Min køkkenhave er måske mit yndlingssted i hele verden. Her er man gemt helt væk fra trængsel og alarm omgivet af lægivende træer og fuglesang. Forleden var der en, der kaldte den en woodland kitchengarden… et begreb, jeg fluks har taget til mig, for det beskriver jo meget godt den uhøjtidelige køkkenhave, som den ligger der i et selvstændigt haverum midt i naturskoven.

På denne årstid er køkkenhaven særlig dejlig. Ikke bare fordi der kan høstes både det ene og det andet, men også fordi frodigheden er næsten overvældende, nu da der både vokses og blomstres mere eller mindre autoriseret. Her blander rucola i blomst sig med fennikel og rød grønkål i et ret lækkert farvespil.

Rucolaen burde selvfølgelig ikke blomstre men afløses af en ny række, men jeg nænner simpelthen ikke at luge planter, der blomstrer så smukt… Jeg plejer at forsvare mig med, at blomsterne kan spises, men det er oprigtig talt ikke noget, vi praktiserer nævneværdigt.

I en stribe jord bag selve køkkenhaven er der plantet blandt andet krydderurter i spredt fægtning. Det giver også super gode oplevelser lige nu, da krydderurterne er begyndt at blomstre. Her har citrontimian, Thymus x citriodorus, og lavendel, Lavandula angustifolia, indgået et nærmest perfekt partnerskab.

Koreansk anisisop, Agastache rugosa, blomstrer også lystigt i en stor krukke i hjørnet af køkkenhaven og giver sådan et fint kig, når man entrer den fredfyldte oase, som kan få i hvert fald mine skuldre til at falde helt ned.