Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Gulerod og chokolade i krukkerne

Sommerkrukker 16-17Krukkeforsamlingen ved fordøren trængte til en opfriskning i sommervarmen. De fleste af krukkerne klarer sig endnu. Især de mange bladplanter, der indgår i gruppen, er langtidsholdbare. Det er utroligt så meget farve, planter der ikke har blomster, kan sætte på sådan en gruppe krukker. Så de står der selvfølgelig stadig men er blevet flyttet lidt rundt og har fået nyt selskab.Daucus carota Dara-39Det er der opstået nye makkerpar af. For eksempel har jeg lige opdaget, at chokoladeblomst, Cosmos atrosanguineus, og gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ klæder hinanden super godt. Gulerodsblomst har jeg ikke før haft i krukker, men nu kan man få dem som potteplanter, og så er det jo helt oplagt at få afprøvet.Phygelius capensis-1Et andet godt naboskab er opstået mellem den nytilkomne, blegrøde kapfakkel, Phygelius capensis, der bare ville med hjem fra et havecenter forleden, og den rødbladede Heuchera.Lathyrus odoratus Almost Black-7Øverst troner den næsten sorte ærteblomst, Lathyrus odoratus ‘Almost Black’ stadig. Den er blevet lidt bleg i bunden, men det skal gulerodsblomsten nok dække for, når den lige er faldet til i gruppen. Desuden har ærteblomsterne fået lidt ekstra gødning og en sommerklipning, så de forhåbentlig holder sig friske, blomstrende og ikke mindst duftende længe endnu.

Previous

Quick fix til staudebedet

Next

Sommerblomster i staudebedet 2.0

1 Comment

  1. Henrik Eriksen

    Det er nærmest en havedisciplin i sig selv, at holde krukker ved indgangen smukke, opdaterede og friske igennem hele vækstsæsonen. Men blomster ved indgangen siger bare velkommen, som intet andet element.
    Venligst
    Henrik

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén