Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Author: Lotte Bjarke (Side 1 af 90)

En finurlig fløjlsblomst

For nogle år siden fik jeg den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ af Hanne. Siden har jeg været selvforsynende med frø, og Ildkongen er blevet fast inventar i sommerhaven.Det er sådan en blomst, der gør det svært at forstå, at nogen kategorisk kan nægte at kunne lide Tagetes. Jeg synes i hvert fald, at den dyb orange, næsten røde farve og de vitterligt fløjlsagtige blomster er helt fantastiske.Jeg forspirer planterne inde og planter dem ud, når det bliver lunt nok, og så passer de ellers sig selv. De skal ind imellem stauder eller andre sommerblomster, for de bliver ranglede og super charmerende, fordi de væver sig ud og ind i beplantningen på deres egen finurlige måde.Endnu en fløjlsblomst, der får genvalg hvert år, er den lille, lysorange appelsintagetes, Tagetes tenuifolia, som jeg først og fremmest sår for at kunne plante den langs kanten af drivhuset med henblik på duftforvirring af bladlus. Om det har nogen effekt, skal jeg ikke kunne sige, men det ser også ret fint ud, synes jeg, og så dufter de godt.I år fik jeg faktisk produceret så mange planter, at der også var nok til et par krukker.

Løgblomster uden for sæsonen

De smukke, smukke hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, er nogle af forårets absolutte yndlingsplanter her i haven. Minderne har man jo lov at ha’, og frøstandene er da også dekorative på deres egne afdæmpede måde, så de får selvfølgelig lov at blive stående, så længe de kan.Men har man som jeg virkelig hang til prydløgenes elegante blomsterbolde, er her en plantenyhed, der er værd at lægge mærke til. Allium ‘Millennium’ hedder sorten, der arter sig mere som en staude end som en løgvækst. Jeg fik et par prøveplanter sidste år, der har overvintret fint og oven i købet fandt sig i en flytning i det tidlige forår. De nye, smalle blade skyder tidligt frem som en tue, og i modsætning til de fleste prydløg, holder bladene sig pæne hele sommeren.Blomsterne er lige begyndt at springe ud og har simpelthen den skøneste, lyslilla farve. Blomstringen varer dejligt længe – hvordan blomsterboldene ser ud i fuldt flor, kan ses her. (Jeg har ladet mig fortælle, at de pt kan fås i Plantorama).En anden løgplante, der blomstrer netop nu, står i køkkenhaven. Det er et helt almindeligt kepaløg, Allium cepa, der selvfølgelig ikke burde blomstre, men altså gør det alligevel. At dømme efter placeringen er det formentlig et løg, der er blevet glemt i farten sidste år, der nu giver køkkenhaven lidt ekstra insektappel. Så det får også lov at blive stående 🙂

Stærke sommerblomster

Det var dejligt at stå op til en renvasket og grundigt opvandet have i morges, men jeg må indrømme, at jeg var noget bekymret på blomsterbedenes vegne, da regnen bare væltede ned i går. Men heldigvis har både stauder og sommerblomster i det store hele holdt sig oprejst – måske fordi, de er plantet så tæt, at de simpelthen ikke kan komme til at vælte… Løvefod, Alchemilla mollis, i kanten af bedene, kommer dog næppe på benene igen, men de sang også alvorligt på sidste vers i forvejen. Nu bliver de klippet ned, og så kommer der forhåbentlig friske, nye blade.Den smukke, snehvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, der ellers efterhånden har nået en anselig højde, knejser fortsat stolt midt i det hvide bed og blomstrer helt overdådigt. Det var virkelig en lettelse, for jeg vil nødigt undvære hverken synet eller blomsternes fantastiske duft.Den skønne skærmplante tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ er også en høj plante, der lige er begyndt at folde blomsterne i sine graciøse skærme ud. De har heldigvis heller ikke ladet sig anfægte af det store brusebad.Den fine, hvide dahlia, Dahlia ‘Snowflake’ er den første af bedets tre nye dahlia’er, der er sprunget ud. Her har den fundet en perfekt plantepartner i den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’.At haven har fået masser af vand, må ham her være bevist på. Der er ellers ikke lige frøterræn her på den tørre grund. Jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket, men jeg fik et mindre sjok, da han pludselig syntes, det var nødvendigt at hoppe væk efter først lige at have givet mig et fornærmet blik over forstyrrelsen.

Slyngplanter skaber frodighed i drivhuset

Inde i mit hoved er det nye drivhus allerede en lækker grøn oase. Men når jeg kigger nærmere efter, kan jeg godt se, at der nok skal lidt mere plantevækst til, før der for alvor bliver junglestemning 🙂 Det skal nu nok komme og for at sætte lidt fart i tingene allerede i år, har jeg investeret i et par hurtigtvoksende slyngplanter, der skal ramme hyggehjørnet ind med blomster og blade.

I stedet for klatrestativer har jeg hængt hulsten op i kraftig snor, som planterne kan klatre i. Det har de hurtigt fundet ud af. Den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, snører sine klatretråde stramt om snoren og er allerede næsten nået til tops.Det er sådan en dejlig plante, der altid har fuld fart frem, og det ser fantastisk ud, når de ganske tynde stængler er fyldt med bittesmå blomster, der gradsvist vokser sig større, så planten er fyldt med blomster i alle mulige størrelser på en gang. Desværre er den ikke vinterhårdfør, men den kan nå rigtig langt omkring på en sommer, siger min erfaring.

Den smukke Pandorea jasminoides har også hurtigt forstået konceptet og er nået op til drivhusets afstivningssystem, hvor den nu er klar til at klatre på tværs. Jeg håber, hele luftrummet bliver fyldt med de lette, lyserøde blomster. Det vil se fantastisk ud. Slyngplanten, der stammer fra Australien, har vist desværre ikke noget dansk navn. Den vokser, så man næsten kan høre det, og den skulle ifølge etiketten kunne klare et par frostgrader, så med lidt held er den kommet for at blive i drivhuset.

Vinplanten, Vitis vinifera ‘Marechal Foch’, stod simpelthen og råbte ad mig, da jeg planteshoppede til drivhuset. Jeg har aldrig før set sorten, der bærer de sødeste bittesmå, kompakte vindrueklaser. De er desværre mest søde at se på – smagsoplevelsen er primært surt skind og stor kerne, men vældig dekorative er de små drueklaser. Jeg har læst til at sorten er både sund og hårdfør, så den er forhåbentlig også flyttet rigtigt ind i det nye drivhus. Plantetorvet har den , hvis nogen er blevet misundelige 🙂 Klik her.

Grønne blomster skaber pauser

Grønne blomster er eminent gode til at skabe små, tiltrængte pauser i et ellers farverrigt blomsterbed, synes jeg. Derfor kom den sælsomme art af tobak, Nicotiana knightiana, med på bestillingslisten, da jeg købte frø af sommerblomster i foråret. Et nyt bekendtskab for mig, så jeg har været spændt på at lære den nærmere at kende.

Og lad mig sige med det samme, at det er et bekendtskab, der lynhurtigt har udviklet sig til et godt venskab. De cirka en meter høje stængler løfter sig graciøst over den lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ og går rigtig godt i spænd med de mørklilla opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’.

Den fungere super fint til de planlagte pauser i beplantningen, og når man kommer tæt på, er de små, limegrønne blomster simpelthen en nydelse. Den plante burde altså ha’ et smukt, dansk navn…

En anden af bedets pauseplanter med grønne blomster er tragtbæger, Molucella laevis. Ja, i virkeligheden er det ikke blomsterne, der er grønne, men de tragtformede højblade, der danner en beskyttende kappe om de små, hvide blomster, der ikke gør nævneværdigt væsen af sig. Det gør til gengæld højbladene, der har givet planten status som afskæringsblomst til buketter i både frisk og tørret tilstand.  Men fin er den nu også i blomsterbedet, synes jeg.

Havemad og blomster til bordet

Vi bliver 14 til bords i aften, så der har været gang i køkkenregionen på det seneste. Menuen lyder på jysk tapas, så meget har kunnet laves i forvejen. Skønt at haven kan levere en stor del af tilbehøret fra frisk salat i rå mængder til blomster til bordet. Fra venstre er det syltede rødløg – med credit til havebloggen valdemarsro.dk  – der i øvrigt har rigtig mange lækre opskrifter på repertoiret. Dernæst gammeldags agurkesalat til små luksusdeller – endelig et tiltag, der krævede rigtig mange agurker 🙂 Så er der ristede valnødder i rabarbersirup til lokale gedeoste fra Ged & Grønt i Sondrup og endelig et eksperiment – råsyltet fennikel med appelsin og rosmarin – tiltænkt letrøget andebryst fra grillen.

Blomster til bordet kan haven også klare. Jeg har købt servietter efter farven på de sart orangefarvede morgenfruer, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, og stukket uhøjtidelige buketter sammen i slanke vaser, der kan fordeles hen ad bordet. Så bliver det ikke nemmere 🙂

Haven er lidt af et skatkammer lige nu, når det gælder blomster til havebuketter, så nu jeg var kommet ud med saksen, blev det også lige til en velkomstbuket til kommoden til entreen. Og nu skal der vist høstes salat …

Magisk hortensia 2.0

Nu er det knapt et par måneder siden, jeg satte gang i afprøvningen af nogle af de nye sorter af hortensia i Magical Four Seasons serien fra Gartneriet Møllerhøj.  Jeg kan kun sige, at det har været en rigtig god oplevelse indtil nu, og der er ingen tegn på, at glæden over de smukke planter ikke varer ved længe endnu. Det spændende ved sorterne i serien er, at de skifter farve i løbet af sommeren. Her er det Hydrangea Magical Four Seasons ‘Coral’, der havde limegrønne og lyserøde blomsterstande, da den blev plantet. Prøv at se her, hvordan de så ud i begyndelsen af juni.

I den anden store krukke er det sorten ‘Greenfire’, der fyrer den af. Nu med intenst rosa farver, der langsomt går over i mørkere rød og smaragdgrøn.

Ikke så ringe endda 🙂 Og blomsterstandene ser ualmindeligt solide ud. De er nærmest blevet helt læderagtige at føle på.

Jeg plantede også nogle planter ud omkring skyggeterrassen for at finde ud af, hvordan Magical Four Seasons sorterne begår sig som buske i haven. Hortensia har det jo bedst, hvis de ikke står i alt for meget sol, så det forekom at være et oplagt sted. Og planterne ser da også ud til at trives.

Også her er metamorfosen i fuld gang. Her er det sorten ‘Amthyst’, der var så fin og sart syrenfarvet, da den blev plantet. Siden blev den mere lilla, og nu er blomsterstandene blevet helt  grønne og har fået den karakteristiske Magical Four Seasons tekstur, der giver fornemmelsen af, at de holder evigt. Smukke, synes jeg – de må da siges at ældes med ynde. Det bliver spændende at følge, hvor længe de i virkeligheden holder – og ikke mindst, hvor godt de overvintrer. Men foreløbig er der absolut gode karakterer til planterne her fra haven.

Køkkenhave med indbygget skærehave

Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.

Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 

Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.

En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.

Agurk alarm i drivhuset

Det er fuldstændig forbløffende, hvor meget en agurkplante kan nå at vokse på ingen tid. Det er lige før, man kan høre det, og vender man ryggen til, har den sat en stribe nye sideskud, der bare venter på at kunne se deres snit til at filtre sig ind i hinanden og skabe jungleagtige tilstande i drivhuset.

Men sådan leger vi ikke. Jeg klipper sideskuddene af over første agurk og blad efter bedste evne, så ikke lysforholdene i drivhuset bliver helt umulige på grund af kæmpe agurkblade.

Dagens høst på de to planter løb igen op i syv styk, så agurketvangen er genindført på matriklen. Jeg har desuden indført begrebet køreagurker – okay med vekslende held – men det er faktisk ikke så ringe at guffe en skoleagurk i sig, når man er på langfart.

Melonplanten er lige så vital som agurkplanten, så den skal også klippes og begrænses i en uendelighed og samtidig dirigeres tilbage på klatrestativet, som skal sørge for, at melonerne kommer op i lyset. Glad blev jeg, da jeg under soigneringsarbejdet opdagede et par tydeligvis bestøvede frugter.

Og endnu gladere blev jeg, da jeg løftede et sideskud og opdagede, at der gemte sig en pænt stor melon nedenunder. Den kan i hvert fald sagtens nå at modne, så der er noget at glæde sig til 🙂 Nu gælder det bare om at holde skarpt øje med, hvornår melonen begynder at dufte, for så er den moden til høst.

 

Ribsplukning på den magelige måde

Ribsbuskene er gået helt amok i år. Ikke engang fuglene kan følge med og gøre et seriøst indhug i overfloden. Sjovt nok guffer de bærrene på den enlige busk i køkkenhaven, mens striben af ribsbuske i frugthaven står uberørte af fuglenæb hen og simpelthen bugner af modne bær. Det kræver vist en fuglepsykolog at forklare hvorfor.

For mig er ribsplukning synonymt med sommer i Danmark. Jeg holder meget af at lade mig synke ned mellem buskene og nyde synet af de lakrøde, perfekte bær i lange klaser, og jeg synes, det er en ret meditativ beskæftigelse at fylde Margretheskåle med bær til fryseren. 3 kg i timen resulterede eftermiddagens indsats i. Ribs må være noget af det nemmeste og bedst ydende, man kan dyrke i haven. Mens æbletræerne i frugthaven ærlig talt ser ud som om, de burde have været tvangsfjernet for længe siden, er der aldrig tegn på tørkestress eller andre fortrædeligheder, når det gælder ribsbuskene.

Selv om jeg sidder der i nydningen og inhalerer farvespillet, fuglesangen og fornemmelsen af rigdom i takt med, at fryseren bliver fyldt op, kan jeg godt blive ret træt i ryggen. Men det er der også en god løsning på. Ribsbuskene skal jo beskæres efter høst, og de grene, der tynget af bærvægten har lagt sig ned i hindbærplanterne ved siden af, skal under alle omstændigheder fjernes. Så kan man jo lige så godt slå to fluer med et smæk og klippe grenene af, før bærrene plukkes. Dermed kan man sidde nok så mageligt i fornuftig arbejdsstilling og gøre sin ribsplukning til en endnu større fornøjelse.

Side 1 af 90

Helt hen i haven