Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tilplantning af drivhuset

De tidligt udplantede salathoveder i drivhuset er klar til høst. En ret perfekt timing, for nu er det jo omsider blevet tid til anden runde under glastaget. Endelig er det blevet lunt nok til at tomatplanter og andet godt kan plantes ud.Efter mange års erfaringer med at forspire tomater med videre i vindueskarmen, er jeg nået til den konklusion, at jeg er bedre tjent med færdige udplantningsplanter, der ikke er alt for lange og ranglede, som mine hjemmelavede eksemplarer har det med at blive.

De store, flotte planter, jeg har fået fat i, er allerede godt på vej. Tomatplanterne har allerede sideskud, der skal knibes af. Jeg har plantet tre slags cherrytomater – den røde ‘Gardeners Delight’, som jeg plejer at ha’ og desuden en gul ‘Maribel’ og en sort ‘Black Cherry’. Dem glæder jeg mig til at prøve. Jeg synes, der er mest valuta for pengene i cherrytomater både udbytte- og smagsmæssigt

Snackpeberplanterne blomstrer allerede lystigt, men jeg kniber nu lige de første blomster af, så planterne kan koncentrere sig om at vokse lidt til og etablere et ordentligt rodnet, før de også skal danne frugter. Lidt ondsindet, men det er for planternes egen skyld 🙂I modsætning til sidste år, hvor melonens ranker var ved at forvandle drivhuset til det rene vildnis, må den i år forsøge sig som klatreplante med eget klatrestativ. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men det gik så fint med hokkaidoerne ude i køkkenhaven sidste år, at det må prøves af. Forhåbentlig bliver den lidt nemmere at holde styr på, og forhåbentlig får frugterne mere lys og varme, så de bedre kan nå at modne. Det må komme an på en prøve.Både tomat, agurk og aubergine har fået spiraler at støtte sig til. Et system, jeg har brugt gennem mange år og som fungerer super godt. Planterne er allerede så store, at de kan vikles ind i spiralernes første snoning, så de er på ret kurs fra starten.

Det er en rar fornemmelse, at drivhuset nu er tilplantet. Så er sæsonen for alvor gået i gang. Jeg mangler kun lige at få sat fittings på siveslangen, der er blevet lagt ud på jorden hele vejen rundt i drivhuset, så det ikke er nødvendigt at gå og pjaske med vand.

Previous

Duften af æbleblomst

Next

Dahlia og diverse til det nye bed

3 Comments

  1. Finn Colmorn

    Det kunne være at man skulle grave en siveslange ned, den kunne kobles til min vandtønde i drivhuset, her er vandet altid af en passende temperatur, og da den rummer er et par hundrede liter vand kan den sagtens holde til en lang weekend, uden påfyldning. Mine vinbjergsnegle, der holder til i drivhuset, vil også være tilfredse med noget mere fugt. Tudsen, der i flere år, har boet i et hul i jorden, i drivhuset, er forsvundet, jeg håber, at der kommer en ny, nede fra min sø, der er masser af æg.

    • Lotte Bjarke

      Hej Finn
      Det lyder som en oplagt ide. Og mon dog ikke, der flytter en ny tudse ind – det, synes jeg, altid der gør 🙂
      Mvh Lotte

      • Finn Colmorn

        Jo, men turen fra søen, er godt 100 meter, og befolket af mine “store” får, og smutvejen via naboens mark, er ikke mere sikker, han har 450 moderfår. En tvangsforflytning tror jeg heller ikke på, 25 års opdræt af bæk-, sø-, havørred, samt lidt laks, til udsætning, har vist mig, at de er meget tro over for deres fødested, det gælder også for tudser, så jeg venter, til der dumper en ny springpadde ind i varmen, turen via haletudse springer jeg over, selvom vandtønden er stor nok.

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén