Kom videre med dit drivhus

Lars Lund, der om nogen er kendt som drivhusekspert, har skrevet en ny bog til drivhusejere, der vil andet og mere end dyrke tomater i  dyrkningssække. Bogen er fyldt med viden og inspiration til, hvordan man kan få lidt mere ud af sit drivhus, og jeg er da ret stolt af, at der lige frem er billede af min meget hjemmelavede drivhusgang i bogen. Bogen er udgivet af Gyldendal. Læs mere om bogen og køb den her.

Design din have

Birgitte Busch og Nina Ewald, har begået en ny og opdateret udgave af havebogsklassikeren Design din have. En smuk, trin for trin grundbog i hvordan man tegner og designer sin have, så den passer til ens stil og temperament, og samtidig undgår faldgruberne undervejs. Bogen er fyldt med inspiration til alle former for haver. Den er udgivet af Forlaget Nive. læs mere om bogen og køb den her.