Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Blomsterløg (Page 1 of 9)

Velkommen til prærielilje og Kleopatras nål

Det lykkedes mig næsten – men selvfølgelig ikke helt – at komme hjem fra ugens ekspedition til Holland uden nye planter til haven. Afdelingen med blomsterløg i et havecenter var dog mere, end jeg kunne modstå. Prærielilje, Camassia leichtlinii, har jeg haft i en tidligere have og været eget glad for, så nu må det være tid igen. Der blev til både den blå Camassia ‘Caerulea’ og den hvide Camassia ‘Sacajawae’.Kleopatras nål, Eremurus x isabellinus ‘Romance’, er vel ret beset ikke en løgplante men en staude, men også den hoppede ned i min indkøbskurv fra løgstativerne. Det er ikke en plante, jeg har forsøgt mig med før, men nu skal det være, for den efterlader mig altid i næsegrus beundring, når jeg møder den. Jeg har vist en ting med planter, der starter fra bunden hvert år og alligevel formår at udvikle sig til giganter.Kleopatras nål kræver ifølge bøgerne porøs jord, læ og sol. Samtidig har jeg været så glad for de høje narcistobak, Nicotiana sylvestris, ved trædestien i det centrale bed. Så det er da lige der, kleopatras nål skal stå og trone fremover. Velkommen til.Den tørre plante er en spøjs blækspruttelignende sag, der skal graves godt 10 cm ned i jorden. Det er hermed gjort – det bliver spændende, om den bliver til alt det, som jeg håber – eller den ender som mosegriseguf 🙁Normalt er jeg ikke meget for planteskilte i haven. (Det er jo blandt andet derfor, der er plantelister over havens flerårige planter i menuen Planterne øverst på siden her). Men da jeg jo udmærket ved, at der går max syv minutter, før jeg har glemt, hvor jeg lagde løgene, vil jeg gøre en undtagelse, så jeg ikke kommer til at grave tulipanløg eller andet ned oven i dem. Det slog mig lige, at jeg a) har en stak terra-cotta planteskilte liggende og b) har investeret i flere Posca-tuscher i forskellige farver, siden niecen introducerede begrebet, og vi malede pyntesten til drivhusbelægningen. Og ja, de smarte tuscher med maling i, som jeg købte her, egner sig også fint til at male planteskilte, så nu er det markeret, hvor løgene blev lagt. De skriver i øvrigt også fint på de zink planteskilte, jeg plejer at bruge i køkkenhaven.

Pragtlys, Eucomis Leia, udløser krukkerokade

Jeg har fået en ny plante 🙂 Den udløste det sædvanlige akutbehov for en omrokering i en krukkegruppe. Det er ellers længe siden, så det var godt både for krukkegruppen og for undertegnede, der hygger voldsomt, når jeg kan fortabe mig i at få former og farver til at gå op i en tiltænkt helhed.Det er kun den nye plante, der er ny. Resten er ren rokade. Der er jo ingen grund til at skifte planter ud, når de stadig ser godt ud. Jeg er ikke mindst imponeret over den sælsomme, næsten eventyragtige Senecio candicens ‘Angel Wings’ med de store sølvblade.  Den har stået så flot siden engang i april, da den kom på prøve som krukkeplante, som det ses her. Den har bestået testen til mere end et 12’tal. Den rødbladede grønkål, Brassica ‘Redbor’ har gjort det lige så godt, og det nyopståede møde mellem de to hører til de mere vellykkede, synes jeg.Men tilbage til min nye plante. Pragtlys hedder den på dansk, Eucomis ‘Leia’, og på engelsk det meget beskrivende pineapple lily. Blomsterstanden leder virkelig tanken hen på en ananas med de sjove blade på toppen.Bierne er helt tossede med de spændende blomster, der har en super lækker rødlilla nuance. Det er Gartneriet Svend Nielsen, der producerer Eucomis ‘Leia’, og herfra lyder anbefalingen, at de plantes i krukker, for de trives rigtig godt med sensommervejret. Det være hermed gjort 🙂 Planten kan ikke tåle frost, men løgene kan overvintres præcis ligesom Dahlia knolde. Det skal helt sikkert prøves, når den tid kommer. Indtil da har pragtlys fået ærespladsen i den nyetablerede krukkegruppe.Hvis der var en, der ikke var tilfreds med krukkerokaden, så var det fætter frø her, der lige nåede at sende mig et olmt blik, før han hoppede væk. Ikke meget “kom og kys mig” over det… Forhåbentlig bliver han lige så tilfreds med den nye krukkegruppe, som har tydeligvis var med den gamle.

Løgblomster uden for sæsonen

De smukke, smukke hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, er nogle af forårets absolutte yndlingsplanter her i haven. Minderne har man jo lov at ha’, og frøstandene er da også dekorative på deres egne afdæmpede måde, så de får selvfølgelig lov at blive stående, så længe de kan.Men har man som jeg virkelig hang til prydløgenes elegante blomsterbolde, er her en plantenyhed, der er værd at lægge mærke til. Allium ‘Millennium’ hedder sorten, der arter sig mere som en staude end som en løgvækst. Jeg fik et par prøveplanter sidste år, der har overvintret fint og oven i købet fandt sig i en flytning i det tidlige forår. De nye, smalle blade skyder tidligt frem som en tue, og i modsætning til de fleste prydløg, holder bladene sig pæne hele sommeren.Blomsterne er lige begyndt at springe ud og har simpelthen den skøneste, lyslilla farve. Blomstringen varer dejligt længe – hvordan blomsterboldene ser ud i fuldt flor, kan ses her. (Jeg har ladet mig fortælle, at de pt kan fås i Plantorama).En anden løgplante, der blomstrer netop nu, står i køkkenhaven. Det er et helt almindeligt kepaløg, Allium cepa, der selvfølgelig ikke burde blomstre, men altså gør det alligevel. At dømme efter placeringen er det formentlig et løg, der er blevet glemt i farten sidste år, der nu giver køkkenhaven lidt ekstra insektappel. Så det får også lov at blive stående 🙂

Afløsning til prydløg

De smukke, hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, har længe været en fryd for øjet – og er det for den sags skyld endnu, selv om de så småt er ved at blive grønne. Det er noget af det, der er så godt ved mange prydløg, nemlig at de kan kunsten at ældes med ynde. Som forvandlingskugler bliver de fine hvide blosterbolde til grønne, kugleformede frøstande, der også er en gevinst for bedene, længe efter at blomsterne er faldet. Men sæsonen for prydløg er heldigvis lang, og afløsningen i den blomstrende afdeling har meldt sig. Det er den sjove sort Allium ‘Spider’, der blomstrer i flere niveauer, så blomsterstanden leder tankerne hen på Tivolis fyrværkeri.De enkelte blomster i blomsterstanden er de fineste, purpurfarvede stjerner.I det spiselige staudebed er endnu en Allium sprunget ud. Det er pibeløg, Allium fistulosum, der gør knapt så meget væsen af sig som de overdådige prydløg. Men fine er blomsterne nu – og bladene gør gavn på menuen.Nectaroscordum siculum – intet mindre – hedder dagens sidste løgplante, der dog ikke er en Allium, selv om den vist tidligere har været kaldt det. Noget officielt dansk navn har den ikke, men den bliver ofte kaldt honninglilje, og det er da et navn, den godt kan være tjent med. Her i haven er det en usædvanligt pålidelig løgplante, der troligt kommer igen år efter år og spreder glæde med sine spøjse blomsterstande i lækre afdæmpede farvenuancer.

Prydløg med mange bolde i luften

Så er der fløjtet start for den dejlige sæson for prydløg. Jeg er helt pjattet med de smukke blomsterbolde, der løfter sig over bedene på lange, stive stængler, der svajer let i vinden men ikke er sådan at blæse ud af kurs. Her er det den hvide Allium stipitatum ‘Mount Everest’, der er en klar favorit selv blandt prydløgene her i haven.Den har næsten perfekt runde blomsterbolde sammensat af utallige, hvide blomster, der ligner små stjerner. Meget finere bliver det ikke.Samme trick kan kirgisisk prydløg, Alium aflatunense ‘Purple sensation’ blot med den forskel, at den har lilla blomsterbolde, og at stænglerne er lige knapt så høje.Et nyt bekendtskab blandt prydløgene bevæger sig i en lidt anden boldgade. Neapelprydløg, Allium neapolitanum ‘Cowani’ har meget mere løst opbyggede blomsterstande sat sammen af færre men større blomster.Planterne er ikke så høje, vel 40-50 cm og stænglerne lidt blødere i det, så indtrykket er et helt andet end af de føromtalte slægtninge, men blomsterne er da ikke til at stå for.

Fantasifulde frøstande

Selv om det selvfølgelig er lidt trist, når forårsbomsterne begynder at blomstre af, er det nu ikke svært at finde smilet frem, når de gør så meget ud af deres frøstande, som opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris. De er faktisk lige så fine nu, som dengang de blomstrede, bare på en anden måde.Også den tidlige cremefarvede kejserkrone, Fritillaria raddeana, har fundet de fantasifulde frøstande frem, der løfter sig helt skulpturelt over bedet mellem deres blomstrende afløsere. Tænk nu, hvis de kan så sig selv. Det ville være fantastisk, for det var kærlighed ved første blik, da de for første gang blomstrede her i haven tidligere på foråret. Dem vil jeg gerne have flere af.Deres slægtning vibeæg, Fritillaria meleagris, er i hvert tilfælde god til at så sig selv, så bestanden vokser på behagelig vis stille og roligt, for frøkapslerne får selvfølgelig lov at stå, til de er modne. Det er sjovt, så blomsterstænglerne strækker sig efter afblomstring og bliver flere gange højere end dengang, de ternede blomster nikkede øverst.Nu vi er ved fine og fantasifulde frøstande, så hører den her med, selv om den jo ok hører til de mindre velkomne i de fleste haver. Mælkebøttens fnuglette frøstand med hundredevis af frø udstyret med egen faldskærm er simpelthen smart konstrueret og sikrer, som enhver haveejer vil vide, en utrolig effektiv spredning af planten. Træls måske, men det er svært at komme uden om, at den er smuk i dette stadie.

Dahlia og diverse til det nye bed

Det har taget sin tid i år, men nu er vi nået dertil, hvor jeg tør stole så meget på vejrguderne, at jeg satser og planter de forspirede Dahlia planter ud. De har fået knebet toppen af flere gange, så de er blevet til solide, buskede planter med et flot rodnet. Jeg har investeret i tre nye sorter af Dahlia med hvide og sart lysegule blomster med henblik på det nyfusionerede bed. Dahlia fylder jo en hel masse i en håndevending, så de er perfekte til at få bedet til at se flot og frodigt ud, selv om det er nyetableret.Nu håber jeg bare, sneglene lader dem være. Dræbersnegle er jo helt pjattede med Dahlia. Den her havde fundet op i planten, da potterne lige var stillet udenfor til afhærdning. Det døde den af … og nu er dens kolleger blevet fodret med Ferromol rundt om de nyplantede.Det ender såmænd nok med, at jeg får fyldt de bare pletter efter bedfusionerne ud. Der kommer jo hele tiden lidt til, og mylderet af forspirede sommerblomster fra vindueskarmen har allerede gjort deres. Desuden har jeg forsøgsvis plantet marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, i bedet. Den har gjort det utroligt godt i krukkerne de seneste par år og har endda formået at overvintre, så med lidt held kan den lækre plante vokse som staude her i min lune have. Det er da et forsøg værd.En nyerhvervet staude, der selvfølgelig også er blevet plantet i bedet, er den ualmindeligt fine alpelimurt, Silene alpestris ‘Starry Dreams’. Den er simpelthen så sød med sin sky af små hvide stjerneblomster på stængler så tynde, at det ser ud som om blomsterne svæver i luften. Den er jeg super glad for, så nu er jeg spændt på, hvor længe den blomstrer. Længe, håber jeg 🙂

Tulipaner i vild forvirring

Når jeg går tulipanamok i efteråret, er det blevet en vane at lægge nogle løg af hver slags i køkkenhaven langs soklen af drivhuset. Ideen er at sikre forsyningen af tulipaner til at plukke af til buketter. Men jeg nænner nu ikke at pelse tulipanforsamlingen helt, for den ser ret fin ud, som den står der i al sin farveforvirring. Det sjove er, at der er meget mere held med tulipanerne her, end der er andre steder i haven. Løgene bliver ikke spist, og der kommer betydeligt flere igen og igen, end jeg ellers oplever.Her er det for eksempel den rosa, liljeblomstrede Tulipa ‘Marietta’. For et par år siden blev der lagt masser af løg af den i det pink bed, men der dukkede aldrig en eneste op. Her står de til gengæld nok så overbevisende og lyser op, så det var næppe løgene, der var noget i vejen med.Den næsten sorte papegøjetulipan, Tulipa ‘Black Parrot’ blev en dejlig engangsfornøjelse i det rosa bed, hvor løgene blev lagt for et par år siden, men her ved drivhussoklen, kommer de fint igen. En fantastisk smuk tulipan, synes jeg.Den hvide, liljeblomstrede tulipan har jeg desværre glemt navnet på, for den er forlængst røget ud af plantelisten her på bloggen, da den ikke dukkede op andet år. Men igen, her i køkkenhaven går det strålende, så måske skal jeg bare flytte tulipanambitionerne herom i fremtiden…

Succes med vibeæg, kejserkrone og Co.

Da de helt skønne, cremefarvede kejserkroner, Fritillaria raddeana, begyndte at blomstre først i april, kom jeg vist til at brokke mig over, at deres slægtning, den gule kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’ ikke var spiret. Det har vist sig at være urimeligt brok. For pludselig kom de ræsende, og nu står de i fint og fuldt flor. De er åbenbart bare lidt senere på færde. Jeg lagde kejserkrone løg med forhåbningen om, at havens gnavere som minimum ikke ville bryde sig om dem. Og spist er de da i hvert fald ikke blevet.Lidt brok er er nu alligevel anledning til, for den her er da ikke særlig gul… men nu lidt flot alligevel. Tror nu den skal flyttes til et sted, hvor den matcher lidt bedre.Kejserkronens majestætlige blomsterstand gemmer på en ganske særlig historie. Legenden fortæller nemlig, at kejserkronen var den eneste blomst, der var for stolt til at bøje hovedet, da Jesus blev korsfæstet. Der måtte en engel ned og skælde ud, før kejserkronen bøjede hovedet i skam og græd store tårer fra hver enkelt blomst. Det er ganske vist 🙂 Derfor hænger kejserkronens blomster nedad. Prøv at vende dem om. De græder endnu, med store, blanke nektardråber nederst i blomsten.Det har i det hele taget været den bedste Fritillaria sæson nogen sinde her i haven. Kun til at blive glad af. Her er det den smukke vibeæg, Fritillaria meleagris, med de helt unikke, ternede blomster i lækre farver. Der kommer flere og flere hvert år, fordi jeg ikke kan lade være med at fylde forårskrukkerne og efterfølgende plante løgene ud i haven, hvor de er absolut stabile.Årets mest overraskende succeshistorie fra Fritillaria-rækkerne må dog være den særprægede og meget smukke persisk fritillaria, Fritillaria persica, der også kaldes persisk kejserkrone. Efter mange års tilløb blomstrer den endelig her i haven og det endda i flere eksemplarer. Der må have været noget galt med de løg, jeg tidligere har lagt, for de har givet blade hvert år men aldrig blomster. Nye løg gjorde tricket.

En tulipan fodfejl

Sæsonen har budt på to nye, lækre tulipanbekendtskaber. Den ene er Tulipa ‘Orange Emperor’, der i al sin farvepragt så absolut har erobret mit hjerte. Blomsterne har stået utroligt længe takket være det kølige forårsvejr, og deres farver har udviklet sig hen ad vejen, hvor det grønlige islæt gradvist er blevet udvisket.Den anden charmeur er den lige så orange Tulipa ‘Orange Princess’, der oven i købet har stærkt fyldte blomster. Wow, siger jeg bare 🙂Trods begejstringen over de nye tulipanbekendtskaber er deres ankomst til haven her samtidig en lille lektion i, hvad er sker, når man ikke læser det med småt på løgposerne. Jeg havde jo regnet ud, at de to sorter ville klæde hinanden. Men jeg havde jo også forestillet mig, at de ikke bare skulle blomstre samtidigt men også i i hvert fald nogenlunde samme højde. Det ser en anelse fjollet ud, at ‘Orange Princess’ kun er halvt så høj som ‘Orange Emperor’. Det husker jeg forhåbentlig næste gang begejstringen griber mig, når jeg er på blomsterløg shopping 🙂

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén