Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Fantasifulde frøstande

Selv om det selvfølgelig er lidt trist, når forårsbomsterne begynder at blomstre af, er det nu ikke svært at finde smilet frem, når de gør så meget ud af deres frøstande, som opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris. De er faktisk lige så fine nu, som dengang de blomstrede, bare på en anden måde.Også den tidlige cremefarvede kejserkrone, Fritillaria raddeana, har fundet de fantasifulde frøstande frem, der løfter sig helt skulpturelt over bedet mellem deres blomstrende afløsere. Tænk nu, hvis de kan så sig selv. Det ville være fantastisk, for det var kærlighed ved første blik, da de for første gang blomstrede her i haven tidligere på foråret. Dem vil jeg gerne have flere af.Deres slægtning vibeæg, Fritillaria meleagris, er i hvert tilfælde god til at så sig selv, så bestanden vokser på behagelig vis stille og roligt, for frøkapslerne får selvfølgelig lov at stå, til de er modne. Det er sjovt, så blomsterstænglerne strækker sig efter afblomstring og bliver flere gange højere end dengang, de ternede blomster nikkede øverst.Nu vi er ved fine og fantasifulde frøstande, så hører den her med, selv om den jo ok hører til de mindre velkomne i de fleste haver. Mælkebøttens fnuglette frøstand med hundredevis af frø udstyret med egen faldskærm er simpelthen smart konstrueret og sikrer, som enhver haveejer vil vide, en utrolig effektiv spredning af planten. Træls måske, men det er svært at komme uden om, at den er smuk i dette stadie.

Previous

Storkenæb som bunddække med blomster

Next

Nyt drivhus på vej 8.0

1 Comment

  1. Jeg har et bunddække af småplanter af min grønlandske kvan, det er frøene der blev kastet sidste år, hvor moderplanterne var 4 meter høje, på nuværende tidspunkt er de “store” ca. 1 meter høje, men de smager godt og vokser så det knager, de sender mig momentant tilbage til de grønlandske fjelde, disse planter smager bedre end de danske kvan. Fårene springer gerne over hegnet, for at få en bid.

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén