Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Hvidløg på vej

allium-sativum-pure-white-200Da jeg gik og satte mine vinterstikløg, kom jeg til at tænke på, at det jo også er nu – som i lige nu – næste sommers hvidløg skal i gang i haven. Huset er ikke storforbrugere af hvidløg, men lidt skal der da til. Uden anden årsag end at sætteløgene så flotte ud, faldt valget denne gang på Allium sativum ‘Pure White’.allium-sativum-pure-white-201Befriet for de yderste løgskaller, viste hvidløgsfeddene sig fra deres mest optimistiske side. Det er vist på høje tid, at de kommer i jorden.allium-sativum-pure-white-203Det fede ved hvidløg er, at et løg kan blive til mange. 25 individuelle fed fik jeg ud af de to indkøbte løg. De er nu plantet i godt fem centimeters dybde i en fin, lille bue ved siden af vinterstikløgene. Går det som det plejer, stikker de snart deres hyggelige, grønne spirer op gennem jorden og giver forårsfornemmelser. De står og skutter sig noget i vintervejret men kommer alligevel igen for fuld skrue, når det bliver forår.

Previous

Rose på overarbejde

Next

Fantastiske frøstande

1 Comment

  1. Jeg satte hvidløg i sidste uge, og det er så dejligt optimistisk at gøre klar til næste års høst allerede 🙂

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén