calendula-officinalis-froe-5Jeg har benyttet det fuldstændig fantastiske søndagsvejr til at komme lidt i gang med oprydning efter sæsonen i køkkenhaven. Som ved et trylleslag har de ellers så viltre morgenfruer fået et ordentligt drys meldug, så nu er det bal forbi for i år. Det er altid lidt vemodigt at gå løs på efterårsoprydningen men nu alligevel ret hyggeligt i det her vejr. Meget hyggeligere, end når det hele er blevet til noget snask, når normale efterårsvejr sætter ind.cosmos-bipinnatus-xanthos-5Den utroligt smukke, sart gule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ blev desværre årets problembarn. Der kom nemlig kun en enkelt plante, selv om jeg såede en hel pose frø. Nu blomstrer den heldigvis lige så dejligt, som jeg havde drømt om, men der blev ikke til alle de overdådige buketter, der også var en del af drømmen.lupinus-nanus-pixie-delight-5Til gengæld har den enårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’, der også blev sået til afskæring i køkkenhaven, gjort det rigtig godt. Den blomstrede midt i juli men giver lige en ekstra omgang nu.havebuket-1609-6Dermed blev der til endnu en dejlig havebuket med de sidste sommerblomster og blomstrende krydderurter fra køkkenhaven tilsat lidt hjælp fra staudehaven. Den blev næsten helt forårsagtig, selv om den jo altså er en septemberbuket.