Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Previous

Brogetbladet hyld lyser op i det skyggefulde hjørne

Next

Den rare familien Pumpkin flytter ind

1 Comment

  1. Hanne

    Har du et råd ang. auberginer. Jeg har haft bunker af smukke blomster i mine planter, men de visner/måske rådner, og jeg har ikke fået en eneste frugt.
    Tak for dine dejlige nyhedsbreve med inspiration og mange smukke og spændende planter.
    Venlig hilsen
    Hanne

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén