skal, nemlig i rodzonen, mens knapt så meget når at fordampe og dermed bidrager til luftfugtigheden i drivhuset. Men der skal jo altså tændes og efter et stykke tid slukkes for vandet…Hos Plantetorvet fandt jeg den her fætter, der lyder navnet vandingscomputer. Det er en megasmart dims, der monteres på vandhanen. Med enkel indkodning kan man få den til at både tænde og slukke for vandet. Jeg vil nok mest bruge den til at slukke for vandet med, for vandingsfrekvensen afhænger jo i høj grad af vejret, men det er da også super smart, at man kan tage på ferie uden at skulle aktivere naboen for at få vandet drivhuset. Jeg er allerede meget glad for min vandingscomputer og glæder mig til at blive helt dus med den. Læs mere om den her.Mens jeg gik og eksperimenterede med den nye vandingscomputer, gav jeg den lige som bi. Melonplanterne blomstrer, så det er en fryd, og de kan godt lide at få lidt assistance til bestøvningsarbejdet. Det er nemt at se, hvad der er hun-, og hvad der er hanblomster. Hunblomsterne har allerede en minimelon siddende under blomsten. Så øvelsen går i al sin enkelhed ud på at dyppe en lille pensel i hanblomsten, så der kommer lidt støv på penselhårene, og så flytte det over i hunblomsten. Man behøver ikke at kunne flyve.Bestøvningshjælpen er ikke 100 procent nødvendig, erfarede jeg sidste år, men det er rart at være på den sikre side. Den her melon kunne næsten se ud til at være blevet bestøvet ad anden vej, men måske aborterer den. Det vil tiden vise. Dejligt, hvis der allerede skulle være en melon på vej.Måske har blomsterne fået hjælp til kærlighedslivet af nogle af de insekter, der tiltrækkes af den blomstrende dild i drivhuset. Dild tiltrækker blandt andet svirrefluer, så det er med velberåd hu, at dilden får lov at blomstre løs. Svirrefluer kan nemlig godt lide bladlus, så håbet er, at de kan hjælpe de udsatte galmyg og snyltehveps med at holde bladlusbestanden i drivhuset i ave.

Biologisk bekæmpelse sat ind mod bladlus i drivhuset

Det går i princippet rigtig godt i drivhuset, hvor de første agurker kan høstes, og tomatplanterne gror, så man næsten kan høre det. Men der er et men…Jeg er ved at få svip af bladlus. Lige meget hvor meget jeg sæber, maser og spuler, bliver bæsterne ved med at dukke op igen, og vender jeg ryggen til et øjeblik, formerer de sig helt uhæmmet og får planterne til at se hængeørede ud. Det begyndte i auberginen og bredte sig til de nærtstående chiliplanter og nu har de også slået sig på tomaterne. Det er simpelthen ikke i orden, og det truer med at spolere drivhussæsonen. Så nu sætter jeg hårdt mod hårdt. Posten er lige kommet med en bakke galmyg og snyltehveps af den slags, der æder og parasiterer bladlus og ad den vej forhåbentlig eliminerer eller i hvert fald begrænser problemet til et tåleligt niveau. Det giver rigtig god mening, at der står på låget, at man først skal åbne bakken i drivhuset – den er helt fuld af de småbitte flyvende insekter, der skal sættes ind som biologisk bekæmpelse af bladlusene.Bakken placeres skyggefuldt under planterne og åbnes så, hvorefter galmyg og snyltehveps flakser ud, så man nærmest kommer til at nyse. Forhåbentlig finder de med lynets hast frem til bladlusene, så de biologiske processer går i gang og de ubudne gæster får kamp til stregen. Meningen er, at galmyggene skal lægge æg i bladluskolonierne. Ud af æggene kommer små larver, der har bladlus som livret. Snyltehvepsene skal lægge æg i bladlusene og ad den vej dels opformere sig dels tage livet af bladlusene. Det bliver spændende at følge effekten. Andre år har jeg haft problemer med spindemider og har haft stor succes med at sætte rovmider ind, men bladlus har jeg ikke tidligere prøvet at bekæmpe ad biologisk vej.

Nyt drivhus på vej 8.0

Dagen i dag har jeg ventet længe på. Ja, jeg vidste ikke lige, at i dag ville blive dagen, men det gjorde den 🙂 🙂 🙂 Det nye drivhus er så godt som færdigt, og der blev fra formiddagen givet flyt-ind-tilladelse fra min handyman, der har stået for alt design og byggeri, så det passer ind i det skrånende terræn. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er vildt imponeret over og vildt glad for resultatet. Den besøgende datter og jeg gik straks i gang med at tømme den overfyldte carport for opmagasineret inventar og diverse og indrette og selvfølgelig afprøve drivhuset. Det virker præcist efter hensigten.Drivhuset, der er beregnet til planteværksted og hygge (tomater med videre har deres eget drivhus i køkkenhaven), er indrettet med to zoner. Den hyggelige del med trægulv, den praktiske med flisegulv, der er nemt at feje. Der ser vældig ordentligt ud lige nu … det varer med garanti ikke længe.Endelig kom mit højt elskede arbejdsbord nemlig på plads, så der igen kan pottes, prikles osv i lyse, behagelige rammer. Der mangler nogle store planter i det nye drivhus. De skal nok komme, så der bliver fint og frodigt.Indflytningen blev også anledning til at få ryddet op i de utroligt mange nyttige ting, man (eller i hvert fald jeg) går og gemmer på men aldrig får brug for. Nu er det nogenlunde kommet på plads i dertil indrettede reoler, så det igen er til at finde. Den fine brændeovn har jeg fået af en god ven. Den er ikke sluttet til endnu, for skorstensfejeren skal lige tages i ed først. Vender han tommelfingeren ned, må vi i gang på DBA, men den er bare så skøn og passer perfekt til omgivelserne, så der krydses fingre.Nu ligger det er så, det nye drivhus og ser så fint ud midt i haven. Der mangler bare en dør og en hæve-sænke konstruktion til rygningen, så der kan luftes ud. Min drivhusdrøm er gået i opfyldelse. Det er næsten ikke til at forstå … bare jeg ikke pludselig vågner.

Tilplantning af drivhuset

De tidligt udplantede salathoveder i drivhuset er klar til høst. En ret perfekt timing, for nu er det jo omsider blevet tid til anden runde under glastaget. Endelig er det blevet lunt nok til at tomatplanter og andet godt kan plantes ud.Efter mange års erfaringer med at forspire tomater med videre i vindueskarmen, er jeg nået til den konklusion, at jeg er bedre tjent med færdige udplantningsplanter, der ikke er alt for lange og ranglede, som mine hjemmelavede eksemplarer har det med at blive.

De store, flotte planter, jeg har fået fat i, er allerede godt på vej. Tomatplanterne har allerede sideskud, der skal knibes af. Jeg har plantet tre slags cherrytomater – den røde ‘Gardeners Delight’, som jeg plejer at ha’ og desuden en gul ‘Maribel’ og en sort ‘Black Cherry’. Dem glæder jeg mig til at prøve. Jeg synes, der er mest valuta for pengene i cherrytomater både udbytte- og smagsmæssigt

Snackpeberplanterne blomstrer allerede lystigt, men jeg kniber nu lige de første blomster af, så planterne kan koncentrere sig om at vokse lidt til og etablere et ordentligt rodnet, før de også skal danne frugter. Lidt ondsindet, men det er for planternes egen skyld 🙂I modsætning til sidste år, hvor melonens ranker var ved at forvandle drivhuset til det rene vildnis, må den i år forsøge sig som klatreplante med eget klatrestativ. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men det gik så fint med hokkaidoerne ude i køkkenhaven sidste år, at det må prøves af. Forhåbentlig bliver den lidt nemmere at holde styr på, og forhåbentlig får frugterne mere lys og varme, så de bedre kan nå at modne. Det må komme an på en prøve.Både tomat, agurk og aubergine har fået spiraler at støtte sig til. Et system, jeg har brugt gennem mange år og som fungerer super godt. Planterne er allerede så store, at de kan vikles ind i spiralernes første snoning, så de er på ret kurs fra starten.

Det er en rar fornemmelse, at drivhuset nu er tilplantet. Så er sæsonen for alvor gået i gang. Jeg mangler kun lige at få sat fittings på siveslangen, der er blevet lagt ud på jorden hele vejen rundt i drivhuset, så det ikke er nødvendigt at gå og pjaske med vand.

Nyt drivhus på vej 7.0

Det store drivhusprojekt er gået ind i en ny og helt afgørende fase efter rejsegildet for 14 dage siden. Der er nemlig kommet glas hjem, så det er nu, det bliver til et rigtigt drivhus. Det er fuldstændig fantastisk.Det er min handyman, der har stået for alt design og konstruktion fra den første gang mørtel blev blandet til nu, hvor glasset bliver sat i. Der er kælet for alle detaljer og regnet snedige løsninger ud på stribe. Det bliver helt vildt lækkert. Glasset bliver lagt imellem to gummilister og skruet fast med glaslister af træ. Og hele konstruktionen er blevet grundigt blæsevejrssikret med afstivning af galvaniseret stål. Let, elegant og solidt.Status lige nu er, at der er sat glas i hele taget og den ene langside, og nu tilvirkes der glaslister til resten af huset. Hold da op, hvor det nærmer sig. Der er nærmest sket mirakler i denne weekend, hvor byggeriet har rykket sig med syvmilestøvler.Jeg kunne så ikke lige dy mig for at afprøve stemningen under glastaget. Og hvad kunne være mere naturligt end at benytte lejligheden til at nærstudere Lars Lunds fine nye bog, der har titlen Kom videre med dit drivhus. En bog til dem, der vil andet og mere end dyrke tomater i kapillærkasser i deres drivhus. Den målgruppe hører jeg til 🙂 Læs mere om bogen her. Det virker godt, drivhuset. Nu skal der drømmes drivhusdrømme – mulighederne står jo nærmest i kø.  Ih, hvor jeg altså glæder mig til at flytte ind.

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grønsager har ikke haft nogen nem barndom i år. De blev sået og siden priklet om i hjemmelavede papirpotter. Så blev det dejligt martsvejr, og de blev flyttet ud i drivhuset. Men derefter fulgte knapt så dejligt aprilvejr, og planterne gik helt i stå. De måtte pottes op i lidt større potter, og til sidste blev hele molevitten flyttet ind i annekset for at få bare en lille smule varme til vækst. Hold nu op, der var trængsel. Nu er det heldigvis blevet mildere, og der er ikke mere frost på vejrudsigten, så nu flytter planterne igen. Midt på dagen får de lige lidt ekstra modstand under åben himmel, så de kan vænne sig til tanken om deres fremtidige friluftsliv. Der er lunt, læ og skyggefuldt på bænken og dermed perfekt klima til begyndende afhærdning.Men så varmt er det jo heller ikke, og blæsten er ret bister, så hen på eftermiddagen flytter de ind i drivhuset, så overgangen fra det lune indeklima til livets realitetter i det fri ikke bliver for brat.Den første nat – og hvis der bliver udsigt til meget kolde nætter – får de lige en fnuglet dyne af fiberdug på, der holder godt på varmen fra jorden gennem natten. Men dynen kommer af i dagtimerne, hvor der ikke skal meget sol til, før der er lunt og rart i drivhuset.En del af de små har fået knebet toppen af, og det giver allerede resultater. Hvilende knopper i de nederste bladhjørnet er blevet vækket og er begyndt at skyde, så planterne får en god forgrening fra bunden. Her er det den smukke fløjlsblomst Tagetes patula ‘Ildkongen’ fra frø af egen høst, det er gået ud over.

Side 1 af 8

Helt hen i haven