Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Author: Lotte Bjarke (Side 1 af 78)

Time-out for ærteblomster

Der er vildt meget knald på de forspirede ærteblomster, Lathyrus odoratus, i den solbeskinnede vindueskarm. Faktisk er de ved at blive lige, lovligt langstrakte, så nu er det vist nu, det gælder om at få lagt en dæmper på længdevæksten og i stedet få planterne til at forgrene sig.Det er en nem men ret hærværksbetonet øvelse at klippe toppen af de optimistiske, lysegrønne planter over blad nummer to, lige da de nu var kommet så godt i gang. Men på længere sigt er det super godt for dem, og de reagerer lynhurtigt på klippet ved at bryde fra sovende knopper i de nederste bladhjørner. Jeg gentager indgrebet flere gange, for jo flere skud, den enkelte plante har at blomstre på jo bedre.I det gode vejr får ærteblomsterne lov at komme ud under åben himmel midt på dagen, så de ikke får hedeslag i vindueskarmen. De står behageligt i let skygge og læ på bænken udenfor hoveddøren. Dermed er afhærdningen allerede så småt i gang, for planterne bliver stivet af, når de mærker lidt vindbevægelse, og det gør dem stærkere, når de til sin tid kan plantes ud. Der er to slags ærteblomst i bakkerne, den tofarvede, skønt duftende gamle sort Lathyrus ‘Matucana’ og den næsten sorte Lathyrus ‘Black Knight’, der ligner ‘Almost Black’, som prydede indgangspartiet sidste sommer, som det ses her.

Blomsterhygge til havebordet

Sommertid, hurraaaa! Et sikkert tegn til, at de havemøbler, der har overvintret i drivhuset, skal fordeles på havens diverse terrasser, så man kan slå sig ned i lejlighedsvise solstråler i de forskellige hjørner.Det kalder på lidt blomsterhygge til havebordet, mens vi venter på, at træer og buske springer ud. Derfor blev det lige til en ny bakke med plantestilleben 🙂 Jeg ved godt, hvor formiddagskaffen skal indtages i dag, selv om der er gået kludder i tidsregningen på grund af sommertiden.Midt på bakken troner en fantastisk Primula ‘Victoriana’ med blomster, der næsten ser ud som om, de er malet på. Mørkt rødbrune med fin, hvid kant og sart lysegult center. Den lysegule nuance passer perfekt til krinolinenarcisserne, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, der nu har blomstret i tre uger under åben himmel. Ligesom krinolinenarcisserne er fjeldarve, Androsace septentrionalis ‘Subaru’ på prøve i år i Gartneriet Pedersen. Jeg håber, de begge består prøven, for de er da ikke til at stå for 🙂

 

Genbrugsplanter til det nye bed

Oprydningen i vinterkrukkerne er for alvor gået i gang, for der er jo brug for krukkerne til forårsblomster 🙂 Heldigvis er der en del gode genbrugsplanter mellem de stedsegrønne planter, der har pyntet i krukkerne hele vinteren. En af dem, der har set smuk ud i månedsvis – og stadig gør det – er den nye julerosekrydsning Helleborus x sahinii ‘Winterbells’, som der er mere information om her.Den vil jeg selvfølgelig gerne have glæde af i haven fremover, så tiden var inde til en omplantning. Det faldt meget praktisk sammen med, at det nye, store bed, der er opstået ved fusionen af tre tidligere mindre bede, stod med nogle meget kedelige bare pletter.En af de andre oplagte genbrugsplanter, der passer perfekt i bedet, som jeg vil holde i hvide, cremefarvede og gulgrønne nuancer, er Skimmia japonica ‘Finchy’. Den har også klaret jobbet som vinterkrukkeplante til et flot 12’tal, og fortjener nu at komme ud i jorden, hvor det er nemmere at skaffe sig vand og næring på egen hånd.Det er super dejligt at være kommet bare lidt i gang med tilplantningen af de tomme områder i det nye bed. Det hjælper øjeblikkeligt på helheden, at der kommer lidt grønt til. Der skal selvfølgelig være plads til masser af stauder, men jeg har besluttet mig for at gøre mig umage med at sikre bedet en stedsegrøn basis, så det også vil være smukt og værd at kigge på i vinterhalvåret.

Forårsblomster til sommerfugle

Jeg får nok svært ved at bilde nogen ind, at mine mange krukker med forårsblomster ikke bliver til for min egen fornøjelses skyld. Men jeg er nu ikke den eneste, der har glæde af forårsblomsterne. Der er simpelthen en øredøvende summen i og omkring blomsterne, hvor årets første honning- og humlebier har en fest af de store på blomsternes nektar.I dag bød også på årets første sommerfugl. Et noget flosset, overvintret eksemplar, som jeg ved første øjekast troede var en ualmindelig takket udgave af nældens takvinge. Men efter et nærmere tjek i min nye sommerfuglebog er jeg nået frem til, at det må være et eksemplar af den sommerfugl, der hedder Det hvide C. Velkommen til til den 🙂Den nye krukkegruppe ved fordøren, der er holdt i sarte lilla, pudderfarvede og hvide nuancer, byder på en plantenyhed yderst til venstre, som jeg har fået lov at afprøve. Den er ret umulig at fotografere, når der er den mindste vind, men den er helt uimodståelig. Fjeldarve, Androsace septentrionalis ‘Subaru’, er navnet på skønheden med de fnuglette blomster, der står som en sky af stjerneskud over krukken.Balkananemone, Anemone blanda, er en gammel kending, som jeg planter i krukkerne hvert forår og siden planter ud i haven, hvor de flittigt kommer igen og igen. De fine blomster folder sig ud og folder sig sammen, alt efter om de står i sol eller skygge, så der er dynamik i krukkegruppen. Det er i øvrigt en af de blomster, bierne er helt pjattede med, så der er liv i gaden, når en solstråle rammer balkananemonen.

De første narcisser blomstrer

Haven er for alvor kommet i forårshumør og byder hver dag på nye, gode overraskelser. Jeg har fx lige opdaget, at årets første narcisser er sprunget ud i kanten rundt om skyggeterrassen, hvor de står lunt og behageligt. Det er som altid de små Narcissus Tête à Tête, der er kommet først, men et hav af spirer afslører, at der er mange flere på vej. Heldigvis, for jeg satte et væld af narcis løg i efteråret i håbet om, at de ikke ville være lige så attraktive for underjordiske gnavere som tulipanløg.Den første storblomstret kodriver, Primula vulgaris, sprang ud først på ugen og blev fluks udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på siden. Nu har den fået følgeskab af mange flere i vildnisset under den gamle pil. Det ser så fint ud.Den smukke, stedsegrønne busk, vintersnebolle, Viburnum tinus, der har stået med søde skærme af blomsterknopper på spring hele vinteren, er stille og roligt begyndt at folde knopperne ud til små porcelænsagtige blomster. Kun de allerøverste skud, der er stukket vældigt til vejrs, er blevet lidt svedet af frost, så det har været en god vinter for vintersnebolle. De flere meter lange skud skulle justeres alligevel, for de ser lidt tossede ud i forhold til resten af busken, der er pæn og tæt.

Til kamp mod brombær og kristtorn

Beskæresaks og ørnenæb hører til årstidens vigtigste værktøjer. Og nu har jeg været så dum at lade min højt elskede beskæresaks ligge i mit midlertidige planteværksted i carporten. Det vikarierer for det gamle drivhus, der blev revet ned for at give plads til det nye, der er stærkt på vej. Resultatet er, at min ellers så trofaste følgesved er rustet helt sammen og nærmest skal betjenes med to hænder. Det er ikke holdbart. Jeg må prøve med noget slibning og oliering, men jeg er nu også gået på udkig efter en ny, for en ordentlig beskæresaks kan jeg ikke leve uden.

I min søgen faldt jeg over netbutikken engelbert-strauss.dk der har et stort udvalg af professionelle redskaber, værktøj, arbejdstøj og meget mere. Heldigvis kan man godt handle i butikken som privatperson, så det ligner en god smutvej til at få professionelt grej. Jeg sidder i hvert fald og bliver lidt forelsket i udvalget af solidt udseende beskæresakse af det tyske mærke Löwe. Og måske skulle man også opgradere sin beholdning af arbejdshandsker, for de er nødvendige, når der skal holdes trit med den naturlige vegetation her i haven.

Når man deler have med naturen, kræver det en del gensidig forståelse og hensyntagen. En stor del af den 5.000 kvadratmeter store grund er naturgrund, og sådan skal det være. Det passer godt ind i landskabet, og selv om jeg er haveglad, ville 5.000 kvadratmeter nok alligevel være lige i overkanten at skulle holde bare lidt justits med. Men justits, det skal der holdes. Ellers ender det hele i et totalt morads. Ikke mindst fordi den naturlige vegetation omfatter brombær, kristtorn og brændenælder, der har en forbløffende evne til at brede sig og absolut ikke er sådan at bide skeer med.

Kristtorn sår sig selv med stor succes, så det myldrer frem med småplanter. Grene, der rammer jorden slår også rod, så jeg er nødt til at være lidt vaks ved havelågen, når naturen sniger sig ind på mine bede. I den store krukke stak jeg for eksempel nogle kristtorn grene ned i december, for at krukken skulle være pæn til jul. Det er den endnu, og jeg vil vædde med, at grenene har slået rod. De skal snart rykkes op, men indtil jeg finder på noget nyt og forårsagtigt at plante i den, fungerer den jo egentlig fint sammen med forårsblomsterne i krukkegruppen på fortrappen. De spændende og smukke Primulaer og løgblomster kommer fra Gartneriet Pedersen, der sælger til butikker overalt i landet.

 

Indlægget er sponsoreret.

