Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Dessert fra det spiselige staudebed

Krydderurtesorbet-1To slags sorbet på henholdsvis anisisop og rosmarin, citronverbena granita og valnøddebrownies med blåbær stod på menuen i går, da dessertkokken gæstede hjemmet og de gamle. Mums – og så oven i købet næsten sundt 🙂Agastache anisata-28Heldigvis er haven leveringsdygtig i råvarer til mange køkkeneksperimenter. I det spiselige staudebed blomstrer anisisop, Agastache anisata lige nu så smukt. Det var dog muligt at finde rigeligt med friske skud til sorbeten, som smagte himmelsk med et fint og naturligt strejf af lakrids.Aloysia triphylla-5I drivhuset er der vældigt gang i citronverbena, Aloysia triphylla, der har den skønneste citronduft og -smag. Sammen med lidt honning og frisk citronsaft blev også det til en dejlig smagsoplevelse, lige som rosmarinsorbeten, der blev fundet råvarer til i krukkekøkkenhaven på terrassen.Vaccinium corymbosum-28Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, der er plantet flere af i staudebedene, er lige nu leveringsdygtig i en lille håndfuld blåbær om dagen. De ryger i fryseren efterhånden, men gårsdagens høst blev selvfølgelig til pynt på den fine dessertanretning. Tak for mad til Anne 🙂

Previous

Purpursolhat i sommerregn

Next

Spiselige blomster i skøn forvirring

4 Comments

  1. Det ser superlækkert ud – det er altid en ekstra fornøjelse at få noget hjemmedyrket – jeg glæder mig til at se din smukke have i august 🙂

    • Lotte Bjarke

      Hej Lisbeth
      Tak for din hilsen – jeg kan forsikre dig for, at det også smagte godt. Dejligt, du har lyst til at kigge indenfor i haven, når jeg holder åben have 13-14. august 🙂
      Mvh Lotte

  2. Mange tak igen for dejlige billeder og inspiration. Jeg tror, at din blog er min yndlingsblog. Mht citronverbena: Jeg har to planter, som også vokser i vilden sky ude i min have på trods af, at de hvert forår nærmest er ikke eksisterende efter at have overvintret i mit Tehus, hvor temperaturen stort set er den samme som udenfor. De får oven i købet så godt som ingen vand, og alligevel bryder de voldsomt frem, når de kommer udenfor. Alt dette for at gøre opmærksom på, at citronverbena måske ikke behøver at optage plads i drivhuset i sommerhalvåret.
    Glædelig sommer
    Jytte
    http://www.danishknitdesign.com

    • Lotte Bjarke

      Hej Jytte
      Tak for en dejlig hilsen. Sådan en er da kun til at blive glad af 🙂
      Jeg har faktisk også en citronverbena i en krukke på terrassen (livrem og seler…). Den tror jeg skal plantes i et nyerhvervet haverum foran en gammel mur på en sydvendt skråning. Det må den kunne klare – måske med lidt dækning det første år.
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén