Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Emne: Blomsterløg (Side 1 af 8)

Afløsning til prydløg

De smukke, hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, har længe været en fryd for øjet – og er det for den sags skyld endnu, selv om de så småt er ved at blive grønne. Det er noget af det, der er så godt ved mange prydløg, nemlig at de kan kunsten at ældes med ynde. Som forvandlingskugler bliver de fine hvide blosterbolde til grønne, kugleformede frøstande, der også er en gevinst for bedene, længe efter at blomsterne er faldet. Men sæsonen for prydløg er heldigvis lang, og afløsningen i den blomstrende afdeling har meldt sig. Det er den sjove sort Allium ‘Spider’, der blomstrer i flere niveauer, så blomsterstanden leder tankerne hen på Tivolis fyrværkeri.De enkelte blomster i blomsterstanden er de fineste, purpurfarvede stjerner.I det spiselige staudebed er endnu en Allium sprunget ud. Det er pibeløg, Allium fistulosum, der gør knapt så meget væsen af sig som de overdådige prydløg. Men fine er blomsterne nu – og bladene gør gavn på menuen.Nectaroscordum siculum – intet mindre – hedder dagens sidste løgplante, der dog ikke er en Allium, selv om den vist tidligere har været kaldt det. Noget officielt dansk navn har den ikke, men den bliver ofte kaldt honninglilje, og det er da et navn, den godt kan være tjent med. Her i haven er det en usædvanligt pålidelig løgplante, der troligt kommer igen år efter år og spreder glæde med sine spøjse blomsterstande i lækre afdæmpede farvenuancer.

Prydløg med mange bolde i luften

Så er der fløjtet start for den dejlige sæson for prydløg. Jeg er helt pjattet med de smukke blomsterbolde, der løfter sig over bedene på lange, stive stængler, der svajer let i vinden men ikke er sådan at blæse ud af kurs. Her er det den hvide Allium stipitatum ‘Mount Everest’, der er en klar favorit selv blandt prydløgene her i haven.Den har næsten perfekt runde blomsterbolde sammensat af utallige, hvide blomster, der ligner små stjerner. Meget finere bliver det ikke.Samme trick kan kirgisisk prydløg, Alium aflatunense ‘Purple sensation’ blot med den forskel, at den har lilla blomsterbolde, og at stænglerne er lige knapt så høje.Et nyt bekendtskab blandt prydløgene bevæger sig i en lidt anden boldgade. Neapelprydløg, Allium neapolitanum ‘Cowani’ har meget mere løst opbyggede blomsterstande sat sammen af færre men større blomster.Planterne er ikke så høje, vel 40-50 cm og stænglerne lidt blødere i det, så indtrykket er et helt andet end af de føromtalte slægtninge, men blomsterne er da ikke til at stå for.

Fantasifulde frøstande

Selv om det selvfølgelig er lidt trist, når forårsbomsterne begynder at blomstre af, er det nu ikke svært at finde smilet frem, når de gør så meget ud af deres frøstande, som opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris. De er faktisk lige så fine nu, som dengang de blomstrede, bare på en anden måde.Også den tidlige cremefarvede kejserkrone, Fritillaria raddeana, har fundet de fantasifulde frøstande frem, der løfter sig helt skulpturelt over bedet mellem deres blomstrende afløsere. Tænk nu, hvis de kan så sig selv. Det ville være fantastisk, for det var kærlighed ved første blik, da de for første gang blomstrede her i haven tidligere på foråret. Dem vil jeg gerne have flere af.Deres slægtning vibeæg, Fritillaria meleagris, er i hvert tilfælde god til at så sig selv, så bestanden vokser på behagelig vis stille og roligt, for frøkapslerne får selvfølgelig lov at stå, til de er modne. Det er sjovt, så blomsterstænglerne strækker sig efter afblomstring og bliver flere gange højere end dengang, de ternede blomster nikkede øverst.Nu vi er ved fine og fantasifulde frøstande, så hører den her med, selv om den jo ok hører til de mindre velkomne i de fleste haver. Mælkebøttens fnuglette frøstand med hundredevis af frø udstyret med egen faldskærm er simpelthen smart konstrueret og sikrer, som enhver haveejer vil vide, en utrolig effektiv spredning af planten. Træls måske, men det er svært at komme uden om, at den er smuk i dette stadie.

Dahlia og diverse til det nye bed

Det har taget sin tid i år, men nu er vi nået dertil, hvor jeg tør stole så meget på vejrguderne, at jeg satser og planter de forspirede Dahlia planter ud. De har fået knebet toppen af flere gange, så de er blevet til solide, buskede planter med et flot rodnet. Jeg har investeret i tre nye sorter af Dahlia med hvide og sart lysegule blomster med henblik på det nyfusionerede bed. Dahlia fylder jo en hel masse i en håndevending, så de er perfekte til at få bedet til at se flot og frodigt ud, selv om det er nyetableret.Nu håber jeg bare, sneglene lader dem være. Dræbersnegle er jo helt pjattede med Dahlia. Den her havde fundet op i planten, da potterne lige var stillet udenfor til afhærdning. Det døde den af … og nu er dens kolleger blevet fodret med Ferromol rundt om de nyplantede.Det ender såmænd nok med, at jeg får fyldt de bare pletter efter bedfusionerne ud. Der kommer jo hele tiden lidt til, og mylderet af forspirede sommerblomster fra vindueskarmen har allerede gjort deres. Desuden har jeg forsøgsvis plantet marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, i bedet. Den har gjort det utroligt godt i krukkerne de seneste par år og har endda formået at overvintre, så med lidt held kan den lækre plante vokse som staude her i min lune have. Det er da et forsøg værd.En nyerhvervet staude, der selvfølgelig også er blevet plantet i bedet, er den ualmindeligt fine alpelimurt, Silene alpestris ‘Starry Dreams’. Den er simpelthen så sød med sin sky af små hvide stjerneblomster på stængler så tynde, at det ser ud som om blomsterne svæver i luften. Den er jeg super glad for, så nu er jeg spændt på, hvor længe den blomstrer. Længe, håber jeg 🙂

Tulipaner i vild forvirring

Når jeg går tulipanamok i efteråret, er det blevet en vane at lægge nogle løg af hver slags i køkkenhaven langs soklen af drivhuset. Ideen er at sikre forsyningen af tulipaner til at plukke af til buketter. Men jeg nænner nu ikke at pelse tulipanforsamlingen helt, for den ser ret fin ud, som den står der i al sin farveforvirring. Det sjove er, at der er meget mere held med tulipanerne her, end der er andre steder i haven. Løgene bliver ikke spist, og der kommer betydeligt flere igen og igen, end jeg ellers oplever.Her er det for eksempel den rosa, liljeblomstrede Tulipa ‘Marietta’. For et par år siden blev der lagt masser af løg af den i det pink bed, men der dukkede aldrig en eneste op. Her står de til gengæld nok så overbevisende og lyser op, så det var næppe løgene, der var noget i vejen med.Den næsten sorte papegøjetulipan, Tulipa ‘Black Parrot’ blev en dejlig engangsfornøjelse i det rosa bed, hvor løgene blev lagt for et par år siden, men her ved drivhussoklen, kommer de fint igen. En fantastisk smuk tulipan, synes jeg.Den hvide, liljeblomstrede tulipan har jeg desværre glemt navnet på, for den er forlængst røget ud af plantelisten her på bloggen, da den ikke dukkede op andet år. Men igen, her i køkkenhaven går det strålende, så måske skal jeg bare flytte tulipanambitionerne herom i fremtiden…

Succes med vibeæg, kejserkrone og Co.

Da de helt skønne, cremefarvede kejserkroner, Fritillaria raddeana, begyndte at blomstre først i april, kom jeg vist til at brokke mig over, at deres slægtning, den gule kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’ ikke var spiret. Det har vist sig at være urimeligt brok. For pludselig kom de ræsende, og nu står de i fint og fuldt flor. De er åbenbart bare lidt senere på færde. Jeg lagde kejserkrone løg med forhåbningen om, at havens gnavere som minimum ikke ville bryde sig om dem. Og spist er de da i hvert fald ikke blevet.Lidt brok er er nu alligevel anledning til, for den her er da ikke særlig gul… men nu lidt flot alligevel. Tror nu den skal flyttes til et sted, hvor den matcher lidt bedre.Kejserkronens majestætlige blomsterstand gemmer på en ganske særlig historie. Legenden fortæller nemlig, at kejserkronen var den eneste blomst, der var for stolt til at bøje hovedet, da Jesus blev korsfæstet. Der måtte en engel ned og skælde ud, før kejserkronen bøjede hovedet i skam og græd store tårer fra hver enkelt blomst. Det er ganske vist 🙂 Derfor hænger kejserkronens blomster nedad. Prøv at vende dem om. De græder endnu, med store, blanke nektardråber nederst i blomsten.Det har i det hele taget været den bedste Fritillaria sæson nogen sinde her i haven. Kun til at blive glad af. Her er det den smukke vibeæg, Fritillaria meleagris, med de helt unikke, ternede blomster i lækre farver. Der kommer flere og flere hvert år, fordi jeg ikke kan lade være med at fylde forårskrukkerne og efterfølgende plante løgene ud i haven, hvor de er absolut stabile.Årets mest overraskende succeshistorie fra Fritillaria-rækkerne må dog være den særprægede og meget smukke persisk fritillaria, Fritillaria persica, der også kaldes persisk kejserkrone. Efter mange års tilløb blomstrer den endelig her i haven og det endda i flere eksemplarer. Der må have været noget galt med de løg, jeg tidligere har lagt, for de har givet blade hvert år men aldrig blomster. Nye løg gjorde tricket.

En tulipan fodfejl

Sæsonen har budt på to nye, lækre tulipanbekendtskaber. Den ene er Tulipa ‘Orange Emperor’, der i al sin farvepragt så absolut har erobret mit hjerte. Blomsterne har stået utroligt længe takket være det kølige forårsvejr, og deres farver har udviklet sig hen ad vejen, hvor det grønlige islæt gradvist er blevet udvisket.Den anden charmeur er den lige så orange Tulipa ‘Orange Princess’, der oven i købet har stærkt fyldte blomster. Wow, siger jeg bare 🙂Trods begejstringen over de nye tulipanbekendtskaber er deres ankomst til haven her samtidig en lille lektion i, hvad er sker, når man ikke læser det med småt på løgposerne. Jeg havde jo regnet ud, at de to sorter ville klæde hinanden. Men jeg havde jo også forestillet mig, at de ikke bare skulle blomstre samtidigt men også i i hvert fald nogenlunde samme højde. Det ser en anelse fjollet ud, at ‘Orange Princess’ kun er halvt så høj som ‘Orange Emperor’. Det husker jeg forhåbentlig næste gang begejstringen griber mig, når jeg er på blomsterløg shopping 🙂

Hække, hygge og haveglæde

Nu er hække jo almindeligvis ikke et tema her i haven af den simple grund, at der ganske enkelt ikke er skyggen af en hæk. Der arbejdes mere med skov og krat som ramme om haven 🙂 Men dagen i dag har budt på en dejlig ud-af-haven oplevelse på Egeskov slot, der nok burde kåres som Danmarksmester i mange kilometer hæk.Slotsparken rummer 7,3 km hække plus et par kilometer i den berømte labyrint. Og her taler vi altså ikke gennemsnits parcelhushække. Hækkene er ubegribeligt nok 287 år gamle og, som det fremgår, still going very strong. Det kalder på næsegrus beundring. Hækkene giver nogle fantastiske kig gennem parken… Godt, det ikke er mig, der skal klippe dem.Ind imellem er der åbninger i hækkene, så man kan komme fra rum til rum i parken. Inde midt i hækken kan man virkelig fornemme skelettets høje alder. Troldeskovsagtigt og magisk. Tænk, hvad de hække har oplevet og overlevet…Baggrunden for besøget på Egeskov var en invitation fra Haveselskabet, der præsenterede det fyldige program for sommerens største havefest, CPH Garden i Valbyparken 21.-25. juni. Otte showhaver, 12 udstillingshaver og mere end 200 udstillere af alt godt til haven. Det bliver vildt og skal nok få danskernes haveglæde til at blomstre i by og på land. (Og så er det jo også der, det afsløres, hvem der løber med priserne i CPH Garden Awards fem kategorier. Læs lige mere her :-))Lige nu byder Egeskovs slot på en slikbutik af et tulipan showroom, hvor der med garanti bliver skrevet mange ønskesedler til haverne derhjemme. Her er det sorterne Tulipa ‘Ad Rem’, T. ‘Prinsesse Irene’, T. ‘Brownie’ og T. ‘Sunset Miami’. Den dobbelte, bronze-orange-gyldne T. ‘Brownie’ har i hvert fald ramt min ønskeseddel 🙂 Tak for en herlig dag til Haveselskabet, Egeskov og Hillebro.com. Glæder mig til CPH Garden 🙂

 

Masser af mini narcisser

I efteråret lagde jeg en hel masse løg af narcisser og dæmpede til gengæld tulipanambitionerne lidt i forhold til normalen. De senere år har diverse gnavere været lige lovligt glade for tulipanerne – på den destruktive måde – i nogle områder af haven. Til gengæld lader det til, at de holder fortænderne fra narcis løgene, der jo er en smule giftige. Jeg lagde især mange løg af mini narcisser, og de myldrer simpelthen frem nu.I bedet ved terrassen er udsigten indefra lige nu beriget af den søde, citrongule Narcissus ‘Hawera’ med bittesmå narcis blomster i flok – alle med koket tilbagebøjede kronblade. Ikke til at stå for.I det samme bed er den lille, gule krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium dukket op. Lidt sjovt, for det sker netop som dens cremefarvede fætter, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’ er afblomstret. Jeg var lige ved at tro, at de slet ikke ville komme. Men nu står de der og lyser op med de sjove blomster som fine, gule kjoler. Bare 10 cm høje er de.Med til narcis favoritterne her i haven hører Narcissus ‘Minnow’, der allerede har blomstret dejligt længe og, som det fremgår, gør det endnu. Den er så fin med sine små spejlægsblomster med den flade, gule trompet, der er så flad, at den næsten ikke er en trompet, omgivet af hvide kronblade.

Farveskift i det rosa bed

Det rosa bed er tilplantet med massevis af stauder med sådan lidt skarpe rosa og røde nuancer, der klæder hinanden og den grønne bag- og undergrund i bedet sommeren igennem. Men lige nu er det faktisk meget lidt rosa. Det er til gengæld ikke spor planlagt, men farvespillet i bronze, messing og dybt rød er nu alligevel ret lækkert, synes jeg. Her er det en forårskåd træpæon, Paeonia suffroticosa, der har foldet bladene ud. Bag den står den smukke allegheny-bærmispel, Amelanchier laevis, der netop er blevet udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven, som det fremgår af sidepanelet på bloggen. Hvorfor i alverden de dejlige busk hedder noget så besværligt, fortaber sig i botanikken, men i hvert fald er den absolut anbefalelsesværdig, for det er en af de buske, der byder på flere årlige oplevelser. Smuk lige nu fyldt med en sky af hvide blomster, der spiller fint sammen med de bronzefarvede løv. Bladene bliver snart grønne, og så følger en periode, hvor mat-røde bær fylder kronen, der slår over i fantastiske høstfarver som afrunding på sæsonen. Den her rødbladede japansk løn, Acer palmatum, som jeg med skam at melde har forlist sortsnavnet på, er super god som let baggrund for de rosa stauder senere på sommeren, men også ret lækker i samspil med de mere bløde forårsfarver i bedet. Bladene, der er ved at folde sig ud, ligner små, krogede troldefingre, der er ude på ballade, synes jeg, men jeg har nok bare en lidt for livlig fantasi…Apropos trolderi og fantasi, så er jeg nødt til at fremhæve den her magiske skønhed, der til min store og udelte glæde lige er sprunget ud i det rosa bed. Persisk fritillaria, Fritillaria persica, hedder den. Er den ikke bare smuk, med de mørkt violette – næsten sorte – blomsterklokker. Nært beslægtet med vibeæg, Fritillaria meleagris, og kejserkrone, Fritillaria imperialis, men alligevel helt sin egen på den rigtig gode måde. Jeg lagde løg i efteråret og håbede på at kunne nyde dette syn, for jeg har prøvet før og kun fået blade ud af det. Men i år lykkedes det  heldigvis 🙂 Det bliver forhåbentlig ikke en engangsforestilling.

 

Side 1 af 8

Helt hen i haven