Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Forårsbed i sarte farver

Der er ved at udvikle sig trængselslignende tilstande i bedet under den opstammede kristtjørn, hvor påskeklokkerne ellers længe har haft scenen nogenlunde for sig selv. Påskeklokke, Helleborus x orientalis, er stadig lidt af en diva, der bare bliver ved med at se godt ud, selv om blomsterne modner og begynder at gå i frø. Men nu er den kommet i godt selskab.Den i mine øjne perfekte selskabsplante til påskeklokke, sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, er lige begyndt at blomstre med sine utroligt dejlige blomster, der dingler som små, hvide klokker med grøn blondekant fra de høje stængler. Ugens yndlingsplante er fundet! Sommer hvidblomme blomstrer i ugevis, så showet er kun lige begyndt.I efteråret lagde jeg en masse løg af den super søde narcis, Narcissus ‘Minnow’, der også lige er begyndt at blomstre som en af de seneste narcisser. Den er så sød med de bittesmå narcisblomster i en sart lysegul nuance. Jeg er sikker på, at den hvide balkananemone, Anemone blanda, der fortsat blomstrer lystigt, nyder det gode selskab.Hundetand, Erythronium toulumnense ‘Pagoda’ har også taget hul på en blomstringsperiode, der forhåbentlig varer længe i det kølige forår. De sart gule blomster, der bøjer deres lysegule kronblade koket bagud, når de springer helt ud, er slet ikke til at stå for.

Nyt drivhus på vej 6.0

Drivhusbyggeriet er nu så langt fremme, at dagen i dag har budt på rejsegilde. Og det skulle selvfølgelig foregå på behørig vis, så jeg ikke risikerer noget med døde murere eller utilfreds håndværker…Det gav så anledning til en ny udfordring, for det er jo ikke noget rigtigt rejsegilde, hvis byggeriet ikke er smykket af en krans. Og jeg har aldrig prøvet at binde en krans før… Heldigvis er haven fuld af velegnede materialer. Valget faldt på ædelcypres som bund og blomster af fuglekirsebær til at peppe den lidt op med.Afsted det gik med en ring af kraftig ståltråd og tynd ståltråd til at vikle med. Det er faktisk ikke så svært. Resultatet blev i hvert fald en rimeligt vellignende krans, der blev monteret over drivhusets tag i høj sol og lettere blæsevejr.Så kom gæsterne, og fluks blev det regnvejr og tænderklaprende koldt, så det til rejsegildet hørende traktement måtte indtages inden døre. Der er jo stadig temmelig vel ventileret i det nye drivhus … men glasset er på bestilt og på vej, så næste store skridt på vejen nærmer sig 🙂Menuen var en klassisk rejsegilde menu – dog med et twist. For den hjemvendte datter havde både syltet og ristet løg, produceret agurkesalat og gourmet remoulade og bagt pølsebrød. Mums 🙂

Skatte i skovbunden

En stor del af haven her ligger hen som naturgrund. Det vil sige naturgrund med et strejf af have. For eksempel er der mange steder et fint, tæt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, der jo ikke kan betegnes som en vild plante men så absolut opfører sig sådan. Nogen må have plantet den engang. Den danner et smukt og effektivt stedsegrønt bunddække, der oven i købet blomstrer så dejligt lige nu med masser af fine, blå blomster.En anden umådelig talrig plante, der vokser og breder sig, hvor det passer den, er liljekonval, Convallaria majalis. De nye skud myldrer frem som små, grønne spyd i skovbunden, hvor de inden længe begynder at folde sig ud som kræmmerhuse og fungere som endnu et fint bunddække. Om nogle uger kommer de smukke, hvide blomster, der dufter så dejligt.Langs skovstien er der lagt en hel masse løg af den snehvide narcis, Narcissus ‘Thalia’, der lige nu lyser så dejligt op og viser vej, indtil kanten af Hosta dukker frem igen og markerer, hvor naturen og haven mødes.Inde i skovhaven vokser en plante, som nogen, ligesom liden singrøn, må have plantet engang. Det er den ligeledes stedsegrønne mahonie, Mahonia aquifolium, der kæmper med de vilde brombær om pladsen men har formået at brede sig en hel del. Lige nu står den med glade, gule blomstertoppe, og sidst på året har den de smukkeste blå bær, så det er endnu en af de planter, der er med til at gøre haven til have hele året rundt.

Fire bly violer

Det er et velendt faktum, at violer er blå. Men violer er også hvide, lysegule, pink og ligefrem fregnede. Det er højsæson for violer her i haven, hvor der gennem årene er udplantet mange forskellige, der først har været brugt i forårskrukkerne. Mange af dem har, som det fremgår, vist sig at være super gode genbrugsplanter.Det gælder i høj grad den pink martsviol, Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’, der har en rigtig lækker farve og dufter helt vidunderligt, som martsvioler skal.I samme serie findes den cremefarvede sort, Viola odorata Miracle ‘Vanilla White’, der også har bredt sig pænt i bunden af bedet, hvor den blev plantet ud for et par år siden og nu fungerer som fin bunddækkeplante. I år er jeg faldet pladask for pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’, som jeg ikke har prøvet før. Er den ikke fantastisk med de fregnede blomster, der nærmest ser ud som om, der er nogen, der er kommet til at sprøjte blålilla maling på de hvide kronblade. Den står så fint i en krukke nu, men planen er selvfølgelig, at den skal plantes ud i haven senere. Forhåbentlig vil den også vise sig at være god som genbrugsplante, for den må helt sikkert gerne både komme igen og brede sig her i haven.Labradorviol, Viola labradorica, blomstrer i en krukke nu og inden længe også i haven, for den er plantet flere forskellige steder, hvor den stille og roligt breder sig. Den er så dejlig med det meget mørke løv, der også er fint bunddække uden for blomstringsperioden.

Skimmia er en dejlig helårsplante

Skimmia japonica, der bare hedder skimmia på dansk, er en af havens absolut bedste helårsplanter, sådan at forstå, at den stedsegrønne busk er en af de få planter, der virkelig præsterer at have noget at byde på uanset årstiden. Hele vinteren står den med fine, kuglerunde blomsterknopper i fin kontrast til det mørkegrønne løv. Det her eksemplar er havens største. Det er nok syv-otte år siden, den blev plantet ud efter en karriere som julekrukkeplante, og siden har den udviklet sig til en pænt stor busk, der er smuk uanset årstiden. Alletiders genbrugsplante.Netop nu er de overvintrede blomsterknopper sprunget ud til stor glæde for både bier og haveejer. De dufter som en drøm, og blomsterstandene er utroligt smukke med deres elegant afstemte farver.Den hvidblomstrede Skimmia japonica ‘Finchy’, der netop er blevet plantet ud i det store, nye bed, ser allerede veltilpas ud med placeringen. I hvert fald har den også foldet sine limegrønne blomsterknopper ud efter en lang vinter på spring.Også her er farvesymfonien skabt af cremefarvede knopper, hvide kronblade, gule støvdragere og lysegrønne blomsterstilke nærmest sublim set med mine øjne. Ja, her i haven er skimmia et absolut hit, og det vel at mærke uden at de får nogen særlig opmærksomhed, når det gælder pasning. Jeg er vild med stauder, og den cyklus af årstidernes skiften, der følger med et staudebed, men det er nu også dejligt, at der er stedsegrønne som skimmia i staudebedet, så der er noget at glæde sig over, når stauderne går under jorden.

Aggressiv slangeurt

Sidste forår erklærede jeg krig mod en absolut selvskabt plage i det pink staudebed. Slangeurt, Polygonum bistorta, var ved at tage magten i bedet, der af samme grund blev delvist omdannet til sommerblomstbed for at skaffe råderum til kampen om bedet. Foreløbig må slangeurt erklæres som klar vinder.

Slangeurt – her fotograferet i en anden have – er ellers en sød, yndefuld og uskyldigt udseende staude, men her i haven lever den til fulde op til sit navn og smyger sig rundt over det hele som en slange i paradis. Den er værre end skvalderkål! Nu er jeg gået i gang med at hakke alle de nye skud op. Der er lagt en udmattelsesstrategi, så hakken kommer på hyppigt arbejde i de næste par måneder. Suk.De få tilbageblivende stauder bliver omhyggeligt befriet for vildfarede skud af slangeurt og må så nok igen suppleres med sommerblomster for at få en pæn helhed ud af det. Her er det den smukke lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der er godt på vej med det fine løv pyntet af regndiamanter.Lægekvæsurt er høj og yndefuld men desværre ikke så god til at holde sig oprejst efter en tordenbyge. Derfor får den allerede nu en støttepædagog. Så kan skuddene vokse op gennem staudespiralen og skjule den og ad den vej forhåbentlig undgå at vælte.Jeg har ikke så mange af de stauder, der ikke kan holde sig oprejst ved egen kraft, men lige nøjagtig lægekvæsurt vil jeg nødig undvære, så den får den hjælp, den har behov for lige som den lækre, purpurrøde kløver, Trifolium rubens, der står bag den.

Det nye bed tager form

Det verserende drivhusbyggeri har forårsaget en større transformation af staudehaven. De tre tidligere små ovale bede – det hvide bed, det gule bed og påskeklokkebedet – er blevet fusioneret til et stort, centralt bed med organisk form, mens plænen efterhånden nærmest er reduceret til græsstier.Jeg tror, bedet har fundet sin rigtige form nu. Den passer ind i det skrånende terræn, og græsstierne, suppleret med trædesten af træ gennem bedet, giver naturlige ganglinjer. Tanken er, at bedets farver også skal være en fusion af de hidtidige tre bede og altså domineret af hvide, cremefarvede, lysegule og limegrønne nuancer.Der er blevet plads til en del nye planter i de jomfruelige bedarealer, der er indvundet af den hidtidige plæne. Og de første er allerede begyndt at flytte ind. Dels genbrugsplanter fra vinterens krukker, dels fra andre steder i haven, hvor der også er gang i nye projekter. Det gælder ikke mindst i pilebedet, hvor piletræet desværre er ved at dø, og ukrudtet er ved at tage magten. Det kommer jeg tilbage til 🙂Foreløbig er pilebedets stauder blevet gravet op. Det gav en hel trillebør fuld, der kunne befris for kvikgræs og andre ubehageligheder i en god arbejdshøjde. Det er jo heldigvis et godt tidspunkt til at flytte rundt på sagesløse stauder, så her i haven er der fuld gang i pladsbytteriet.

Havebuket til påskebordet

Nu er vi heldigvis nået til den årstid, hvor haven til hver en tid kan klare behovet for en buket. I dag gælder det påskebordet, så hvad er mere oplagt end påskeklokke,vibeæg og søde narcisser krydret med tulipaner og forskellige grene til at fylde ud. De afklippede stængler ryger direkte i en skål vand, så de ikke taber saftspændingen. Det er især vigtigt for at få påskeklokkerne til at holde i vasen.Der er gennem årene lagt en del tulipanløg rundt om køkkenhaven netop med henblik på at kunne høste til buketter. De små tulipaner, de efterhånden har udviklet sig til, er super fine til formålet.Det gav våde, iskolde fingre, men det er glemt, når buketten kommer på bordet. Nu gælder det vist madlavningen 🙂 God påske derude.

 

Mmmm rabarber

Tiden er inde – årets første rabarber kan høstes – det er bare skønt. Der er flere af de majestætlige planter rundt om i haven. Dette er ikke den største, men den mest fotogene. Jeg holder umådelig meget af rabarber, og det er der mange grunde til. Først og fremmest leverer de nogle af årets første c-vitaminer af egen avl, og så hører de til havens nemmeste planter, der trofast kommer igen og igen, selv om de stort set er overladt til sig selv.Jeg synes, det er lidt af et mirakel, man kan følge på nærmeste hold, når de nye skud som knytnæver maser sig op gennem jorden i det tidligste forår.Langsomt folder bladene sig ud. Først er de rynkede som en oldgammel, vis troldmand, men gradvist udvikler de sig og bliver til havens største blade, som børn og barnlige sjæle kan gemme sig under. Det er da fascinerende…Dertil kommer selvfølgelig, at rabarber af noget af det tidligste fra haven, man kan bruge til noget virkelig fornuftigt. På den her årstid er der da ikke noget, der er meget mere fornuftigt, end rabarbertærte 🙂Rabarber smager simpelthen skønt, og på vej til tærten er de oven i købet smukke med en vovet farvekombination i lækre røde og grønne nuancer.

Startfløjt for tulipansæsonen

Jeg tror, det var en solsort, der gjorde det. Sikkert er det i hvert fald, at tulipansæsonen er fløjtet i gang. Det blev blandingen af sorterne Tulipa ‘Purissima’ og den lidt lavere Tulipa ‘Vanilla Cream’, der åbnende ballet i år. Jeg er vild med den sarte cremegule farve i knopstadiet, der ændrer sig til mere og mere flødefarvet i takt med at blomsterne springer ud. Frontløberne stammer oven i købet fra løg, der blev lagt i 2014 og 2015 og også blomstrede smukt sidste år. De får lige et plus i karakterbogen, for det er desværre ikke så tit, man oplever det.Mens jeg venter på de næste tulipaner, der står på spring, glæder jeg mig over påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, der i år topper præcist til påske efter et dejligt langt tilløb, der begyndte, mens det stadig var virkelig vinter.Påskeklokkerne er så yndefulde netop nu, da de lange stængler løfter de dinglende klokker højt til vejrs, før årets nye løvblade begynder at titte frem for senere nærmest at fungere som bunddække i bedet.Lige nu er der god plads til forskellige løgvækster, der er stærkt på vej. Balkananemone, Anemone blanda, blomstrer lystigt i små klynger, der faktisk har bredt sig helt ud i græsplænen omkring bedet. Det ser super sødt ud og volder ikke problemer for plænen, for de visner hurtigt ned efter afblomstring.

Side 1 af 81

Helt hen i haven