Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Forårsklar med krinolinenarcis og pinselilje

Sidste år lagde jeg for første gang løg af den lille fine krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium. Det blev en stor succes i form af en dejlig, langvarig blomstringsperiode.

Det var kærlighed ved første blik, da de små, fine krinoliner  begyndte at folde kjolerne ud. Der må simpelthen flere til. Jeg har blandet løgene af tre forskellige sorter, der nu er blevet lagt langs trædestien af træfliser, der snor sig igennem det centrale bed. Krinolinenarcis bliver ikke mere end 10 cm høj, så den egner sig perfekt til formålet. Ih, hvor jeg glæder mig til gensynet.I det hele taget er jeg ret glad for narcisser, for løgene er jo lidt giftige, så mus, mosegrise og andre gnavere holder fortænderne fra dem. Jeg har blandt andet lagt løg af den helt traditionelle pinselilje, Narcissus poeticus var. recurva, for den mangler simpelthen i haven, og det går jo ikke.Den har ellers været her engang, men var vist lidt uheldigt placeret på den alt for tørre skrænt, så med årene gav løgene op. Nu har jeg lagt løg et lidt mere behageligt sted, hvor jeg håber, de vil finde sig godt til rette, for de sent blomstrende pinseliljer hører efter min mening til nogle af forsommerens smukkeste blomster.

Oktoberhave med røde vintage nuancer

Havens bede er trukket i deres vintage outfit. Det må være en passende betegnelse for det graciøse forfald, der gradvist sætter mere og mere præg på haven. For heldigvis har oktoberhaven også sine stjerner, der sørger for, at helheden stadig er værd at nyde. Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, bliver nærmest mere og mere lækker og får fantastiske røde farver, efterhånden som blomsterstandene bliver papiragtige. Og kinesisk Skt. Hansurt, der henlægger blomstringen til september-oktober, er så elskværdig at matche de lækre vintage nuancer perfekt. Det er én blandt mange grunde til, at den er udnævnt til ugens yndlingsplante i denne uge, som det fremgår af sidepanelet.Den ret skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis ‘Marshmallow’ med blomster i mange nuancer, blomstrer også så fint endnu og passer perfekt til helheden.I nabobedet har den rødbladede japansk løn, Acer palmatum, skruet en tand op for løvfarverne. De dybt røde nuancer leder tankerne hen på fin gammel silke og velour her lige før tæppefald.Til gengæld er der ikke meget vintagetone over kristtorn, Ilex aquifolium, der har fået usædvanligt mange, strålende lakrøde bær i år. Det ser nærmest ud som om, den konkurrerer med pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, om at score mest mulig opmærksomhed. De smukke bær er nærmest instant naturlig julepynt, men desværre plejer det ikke at være ret mange af dem, der holder til jul. Når først solsorten får smag for dem, plejer det at gå rigtig stærkt med at få rippet grenene.

Kejserkrone mod mosegris i ny test

Mystiske plantedødsfald i årets løb har givet næring til mistanken om, at der huserer ubudne mosegrise her på matriklen. Det er ikke lykkedes at fange nogen trods adskillige forsøg, så man kan godt gå og føle sig lidt afmægtig. I årenes løb er der også forsvundet mange tulipanløg fra bedene, men om det er mus, mosegrise eller andre, der har været på spil, er ikke endeligt afsløret. Da det er blevet tid til min yndlingssport i efterårsmånederne, nemlig at lægge blomsterløg, har det givet stof til eftertanke. Så nu sætter jeg gang i et forsøg, der forhåbentlig kan skræmme synderne væk. I hvert fald siges det, at mosegrise ikke kan udstå lugten af kejserkrone, Fritillaria imperialis, så nu har jeg tæppebombet et af de bede, der har været plaget, med kejserkrone løg.Det var unægteligt lidt besværligt at komme til med spaden, for dahliaerne fylder en hel masse, der hvor kejserkronerne skal stå, og de store løg kræver store dybe huller. Cirka 20 cm skal de ned i jorden. Jeg lægger de sære løg, der har hul i ryggen lige som elverpiger, lidt på skrå, i håbet om at der så ikke samler sig vand i hullet, der kan få løget til at rådne, og glæder mig for en gangs skyld over den hurtigt drænende sandjord.Jeg gjorde mig mine indledende erfaringer med kejserkrone i år, men nu får den altså hele armen i bedet på kanten, der bliver vildt til foråret, hvis projektet lykkes. Jeg har nemlig blandet løg af den traditionelle, teglfarvede kejserkrone med den mere røde sort, der hedder Fritillaria ‘Aurora’. Løgene er lagt lidt inde i bedet, for i forkanten er der orangefarvede tulipaner fra sidste år, hvis altså de vælger at komme igen.For lige at fuldende det vilde farveopbud, der er på vej, blev der også blandet løg af den dramatiske sortblomstrede persisk fritillaria, Fritillaria persica, imellem. Nu glæder jeg mig til foråret, når de store, stærke spirer begynder at titte frem.

Ukuelig slyngende hjerteblomst i sydbøgen

Den smukke sydbøg, Nothofagus antartica, er så småt ved at lægge an til gule høstfarver på de bittesmå blade, der gør den til sådan et dejligt træ at have i haven, fordi det ikke skygger ret meget.Men høstfarver er ikke de eneste gule nuancer, der lyser op i træets krone netop nu. Den sjove slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens, blomstrer vildt og ukueligt i trætoppen, som den har gjort det siden sidst i juli. Jeg har rykket adskillige ranker ned, for at den ikke helt skal kvæle sydbøgen med sine smukke og umådeligt frodige blade, men den blomstrer lystigt videre, som om intet var hændt.Slyngplanten med de aflange, citrongule hjerteblomster visner ned hvert år men kommer igen med raketfart, når det bliver forår. De første år, jeg havde den, gik det nogenlunde adstadigt for sig, men jeg skal da love for, at den har fået godt fat og tydeligvis holder meget af sit voksested.Nu er den oven i købet begyndt at sætte frø. Det er ikke noget, jeg har lagt mærke til før, og det er nok også tvivlsomt, om de når at modne. Faktisk har jeg selv formeret planten fra frø, jeg fik fra det engelske haveselskabs have, Wisley Gardens, for mange år siden, da de havde en ordning med, at medlemmer kunne få tilsendt overskudsfrø fra haven.

Efterårsmad fra haven simrer i køkkenet

Selv om køkkenhaven efterhånden ser ret miserabel ud, er der stadig gode grønsager at høste. Det er heldigt, for den besøgende datter var på ferie i Budapest i sidste uge, og forelskede sig totalt i ungarsk gullaschsuppe. Hun havde ligefrem paprika med hjem til formålet. Så nu er hun gået i gang med at fremtrylle sådan en med alt godt fra haven med inspiration fra den lækre madblog Valdemarsro og freestyling for resten.Det bliver således til efterårsmad med gulerødder, porre, selleri, hvidløg og snackpeber. Det simrer allerede lystigt i køkkenet, så hele huset dufter.Men suppen er ikke det eneste, der tegner lovende. Der er nemlig også gang i dessertkøkkenet. Så nu er jeg endnu mere glad for mine efterårsbærende hindbær af sorten ‘Autumn Bliss’, der stadig er leveringsdygtige i lækre bær. Det trækker op til en klassisk jordbærkage med hindbær og brombær – hvilket ikke gør den ringere – og selvfølgelig creme, mazarin og alt det gode, der hører til.De gule efterårshindbær af sorten ‘Fall Gold’ har aldrig ydet noget særligt, men bærrene modner da sporadisk, så dem kommer der også lidt af på dagens kage. De gule hindbær har en utrolig aromatisk næsten parfumeret smag, så det er fint at blande dem med de almindelige hindbær.

 

Den rare familien Pumpkin flytter ind

Det er blevet til lidt af en tradition her i familien, at datter Anne kommer hjem i efterårsferien for at være med til at fremstille glade græskarhoveder med lækkert plantehår. Så nu har vi været i gang igen, og det er blevet til en hel familien Pumpkin, der er flyttet ind på terrassen, hvor de kan nydes inde fra stuen. Vi synes nemlig, at græskarhoveder godt må være lidt venligtsindede og hyggelige, for vi er heldigvis ikke plaget af genfærd, der skal skræmmes væk, her på matriklen. Sæsonens gode krukkeplanter, som fx prydpeber, hvidkløver med farvet løv og vindheks, er græskarhovedernes hår. Planterne er plantet i potter, der er sat ned i de udhulede hoveder. Så rådner græskarrene ikke så hurtigt, og planterne kan genbruges, når de alligevel rådner. Se her, hvordan sidste års familie så ud 🙂Vi har gennem årene fundet ud af, at det gode lugeredskab, cirkelhakken, i den mindste model, er perfekt til udhuling af græskar.Når der skal bruges pæne, runde huller, snupper vi en genvej og bruger en skruemaskine udstyret med et fladbor. Så går det som en leg – og det er det jo forresten også 🙂

 

 

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Brogetbladet hyld lyser op i det skyggefulde hjørne

Jeg holder umådelig meget af hyld og især af blomsternes fantastiske duft, der for mig er ensbetydende med midsommer og lange, lyse aftner på min barndoms terrasser. Når vi var rigtig heldige, lavede mor friturestegte hyldeblomster dyppet i beignet dej og drysset med rigeligt flormelis. Det var endnu bedre end pandekager 🙂 Så stor var min glæde, da jeg forleden fik en ny og spændende hyld forærende. Sambucus nigra ‘Harlequin’ hedder sorten, der har de lækreste brogede blade i hvide, limegrønne og grågrønne nuancer. Nu går jeg og pønser på den helt rigtige placering til sådan en brogetbladet hyld. Den bliver ikke så stor, halvanden meter høj og bred, så den er forholdsvis nem at få passet ind i haven. Jeg tror, den skal plantes her i det lidt skyggefulde hjørne, hvor den vil stå og lyse op og være et godt blikfang blandt hosta, påskeklokker og bregner. Sambucus ‘Harlequin’, der er en specialitet fra Gunnar Christensens planteskole, blomstrer med hvide skærme i juni og får sorte bær ganske som den helt almindelige hyld.Sambucus ‘Harlequin’ er i øvrigt ikke den eneste hyld, der står i venteposition til en plantning her i haven. For nogle uger siden investerede jeg nemlig i den rød- og fligetbladede sort, Sambucus nigra ‘Black Lace’, der bare er så flot med det næsten sorte løv og de rosa blomsterskærme, der oven i købet kan blive til lyserød hyldeblomstdrik. Den glæder jeg mig allerede til, så nu må jeg se at finde et godt sted til den også, mens det er så perfekt plantevejr.

Hjemmelavet plantebord med indlagt varme

Det nybyggede drivhus har i nogle uger igen været forvandlet til en byggeplads. Ikke fordi, der var noget galt med drivhuset, men fordi det skulle udstyres med en ekstra finesse i form af et plantebord med indlagt varme. Ideen er, at bordet skal kunne aflaste vindueskarmene i det tidlige forår og samtidig skabe bedre vækstbetingelser for de forspirede planter. Nu skal jeg bare have hittet en form for små plastictunneller eller lignende, der kan sørge for at holde varmen omkring planterne.Det er husets habile handyman, der selv har designet og bygget bordet på stedet. Det sidste er nødvendigt, for den kraftige betonbordplade gør bordet nærmest umuligt at flytte på, så nu står det, hvor det står. Der blev bygget støbeform til bordpladen og monteret rio-net til at bære den til formålet indkøbte varmeledning. Der blev støbt i flere omgange, og til slut blev overfladen slebet glat. En ualmindelig støvet omgang kan jeg hilse og sige.Det er bare blevet så fint og lækkert og giver samtidig en dejlig masse oplagringsplads til alle planteværkstedets nødvendigheder.Det kom lige tilpas, for der er flere af krukkeplanterne, der trænger til at komme lidt i ly for lave temperaturer og alt for meget regnvejr. Det gælder for eksempel den dejlige pelargonie, Pelargonium ‘Appleblossom’. Den har blomstret siden juni, da den blev plantet i krukken, og står fortsat med et hav af knopper. Problemet er bare, at de stærkt fyldte blomster og det fugtige vejr er en skidt kombination. Blomstrene går simpelthen til i gråskimmel, før de når at springe ud. Så nu er krukken flyttet ind i drivhuset, hvor den forhåbentlig kan nydes længe endnu. Læs mere om Pelargonium ‘Appleblossom’ her.

 

Friske frø af orientalsk pileurt i postkassen

Der er efterhånden længe imellem, at der dumper et vaske ægte brev i postkassen. Men i dag er en af de helt gode dage. Brevet er fra Bente, der sender en dejlig hilsen og en lille pose friske frø af orientalsk pileurt, Polygonum persicaria. Dem er jeg helt vildt glad for, så tusind tak til Bente.Sagen er den, at jeg gentagende gange har indkøbt og sået frø af den fantastiske sommerblomst med det lige så fantastiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’. Jeg har set den blandt andet i Park der Gärten i Tyskland og har siden drømt om at have den i sommerhaven, men trods alle mine anstrengelser, er der aldrig kommet andet et par forkølede spirer ud af det.Det har Bente heldigvis en god forklaring på. Frøene skal simpelthen sås, mens de er helt friske for at spire ordentligt. Så nu har jeg skyndt mig at så halvdelen af frøene, mens den anden halvdel – også på Bentes anbefaling – er blevet puttet i fryseren til en forårssåning. Nu krydser jeg fingre for, at det endelig vil lykkes at få den statelige plante i næste sommers blomsterbede.Jeg har sået frøene i det sneglefri salatbed, der i forvejen rummer min staudebørnehave, nu da salaten alligevel er spist. Der måtte lige gang i Posca tuscherne, der skriver/maler på næsten hvad som helst, til skiltemaling igen, så de dyrebare frø er ordentligt markeret. Tuscherne kan købes her.

Page 1 of 96

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén