Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Rød kvan i godt selskab

Angelica gigas 16-1Sidste års kæmpe eksemplarer af rød kvan eller angelik, Angelica sylvestris ‘Purpurea’, gik som ventet til efter afblomstring, som de to-årige planter, de jo er. Derfor sørgede jeg for at få plantet nogle nye førsteårsplanter sidste år, så jeg ikke skulle undvære blomster i år.Angelica gigas 16-3De er da svære at stå for, de bløde, pudderfarvede skærme på smukke, stive violette stængler. Sidste år blev planterne så store, at det næsten var i overkanten, så i år har de fået mere modstand. De blev simpelthen plantet, hvor de skulle kæmpe lidt mere med vind og tør jord, og det har haft markant effekt. I år er de kun omkring 1 m høje og mere spinkle i bygningen. For nu at være besværlig, synes jeg at en mellemting ville være perfekt.Angelica gigas 16-4Derfor fortsætter eksperimenterne med at finde det helt rigtige voksested til rød kvan, for den skal i hvert fald være i haven. Det kan jeg også lige så godt bestemme mig til, for det kommer den vist til at være, hvad enten jeg vil ha’ det eller ej. Planten er meget effektiv, når det gælder selvsåning, så der er nok af  efterkommere af sidste års planter at flytte rundt med.

Previous

Sød kartoffel i krukkerne

Næste

Kamuflage til brønddækslet

1 Kommentar

  1. Jeg er også helt vild med de røde kvan, og har et par stykker af de røde, og en hvid i haven, jeg fik dem foræret sidste år af Jytte (Tante Grøn) og fru høneballe. Desværre skal jeg jo tage frø i år, så jeg må undvære dem i blomst næste år, men de er jo værd at vente på.

Skriv et svar

Helt hen i haven