Fra træstamme til trædesten

Sidste år blev der fældet en gruppe tyndbenede fyrretræer, der truede med at vælte af sig selv, og siden har stammerne ligget opmagasineret til senere brug. Senere blev så nu, for i forbindelse med den omlægning af bedene omkring det nye drivhus, der er i gang, opstod der en ide…Det er tre små bede, der er blevet til et (dejligt) stort. For at man ikke skal gå hele vejen uden om for at komme hen til drivhuset (der er stærkt på vej), ville det være smart med en mulighed for at krydse igennem bedet uden at trampe i stauderne. Derfor blev en af de gamle stammer savet ud i passende stykker. Det ser lidt fjollet ud, som de står der oven på jorden, men det er smart, at de har lidt tykkelse, for så ligger de mere stabilt, siger entreprenøren.Det giver straks mere mening, når “trædestenene” er kommet på plads nede i jorden. Nu skal der bare plantes nogle helt lave planter imellem dem, så det kommer til at se fint og naturligt ud. Bregner, minihosta og sådan noget, forestiller jeg mig 🙂 De ubehandlede stammestykker holder selvfølgelig ikke evigt, men når de går til, er der sikkert blevet fældet et nyt træ, der kan levere afløsningen.

Småplanter flytter i papirpotter

Der er efterhånden seriøs trængsel under plantelyset i vindueskarmen. En del af de spirende sommerblomster har fået deres første blade efter kimbladene, så nu må de vist hellere få lidt mere plads til både rødder og blade. Ellers bliver de bare ranglede af deres indbyrdes kamp om at komme først til lyset.Derfor startede dagen med at producere en stak papirpotter. Det går rimeligt tjept med det lille stykke værktøj, bare man ikke ruller papiret for stramt. Jeg har god erfaring med de hjemmelavede papirpotter. Når de står tæt i en bakke, der kan vandes i, hjælper de hinanden med at holde på fugtigheden. Papirpotter er fine til de forspirede sommerblomster, der nyder at komme fri af trængslen i spirepotten og få rødderne i egen jord. Jeg bruger spiremuld til priklingen, så de små planter ikke får et gødningschok, og for at forkæle dem lidt ekstra, bliver jorden – der har stået i carporten – vandet op med varmt vand, så der heller ikke bliver tale om kuldechok.Nu er de nypriklede småplanter blevet vandet til og er kommet tilbage i vindueskarmen, hvor de nok kommer til at skiftes lidt til at nyde godt af tilskudslyset, for plads til dem alle sammen under lampen, er der desværre ikke.

Blomsterløg med fart på

Lav sol og travle tulipaner, der bare vil frem, er en dejlig kombination. Sikke et farvespil, der bliver tryllet frem. I det hele taget vælter det op af jorden med spirer af alverdens blomsterløg. Det er umuligt ikke at blive glad i låget ved det syn. Forventningerne tårner sig op. Bare de nu kan holde til presset. 🙂 Her er det de super elegante spirer af det smukke prydløg, Allium ‘Purple Rain’, der er på vej. Dejligt, for de blev sat forrige år og ser altså heldigvis ud til at komme igen.En anden Allium, der tydeligvis vil frem, er også noget at glæde sig til. Allium ‘Millennium’ er en plantenyhed fra sidste år, som jeg fik lov at prøve. En smuk, staudeagtig og sommerblomstrende plante, der stod med sine fine, lilla blomsterbolde i en lang periode. Den skulle for alvor komme i handlen i år. Se den i blomst her.I efteråret satte jeg for første gang løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, i et lønligt håb om, at de kunne skræmme mosegrise væk med deres lugt. Om det virker, ved jeg ikke, men de enorme spirer ser nærmest ud som om, de kan overfalde en sagesløs gnaver. De vokser, så man næsten kan høre det, så jeg er noget spændt på, hvor voldsomme de bliver.

Succes med vinterstiklinger

Midt i november investerede datter Anne i en kolonihave, og det ansporede mig til at forsøge at lave nogle gratis buske til haven fra vinterstiklinger. I morgen er der arbejdsdag i kolonihaven – en julegave 🙂 – så nu kom jeg lige i tanke om stiklingerne, der har stået og hygget sig i et lunt hjørne af haven beskyttet af de gamle minidrivhuse.Og jeg skal da lige love for, at de har hygget sig. Der er faktisk kun en enkelt stikling, der ikke har slået an. Alle de andre har allerede knopper, der er begyndt at bryde. Her er det en kommende ribsbusk, der ser fin og forårsoptimistisk ud. Det skal siges, at stiklingerne har fået absolut nul opmærksomhed, siden de blev stukket, så det projekt har der ikke været mange ben i.Her er det uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, der vil frem. Det samme gælder sommerfuglebusk, Buddleja davidii, og alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’. Foreløbig får stiklingerne lov at blive i kravlegården, men i løbet af foråret skal de plantes om, så de får mere plads at udvikle sig på og kan blive til smukke, velformede buske. Se her, hvordan det hele begyndte 🙂

Side 1 af 78

Helt hen i haven